Holdet 2024 ol/cs - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Katrine Jørgensen
Hold 2024 ol/cs (3cs ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introduktion og Arkitektur
Titel 2 Filosofi - Athen og Demokrati
Titel 3 Homer - Illiaden
Titel 4 Bacchanterne
Titel 5 Orfeus
Titel 6 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 introduktion og Arkitektur

Antik Arkitektur – Udtryk, Funktion og Efterliv

Kort introduktion til faget Oldtidskundskab og forløbet om arkitektur.

Dette forløb har primært fokus på antikkens arkitektur, med udgangspunkt i græsk og romersk bygningskunst. Forløbet tjener som en indgang til faget og introducerer centrale metoder, begreber og historiske kontekster. Eleverne skal tilegne sig viden om arkitekturens funktion, stilistik, æstetik og betydning – både i samtiden og i eftertiden.

Vi gennemgår løbende arkitektur i løbet af de forskellige søjler for faget.  

Faglige mål og kompetencer
Eleverne skal:

Forstå den antikke verdens kultur og historie med særligt fokus på arkitektur.

Kunne analysere arkitektoniske værker med brug af relevante faglige begreber og stilistiske karaktertræk.

Identificere og forklare forskelle og ligheder mellem dorisk, jonisk og korintisk stil.

Diskutere hvordan antik arkitektur påvirkede romersk arkitektur og videreførelsen i senere perioder.

Perspektivere til nyere arkitektur og identificere antikke elementer i moderne bygningsværker.

Indhold og progression
1. Introduktion til faget og historisk rammesætning
Kort indføring i oldtidskundskab som fag og dets historiske udgangspunkt.

Overblik over græsk og romersk kultur og samfund med særlig fokus på arkitekturens funktion og symbolik.

2. Antikke arkitektoniske stilarter
Gennemgang og analyse af de tre hovedordener:

Dorisk, jonisk og korintisk

Undersøgelse af form, proportioner og dekorative elementer.

Analyse af templer og teatre som bygningskategorier.

3. Romersk arkitektur og påvirkning fra Grækenland
Gennemgang af romerske arkitektur

Sammenligning af græske og romerske bygningsværker.

Diskussion af kulturel arv og tilpasning i det romerske rige.

4. Efterlivet for antik arkitektur
Analyse af udvalgte moderne bygninger, hvor antikke arkitektoniske elementer genbruges.

Diskussion af hvorfor antik arkitektur stadig inspirerer og anvendes i moderne kontekst.

Introduktion til begrebet arkitektonisk analyse.

Kildemateriale og eksempler:

Klassiske værker:
Hera-templet i Paestum

Erechtheion, Nike-templet og Parthenon på Akropolis

Olympieion i Athen

Colosseum i Rom

Maison Carrée i Nîmes

Perspektiverende moderne arkitektur
Københavns Byret

Erichsens Palæ

Elevens arbejdsform og vurdering:
Eleverne arbejder med fagets kerneområder gennem klassediskussion, billedanalyse og skriftlige refleksioner.

Fokus på faglig formidling og mundtlig deltagelse.

Der arbejdes med sammenligning, analyse og perspektivering.

Forløbet danner baggrund for senere fordybelsesområder i faget og bidrager til elevernes almendannelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Filosofi - Athen og Demokrati

Med et udgangspunkt i filosofiske uddrag fra Platon dykker vi ned i Athen i den klassiske periode og taler om demokratiet i Athen.
Vi diskutere demokratiet som en politisk styreform, samt diskutere hvilke holdninger og udtryk som giver sig til kende i tekstuddragende fra Platon.

Vi snakker om doxa, elenchos, aporia og episteme.

Tekster:
Platon: Alkibiades, Skibsmetaforen og hulelignelsen.

Udvalg af Platons værker: Fra Mejer/Tortzen: Kend dig selv. Gyldendal 2000.


Vi laver en debat i klassen, hvor de elever som talere skal argumentere for forskellige typer af styreformer og dyste mod hinandens styreformer.

Afslutningsvis har vi en åben dialog omkring hvordan men kan se tråde af Platons filosofiske tekster og Athens demokrati op igennem historien og til vores samtid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homer - Illiaden

Iliaden. Forløbsbeskrivelse

Homer: Iliaden, på dansk v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfte; Sang 1, 5 og 16 hvor det primære fokus er hvordan guderne optræder i Homer og den mytologiske verden, samt hvilke forskellige typer af helte som forekommer hos Homer.


Perspektiverende tekst:  "noget om helte" af Halfdan Rasmussen; hvor fokus har været på hvad en helt er for en størrelse og arbejdet med de tydelige forskelle der er på den græske helt og "helten" i sangen.


Baggrundsmateriale: Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia side 11-19 og 23-30.


Væsentlige begreber, der er lagt vægt på: Hybris, nemesis, moira, time, kleos, arete, antropomorf, theofani, oikos, do ut des, Homeriske lignelser, epitet, patronymikon, daktylisk heksameter, prooimion.

Andre fokuspunkter: genrens karakteristiske træk, det homeriske spørgsmål

• Faglige mål:
o Analysere og perspektivere centrale tekster fra antikken.
o Forstå antikkens mytologi, samfund og menneskesyn.
o Diskutere etiske og eksistentielle problemstillinger med udgangspunkt i teksterne.
o Perspektivere antikke forestillinger til nutidige problemstillinger og kultur.
• Undervisningsformer:
o Læreroplæg om det episke univers og mytologi
o Tekstanalyse i grupper og plenum
o Skriftlige refleksionsøvelser
o Perspektivering til moderne konflikter, heltemyter eller krigsforståelser

________________________________________
Slutmål
Eleverne skal:
• Kunne analysere centrale episke virkemidler og temaer i Iliaden
• Forstå sammenhængen mellem antikkens menneskesyn og gudsopfattelse
• Reflektere over heltebegrebet og ære/skæbne som grundvilkår
• Kende til epos-genrens struktur og funktion i oldtidens samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bacchanterne

Oversættelse: Haaløv, H. (1985). Bacchanterne. 1. udg., 2. oplag. Nordisk Forlag.
_______________________________________


_ Forløbets formål

Formålet med forløbet er:
• At give eleverne en indføring i den græske tragedie som dramatisk genre og dens funktion i det athenske demokrati i klassisk tid.
• At fremme forståelsen af grækernes religiøse verdensbillede, herunder forholdet mellem menneske og gud, især med fokus på Dionysos som en kompleks og dobbeltbundet guddom.
• At analysere dramaets konfliktstruktur og dets tematik om menneskelig hybris, guddommelig hævn og grænserne for fornuft og kontrol.

________________________________________
Primærtekst
• Bacchanterne, af Euripides: Oversat af H. Haaløv (1985), 1. udg., 2. oplag, Nordisk Forlag.

________________________________________
Faglige mål:
Efter forløbet skal eleverne kunne:

• Analysere og fortolke en klassisk græsk tragedie og forstå dens dramaturgiske opbygning.
• Identificere centrale temaer som gudstro, hybris, menneskets rolle og skæbne.
• Reflektere over forholdet mellem rationalitet og ekstase, lov og natur, individ og kollektiv.
• Sætte teksten i relation til det antikke Athens samfund, religion og politiske strukturer.
________________________________________
Indhold og analysefokus

Introduktion til græsk drama
• Den athenske bystat og Dionysos-kulten som ramme for dramaet.
• Grundlæggende dramaturgiske elementer: prologos, parodos, episoder, stasimon, eksodos.

Analyse af Bacchanterne
• Plot: Dionysos hævn

• Temaer:
o Hybris og nemesis: Pentheus’ arrogance og gudsfornægtelse.
o Gud/menneske-forholdet: Dionysos’ dobbelthed – beskytter og straffer.
o Ekstase vs. rationalitet: Modsætning mellem apollinsk og dionysisk verdenssyn.
o Køn og magt: Kvindernes rolle i ekstasen og Pentheus’ fascination af det feminine.
________________________________________
Didaktiske overvejelser
• Undervisningsformer:
o Tekstnær analyse i grupper og i plenum.
o Eleverne opfører dramatiseringer eller oplæsninger af nøglescener.
o Perspektivering til moderne kultur

• Materialer:
o Tekst: Bacchanterne i Haaløvs oversættelse.
o Supplerende tekster: De to livssyn.
o      Brian Andersen og Jens Refslund Poulsen: PAIDEIA, Systime: side 101-108, 110-111

________________________________________
Evaluering og afslutning
• Opsamling i form af refleksionsøvelse: Hvordan forstår vi Dionysos?
• Mundtlig fremlæggelse eller skriftlig aflevering, hvor eleverne analyserer en nøglescene med fokus på genre og tematik.
• Eventuelt skriftlig test i form af mindre opgave i analyse og perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Orfeus

Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne indsigt i, hvordan antikke myter ikke findes i faste versioner, men genfortolkes afhængigt af forfatter, periode og formål. Gennem arbejdet med Orfeus-myten hos Vergil og Ovid skal eleverne opnå forståelse for forskelle i tema, fokus og moral, samt udvikle evnen til komparativ analyse og perspektivering til eftertidens og litteratur.

Faglige mål (jf. læreplanen):
Analysere og fortolke centrale antikke tekster i oversættelse

Sætte teksterne i historisk, kulturel og genremæssig kontekst

Perspektivere antikken til efterfølgende perioder


Indhold og materialer:

Kristensen, Eva Lene, and Helle Vang Larsen. I guders og heltes spor: Perspektivtekster fra antikken til vor tid. Systime, 2011.

Tekst 23, 24, 30 og 33.
s. 75-85, 101, og 108-109


Primære tekster:

Vergil: Georgica, bog 4 (Orfeus og Eurydike)

Ovid: Metamorfoserne, bog 10-11 (Orfeus’ historie)

Supplerende materiale:

Edith Söndergran: Orfeus (1918)
Slavako Janevski: Den forstende Orfeus (1981)


Hvad vi skal gennemgå i lektionerne:

- Læsning og analyse: Vergils Georgica
- Læsning og analyse: Ovids Metamorfoser
- Sammenligning af Vergil og Ovid
- Tavlearbejde, fælles diskussion: forskelle i moral og fokus
- Historisk kontekst: Kejsertidens Rom (kort introduktion)
- Moderne bearbejdelser.
- Gruppearbejde: Fremlæggelser om mytens betydning og efterliv Eleverne arbejder med udvalgte temaer og værker
- Komparativ analyse og opsamling Eleverne diskuterer pointer på tværs af tid og genre

Evaluering:
Gruppearbejde.

Skriftligt produkt: kort komparativ analyse eller refleksion over mytens aktualitet

Mundtlig opsamling i klassen med fokus på fælles forståelse

Kompetencer og tværfagligt potentiale:
Udvikling af fortolknings kompetence og kontekstforståelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 repetition

Formål:
Forløbet har til formål at repetere centrale emner og tekster fra undervisningen i oldtidskundskab. Eleverne genbesøger udvalgte temaer, arbejder med sammenhænge på tværs af tekst, genre og kultur, og træner perspektivering og faglig argumentation med henblik på eksamen.
________________________________________
Faglige mål (jf. læreplan):
– Analysere og fortolke udvalgte tekster og kunstværker fra antikken
– Perspektivere antikkens idéer og værker til senere historiske perioder og nutiden
– Anvende centrale faglige begreber og sammenligne på tværs af kultur og genre
– Udtrykke sig fagligt præcist i mundtlig form
________________________________________

Arbejdsformer:
– Tekstnære analyser
– Tidslinje- og tematiske oversigter
– Gruppeøvelser og fælles diskussion
– Eksamenstræning (eksamensspørgsmål, begrebskort, minifremlæggelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer