Holdet 2k ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Andreas Rosenberg, Asger Habekost Nielsen, Karen Kathrine Winther, Niels Ørsnes Winthereik
Hold 2024 ks/k (1k ks, 1k ks-Hi, 1k ks-Hi 80t, 1k ks-re, 1k ks-re 80t, 1k ks-sa, 1k ks-sa 80t, 2k ks, 2k ks-Hi, 2k ks-re, 2k ks-re 80t, 2k ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb til historie
Titel 2 KS - hi - Enkeltfagligt - Europæisk middelalder ..
Titel 3 sa: Trivselskrise i DK?
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Det gode samfund (Tværfagligt
Titel 6 Det gode samfund (Historie) Tværfagligt
Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 8 Det gode samfund, religion
Titel 9 Historieopgaven
Titel 10 sa - Unges mistillid til det danske demokrati
Titel 11 Islam
Titel 12 Ks-HI enkeltfaligt - Danmarks besættelse
Titel 13 (Samf) USA - United or Divided?
Titel 14 (Historie) USA - United or Divided?
Titel 15 (Religion) USA - United or Divided?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb til historie

Forløb; Introforløb til historie - Vikingetiden

Formål indhold;
Hvad er historie og hvordan arbejder man historisk i Gymnasiet. I dette forløb introduceres eleverne til historie i gymnasiet og vi tager udgangspunkt i den danske vikingetid og hvordan vores historieskrivning om vikingerne har været præget af samtiden.
Forløbet tager således udgangspunkt i enkelte nedslagspunkter i vikingetiden og introducerer desuden eleverne til de væsentligste historiske metoder og teori, herunder periodisering og historiebrug.
Forløbet tager udgangspunkt i skriftlige og ikke-skriftlige kilder, der skal være med til at træne elevernes metodiske og kildekritiske redskaber.

Kernestof:  

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper


Metoder :
- historiefaglige metoder
- historiebrug.


Materialer (pensum)
Vikinger og togter, af Carl Harding Sørensen, 1999, side 6-12, 67.

Vikingerne, Indsigt og udsyn, 2006, systime, Af Matsen og Petersen side 25, 27-29 ,28-29-34-35 og 31-36, 85,87, 94-98

Artikler;

Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen (videnskab.dk), 25 nov. 2016, Videnskab.dk, Henriette Syrach Lyngstrøm
”Danske vikinger på nyt togt”, Politiken, af Camilla Stockmann, 08.2015,

Raser over vikingers opførsel: Danmark bør undskylde blodbad, EB.dk 2014, (artikel)

"Sådan så vikingerne ud" - Videnskab.dk 26 jun 2012 (Artikel)

Supplerende læsning:

Kilder:

Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922

En arabisk købmands beretning om Hedeby


Film og dokumentar;
Historien om Danmark  Vikingetiden. DR dokumentar

DR Dokumentar;  Togtet - Vikingernes store drømme De første 20 min og 52.12 -53.30




Geografisk spredning; Forløbet tager udgangspunkt i den danske vikingetid
Tidsmæssig afgrænsning; Ca 800-1050
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KS - hi - Enkeltfagligt - Europæisk middelalder ..

Europæisk middelalder og korstog

Indhold og formål:
I dette forløb ser vi på middelalderen i Europa. Vi ser på samfundsopbygningen og kristendommens rolle og på kulturmødet mellem araberne og de kristne korsfarer.
I forløbet perspektiveres der til konflikten mellem vesten og mellemøsten i dag - herunder islamisk terrorisme og civilisationernes sammenstød.

Vi vil i forløbet bl.a. se på korstogenes årsager og virkninger samt arbejde med historisk metode på middelaldertekster og primære kilder om perioden, samt diskutere historiebrug og hvordan at tolkninger af perioden bruges i dag. Nogle af problemstillinger vi vil kigger på er ; Hvorfor gik Europæerne på korstog mod Jerusalem? Hvilken rolle spillede religion for middelalderens samfund? Hvordan har Korstogene præget verden i dag - og hvordan bliver historien om korstogene brugt i nutiden i dag? Forløber kigger således også på historiebrug og hvordan at historien skabes af nutidens aktører.

Kernestof:
- historiefaglige metoder
̶ historiebrug
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af -  årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

Metoder:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi


Materiale og pensum;

Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv, Af Michael Pihl & Jesper Rosenløv:  Frydenlund, Frederiksberg 2016,  Side 117-120, 37-38, 41-43, 7-14,127-131, og 146-149, 158-160,

Middelalderen, Sanne Knudsen og Sten Beck Danielsen, Systime, 2021, Side 9-13, 17-21


Artikler;

Kalifat-feberen raser i både Mellemøsten, Asien og Afrika, Berlingske tidende, af Allan Sørensen, 30. aug. 2014

Samuel Huntington – Civilisationernes sammenstød (Clash of civilisations) - Foreign Affairs, Editorial Departmanet, NY. 1993


Supplerende materiale

Ridley Scott's new Crusades film 'panders to Osama bin Laden', 2004 (artikel)
Crusading Against History By: Robert Spencer FrontPageMagazine.com | Tuesday, May 03, 2005 (artikel)

Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten, 10. NOV. 2008 – Videnskab.dk

Kilder;

Pave Urban II’s korstogtale

Fulcher af Chartres om Livet i det hellige land  (før 1128)

Ibn al-Athir var arabisk historieskriver. Han boede I Mosul (Irak) og rejste bl.a. med Saladins hær i Syrien.  Teksten er fra 1231

[De Expugatione Terrae Sanctae per Saladinum:] Skrevet af en anonym kristen historieskriver kort efter 1187. Forfatteren er sandsynligvis englænder


Film og dokumentarklip:

Film; “Kingdom of heaven” af Ridley Scott, 2005

Who was Salahuddin? - YouTube Al Jazeera English – 2016
Profetens sværd (mit cfu) fra start

Den hellige krig, Dr dokumentar,
Tidskode – Start til 17.20 og 17.23-18.58 og 40.48 - slut

Historien om Danmark – Tidlig Middelalder
Tidskoder; 00-8.50, 16.24 – 27.00


Geografisk afgrænsning: Forløbet tager udgangspunkt i Europa og mellemøsten.
Tidsmæssigt strækker perioden sig fra 800 til 1100 tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 sa: Trivselskrise i DK?

I forløbet undersøger vi det tilsyneladende paradoks mellem en oplevet trivselskrise blandt unge, der opvokser i et samfund med meget stor individuel frihed. Hvorfor mistrives unge, hvis de kan bestemme så meget selv?
Vi starter med en afklaring af identitetsbegrebet og processen med identitetdannelse og socialisering og ser på, hvordan identitet og gruppetilhørsforhold har ændret sig i takt med samfundstypens ændring fra det traditionelle til det senmoderne samfund.

Med inddragelse af forskellige sociologiske perspektiver (Goffman, Giddens, Rosa) kan vi give forskelllige forklaringsmodeller på, hvad trivselskrisen skyldes.
Vi inddrager et professionsrettet spor ved at komme med forslag til, hvordan forskellige aktører arbejder for at skabe trivsel.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- kvantitativ og kvalitativ metode
- sociale forskelle og livsstil

Nøglebegreber: identitetslag, identitetsdannelse, sociale grupper, socialisering, primær, sekundær, dobbelt og tertiær, normer, formelle normer, uformelle normer, sanktioner, roller, rollekonflikt, traditionelle samfund, senmoderne samfund, livsstil, identitet og forbrug, front stage, back stage, middle region, individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, acceleration (teknologisk, social, livstempo) , resonans.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Kristendom



Kristendom

Kristendomsforløbet indledes med et introforløb, hvor religionsfagets identitet og metode kort præsenteres (Religionsfænomenologisk, religionshistorisk og religionssociologisk) samt begreberne Indefra (emic) og udefra (etic). Desuden præsenteres eleverne for eksempler på religionsdefinitioner (E.B. Taylor, Emilie Durkheim, Jørgen Podemann Sørensen og Dorthe Refslund Christensen).

Der arbejdes med religionsfaglige begreber og terminologi, som skal bruges i det videre arbejde med faget (bl.a. Axis mundi, kosmogoni, antropogoni, ætiologisk myte og mytebegrebet generelt samt ritual, herunder overgangsritual).  

I kristendomsforløbet arbejdes indledende med tekster og temaer fra det gamle testamente, som ses som forudsætning for arbejdet med det nye testamente og kristendommen. Fra det gamle testamente arbejdes med:

Skabelsen + syndefaldsmyten (1. Mos kap. 1-3)
Pagtstanken: pagterne mellem guden og hhv. Abraham (Pagtstegnet - 1. Mos 17,1-11) og Moses (De 10 bud - 2. Mos 20, 1-17)
Exodus-myten og højtiden Pesach.

Fra det nye testamente arbejdes med Jesus - hvad er hans projekt? Særligt tekstfokus på Bjergprædiken: Matt. 5, 21-28, 43-48, Matt. 7, 12 samt Matt. 22,34-40.

Kristendommens historiske udvikling og hovedretninger (Ortodoks, katolsk  og protestantisk) med fokus på Paulus´ brev til Romerne kap. 3, 21-31 herunder Paulus´ betydning for den tidlige kristendom samt Luthers betydning for bruddet med den romersk katolske kirke, herunder synet på frelse samt generelt forskellen mellem katolsk og protestantisk kristendom.

Desuden kort om kristendommens historiske udvikling i Danmark (5 skarpe om kristendommens danske historie, dr.dk/undervisning)

Afslutningsvis har vi fokus på ritual/overgangsritual og hvordan den Gamle pagt (GT) adskiller sig fra den nye pagt (NT)

Kristendommen i et nutidigt perspektiv ses gennem nyfortolkninger ("Gud sagde” - BLÆS BUKKI OG TUE TRACK samt LutherLike - Mathias Obdrup) samt en diskussion af danskernes tro i dag (Vi tror på skabelsen. Ikke Gud).

Grundbog: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, (2 udg. pdf lectio, 3. udg. Bog.)

Fagligt omfang: ca. 54 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt diverse videoklip

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:

-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng - her fokus på kristendommen

-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning - her fokus på forståelse for kristendommens historiske udvikling og forskelle mellem de kristne hovedretninger

-formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi - her i første omgang fokus på forståelse for centrale begreber indenfor faget (myte, ritual mv.)

Kernestoffet er:

̶ kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

̶ religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (Tværfagligt


Forløb 4. Det gode samfund
Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet. Skønsbaseret eller rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og kvinders stilling i det moderne samfund. Hvad var der at kæmpe for i 1915 og hvad kæmper kvinder for i 2020´erne?

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund (Historie) Tværfagligt

Det gode samfund (historie)
Formål og indhold:
I dette forløb som er tværfagligt med religion og samfundsfag, kigger vi hovedsagligt på  velfærdsstatens historie og rødder. Dette forløb handler således om, hvordan Danmarks velfærdssamfund udviklede sig fra slutningen af 1700-tallet og op igennem 1900-tallet blev udbygget og etableret som en velfærdsstat.
Vi kigger i forløbet på de første sociale love, overgangen fra almisse til retsprincip, etableringen af den universelle velfærdsstat, velfærdsstatens krise og overgang til konkurrencestaten.
I slutningen af forløbet kigger vi som optakt til historie-opgaven på kvindernes kamp for ligestilling fra kamp til stemmeret til feminisme.
Eleverne laver desuden et lille empiriske projekt om den lille (velfærds)historie og hvordan det kan sættes sammen med ”den store” velfærdshistorie.

I 1 HF - historieopgaven er temaet hvordan kvinder frem til 1915 kæmpede for politisk medbestemmelse.

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- ̶gennemføre en mindre empirisk undersøgelse


Materiale (pensum):

Veje til velfærdsstaten, side 16-20, 54-62, 74-88, 100-103, 105-107
Fra Verdenskrig til velfærds, s 48-49

Kvindens stilling i middelalderens samfund - Historieportalen_ - historieportalen.systime.dk

Manden og kvinden – ægteskab i eller udenfor kirken_ - Historieportal_ - historieportalen.systime.dk

Kampe for ligestilling - Columbus 2021” side 56-64

Supplerende materiale:

Dokumentar og filmklip:

125 års velfærdshistorie, Velfærdsstaten, Danskernes Akademi, 2010 (mit cfu)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoleboern-syge-og-fattige-1700-tallets-socialreformer (Dokumentar)

Det svære demokrati (Historien om Danmark) 39:26 – 45.30

Om politik (117 ting), DR dokumentar fra 02:45 -5.17 og 43.49-45.14

Husker du (1970’erne) (mit CFU) Start til 2.15 og 8.45- 12.21
Historien om Danmark – Velfærd og kold krig
Deadline (16.12.2022 ) (konkurrencestaten)
Ligestilling:
Maren Spliids – De satans kvinder (20 min) (Dr Dokumentar, mit Cfu)

Historien om Danmark – Enevælge og oplysningstid

Historien om Danmark – Grundloven, folket og magten.

Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849? - https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8&t=229s (Foredrag fra Aarhus Universitet)

Historien om Danmark – Det svære demokrati

Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890 (mit cfu) DR dokumentar

https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-11-21-de-viser-sig-selv-frem-uden-toej-paa-men-kalder-sig-for-feminister

Artikler:
Mandens seksualitet bliver også skammet ud

Kilder:
Ugerapport om arresterede tiggere i København, juli 1779
Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908  Af Jakob Knudsen
Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet (1891)
4 breve til Stauning i 1933
Luther i Sin prædiken ”Om Ægteskabet fra 1522
Niels Hemmingsen - Dansk professor i teologi [kristendom - Dvs ”Om Ægteskab” 1572
Fransk munk Gilles de Romes, om ægteskabet og kvindens plads i ægteskabet. År 1282.
"Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895
Læs Carl Plougs tale til Landstinget i 1888.
HØR: Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913 (danmarkshistorien.dk)

Geografisk afgrænsning: Forløbet tager udgangspunkt i Danmark
Perioden: Strækker over 1700-tallet til i dag. Men har hovedfokus på de sociale reformer og forandringer i slutningen af 1800-tallet og frem til 1900-tallets etablerede velfærdsstat.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)

Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette fællesfagligeforløb handler om, hvordan Danmark fra slutningen af 1800–tallet og op igennem 1900–tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret! Det grundlæggende spørgsmål handler derfor om, hvad der udgør "Det gode samfund" belyst fra et historisk, religiøst og samfundsfagligt perspektiv.

Ud fra et samfundsfagligt perspektiv har vi arbejdet med følgende spørgsmål:
- Hvilke arenaer er "samfundet" bygget op af og hvem har ansvaret for at løse sociale udfordringer?
- Hvilke opgaver og dilemmaer har velfærdsprofesionelle i den danske velfærdsstats dagligdag
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det, om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Hvilken betydning har den universelle velfærdsstat for individets livsmuligheder (med en lille sammenligning med andre europæiske lande)
- Hvilke forskellige ideologiske holdninger er der til velfærdsstatens omfang og opgave, herunder hvad er kritikken af velfærdsstaten   

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

Centrale begreber:
- samfundstrekanten og dens aktører (stat, marked, civilsamfund), velfærdsmodeller (universel vs. residual), velfærdsstatens udgifter, sociale ydelser og finansiering, progressivt skat, borger.dk, social arv, social mobilitet, mønsterbrud,  Bourdieus kapitaler (økonomisk, kulturel, social), ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme), fordelingspolitisk akse (venstre- og højreorienterede partier)   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Det gode samfund, religion

Religion: Fællesfagligt forløb under overskriften ”Det gode samfund”

I religion har vi arbejdet hvad sekularisering har betydet for religiøsitet i det danske samfund med udgangspunkt i kristendommen/folkekirkens udvikling.
Hvilken rolle har religion og religiøs etik haft og har for ”det gode samfund” i Danmark?

Følgende emner er inddraget:

-Sekularisering med brug af Hjärpes model
-Den danske folkekirke - folkekirkens tre fløje (Grundtvigianismen, Indre Mission og Tidehverve), herunder forskellige folkekirkelige holdninger til homoseksualitet.
-Næstekærlighedsbegrebet - hvem er næsten? Udgangspunktet er Lukasevangeliet kap.10, v.25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner samt nutidige holdninger til næsten i Danmark.
-Tro og Grundloven
-Kristendommen i Danmark set udefra - udgangspunktet er den amerikanske sociolog Phil Zuckermans komparation af religions betydning i Danmark og USA. (Skal bruges som springbræt til det sidste fælles forløb i 2 HF, hvor fokus vil være Amerikanske symboler, nationalt fællesskab og politik)

Følgende punkter fra bekendtgørelsen indgår i forløbet:

Faglige mål:

-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode:

-argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Fagligt indhold - kernestof:

-etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder.

Forløbsmateriale

Hvad er det gode liv?
Niels Ebdrup, “Hvordan får vi det gode liv?”, Videnskab.dk, 7. april 2013
(5 normalsider)
Taget fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-far-vi-det-gode-liv
I timen arbejder klassen med “Det gode liv” og skal i diskussionen inddrage DET GODE LIV, musikvideo med Pharfar aka Papa Freedom, som inspiration.
https://www.youtube.com/watch?v=gBW2JnJty50

Sekularisering
Albinus m.fl.: ”Religioner Lever”, Lindhardt & Ringhof, s. 9-11 (frem til afsnittet Medialisering)
(2 normalsider)
Hjärpes model i Christina Blach Hansen, Lene Madsen, Sofie Reimick, Kultur og samfund - Grundbog, Systime 2019 ibog https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=225#c315  (2 normalsider)
Anders Fogh Rasmussen, Debat: Tro og politik: “Fogh: Hold religionen indendørs”, Politiken 20. maj 2006
(6 normalsider)

Den danske folkekirke - folkekirkens tre fløje
Maria Madsen et al., ”Ks-bogen”, Columbus 2018 side 166-169 (Den danske Folkekirke)
(ca. 3 normalsider)
Video ”5 skarpe om Grundtvig”, DR, 1.5.2013 https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe  (18 min.)
Arbejdsark til lektien, 5 skarpe og inddragelse af Hjärpes model

Folkekirken og homoseksuelle
Der arbejdes med hvad der kendetegner de tre folkekirkelige teologiske retninger (Grundtvigianismen, Indre Mission og Tidehverve) som disse retninger sættes ind i debatten om homoseksuelle vielser. Dette via tre primærtekster om folkekirkens holdninger til homoseksuelle vielser: Allan Ahle m.fl., "Horisont", Gyldendal 2013: side 126-129 (ca. 3 normalsider)

Næstekærlighed
Vi skal arbejde med Næstekærligheden - hvem er næsten?
-Kathrine Lilleør, Den kristne kulturarv - https://www.youtube.com/watch?v=Jvr6nRB1CI&feature=emb_logo  (3.30 min.)
- Lukasevangeliet kap.10, v.25-37 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 (1 normalside, klassisk tekst, svært stof)
- Pedersen, Anna Rask. ”Marie Karup: Den syriske flygtning er ikke min næste”, Kristeligt Dagblad, 6. okt. 2015.  https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
(2 normalsider)
Poulsen, Marie Louise. ”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste” (Kim Hartzner), Kristelig Dagblad, 9. oktober 2015. (1 normalside)

Kristendommen i Danmark set udefra
Vi har fokus på religionens (kristendommens) betydning i Danmark og USA og en komparation imellem de to lande. Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman laver en komparation (en sammenligning) af religions betydning i Danmark og USA:
https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE  Danskernes Akademi (2011), 20 min.

Fagligt omfang: ca. 27 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt diverse videoklip.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 sa - Unges mistillid til det danske demokrati

Dette korte forløb undersøger Danmarks demokrati og politiske system med sammenligninger til bl.a. andre styreformer (Afghanistan) og pressede demokratier (Ungarn, USA).

Fokus i forløbet er på det selvmodsigende i at mange danske borgere er utilfredse med demokratiet - eller i hvert fald politikerne, når Danmark er topscorer i forskellige demokratiundersøgelser? Ikke mindst de unge har det med at opgive demokratiet, og deltager markant mindre i det danske demokrati end resten af befolkningen. Hvorfor nu det?

Forløbets indhold og vigtigste begreber:
- Styreformer (demokrati, autokrati, anarki)
- Demokrativarianter (indirekte, direkte, deliberativt demokrati)
- Magtens tredeling
- Rettigheder og pligter i Danmarks demokrati
- Retsstat
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Kritik af Danmarks demokrati

Kernestof:
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Islam

Islam

Kernestof:

- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder, herunder anvendelse af faglig terminologi


Faglige mål: (I forløbet generelt):

-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Med udgangspunkt i kernestoffet og de faglige mål har forløbet særligt fokus på følgende områder:

-Islams tidlige historie - fokus Muhammeds betydning for Islams grundlæggelse
-Islams hovedretninger - forskellen mellem shia og sunni
-Troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
-Religiøse forpligtigelser - de fem søjler
-Hadj som overgangsritual
-Helligsteder - Axis mundi
-Projektarbejde (udvalgte) "Islams mange ansigter" - Cool Islam - Sami Yusuf, Terrorisme og kultursammenstød, Islamdebat – islam i medierne.

Ovenstående sættes så vidt muligt ind i en dansk kontekst og både nutidige og formative tekster anvendes (Koran- og hadith-tekster) med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver.
Grundbog: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, (2 udg. Pdf, 3. udg. Bog. (kap. 4 Islam)

Islam intro og Islams historiske udvikling
Vi arbejder med grundlæggende historiske nedslagspunkter i Islams tidlige historie - vigtige punkter for at kunne forstå hvad Islam er for en religion samt har fokus på Profeten Muhammeds betydning og de to hovedretninger indenfor Islam.
-Grundbog side 92-96: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. (ikke tekst 2 side 94) (ca. 5 normalsider)
- Egil Bargfelt, ”Hvad er forskellen på sunni- og shiaislam?”, religion.dk 23. august 2011, (ca. 4 normalsider)
- Hvad er sunni- og shia-islam? - Religion.dk
- Musik video, Alluha Akbar, Zafari Ramhimzod https://www.youtube.com/watch?v=cxzBQJQwFd0
- Video, Shia // Sunni True Tube, Adam Tyler – et fiktivt møde ml. to unge muslimer. 9,5 min. https://www.truetube.co.uk/film/shia-sunni

De seks trosartikler
Troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
- Grundbog side 108-109: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. (ca. 3 normalsider)

Islams dommedagsforestillinger
Muslimske forestillinger - Dommedags-forestillinger i Koranen og hadith Klassiske tekster om dommedagsforestillinger i Koranen (sura 56,1-56 og sura 23, 102-105) samt en Hadith-tekst (Abdullah, søn af Amr Bin Al Aas) (2 normalside, klassisk tekst, svært stof). Taget fra Forman, Jens, "Muslimernes Religion. Tro, praksis og sharia", Systime 2006 side 81-83

Religiøs praksis-De 5 søjler
- Grundbogen s. 97 - 103: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. om religiøs praksis i Islam - De fem søjle. (7 normalside)
- Grundbogen s. 253-256: Lene Madsen et al., "Grundbog til Religion C", Systime 2012, 2. udg. Om overgangsritualer og kultdrama (ca. 4 normalside)
- Dokumentar film om Hajj - Mekka - hvad sker der? (Mecka vad händer) STV, Kobra. 2015 29 min.

Islams mange ansigter – gruppefremlæggelser.
Et udvalg (teksterne er indtalt af UV og er derfor både som tekst og lyd)

Emne 1: Cool islam – Sami Yusuf   
- ”Cool islam”: Artikeluddrag fra politiken.dk, d. 08.10.06, af Eva Tingkær
- ”You came to me”: Sangtekst af Sami Yusuf (taget fra www.azlyrics.com)
(Ca. 6 normalsider for begge)

Emne 2: Terrorisme og kultursammenstød  
- "Terrorisme og kultursammenstød": Afsnit 5, under kapitel 8, i bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 108-110
(ca. 3 normalsider)
- Tekst 21: "Erklæring fra verdens islamistiske front for jihad mod jøder og korsfarere" - tekst i bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 126-127 (Oprindeligt i: Mikkel Thorup & Morten Brænder (red.): Antiterrorismens idéhistorie,  stater og vold i 500 år", Århus Universitetsforlag, 2007) ¨
(Ca. 2 normalsider)

Emne 4: Islamdebat – islam i medierne
- Tekst 22 (uddrag): "I krigens hus – islams kolonisering af Vesten" - tekstuddrag fra bogen: Dennis Kitir: "Klassisk & moderne islam - Grundbog til islam", Systime, 2010, s. 128-129 (Oprindeligt i: Helle Merete Brix; Lars Hedegaard; Torben Hansen: "I krigens hus - islams kolonisering af Vesten", Hovedland, 2003)   (ca. 2 normalsider)
- "Den danske islamdebat er uoplyst" (uddrag): Artikeluddrag fra information.dk, d. 23.10.10, af Johannes Henriksen (ca. 4 normalsider)

Fagligt omfang: ca. 42 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt musikvideo og dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ks-HI enkeltfaligt - Danmarks besættelse

Forløb; Besættelse og samarbejdspolitik i DK

Formål og indhold;
Danmark slap relativ uskadt igennem fem år tysk besættelse – hvad var det, der gjordet det muligt?
I dette forløb ser vi på begivenhederne fra den 9. april 1945 til besættelsens ophør i Danmark. Vi ser på Danmarks strategi, politiske valg og dilemmaer under besættelsen. Et af nedslagspunkterne er den danske samarbejdspolitik. Vi diskuterer fordele og ulemper og hvordan der også i eftertiden er fortsat en historisk kamp om tolkningen af samarbejdspolitikken. Udover samarbejdspolitikken ser vi også på jødernes redning og retsopgøret efter krigen. Et af fokuspunkterne i forløbet er erindringssteder samt erindringspolitik. I den forbindelse besøger vi også Frihedsmuseet samt Mindelunden, der dog først sker i næste semester.

Kernestof;

gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- ̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶ dansk historie og identitet
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiebrug.
̶ historiefaglige metoder
Pensum og Materiale:

Danmark besat og befriet, Frederiksen (Sytime, 2000) - side 22 og 25, 26-28, 29-32, 33-34, 37-38, 38-39, 39-40, 47-48, 49-51, 100-103, 104-106, 110-114, 162-167

Artikler;

Er nutidens menneskesmuglere lige så gode som fiskerne, der sejlede jøderne til Sverige?, Berlingske, 15 okt. 2013
http://www.b.dk/nationalt/er-nutidens-menneskesmuglere-lige-saa-gode-som-fiskerne-der-sejlede-joederne-til-

Den dag, man svigtede Danmark, af Mette Thiesen, historielærerinde, byrådsmedlem og Folketingskandidat (K), Hillerød Posten, 9. april 2015

Fogh skærper kritik af samarbejdspolitikken, atikel, Berlingske, 28 apr. 2015, De første 8 min af Foghs tale
https://www.berlingske.dk/samfund/fogh-skaerper-kritik-af-samarbejdspolitikken?jwsource=cl

Jødernes redning: Den fineste stund i danskernes fortælling, 27.09.18 Kl. 21:00, Kristeligt Dagblad.

70 år siden flugten: Jøderne reddede også sig selv, 1. okt 2013, af Irene Petersen, Videnskab.dk

Supplerende materiale:

Dokumentar og filmklip:
Dokumentaren ”Erik Scavenius” (mit cfu)
https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371 (8.15 -17.50)

https://www.youtube.com/watch?v=EoyUSYymLxo -  What Is The Holocaust?


Hævnens time https://www.dr.dk/drtv/program/haevnens-time_179322

Spillefilm: De forbandede år 2, 2022

Geografisk afgrænsning: Danmark og Europa med fokus på de danske forhold under besættelsen.
Tidsmæssigt kigger vi på perioden fra besættelsens start til perioden umiddelbart efter. Ca 1940-1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 (Samf) USA - United or Divided?

Dette er samfundsfagsdelen af 2. flerfaglige forløb om det, der binder USA sammen, og det, der splitter dem.

Formål:
Forløbet kommer især til at se på det, der splitter USA:
1. Uligheden i USA
2. Vælgeropdelingen (skillelinjer) i USA
3. Opdelingen (segregationen) mellem befolkningsgrupperne i USA

Kernebegreber:
- Forskel på velfærdsmodellerne i Danmark og USA.
- Social og økonomisk ulighed i USA ift. Danmark.
- Vælgergrupper i USA - hvem støtter demokraterne og republikanerne?
- Integration og segregation i USA.

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

Udvalgte faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 117 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 (Historie) USA - United or Divided?

USA - United or Divided? (Historie) – Tværfagligt
Formål og indhold:
I dette vores sidste forløb skal vi arbejde med centrale nedslag i USA's historie som kan hjælpe os til at beskrive og forstå USA's civilreligion og hvordan, at USA siden dets opståen har kæmpet med splittelse og forsøg på forening og fællesskab. Forløbet er tværfagligt sammen med fagene religion og samfundsfag.

Vi vil  i forløbet kigger på nedslag i USA's historie med fokus på, den tidlige amerikanske kolonisering, uafhængighedskrigen, borgerkrigen og indvandringen til USA. I Forløbet arbejder vi med begreber som fx, Puritanerne, Frontier-tesen, amerikansk civilreligion, exceptionalisme, den amerikanske drøm, exodus-myten og manifest destiny.

Forløber er tidsmæssigt afgrænset fra 1600-tallet til starten af 1900-tallet med hovedfokus på forandringer i det amerikanske samfund i 1700 og 1800-tallet.

For bedre at kunne forstå den amerikanske civilreligion samt begreberne historiebrug og erindringshistorie, foretager vi en en ekskursion til mindelunden i Ryvangen, Mindet over Faldne danske soldater på Kastellet og Frihedsmuseet.


Metode
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- arbejde med historiebrug og erindringsfællesskab

Kernestof
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- dansk historie og identitet
historiebrug.
̶ historiefaglige metoder
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- ̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Materiale:
Materiale (pensum)

”USA – Historie, samfund og religion” side 13, 15-16,
Ks bogen 228-229, 225-227, 229-231, 234-236,
Usa – historie og idenitet – s 9-10, 16-18, 19-20, 24-25, 26, 33-34, 36-38

Artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/amerikansk-forfatter-usa-blev-ikke-splittet-med-trump-usa-blev-splittet-ved-sin-foedsel
Hvem skal udgøre USA?, Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk, 23-09-2019 – Syddansk universitet
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/retten-til-baere-vaaben-ligger-i-usas-dna


Supplerende materiale:

Film og dokumentar:

The Daily Show (Columbus Day) - https://www.youtube.com/watch?v=0LyJrwHzx70&ab_channel=TheDailyShowwithTrevorNoah

Spillefilm: The Patriot (2000) med Mel Gibson

Usa’s historie – 3-12- Nybyggerne (mit cfu)
Statuen der skabte kaos” mit cfu
”Tragedien i Charlottesville (Mit Cfu)
USA's historie (E07) (fra 8.42- 11.50 og 27.11-32.45) – Amerikansk dokumentar fra 2011.
Rejsen til Amerika - de danske udvandrere (E01) – Mit cfu (Til 6.05 og fra 9.50-13.25  
Rejsen til Amerika - de danske udvandrere (E03) (de første 2 min)
”Bowling for Columbine”, 2002, Start – 11.20 og 30.25-38.30

Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Tale af James Henry Hammond (Mudsill Theory)
Tekst 15: Henrik Cavling: Fra Amerika, 1897 (uddrag)
Socialdemokraten – Dansk socialistisk avis – 19. marts – 1876

I Danmark har man afskaffet store bededag, men i USA vil Trump have flere helligdage og en parade på sin fødselsdag,  14. maj 2025 Kristeligt-dagblad.dk af Minna Skau

Donald Trump’s indsættelsestale, 20 januar 2025 (uddrag)
Charlton Heston’s closing remarks at the 2000 NRA annual meeting in Charlotte North Carolina. 20. Maj 2000

Geografisk er udgangspunktet det nordamerikanske kontinent, nutidens USA – med enkelte afstikkere til Europa.
Tidsmæssigt kigger vi på perioden fra 1600-tallet til i dag, men med fokus på perioden i slutningen af 1700-tallet til starten af 1900-tallet. Der perspektiveres dog en hel del til nutiden undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 44,00 moduler
Dækker over: 113 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 (Religion) USA - United or Divided?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer