Holdet 2024 nf/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anfinn Joensen, Asger Habekost Nielsen, Maria Drejsig Rasmussen
Hold 2024 nf/k (1k nf, 1k nf-bi, 1k nf-ge, 1k nf-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (fælles forløb)
Titel 2 Det gode liv (fælles forløb)
Titel 3 Klimaforandringer (fælles forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (fælles forløb)

Fælles indhold i forløbet:
I dette første fællesfaglige forløb arbejder vi med vand som overordnet emne - vand til levende organismer, vand som kemisk stof eller i opløsninger, og vand som ressource.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BIOLOGI:
I biologi vil vi kigge på opbygningen af forskellige celletyper og transport af stoffer over cellemembranen. Derudover skal vi arbejde med åen som økosystem. Vi skal se, hvilke biotiske og abiotiske faktorer, der påvirker livet i åen, og hvordan de levende organismer i åen er tilpasset livet i vand. Vi skal også se på, hvordan menneskelig aktivitet påvirker vores vandløb og kort på, hvordan vores spildevand renses

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Øvelser:
- Osmose og gær (demo)
- Undersøgelse af Høbjerg Hegn
- Fotosyntese og respiration
- Dyreliv og vandkvalitet i Ammendrup Å

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KEMI undervisningsmateriale:
I kemi har vi brugt Noter og videoer til KemiC fra gymnasiekemi.com.
Vi har også brugt lærebogen "NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C" fra Gymnasieforlaget 2024.
Vi har også brugt et kompendie som jeg har udarbejdet om syrer og baser.
Undervisningen har været meget analog med arbejdsark udleveret i timerne.

KEMI:
I kemi kigger vi på vand. Hvilke egenskaber vand har. At det kan opløse ioner. Alt dette relaterer sig til biologien og geografien, hvor vi mødes fagligt i besøget ved Ammendrup Å. Vi når ganske kort at snakke om ioner i dette forløb. Om ioner er i næste forløb.

Kernestof:
- Atomets opbygning, incl isotoper. Grundstoffernes periodesystem.
- Molekyler. Elektronprikformler, strukturformler, zigzag-formler. Molekylers 3D-struktur. Navngivning af molekyler.
- Elektronegativitet (EN) og elektronegativitetsforskel (delta EN). Polære og upolære bindinger. Polære og upolære molekyler. Hydrofobe og hydrofile grupper. Opløselighed.

Øvelser:
- Afbrænding af Magnesium
- Øvelse om polaritet og opløselighed, I2, KMnO4
- Hvad kan blandes med hvad.
- "Reglen om de 4" - om opløselighed og hydrofile og hydrofobe grupper.
- Nitrat-indhold, phosphat-indhold og Oxygen-indhold i Ammendrup Å


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

GEOGRAFI:

I dette forløb ser vi helt overordnet på, om der er vand nok - både i Danmark ude i skovens jord, i åen (Ammendrup Å), i Portugal i vores indledende case, og til vores drikkevand herhjemme og ude i verden. Pointen med forløbet er, at I som elever forstår, hvor vores drikkevand kommer fra, og hvad der kan gøre, at der måske godt kan være vandmangel i et ellers fugtigt land som Danmark.

Forløbets vigtigste spørgsmål i geografi:
- Er der vand nok - i jorden til vores planter (som målt i skoven), i åen til dyrelivet (som målt i åen) og til drikkevand?

Underspørgsmål:
- Hvordan dannes nedbør generelt?
- Hvordan dannes nedbør typisk i Danmark?
- Hvad betyder global opvarmning for nedbøren i Danmark?
- Hvordan dannes grundvandet?

Fagbegreber for forløbet:
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse og dugpunktstemperatur
- Nedbørstyper
- Grundvandsdannelse
- Mættet og umættet zone og grundvandsspejl
- Permeabilitet og porøsitet

Feltarbejde og øvelser:
- Flaske i fryser-forsøg
- Vand i jorden (jordprøver fra skoven)
- Vandføring i Ammendrup Å

Kernestof:
Klimaændringer og vandressourcer
Naturbetingede ressourcer og produktion.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Omfang:
22 enkeltfaglige moduler pr. fag
1 projektdag (6 moduler) + prøveeksamen (4 moduler)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af Høbjerg Hegn 11-09-2024
Fotosyntese og respiration 19-09-2024
Rapport 1: Jordprøver fra skoven 20-09-2024
Forsøg om opløselighed og polaritet 23-09-2024
Dyreliv og vandkvalitet i Ammendrup å 25-09-2024
Rapport 2: Vandføring i Ammendrup Å 04-10-2024
Hvad kan blandes med hvad? 07-10-2024
Ny opgave 09-10-2024
Tjek af mapperne (1) 09-10-2024
Tværfagligt projekt 1 21-10-2024
Omfang Estimeret: 76,00 moduler
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 Det gode liv (fælles forløb)

Fælles indhold i forløbet:
I andet fællesfaglige forløb arbejder vi med "Det gode liv". Vi skal arbejde med, hvordan KRAM-faktorerne påvirker vores sundhed i dag, og hvordan sundhed, kost og levevilkår varierer i verden, og gennem tiden (f.eks. Danmark i 1800-tallet sammenlignet med i dag).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BIOLOGI:
I biologi kigger vi på, hvordan en sund kost skal sammensættes samt hvordan kosten fordøjes og optages i kroppen. Derudover skal vi også se på, hvordan motion påvirker blodkredsløbet og på længere sigt vores sundhed.

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Øvelser:
- Kostanalyse
- Spytamylase
- Puls og blodtryk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KEMI:
I kemi kigger vi først på ionforbindelser (salte). For at have en baggrund for at snakke om fedt og alkohol, undersøger vi først lidt om alkaner og alkener. Derefter har vi om alkoholer og destillerer rødvin. Vi kommer også kort ind på carboxylsyrer og estere. Og derfra snakker vi om fedtsyrer og triglycerider. Dette er store emner for eleverne. I forløbet om klimaforandringer kommer vi igen ind på alkaner og alkener..

Kernestof:
- Ioner og ionforbindelser. Navngivning. Ioners opløselighed i vand. Fældningsreaktioner.
- Alkaner, alkener, alkoholer, carboxylsyrer og estere (overfladisk).
- Fedtsyrer og triglycerider (fedtstoffer).
- Isomeri, herunder cis og trans.

Øvelser:
- Fældningsreaktioner
- Fedt i chips
- Destillation af vin


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------


GEOGRAFI:

I dette forløb ser vi i geografi på, hvordan landenes velstand og udvikling påvirker kosten i landene og befolkningens levealder og mængden af børn, man får.

Fagbegreber for forløbet:
Demografisk transition, fertilitets-, fødsels- og dødsrater, befolkningsudvikling, erhvervsudvikling, Fourasties model, fødevareproduktion globalt og i Danmark.

Feltarbejde og øvelser:
- Inddeling af 6 lande i den demografiske transitionsmodel og Fourastiés erhvervsudviklingsmodel, befolkningspyramideundersøgelse, egen rapport over udvalgte lande, supermarkedsundersøgelse af jeres fødevarers oprindelseslande og pris/kvalitet, undersøgelse af kostsammensætningen i forskellige lande.

Kernestof:
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Omfang:
22 enkeltfaglige moduler pr. fag
1 projektdag (6 moduler) + prøveeksamen (4 moduler)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kostanalyse 26-11-2024
Fældningsreaktioner 29-11-2024
Spytamylase 10-12-2024
Rapport 3 - Sammenligning af 3 lande 18-12-2024
Fedt i chips 20-12-2024
Rapport 4 - Supermarkedsundersøgelse 29-01-2025
Puls og blodtryk 30-01-2025
Destillation af vin 03-02-2025
Tværfagligt projekt 2 07-02-2025
Feedback - Prøveeksamen 2 07-02-2025
Omfang Estimeret: 76,00 moduler
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Klimaforandringer (fælles forløb)

Fælles indhold i forløbet:
I det tredje og sidste fællesfaglige forløb arbejder vi med klima - hvorfor ændrer det sig, og hvad sker der (geografi), hvad betyder det for naturen (biologi) - og hvad består fossile brændstoffer af og hvor kommer al CO2'en fra (kemi).
Hvad betyder valget af energikilder for klimaet (alle tre fag).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BIOLOGI:
I biologi kigger vi på, hvordan arter genetisk kan tilpasse sig deres omgivelser. Vi skal også se på, hvordan bioethanol som erstatning for benzin kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen

Kernestof:
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Øvelser:
- Isolering af DNA
- Nedarvning af egenskaber
- Bioethanol

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KEMI:
I kemi kigger vi på afbrænding af fossile brændstoffer og bioethanol. Vi snakker om benzin og at vi tilsætter bioethanol til vores benzin. Dette italesættes vad at vi arbejder med forbrænding af alkaner og alkoholer. Vi regner også på hvor meget CO2 der dannes når man brænder en liter benzin af (mængdeberegning). Vi ser også på hvor meget salt der kan opløses i vand (koncentrations beregninger).
Jeg valgte at inddrage substitution i en snak om PFAS-stoffer.
Addition har vi også snakket om, når vi snakkede om fedt og dobbeltbindinger.

Kernestof:
- Afstemning af reaktionsskema.
- n=m/M. c=n/V.
- Alkaners og alkoholers forbrænding og kogepunkt.
- Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- Substitution og addition

Øvelser:
- NaHCO3's omdannelse
- (I biologi lavede eleverne et gæringsforsøg med forskellige sukre, som de også lavede mængde-beregning på).
- Afbrænding af stearinlys
- Substitution i heptan

SÆRFAGLIGT FOR KEMI:

Syrer og baser:
I kemi arbejder vi også med syrer og baser. Her gennemgår vi definitionen af syrer og baser. Stærke og svage syrer. Syrer og basers reaktion med vand. Forskellen på en syre og en sur opløsning. pH-begrebet. Definitionen pH=-log[H3O+] er nævnt, det samme er udledningen af vands ionprodukt. Men eleverne ved ikke så meget om logaritmer. Derfor er fokus på koncentrationen af oxoniumioner og hydroxidioner ved hhv en sur og en basisk opløsning og i forklaringen af pH-begrebet. Eleverne bruger også  pH-indikator, men vi fik ikke tid til at titrere.

Kernestof:
- Afgivelse og optagelse af hydroner
- Stærke og svage syrer
- Opskrivning af syre-base-reaktioner
- Definitionen af pH og pH-beregning
- Sure og basiske opløsninger
- pH indikator.

Øvelser:
- Syntese af salmiak
- FIF (forudsig, iagttag og forklar) øvelse om syrer og baser

Redox:
Meget kort har vi brændt Magnesium af og opskrevet reaktionen hvor Mg afgiver elektroner til Oxygen. Mere blev det ikke til. Vi kom ikke ind på oxidationstal eller lignende.

Kernestof:
- Redox, afgivelse og optagelse af elektroner.

Øvelse:
- Afbrænding af Magnesium
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------


GEOGRAFI:
I geografi undersøger vi i dette forløb, hvorfor klimaet forandrer sig, hvad det har af konsekvenser, og hvordan vi mennesker er forbundet til klimaforandringerne gennem bl.a. vores valg af energikilder.

Fagbegreber for forløbet:
- Årsager til menneskeskabt global opvarmning - strålingsbalancen og kulstofkredsløbet
- Udvalgte konsekvenser af global opvarmning - havspejlsstigninger, ujævn opvarmning af jordoverfladen (våde og tørre overflader), feedbackmekanismer.
- Energikildeklassifikation - CO2-fri/CO2-neutral/CO2-udledende og fornybar/semi-fornybar/ikke-fornybar.

Feltarbejde og øvelser:
- Kulstofkredsløbet
- Klima- og plantebælter

Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Omfang:
22 enkeltfaglige moduler pr. fag
1 projektdag (6 moduler) + prøveeksamen (4 moduler)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Isolering af DNA 27-02-2025
Øvelse - Måling af temperatur i jord 18-03-2025
Nedarvning af egenskaber 19-03-2025
NaHCO3 omdannelse 26-03-2025
Rapport 5 - Klima og plantebælter for 6 steder 01-04-2025
Substitution i heptan 11-04-2025
Bioethanol 22-04-2025
Opløselighed af køkkensalt i vand 28-04-2025
Tværfagligt projekt 3 02-05-2025
Syrer og baser - FIF øvelse 02-05-2025
Feedback - Prøveeksamen 3 06-05-2025
Eksamensprojekt 19-05-2025
Omfang Estimeret: 76,00 moduler
Dækker over: 107 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer