Holdet 2024 bk/hf - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 bk/hf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Gribskov Gymnasium
Fag og niveau	Billedkunst C
Lærer(e)	Manette Juulsgaard
Hold	2024 bk/hf (1hf bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Surrealisme
Titel 2	Formelle virkemidler
Titel 3	Barokken og det barokke
Titel 4	Skulptur og installationskunst
Titel 5	Landskabet og det antropocæne
Titel 6	Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Surrealisme Med udgangspunkt i dadaismens brug af tilfældighedsprincippet og readymades introduceres den surealistiske bevægelse og Freuds personlighedsmodel. Vi arbejder bla. med collagen, automattegningen og det surrealistiske objekt som udtryk for den surrealistiske idé. Vi fordyber os i Frida Kahlos selvportrætter, ligesom vi ser på, hvordan samtidskunstnere som Kathrine Ærtebjerg stadig er inspireret af surrealismen. Tekster: Jonas Wolter: "Kunst i teori og praksis" (2022), side 135-147 og 148 (midt på siden)-152 Film: "Hvem var Frida Kahlo?", DR2 (2021) Praktiske arbejder: Dadaistisk collage Automattegning Farvelægning af portræt af Frida Kahlo med brug af komplementærkontrast. Surrealistisk objekt i ler Surrealistisk tegning (det konkret irrationelle) Kathrine Ærtebjerg-inspireret opgave (spray og tegning)
Indhold	Kernestof: BORDPLAN BILLEDKUNST HF.pdf Dadaisme.pdf Surrealisme og drømme.pdf Hvem var Frida Kahlo? I skal se dokumentaren derhjemme og svare på spørgsmålene i elevfeedback. Hvis I trykker på linket, så står der login i toppen. Brug jeres unilogin til det. Læs den vedhæftede tekst om Frida Kahlo og Salvador Dali.pdf Hvis I ikke fik set filmen på CFU sidste uge, så skal I se den. I får tid i timen til at arbejde videre med jeres Frida Kahlo portræt Læs om surrealistiske objekter.pdf Medbring hjemmefra forskellige genstande til undervisningen. Det kan f.eks. være en plastikbeholder, et stearinlys, frugt, et kogt æg, en bog, en dåse, en gaffel, sten, sand, fjer, en trøje, legetøj eller lignende. I får også mulighed for at lave et surrealistisk værk i ler. Surrealistiske objekter.pdf Tjek jeres digitale portfolio på teams. Hvad skal der være i mappen nu: Genlæs surrealismen i samtidskunsten.pdf Se værkerne af Kathrine Ærtebjerg.pdf Arbejd selv. Under opgaver finder I et dokument, der hedder surrealisme. I skal svare på spørgsmålene og uploade jeres besvarelse, når blokken slutter kl. 11.34.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Formelle virkemidler Forløbet har handlet om kunst som kommunikation. Hvilke valg har kunstneren taget i forhold til gengivelsesstrategi (øjet, følelsen, tanken), farver og farvekontraster, komposition samt rumskabende virkemidler, og hvilke virkninger har det? Hvordan påvirker det beskueren? Eleverne er blevet præsenteret for forskellige kunstnere fra forskellige perioder, der alle arbejder med samme tema, men med forskellige strategier. Tekster: Lone Elliot: Gengivelsesstrategier, KENDKUNSTEN! Uddrag fra kap 1. FORM fra ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst” af Kathrine Charlotte Busk, Forlaget Columbus, 2023 Praktisk arbejde: Blyantstegning af kop (realistisk) Blyantstegning af kop (abstrakt) Komposition (statisk og dynamisk) Tegning af fiktivt rum – frontperspektiv
Indhold	Kernestof: Gengivelsesstrategi.pdf Vi gennemgår den vedhæftede tekst, som handler om farver og farvekontraster. Læs den vedhæftede tekst om komposition Rumskabende virkemidler.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Barokken og det barokke Eleverne bliver præsenteret for værker fra renæssancen og barokken, og ud fra nøgleord som harmonisk, klarhed, balance, fornuft, symmetri på den ene side og ord som følelsesfuldt, dramatisk, sanseligt,, kontrastfuldt, dynamisk på den anden skal de dele værkerne op i de to perioder. Herefter dykker vi ned i barokken og har genremæssigt fokus på stillebenmaleriet og vanitassymboler. Mad som tema gennem bliver belyst, og eleverne skal både forstå mad som symbol, motiv og materiale. Vi perspektiverer perioden til det barokke i samtiden eksemplificeret ved Michael Kvium og Christian Lemmerz - det dramatiske, det iscenesatte samt den direkte appel til beskueren. Forløbet afsluttes med en ekskursion til Nivaagaard, hvor eleverne skal se Kvium udstillingen "WETLAND". Tekster: Wolter Jonas: Temaer i kunsten, 2013, side 84-86 og 88-89 Eriksen, Strøm og Oxvig: Grundbog i kunst og arkitektur,systime 2013, s.84-85 Andersen og Porse: TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst (2021) side 177-179 Links. https://nivaagaard.dk/saerudstilling/wetland-michael-kvium/ Praktiske arbejder: Claire-obscure-tegning i kul (kugle) Foto af vanitas stilleben Tegning og farvelægning af pop-motiv (madvare) vha. gittermetode Skulptur i smør (et skrøbeligt menneske) Det barokke modbillede (Kvium) Opgave til Kvium udstilling
Indhold	Kernestof: Herefter begynder vi på et nyt forløb om barokken og det barokke. Renæssancen og Barokken.docx Vi repeterer alle de begreber, I har lært de sidste to uger med en quiz og byt, så hvis man har været fraværende, så er det smart at læse de tekster, som vi har gennemgået. Teksterne finder I vedhæftet til de forskellige moduler. Stilleben.pdf Vi gennemgår teksten sammen i timen. Vi gennemgår teksten sammen i timen: Det moderne stillebenmaleri.pdf Tænk over, hvordan stillelebenmaleriet fra 1600-tallet kan relateres til hverdagsbilleder på sociale medier i dag. Hvis du har fotografier af mad, som du selv har taget, så læg dem ind på class notebook på teams. Christian Lemmerz, Blutspiegel, 1994 - Esbjerg kunstmuseum Barokken og det barokke 2024.pptx Vi gennemgår teksten sammen i timen: Det barokke i kunsten.pdf Michael Kviums naturkreds.pdf Genlæs teksten: Michael Kviums naturkreds.pdf Opgave Kvium.pptx WETLAND – Michael Kvium - Nivaagaard
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Skulptur og installationskunst Vi tager udgangspunkt i skulpturens formsprog med fokus på materialer, teknik, overflade, komposition og rum- og beskuerinddragelse. Hvad er det særlige ved kunsten i rummet i forhold til billeder. Herefter introduceres eleverne for installationskunsten med eksempler fra dansk og international samtidskunst. Nøglebegreber i forløbet er beskuerinddragelse, den stedsspecifikke installation samt installationskunstens udvidede sanseinddragelse. Tekster: "Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv", fra Jonas Wolter: "Temaer i kunsten", 2013, s. 147-153. Programmet ”1000 års kunsthistorie”, DRK, program 6 (uddrag) om samtidskunst Links: https://kataloget.thorvaldsensmuseum.dk/resultater https://www.youtube.com/watch?v=vPBW7hiq40I https://channel.louisiana.dk/video/elmgreen-dragset-short-story Praktiske arbejder: Skulptur i skum (parafrase) Computermanipuleret foto af skulptur (forsyne skulpturen med accessories) Computermanipuleret foto af skulptur til “The Fourth Plinth” på Trafalgar Square Tegnet parafrase af "Helena". Foto af selvvalgt rum på skolen samt illustration af egen installation
Indhold	Kernestof: Skulptur - formalanalyse.pptx Praktisk øvelse: blød skulptur - parafrase Thorvaldsens Museums Katalog Lav en analyse af jeres selvvalgte skulptur. Hvis I fx valgte at lave en parafrase af "Den lille havfrue", så skal I analysere det originale værk. I jeres analyse skal I komme ind på: The fourth plinth.pptx ARKEN Skulpturpark: Elmgreen & Dragset Læs om "The Fourth Plinth" på Trafalgar Square i det centrale London, og tænk over en skulptur, som du gerne vil lave og placere der. DRTV - 1000 års kunsthistorie (17:00-28:00) Læs de første to sider i den vedhæftede tekst, og svar på spørgsmål i elevfeedback. Læs de sidste tre sider i det vedhæftede dokument, og svar på spørgsmål i elevfeedback. Læs det vedhæftede dokument om Ai Weiwei.pdf Svar på spørgsmål i elevfeedback Portfolio HF.docx Se sidste slide i powerpoint
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Landskabet og det antropocæne Forløbet handler om landskabet som motiv gennem kunsthistorien. Vi begynder i Holland i 1600-tallet, hvorefter vi springer videre til det romantiske landskabmaleri i 1800-tallet. Eleverne præsenteres også for realismens naturtro landskab og det impressionistiske landskab fra slutning af 1800-tallet. Med udgangspunkt i Hans Finks teori belyser vi forskellige natursyn for at forstå menneskets forhold til naturen før og nu. Eleverne præsenteres for det antropocæne og klimaforandringer, og de møder værker af samtidskunstnere, der med forskellige greb forsøger at skabe kunst, der kan skabe forståelse og forbindelse og forbundenthed. Teori: Wolter Jonas: Temaer i kunsten, 2013, side 19-26 Andersen og Porse: TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst (2021) side 73-75 Lise Mark, "Kunstens stemmer", kapitel 2.1, 2019, Systime forlag Links: https://trapholt.dk/eske-kath-den-fundamentale-usikkerhed/ Praktiske arbejder: Fotoøvelse: Tag tre fotografier af samme motiv (natur/kultur) Impressionistisk maleri (landskab) Natursyn (foto) Fotoøvelse i skoven (mennesket=natur) Landskabsmaleri (Eske Kath)
Indhold	Kernestof: Jonas Wolter: Temaer i kunsten, det ny forlag; sider: 19-26 Læs om impressionisme i grundbogen. Tag tre fotografier af samme motiv (naturlandskab eller grænsen mellem natur og kultur), men på forskellige tidspunkter af dagen, så lyset er forskelligt på de tre billeder. HUSK du skal stå på præcis samme plet, n I skal lave et impressionistisk landskabsmaleri Tag varmt tøj på og gode sko. Vi skal en tur i skoven. Finks syv naturdefinitioner.docx Læs side 73-75 i den vedhæftede tekst TJEKLISTE HF.docx Hvis man var fraværende i sidste modul, så skal man se videoen derhjemme. Det er vigtigt for at forstå den praktiske øvelse. Eske Kath Alle skal læse den vedhæftede tekst derhjemme.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Eksamensprojekt Der arbejdes med valgfri teknikker og materialer ud fra problemformuleringen: "Hvordan kan begrebet SKÆVT i enten konkret eller overført betydning fortolkes og visualiseres i kunst?" Eleverne må samarbejde om det praktiske arbejde, men skal udarbejde individuel logbog/individuel præsentation af projektet til eksamen.
Indhold	Kernestof: Eksamensprojekt SKAeVT 25.pptx I skal udfylde projektseddel (se under opgaver). Hvis man ikke ved, hvad man vil lave som eksamensprojekt, så skal man finde på små øvelser/opgaver, som kan sætte gang i processen. I skal aflevere jeres eksamensprojekt kl. 11.34. Husk at medbringe skitser og materialer, hvis I har noget derhjemme.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb