Holdet 2024 ng/cm - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Malene Kauffmann
Hold 2024 ng/cm (2cm ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvorfor er vejret vigtigt?
Titel 2 Forløb 2: Hvad sker der med klimaet?
Titel 3 Forløb 3: Isen smelter
Titel 4 Forløb 4: Hvorfor er Jordens historie vigtig?
Titel 5 Forløb 5: Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvorfor er vejret vigtigt?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for, hvorfor det danske vejr og mere specifikt sammenhængen mellem nedbør og jordbund er afgørende - både for samfundet og i en bredere klimamæssig sammenhæng. Forløbet skal introducere teorier og faglige begreber vedrørende jordbundsforhold, nedbørsdannelse, det globale vindsystem samt klima- og plantebælter og se på, hvordan disse hænger sammen. Herunder også for at kunne forstå hvilke trusler, der findes mod de danske vandressourcer.


INDHOLD:
- Landskabsdannelse og jordbundsforhold i Danmark
- Nedbørsdannelse, nedbørstyper og nedbørsmønstre i Danmark
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen for Danmark
- Det globale vindsystem.
- Klima- og plantebælter efter Vahls system.
- Nedbør i et varmere klima
- Dugpunktskurve
- Trusler mod vandressourcerne:
   - Overforbrug
   - Forurening
   - Klimaændringer


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne kan beskrive jordbundsforholdene samt det normale vejr og klima i Danmark, herunder placering i klima-/plantebælte, det globale vindsystem og årstidsvariationerne i temperatur og nedbør.
- At eleverne forklare den sammenhæng og vekselvirkning, der er mellem det danske vejr og jordbunden, og hvorfor det er samfundsmæssigt vigtigt
- At eleverne kan udtale sig om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke denne sammenhæng.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår


EMPIRISK ARBEJDE
Feltarbejde:
- Udgravning af jordbundsprofiler og udtagning af jordprøver (ca. 2 moduler).

Øvelser:
- Nedsivning og tilbageholdelse af vand i ler og sand (ca. 1 modul)
- Sigteøvelse med bestemmelse af kornstørrelsesfordelingen i en jordprøve (ca. 1 modul)
- Skydannelse i en flaske og nedbørsdannelse i et glas (ca. 1 modul)
- Ballonforsøg om termiske højtryk og lavtryk (ca. 1 modul)
- Klassifikation af klima- og plantebælter for forskellige lokaliteter på baggrund af hydrotermfigurer (ca. 1 modul)
- Bestemmelse af absolut og relativ luftfugtighed ved brug af psykrometre (ca. 1 modul)
- Beregning af elevers virtuelle vandfodaftryk (½ modul)
- Identifikation af forureningskilder i Helsinge via Google Earth (½ modul)
- Undersøge fremtidens nedbørsmønstre og fordampningsmønstre for Danmark i DMI's Klimaatlas (½ modul)

I alt ca. 9,5 moduler ud af 28 moduler (ca. 34 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne løbende udarbejdet journaler i forbindelse med forsøg. Desuden har eleverne udarbejdet posters over sammenhængen mellem den danske jordbund og hvordan det våde vejr i 2024 er kommet til udtryk i form af bl.a. oversvømmelser.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s.235-237, s. 244, s. 246-247, s. 251-256, s. 260-263 og s. 266-277.
*Alverdens Geografi (1. udgave) s. 32-39
*DMI-artikel (2023): Kan klimaforandringer lægge vejret i benlås? (ca. 2 sider)

I alt ca. 40 sider

Derudover har vi set TV-udsendelsen:
DRTV (26. august 2024): Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ARBEJD SELV 23/8 23-08-2024
Arbejde på posters om jordbund og vejr 26-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Hvad sker der med klimaet?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for årsagerne til og konsekvenserne af de globale klimaforandringer, herunder særligt hvordan sammenhængen mellem energiforbrug, klimaforandringer og bæredygtig udvikling kan ses som et udtryk for samspillet mellem natur og samfund.


INDHOLD:
- Begrebet bæredygtighed, herunder miljømæssigt fodaftryk
- Fremtidens klimaforandringer
- Kulstofkredsløbet
- Drivhuseffekten
- Årsager til menneskabt global opvarmning
- Naturlige mekanismer bag klimaforandringer
- Fossil energi med fokus på oliedannelse
- Overblik over vedvarende og ikke-vedvarende energikilders fordele og ulemper
- FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne får indsigt i begrebet bæredygtig udvikling og kan se, hvordan dette begreb kan bruges til at beskrive samspillet mellem natur og samfund
- At eleverne kan beskrive udviklingen i det globale klima og udtale sig om, hvilken betydning samfundsudviklingen og de selv spiller i den sammenhæng.
- At eleverne kan forklare årsagerne til såvel de menneskeskabte som de naturlige klimaforandringer
- At eleverne kan beskrive samt forklare fordele og ulemper ved vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, herunder udviklingen i energiproduktion og energiforbrug
- At eleverne kan forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om dette emne, herunder formidle deres faglige viden om sammenhængen mellem energiforbrug, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer̶
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Beregning af elevernes individuelle miljømæssige fodaftryk som en bæredygtighedsindikator (ca. 1 modul)
- Olies migration i sand (ca. 1 modul)
- Opsætning af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune (6 moduler)

I alt ca. 8 moduler ud af 18 moduler (ca. 44 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne løbende udarbejdet journaler i forbindelse med forsøg. Desuden har eleverne udarbejdet en poster om opsætningen af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s. 15-21, s. 26-35, s. 63-66, s. 68-71, s. 279-289, s. 295-299
*Desuden er der arbejdet med s. 5-27 i Regeringens Energistrategi fra 2011

I alt ca. 65 sider.

Derudover har vi set TV-udsendelsen:
DR: Forskerne, klimaet og mig - del 1


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Dette forløb lægger sig i forlængelse af forløb 1, hvor der blev arbejdet med nedbørsforhold i Danmark i relation til jordbundsforholdene.

Forløbet er afsluttet med et projekt, hvor eleverne har arbejdet med de natur- og miljømæssige aspekter ved opsætning af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune. I projektet skulle eleverne foretage en lang række kortanalyser vha. ArcGIS og Danmarks Miljøportal, og der skulle argumenteres for opsætningen af vindmøllerne ud fra et bæredygtighedsaspekt, klimaspekt og energiforsyningsaspekt - både globalt i relation til FN's Verdensmål og i relation til de lokale forhold i Gribskov Kommune.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ARBEJD SELV 5/12 05-12-2024
Projekt: Vindmøller i Gribskov Kommune 13-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Isen smelter

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for konsekvenserne af de globale klimaforandringer i Arktis med særligt fokus på de mekanismer, der betinger afsmeltningen af ismasserne, og de konsekvenser som denne afsmeltning vil have for natur og samfund i bl.a. det arktiske område.


INDHOLD:
- Den globale opvarmning i Arktis
- Iskerneboringer
- Afsmeltning af den grønlandske indlandsis, herunder betydningen af
   - underlagets friktion
   - isens overfladeareal
   - forskelle på afsmeltning af havis og is på land
- Klimaets tilbagekoblingsmekanismer, såvel positive og som negative
- Albedoeffekt
- Den termohaline cirkulation med særligt fokus på Golfstrømmen og Grønlandspumpen
- Gletsjertilbagetrækning
- Klimaforandringernes og isafsmeltningens betydning for de storpolitiske konsekvenser i Arktis


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne får indsigt i den udvikling i primært den arktiske natur og sekundært de arktiske samfund, som afsmeltning af isen i det arktiske område betinger.
- At eleverne kan beskrive og forklare en række af de mange forhold, som har betydning dels for afsmeltningen af isen og dels for konsekvenserne af denne afsmeltning
- At eleverne selvstændigt kan udføre simple former for empiribaseret arbejde
- At eleverne kan udvælge og anvende digitale kort og anden geofaglig information
- At eleverne kan behandle en naturvidenskabelig problemstilling som global opvarmning og smeltning af is i Arktis i relation til samfundsfaglige problemstillinger.
- At eleverne kan formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om klimaforandringernes betydning i Arktis


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer̶
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for samfund
- Geologiske processer

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Betydning af underlagets friktion for gletsjerbevægelsen (1 modul)
- Betydning af isens overfladeareal for afsmeltningshastigheden (1 modul)
- Afsmeltning af is i vand og på land; såvel afsmeltningshastighed som vandstandsstigning (2 moduler)
- Undersøgelse af isudbredelsen i Arktis i perioden 1979-2024 via Google Earth (1 modul)
-  Albedoøvelse med lysindstråling på sorte og hvide overflader (1 modul)
- Forsøg om drivkræfterne bag Grønlandspumpen (1 modul)
- Opmåling af gletsjertilbagetrækning i programmet Ice Frontiers (2 moduler)

I alt ca. 9 moduler ud af 16 moduler (ca. 56 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne løbende udarbejdet journaler i forbindelse med forsøg.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave): s. 20-21, s. 32-33
* Københavns Universitet (2024): En af verdens største gletsjerfloder udløst i Grønland
* Hjemmesiden: Klimaets feedbackmekanismer
* Information (5. januar 2025): Kollapser Golfstrømmen? Forstå et livsvigtigt og komplekst system af havstrømme
* Weekendavisen (2019): Isens lune
* Greenland Surface Melt Extent Interactive Chart
* TV2 (2025): To gigantiske huller i skjoldet viser, hvorfor Trump vil eje Grønland
* I klimaforskernes fodspor: Nye sejlruter
* GEUS (2025): Kort over Grønlads geologi og udvalgte mineralforekomster

I alt ca. 25 sider.

Derudover har vi set (uddrag af) følgende film og videoer:
* Into the Ice, 2022
* Kurzgesagt: The Gulf Stream Explained
* Watch Greenland lose 563 cubic miles of ice in under 30 seconds in disturbing new time-lapse video
* Martin Breum (2013): Erobringstogt til Nordpolen


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Dette forløb lægger sig i forlængelse af forløbet ”Hvad sker der med klimaet?”, hvor der er arbejdet med den globale opvarmnings konsekvenser, herunder bl.a. at det særligt er i det arktiske område, at vi vil se store temperaturstigninger nu og i fremtiden.

Vi har indledt forløbet med at se dokumentarfilmen "Into the Ice" for at få visualiseret den forskning, der udføres på Indlandsisen i Grønland.

Vi har set en ældre TV-udsendelse af Martin Breum, som i lyset af den smeltende arktiske havis handler om dels de undersøgelser, der ligger til grund for territorialkravene til Nordpolen, og dels de mulige fremtidige storpolitiske konflikter i det arktiske område, der kan følge heraf. Derudover har vi gennem arbejdet med nyhedsartikler inddraget den nuværende storpolitiske situation i Arktis og særligt Grønland.

Forløbet er afsluttet med en afleveringsopgave, hvor eleverne på en kreativ måde skulle forklare, hvad der sker i det arktiske område som følge af den globale opvarmning, og hvilke konsekvenser det vil have. Formidlingen skulle være som en sang eller i et TikTok-lignende videoformat.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Friktion og overfladeareal 24-01-2025
Journal: Afsmeltning af is på land og i vand 28-01-2025
Journal: Albedo og tilbagekoblingsmekanisme 04-02-2025
Journal om Grønlandspumpen 17-02-2025
Videoaflevering: Isen smelter 19-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Hvorfor er Jordens historie vigtig?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at give en indsigt i Jordens historie med fokus på især pladetektonikken, herunder særligt hvordan de pladetektoniske processer kommer til udtryk på Jordens overflade, og hvilken betydning det har for de menneskelige levevilkår.


INDHOLD:
- Jordens historie
- Den geologiske tidsskala med særligt fokus på beskrivelsen af de overordnede geologiske perioder og de særlige geologiske begivenheder og aflejringer, der er knyttet til dem.
- Jordens opbygning, herunder typer af pladegrænser
- Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og pladetektonikkens udtryk på jordoverfladen i form af vulkaner, bjergkæder og jordskælv, herunder hvordan disse fænomener påvirker menneskelige levevilkår
- Vulkantypernes beliggenhed og udbrudstyper
- Vulkaner som ressource
- Triangulering som metode til at bestemme et jordskælvs epicenter
- Bestemmelse af et jordskælvsstyrke på Richterskalaen
- Den geologiske cyklus og de overordnede bjergartstyper:
   - magmatiske
   - metamorfe
   - sedimentære


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne kan identificere, genkende og klassificere pladetektoniske mønstre på Jordens overflade
- At eleverne kan udvælge og anvende digitale kort og geoinformation i Google Earth samt andre geofaglige repræsentationsformer som f.eks. seismogrammer (diagrammer over jordskælvsbølger)
- At eleverne kan give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen med særligt fokus på de vigtigste geologiske begivenheder knyttet til de overordnede geologiske tidsperioder
- At eleverne kan forstå og kritisk anvende geofaglige modeller, herunder bl.a. den pladetektoniske model, som repræsentationer af virkeligheden.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund


EMPIRISK ARBEJDE
- Undersøgelse af sammenhængen mellem pladetektoniske fænomener i Google Earth; pladegrænser, jordskælv, vulkaner, højdeforhold og havbundsalder (2 moduler)
- Øvelse med bestemmelse af et konkret jordskælvs epicenter og styrke på Richterskalaen (2 moduler)
- Øvelse om undersøgelse af sammenhængen mellem vulkantyperens pladetektoniske beliggenhed og deres udbrudstyper, bjergartstyper samt lavetemperatur og -viskositet (2 moduler)
- Undersøgelse af konkret vulkanudbrud og dets konsekvenser (2 moduler)

I alt ca. 8 moduler ud af 20 moduler (ca. 40 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Holdet har udarbejdet en fysisk tidslinje over Jordens historie fordelt på de forskellige geologiske perioder. Gruppevis har eleverne udarbejdet PowerPoints om konkrete vulkanudbrud og deres konsekvenser.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave): s. 188-209
*Naturgeografi C: s. 11
*Jorden & mennesket (2. udgave): s. 30-31
*Illustreret Videnskab (5/2003): Fra død klippe til livets oase
*Videnskab.dk (2017): Jordens historie fortalt som kalenderår
*Webgeology: Drivkræfterne bag pladetektonikken, 5 sider
*Derfor dyrkes kaffe faretruende tæt på vulkaner (artikel fra greenplantation.eu)

I alt ca. 50 sider.

Derudover har vi set uddrag af følgende videoklip/animationer
*Naturfilm Info: Jordens historie på 24 timer
*History of the Earth
*Ancient Earth Globe
*DR (2015): Store danske videnskabsfolk - Inge Lehmann
*DR (2024): Sådan bliver vulkaner skabt
*Earth Scope Consortium: Animation af jordskælvsbølger


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Ved forløbets opstart er der arbejdet med en tidslinje for Jordens historie, hvor eleverne gruppevis har haft ansvar for at undersøge og formidle de vigtigste pointer fra de forskellige geologiske tidsperioder.

Holdet har ved forløbets slutning i mindre grupper arbejdet med et selvvalgt vulkanudbrud. DELS skulle udbruddet beskrives ud fra deres teoretiske viden om den pladetektoniske model og principperne i et vulkanudbrud og DELS skulle de forholde sig til konsekvenserne for de menneskelige levevilkår i nærheden af vulkanen - positive såvel som negative. Arbejdet mundede ud i en PowerPoint-præsentation som skulle holdes for resten af holdet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tidslinje over Jordens historie 04-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer