Holdet 2k ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Andreas Rosenberg, Asger Habekost Nielsen, Karen Kathrine Winther, Niels Ørsnes Winthereik
Hold 2024 ks/k (1k ks, 1k ks-Hi, 1k ks-Hi 80t, 1k ks-re, 1k ks-re 80t, 1k ks-sa, 1k ks-sa 80t, 2k ks, 2k ks-Hi, 2k ks-re, 2k ks-re 80t, 2k ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KS hi - Enkeltfagligt - Vikingetiden og intro
Titel 2 KS - hi - Enkeltfagligt - Europæiske middelalder
Titel 3 sa: Trivselskrise i DK?
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Det gode samfund (Tværfagligt
Titel 6 Det gode samfund (Historie)
Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 8 Det gode samfund, religion
Titel 9 Historieopgaven
Titel 10 Demokrati - under pres? (samfundsfag)
Titel 11 Islam
Titel 12 Ks-HI enkeltfaligt - Danmarks besættelse
Titel 13 (Samf) USA - United or Divided?
Titel 14 (Historie) USA - United or Divided?
Titel 15 (Religion) USA - United or Divided?
Titel 16 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KS hi - Enkeltfagligt - Vikingetiden og intro

Forløb; Introforløb til historie - Vikingetiden

Formål indhold;
Hvad er historie og hvordan arbejder man historisk i Gymnasiet. I dette forløb introduceres eleverne til historie i gymnasiet og vi tager udgangspunkt i den danske vikingetid og hvordan vores historieskrivning om vikingerne har været præget af samtiden.
Forløbet tager således udgangspunkt i enkelte nedslagspunkter i vikingetiden og introducerer desuden eleverne til de væsentligste historiske metoder og teori, herunder periodisering og historiebrug.
Forløbet tager udgangspunkt i skriftlige og ikke-skriftlige kilder, der skal være med til at træne elevernes metodiske og kildekritiske redskaber.

Materialer;
Vikingerne, Indsigt og udsyn, 2006, systime, Af Matsen og Petersen side 25, 27-29, 31-36,
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, Iversen og Pedersen, side 28-29 og 34-35

Artikler;
Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen (videnskab.dk), 25 nov. 2016, Videnskab.dk, Henriette Syrach Lyngstrøm
”Danske vikinger på nyt togt”, Politiken, af Camilla Stockmann, 08.2015,

Film og dokumentar;
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 0- 2 min, 3.00-30.00, 34.00-43.40

Kilder;
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922
A.D. Jørgensen om vikingerne i hans danmarkshistorie ”fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. 1882
Th. Knudsens bog: ”Vikingemennesket, En Beretning om Viljens Stordåd (1940)

Kernestof:  
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
- ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Geografisk spredning; Forløbet tager udgangspunkt i den danske vikingetid
Tidsmæssig afgrænsning; Ca 800-1050
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KS - hi - Enkeltfagligt - Europæiske middelalder

Europæisk middelalder og de store opdagelser

Forløb; De store opdagelser

Formål og Indhold;
Hvorfor var det Europæerne der drog ud i verdenen og startede det vi i Europa kalder "de store opdagelser" og hvordan lykkedes det spanierne og europæerne at underlægge sig hele det amerikanske.

Forløbet tager udgangspunkt i den vesteuropæiske verdens opdagelser og kolonisering af den ”ukendte verden” fra ca. 1400-1600. I forløbet ser vi på baggrunden for de store opdagelser – både de teknologiske, idemæssige og økonomiske. Vi ser derfor på renæssancen og verdensbillederne, krydderihandlen og Spanien og Portugals rolle i den tidlige opdagelsesperiode.
Et andet af forløbets fokuspunkter er kulturmødet mellem de indfødte og europæerne, hvor de to begreber; Etoncentrisme og Kulturelativsme er helt centrale. Til sidst i forløbet ser vi på retssagen i Valladolid 1550-1551 og perspektiverer til menneskerettighederne i dag.
Ud fra for aktør og strukturorienterede tilgange, forsøger vi at forklare hvorfor, at det blev europæerne der blev den dominerende magt i verdenen. Her inddrager vi Jared Diamonds strukturelle teori om sammenhængen mellem mennesker, natur, kultur og civilisatorisk styrke.

Materiale (pensum)

Thomas Ohrt, DE STORE OPDAGELSER, Systime, side 7-8, 9-11, 12-14, 14-16, 17-19, 53-59,

På sporen af historien, Gyldendal, af Christian Lund og Brian Dupont Larsen. 2017, side 38-45, 25-27

Flemming Madsen og Henrik S. Nielsen, Opdagelserne. Munksgaard, 1996, side 43-52, 52-53, 56-57, 58-61,

Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 – Systime (ibog), Af Thomas Ohrt, 2021
Afsnittet ”Den nye verden” - https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=153
Afsnittet ”Den tidlige kolonisering af Caribien” - https://verdenefterdestoeopdagelser.systime.dk/?id=162
Afsnittet ”Koloniseringen af fastlandet – Mexico” -  https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=163


Ca 60 sider

Supplerende materiale;


Film og Dokumentarklip;

Menneskets historie (7) - Den nye verden (cfu) 16:50:25:25, 25.45-34.20)

Menneskets historie (6)- De overlevende (cfu) 11:20-16:50 & (25:56-30:42)

Menneskets historie (8) Den store skattejagt (cfu) (5.53-12.30)
1492 (Columbus film), 1992, Af Ridley Scott de første 60 min.

JARED DIAMOND: Guns, Germs and Steel (Våben, hvede og stål) (Cfu) 2013
The daily show om Columbus day - https://www.youtube.com/watch?v=0LyJrwHzx70&ab_channel=TheDailyShowwithTrevorNoah

Artikler;
”Kineserne opdagede Amerika – muligvis” FREDAG D. 9. JANUAR 2004 K

”Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv", blogindlæg på Berlingske, Af Marie Krarup (DF) Onsdag d. 06. marts 2013

”Hvem opdagede egentlig Amerika?”, Af Jens Ulrich Pedersen, 24.11.14. KRISTELIGT DAGBLAD


Kilder;
Mandevilles rejsebeskrivelser af Asien fra 1400 tallet



Kernestof;
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- ̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål;
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Geografisk spredning; Udgangspunkt i Europa og det amerikanske kontinent

Tidsmæssig afgrænsning; Fra 1400-1600 tallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 sa: Trivselskrise i DK?

I forløbet undersøger vi det tilsyneladende paradoks mellem en oplevet trivselskrise blandt unge, der opvokser i et samfund med meget stor individuel frihed. Hvorfor mistrives unge, hvis de kan bestemme så meget selv?
Vi starter med en afklaring af identitetsbegrebet og processen med identitetdannelse og socialisering og ser på, hvordan identitet og gruppetilhørsforhold har ændret sig i takt med samfundstypens ændring fra det traditionelle til det senmoderne samfund.

Med inddragelse af forskellige sociologiske perspektiver (Goffman, Giddens, Rosa) kan vi give forskelllige forklaringsmodeller på, hvad trivselskrisen skyldes.
Vi inddrager et professionsrettet spor ved at komme med forslag til, hvordan forskellige aktører arbejder for at skabe trivsel.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- kvantitativ og kvalitativ metode
- sociale forskelle og livsstil

Nøglebegreber: identitetslag, identitetsdannelse, sociale grupper, socialisering, primær, sekundær, dobbelt og tertiær, normer, formelle normer, uformelle normer, sanktioner, roller, rollekonflikt, traditionelle samfund, senmoderne samfund, livsstil, identitet og forbrug, front stage, back stage, middle region, individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, acceleration (teknologisk, social, livstempo) , resonans.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Kristendom



Kristendom

Kristendomsforløbet indledes med et introforløb, hvor religionsfagets identitet og metode kort præsenteres (Religionsfænomenologisk, religionshistorisk og religionssociologisk) samt begreberne Indefra (emic) og udefra (etic). Desuden præsenteres eleverne for eksempler på religionsdefinitioner (E.B. Taylor, Emilie Durkheim, Jørgen Podemann Sørensen og Dorthe Refslund Christensen).

Der arbejdes med religionsfaglige begreber og terminologi, som skal bruges i det videre arbejde med faget (bl.a. Axis mundi, kosmogoni, antropogoni, ætiologisk myte og mytebegrebet generelt samt ritual, herunder overgangsritual).  

I kristendomsforløbet arbejdes indledende med tekster og temaer fra det gamle testamente, som ses som forudsætning for arbejdet med det nye testamente og kristendommen. Fra det gamle testamente arbejdes med:

Skabelsen + syndefaldsmyten (1. Mos kap. 1-3)
Pagtstanken: pagterne mellem guden og hhv. Abraham (Pagtstegnet - 1. Mos 17,1-11) og Moses (De 10 bud - 2. Mos 20, 1-17)
Exodus-myten og højtiden Pesach.

Fra det nye testamente arbejdes med Jesus - hvad er hans projekt? Særligt tekstfokus på Bjergprædiken: Matt. 5, 21-28, 43-48, Matt. 7, 12 samt Matt. 22,34-40.

Kristendommens historiske udvikling og hovedretninger (Ortodoks, katolsk  og protestantisk) med fokus på Paulus´ brev til Romerne kap. 3, 21-31 herunder Paulus´ betydning for den tidlige kristendom samt Luthers betydning for bruddet med den romersk katolske kirke, herunder synet på frelse samt generelt forskellen mellem katolsk og protestantisk kristendom.

Desuden kort om kristendommens historiske udvikling i Danmark (5 skarpe om kristendommens danske historie, dr.dk/undervisning)

Afslutningsvis har vi fokus på ritual/overgangsritual og hvordan den Gamle pagt (GT) adskiller sig fra den nye pagt (NT)

Kristendommen i et nutidigt perspektiv ses gennem nyfortolkninger ("Gud sagde” - BLÆS BUKKI OG TUE TRACK samt LutherLike - Mathias Obdrup) samt en diskussion af danskernes tro i dag (Vi tror på skabelsen. Ikke Gud).

Grundbog: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, (2 udg. pdf lectio, 3. udg. Bog.)

Fagligt omfang: ca. 54 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt diverse videoklip

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:

-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng - her fokus på kristendommen

-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning - her fokus på forståelse for kristendommens historiske udvikling og forskelle mellem de kristne hovedretninger

-formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi - her i første omgang fokus på forståelse for centrale begreber indenfor faget (myte, ritual mv.)

Kernestoffet er:

̶ kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

̶ religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (Tværfagligt


Forløb 4. Det gode samfund
Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet. Skønsbaseret eller rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og kvinders stilling i det moderne samfund. Hvad var der at kæmpe for i 1915 og hvad kæmper kvinder for i 2020´erne?

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund (Historie)


Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet med fokus på Steinckes socialreformer, der førte os fra et system med skønsbaseret ydelser, til et med rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og kvinders stilling i det moderne samfund.

I skal skrive 1 HF - historieopgave om dette emne. Her skal I grundlæggende set svare på, hvordan danske kvinder frem til 1915 kæmpede for politisk medbestemmelse. Samtidig skal vi arbejde med, hvad kæmper kvinder for i 2020´erne, med værnepligt som eksempel.  

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)

Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette fællesfagligeforløb handler om, hvordan Danmark fra slutningen af 1800–tallet og op igennem 1900–tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret! Det grundlæggende spørgsmål handler derfor om, hvad der udgør "Det gode samfund" belyst fra et historisk, religiøst og samfundsfagligt perspektiv.

Ud fra et samfundsfagligt perspektiv har vi arbejdet med følgende spørgsmål:
- Hvilke arenaer er "samfundet" bygget op af og hvem har ansvaret for at løse sociale udfordringer?
- Hvilke opgaver og dilemmaer har velfærdsprofesionelle i den danske velfærdsstats dagligdag
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det, om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Hvilken betydning har den universelle velfærdsstat for individets livsmuligheder (med en lille sammenligning med andre europæiske lande)
- Hvilke forskellige ideologiske holdninger er der til velfærdsstatens omfang og opgave, herunder hvad er kritikken af velfærdsstaten   

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

Centrale begreber:
- samfundstrekanten og dens aktører (stat, marked, civilsamfund), velfærdsmodeller (universel vs. residual), velfærdsstatens udgifter, sociale ydelser og finansiering, progressivt skat, borger.dk, social arv, social mobilitet, mønsterbrud,  Bourdieus kapitaler (økonomisk, kulturel, social), ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme), fordelingspolitisk akse (venstre- og højreorienterede partier)   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Det gode samfund, religion

Religion: Fællesfagligt forløb under overskriften ”Det gode samfund”

I religion har vi arbejdet hvad sekularisering har betydet for religiøsitet i det danske samfund med udgangspunkt i kristendommen/folkekirkens udvikling.
Hvilken rolle har religion og religiøs etik haft og har for ”det gode samfund” i Danmark?

Følgende emner er inddraget:

-Sekularisering med brug af Hjärpes model
-Den danske folkekirke - folkekirkens tre fløje (Grundtvigianismen, Indre Mission og Tidehverve), herunder forskellige folkekirkelige holdninger til homoseksualitet.
-Næstekærlighedsbegrebet - hvem er næsten? Udgangspunktet er Lukasevangeliet kap.10, v.25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner samt nutidige holdninger til næsten i Danmark.
-Tro og Grundloven
-Kristendommen i Danmark set udefra - udgangspunktet er den amerikanske sociolog Phil Zuckermans komparation af religions betydning i Danmark og USA. (Skal bruges som springbræt til det sidste fælles forløb i 2 HF, hvor fokus vil være Amerikanske symboler, nationalt fællesskab og politik)

Følgende punkter fra bekendtgørelsen indgår i forløbet:

Faglige mål:

-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode:

-argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Fagligt indhold - kernestof:

-etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder.

Forløbsmateriale

Hvad er det gode liv?
Niels Ebdrup, “Hvordan får vi det gode liv?”, Videnskab.dk, 7. april 2013
(5 normalsider)
Taget fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-far-vi-det-gode-liv
I timen arbejder klassen med “Det gode liv” og skal i diskussionen inddrage DET GODE LIV, musikvideo med Pharfar aka Papa Freedom, som inspiration.
https://www.youtube.com/watch?v=gBW2JnJty50

Sekularisering
Albinus m.fl.: ”Religioner Lever”, Lindhardt & Ringhof, s. 9-11 (frem til afsnittet Medialisering)
(2 normalsider)
Hjärpes model i Christina Blach Hansen, Lene Madsen, Sofie Reimick, Kultur og samfund - Grundbog, Systime 2019 ibog https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=225#c315  (2 normalsider)
Anders Fogh Rasmussen, Debat: Tro og politik: “Fogh: Hold religionen indendørs”, Politiken 20. maj 2006
(6 normalsider)

Den danske folkekirke - folkekirkens tre fløje
Maria Madsen et al., ”Ks-bogen”, Columbus 2018 side 166-169 (Den danske Folkekirke)
(ca. 3 normalsider)
Video ”5 skarpe om Grundtvig”, DR, 1.5.2013 https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe  (18 min.)
Arbejdsark til lektien, 5 skarpe og inddragelse af Hjärpes model

Folkekirken og homoseksuelle
Vi skal arbejde videre med de tre folkekirkelige teologiske retninger (Grundtvigianismen, Indre Mission og Tidehverve) og sætter disse retninger ind i debatten om homoseksuelle vielser. I skal i timen arbejde med de tre tekster om folkekirkens holdninger til homoseksuelle vielser: Allan Ahle m.fl., "Horisont", Gyldendal 2013: side 126-129 (ca. 3 normalsider)

Næstekærlighed
Vi skal arbejde med Næstekærligheden - hvem er næsten?
-Kathrine Lilleør, Den kristne kulturarv - https://www.youtube.com/watch?v=Jvr6nRB1CI&feature=emb_logo  (3.30 min.)
- Lukasevangeliet kap.10, v.25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 (1 normalside, klassisk tekst, svært stof)
- Pedersen, Anna Rask. ”Marie Karup: Den syriske flygtning er ikke min næste”, Kristeligt Dagblad, 6. okt. 2015.  https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
(2 normalsider)
Poulsen, Marie Louise. ”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste” (Kim Hartzner), Kristelig Dagblad, 9. oktober 2015. (1 normalside)

Kristendommen i Danmark set udefra
Vi har fokus på religionens (kristendommens) betydning i Danmark og USA og I skal lave en komparation imellem de to lande. Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman laver en komparation (en sammenligning) af religions betydning i Danmark og USA:
https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE  Danskernes Akademi (2011), 20 min.

Fagligt omfang: ca. 27 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt diverse videoklip.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Historieopgaven

I dette forløb arbejder vi med historieopgaven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati - under pres? (samfundsfag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Islam

Islam

Kernestof:

- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder, herunder anvendelse af faglig terminologi


Faglige mål: (I forløbet generelt):

-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Med udgangspunkt i kernestoffet og de faglige mål har forløbet særligt fokus på følgende områder:

-Islams tidlige historie - fokus Muhammeds betydning for Islams grundlæggelse
-Islams hovedretninger - forskellen mellem shia og sunni
-Troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
-Religiøse forpligtigelser - de fem søjler
-Hadj som overgangsritual
-Helligsteder - Axis mundi
-Projektarbejde (udvalgte) "Islams mange ansigter" - Cool Islam - Sami Yusuf, Terrorisme og kultursammenstød, Islamdebat – islam i medierne.

Ovenstående sættes så vidt muligt ind i en dansk kontekst og både nutidige og formative tekster anvendes (Koran- og hadith-tekster) med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver.
Grundbog: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, (2 udg. Pdf, 3. udg. Bog. (kap. 4 Islam)

Islam intro og Islams historiske udvikling
Vi arbejder med grundlæggende historiske nedslagspunkter i Islams tidlige historie - vigtige punkter for at kunne forstå hvad Islam er for en religion - vi har i dag fokus på Profeten Muhammeds betydning og de to hovedretninger indenfor Islam.
-Grundbog side 92-96: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. (ikke tekst 2 side 94) (ca. 5 normalsider)
- Egil Bargfelt, ”Hvad er forskellen på sunni- og shiaislam?”, religion.dk 23. august 2011, (ca. 4 normalsider)
- Hvad er sunni- og shia-islam? - Religion.dk
- Musik video, Alluha Akbar, Zafari Ramhimzod https://www.youtube.com/watch?v=cxzBQJQwFd0
- Video, Shia // Sunni True Tube, Adam Tyler – et fiktivt møde ml. to unge muslimer. 9,5 min. https://www.truetube.co.uk/film/shia-sunni

De seks trosartikler
Troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
- Grundbog side 108-109: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. (ca. 3 normalsider)

Islams dommedagsforestillinger
Muslimske forestillinger - Dommedags-forestillinger i Koranen og hadith Klassiske tekster om dommedagsforestillinger i Koranen (sura 56,1-56 og sura 23, 102-105) samt en Hadith-tekst (Abdullah, søn af Amr Bin Al Aas) (2 normalside, klassisk tekst, svært stof). Taget fra Forman, Jens, "Muslimernes Religion. Tro, praksis og sharia", Systime 2006 side 81-83

Religiøs praksis-De 5 søjler
- Grundbogen s. 97 - 103: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. om religiøs praksis i Islam - De fem søjle. (7 normalside)
- Grundbogen s. 253-256: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. Om overgangsritualer og kultdrama (ca. 4 normalside)
- Dokumentar film om Hajj - Mekka - hvad sker der? (Mecka vad händer) STV, Kobra. 2015 29 min.

Islams mange ansigter – gruppefremlæggelser.
Et udvalg

Emne 1: Cool islam – Sami Yusuf   
- ”Cool islam”: Artikeluddrag fra politiken.dk, d. 08.10.06, af Eva Tingkær
- ”You came to me”: Sangtekst af Sami Yusuf (taget fra www.azlyrics.com)
(Ca. 6 normalsider for begge)

Emne 2: Terrorisme og kultursammenstød  
- "Terrorisme og kultursammenstød": Afsnit 5, under kapitel 8, i bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 108-110
(ca. 3 normalsider)
- Tekst 21: "Erklæring fra verdens islamistiske front for jihad mod jøder og korsfarere" - tekst i bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 126-127 (Oprindeligt i: Mikkel Thorup & Morten Brænder (red.): Antiterrorismens idéhistorie,  stater og vold i 500 år", Århus Universitetsforlag, 2007) ¨
(Ca. 2 normalsider)

Emne 4: Islamdebat – islam i medierne
- Tekst 22 (uddrag): "I krigens hus – islams kolonisering af Vesten" - tekstuddrag fra bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 128-129 (Oprindeligt i: Helle Merete Brix; Lars Hedegaard; Torben Hansen: "I krigens hus - islams kolonisering af Vesten", Hovedland, 2003)   (ca. 2 normalsider)
- "Den danske islamdebat er uoplyst" (uddrag): Artikeluddrag fra information.dk, d. 23.10.10, af Johannes Henriksen (ca. 4 normalsider)

Fagligt omfang: ca. 42 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt musikvideo og dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 (Samf) USA - United or Divided?

Dette er samfundsfagsdelen af 2. flerfaglige forløb om det, der binder USA sammen, og det, der splitter dem.

Formål:
Forløbet kommer især til at se på det, der splitter USA:
1. Uligheden i USA
2. Vælgeropdelingen (skillelinjer) i USA
3. Opdelingen (segregationen) mellem befolkningsgrupperne i USA

Kernebegreber:
- Forskel på velfærdsmodellerne i Danmark og USA.
- Social og økonomisk ulighed i USA ift. Danmark.
- Vælgergrupper i USA - hvem støtter demokraterne og republikanerne?
- Integration og segregation i USA.

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

Udvalgte faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 117 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 (Historie) USA - United or Divided?

(Historie) USA - United or Divided?

- I historie ser vi på USA's tidlige historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 44,00 moduler
Dækker over: 113 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 (Religion) USA - United or Divided?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer