Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Thomas Kampmann Olsen
|
|
Hold
|
2024 ol/am (3am ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Homer: Odysseen
Odysséens 1 sang vers 1 - 95
5. sang (hele sangen)
6. sang (hele sangen)
9.sang (hele sangen)
Fokuspunkter:
Der er arbejdet tematisk med en læsning i Odyssen med fokus på rejsen som tema.
Derudover er der arbejdet med den homeriske helt og den homeriske verden med begreber som time, kleos og olbos, antropomorfe guder, oikos, moira)
. Kende Odysséens overordnede historie (resumé)
2. Kende guder og helte fra de læste tekster, hvis de er blandt de vigtigste (dvs. de 12 olympiske guder) eller vigtige for den læste tekst.
3. Være godt og detaljeret inde i de sange vi har læst (V. og IX. sang)
4. Kunne fortolke og tale om indholdet i de sange vi har læst. Dvs. kunne identificere centrale temaer og fortolke teksten i dens antikke kontekst med brug af den viden du har fået gennem faget. Det er det vigtigste og det sværeste. Man kan fx bruge danskfaglige metoder til analyse af Homer. Fx lave en personkarakteristik af en person ud fra teksten eller fremhæve nøglebegreber som temaer i teksten
5. Kunne karakterisere Odysseus som helt. Fx ved hjælp af begreberne timê, kleos og olbos. Være opmærksom på Odysseys særlige heltetræk.
6. Kunne påpege særlige stiltræk og kendetegn for den mundtlige tradition i teksten (epiteter, patronymika, formelvers og homeriske lignelser). Der vil optræde en eller flere af disse ting i alle eksamens-tekster til Homer.
7. Kunne redegøre for ”det homeriske spørgsmål” og teorien om tilblivelsen af de homeriske digte (baggrundsviden om Homer)
Derudover de homeriske digtes baggrund, det homeriske spørgsmål og særlige stiltræk(epiteter, patronymika, formelvers og homeriske lignelser).
Derudover de homeriske digtes baggrund, det homeriske spørgsmål og særlige stiltræk(epiteter, patronymika, formelvers og homeriske lignelser).
Perspektiverende
”Ithaka”, Kavafis
”The Odyssey”, Andrei Koncjalkovsky 1997, uddrag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tragedie / Filoktet
Filoktet
Introduktion til den græske tragedie: herunder de græske teatergenrer, de store dionysier, antallet af skuespillere, antallet af opførsler, skuespillernes køn, maskerne, tragediens form.
Deruodver er der arbejdet med opførslens kontekst (Den peloponnesiske krig) og tragedien er primært tolket som en konflikt mellem to systemer - det gamle (homeriske helteunivers) over for tidens nye ideer, der måske kan sættes sammen med den sofistiske bevægelse. Men det er også individet over for fællesskabet - og helteudfoldelse over for "holdsport" og sofrosyne.
Eleverne har selvstændigt arbejdet med forskellige aspekter og temaer og knyttet forbindelser til andre dele af det læste pensum eller andre apsekter af den antikke kultur (Homer - myten om Herkules - den peloponnesiske krig - traditionen om Odysseus)
Kernetekst
"Filoktet" (oversat af Marcel lysgaaard lech 2016)
perspektiverende:
videoer fra youtube om det amerikanske projekt "theater of war" (instruktørens præsentation, klip fra oplæsninger og interviews)
Hvad skal jeg kunne .
1. Kende overordnet til den græske tragedie (som den fremstilles i powerpointen + evt. siderne i Paideia), herunder de græske teatergenrer, de store dionysier, antallet af skuespillere, antallet af opførsler, skuespillernes køn, maskerne, tragediens form.
2. Kunne redegøre for myten om Filoktet og dens forhold til myten om Herakles (Herakles´ død og buen).
3. Kende overordnet til Perserkrigene og Den Peloponnesiske krig (da tragedien bliver opført i åt 409. fvt. er det under Den Peloponnesiske krig).
4. Være godt inde i selve tragedien og kunne fortolke den i perspektivet af de græske helteidealer (kunne skelne mellem ”det homeriske helteideal” og ”fællesskabsidealet”), og se hvordan de centrale temaer (se nedenfor) udspiller sig i teksten.
5. Kunne karakterisere Filoktet, Neoptomelos og Odysseus i perspektivet af centrale temaer (helteidentitet og den ødelagte helt / Individet over for konkurrencestaten / Odysseus som den der snører, bedrager)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Antik skulptur
Forløbet er en gennemgang af den græsk-romerske skulpturkunst med fokus på kunsthistoriske træk og kropsfremstillinger.
Antikke skulpturer (i fællesskab)
Metropolitan-kouros
Anavyssos-kouros
Kritias-drengen
peploskore
Diskoskasteren
Zeustemplet i Olympia
Doryphoros
Hermes med Dionysosbarnet
Venus fra Knidos
Laokoon
Augustus prima porta
Eleverne har produceret individuelle screencast af følgende figurer:
Eleverne har produceret (screencast) af følgende figurer fra Paideia
Fokuspunkter: Kunsthistorisk tidslinje (Arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk), Polyklets proportionslære (symmetri, proportioner, det gyldne snit, idealistisk naturalisme), kropstilling (fri, kontrapost, s-stilling), tidstypiske træk (fx ”det arkaiske smil”, perlelokker, stilisering, ”den strenge stil”, heroisk nøgenhed, senklassisk sensualisme, hellenistisk barok)
Derudover: Ideal overfor individualitet. Legeme og sjæl (Kallokagathia-ideal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Filosofi (symposion)
Forløbet tager udgangspunkt i en diskussion omkring "hvad er kærlighed / eros?"
Derefter: en introduktion til filosofi som bla indeholder førsokratisk filosofi (sider læst fra Paideia),sofister og Platon (sider læst fra Paideia)
et kort uddrag af Platons "Theaitetos" (brugt til at diskutere sofister over for Sokrates/Platon)
en filmatisering af hulebilledet er brugt til at introducere platons filosofi og derefter er læst et fyldigt uddrag af Platons Symposion
af "Symposion" er læst": (rammefortællingen), hele Pausanias´ tale, hele Aristofanes tale + Sokrates´ tale (oversat af Tortzen, fra tekstsamlingen "kend dig selv")
kend dig selv s. 91-98 + 101 – 112 s. 120 – 158
Derudover filmen "Call me by your name"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Orfeusmyten
Fra "I guders og heltes spor", Kristensen/Larsen, Systime 2011
Vergil - Georgika, 4, 317-372 samt 414-556
Ovid - Metamorfosene, 10, 1-105 samt 11, 1-84
Fokuspunkter:
Sammenligning af Vergils og Ovids versioner af Orfeusmyten sat i forhold til augustæisk kejsertid og de to digteres forhold til Kejser Augustus, samt de to digtes stil og stemning. Der er arbejdet med Orfeus i billedkunsten og modsætningsparret liv og død og mytemotivet (at vende sig om), og Orfeusmyten i senere litteratur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66364143551",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66364143551",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66364143551"
}