Holdet 2024 bk/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Manette Juulsgaard
Hold 2024 bk/1 (GF bk-1, 1g bk-1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Surrealisme
Titel 2 Kunst og hverdagen
Titel 3 Skulptur og installationskunst
Titel 4 Landskabet og det antropocæne
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Surrealisme

Med udgangspunkt i dadaismens brug af tilfældighedsprincippet og readymades introduceres den surealistiske bevægelse og Freuds personlighedsmodel. Vi arbejder bla. med collagen, automattegningen og det surrealistiske objekt som udtryk for den surrealistiske idé. Vi fordyber os i Frida Kahlos selvportrætter, ligesom vi ser på, hvordan samtidskunstnere som Kathrine Ærtebjerg stadig er inspirerede af surrealismen.  Vi besøger hendes udstilling i Nikolaj Kunsthal "En sky er en pige er en dreng er en kat".

Tekster:
Jonas Wolter: "Kunst i teori og praksis" (2022), side 135-147 og 148 (midt på siden)-152

Film:
"Hvem var Frida Kahlo?", DR2 (2021)

Praktiske arbejder:
Dadaistisk collage
Automattegning
Farvelægning af portræt af Frida Kahlo med brug af komplementærkontrast.
Surrealistisk selvportræt (foto)
Surrealistiske objekter (evt. ler)
Surrealistisk tegning (det konkret irrationelle)
Opgave fra Katrine Ærtebjerg-udstilling
Kathrine Ærtebjerg-inspireret opgave (spray og tegning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunst og hverdagen

Forløbet tager udgangspunkt i Holland i 1600-tallet, hvor eleverne bliver præsenteret for både genremaleriet og stillebenmaleriet. Herefter springer vi frem i kunsthistorien til slutningen af 1800-tallet med fokus på det moderne interiørmaleri og Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Efterfulgt af det abstrakte interiørmaleri fra modernismen til i dag. Eleverne bliver også præsenteret for socialrealismens upolerede hverdagsskildringer gennem tiden, og forløbet afsluttes med et blik på popkunstens inddragelse af hverdagens objekter.

Tekster:
Jonas Wolter: Kunst i teori og praksis, Tidernes forlag (2022), s.161-180

Links:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/en-rigtig-familie-stoebt-i-bronze-hov-saadan-ser-min-familie-ikke-ud

Praktisk arbejder:
Foto af eget værelse
Interiørmaleri
Tegning af fiktivt rum - frontperspektiv
Miniprojekt kunst og hverdag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur og installationskunst

Vi tager udgangspunkt i skulpturens formsprog med fokus på materialer, teknik, overflade, komposition og rum- og beskuerinddragelse. Hvad er det særlige ved kunsten i rummet i forhold til billeder. Herefter introduceres eleverne for installationskunsten med eksempler fra dansk og international samtidskunst. Nøglebegreber i forløbet er beskuerinddragelse, den stedsspecifikke installation samt installationskunstens udvidede sanseinddragelse.

Tekster:
"Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv", fra Jonas Wolter: "Temaer i kunsten", 2013, s. 147-153.

Programmet ”1000 års kunsthistorie”, DRK, program 6 (uddrag) om samtidskunst

Links:
https://kataloget.thorvaldsensmuseum.dk/resultater
https://www.youtube.com/watch?v=vPBW7hiq40I
https://channel.louisiana.dk/video/elmgreen-dragset-short-story


Praktiske arbejder:
Skulptur i skum (parafrase)
Computermanipuleret foto af skulptur (forsyne skulpturen med accessories)
Computermanipuleret foto af skulptur til “The Fourth Plinth” på Trafalgar Square
Tegnet parafrase af "Helena".
Foto af selvvalgt rum på skolen samt illustration af egen installation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Landskabet og det antropocæne

Forløbet handler om landskabet som motiv gennem kunsthistorien, men eleverne introduceres først til forskellige gengivelsesstrategier (øjet, følelsen, tanken) og teori om farver og lys med fokus på, hvilke virkninger det har, og hvordan det påvirker det beskueren. Vi begynder i Holland i 1600-tallet, hvorefter vi springer videre til det romantiske landskabmaleri i 1800-tallet. Eleverne præsenteres også for realismens naturtro landskab og det impressionistiske landskab fra slutning af 1800-tallet. Med udgangspunkt i samtidskunsten forsøger vi at forstå menneskets forhold til naturen før og nu. Eleverne præsenteres for det antropocæne og klimaforandringer, og de møder værker af kunstnere, der med forskellige greb forsøger at skabe kunst, der kan skabe forståelse og forbindelse og forbundenthed.

Teori:
Lone Elliot: Gengivelsesstrategier, KENDKUNSTEN!  
Jonas Wolter: Kunst i teori og praksis, Tidernes forlag (2022), s.11-15 (midt)
Wolter Jonas: Temaer i kunsten, 2013, side 19-26
Andersen og Porse: TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst (2021) side 73-75
Lise Mark, "Kunstens stemmer", kapitel 2.1, 2019, Systime forlag

Links:
https://trapholt.dk/eske-kath-den-fundamentale-usikkerhed/

Praktiske arbejder:
Realistisk tegning kop
Abstrakt kop (eller ekspressionistisk kop)
Foto af farvekontraster fra eget hjem
Farver valgfrit motiv (vælg mellem spektralfarver, valørmaleri eller brækkede farver)
Fotoøvelse: Tag tre fotografier af samme motiv (natur/kultur)
Impressionistisk maleri (landskab)
Fotoøvelse i skoven (mennesket=natur)
Landskabsmaleri (Eske Kath)
Opgave fra Ingela Ihrman- udstilling

Ekskursion til Munkeruphus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Der  arbejdes med valgfri teknikker og materialer ud fra problemformuleringen:

"Hvordan kan begrebet SKÆVT i enten konkret eller overført betydning fortolkes og visualiseres i kunst?"

Eleverne må samarbejde om det praktiske arbejde, men skal udarbejde individuel logbog/individuel præsentation af projektet til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer