Holdet V4 Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Malene Kauffmann
Hold 2025 Ng/V4 (V4 Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvordan kan vi undersøge verden?
Titel 2 Forløb 2: Kystens dannelse og beskyttelse
Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der med vores klima?
Titel 4 Forløb 4: Geografien i din telefon
Titel 5 Forløb 5: Den danske undergrunds gaver
Titel 6 Forløb 6: Dig og dit forbrug. Er det bæredygtigt?
Titel 7 Forløb 7: Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvordan kan vi undersøge verden?

FOKUS
Forløbet har til formål at præsentere faget og den geofaglige metode med fokus på kortanalysen, således at eleverne har en god metodisk basis for det videre arbejde i faget


INDHOLD
* Geografiske koordinater
* GPS
* Kortanalyse:
  - kortprojektioner
  - kortets koordinatsystem
  - målestoksforhold
  - højdekurver
  - ækvidistance
* Tematiske og topografiske kort
* Opmålingsøvelser
- terrænopmåling på gymnasiets matrikel med henblik på at forstå terrængengivelse på kort og som forberedelse til at lave konkrete terrænopmålinger ved kysten i forløb 2
- forme 3D-landskabsformer i sand ud fra 2D-højdekurvekort
- bestemmelse af Jordens omkreds vha. GPS


FAGLIGE MÅL
- fortolke og anvende geofaglige repræsentationsformer
- udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser og resultater
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER
Vi har set TV-udsendelsen "Hvor er kortet på vej hen?", som sætter brugen af kort ind i en samfundsmæssig kontekst.

Derudover har vi arbejdet med hjemmesiden https://geopuzzle.org/puzzle/world/ for i praksis at forstå de forvrængninger som særligt Mercatorprojektionen giver på kort.

Vi har desuden arbejdet med forskellige tematiske kort på hjemmesiden https://twistedsifter.com/2013/08/maps-that-will-help-you-make-sense-of-the-world/

Eleverne har som en del af forløbet deltaget i gymnasiets naturvidenskabsfestival, hvor de har udarbejdet undervisningsmateriale til og undervist Gribskov Kommunes 9. klasseelever i øvelsen om Jordens omkreds bestemt vha. GPS.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
De introducerede metoder tages op løbende i de efterfølgende forløb.


EMPIRIBASERET ARBEJDE
*Kortanalyser af tematiske og topografiske kort: 4 moduler
*Terrænopmåling med efterfølgende optegning af terrænprofil: 3 moduler
*Forme 3D-landskabsformer i sand ud fra 2D-højdekurvekort: 1 modul
*Bestemmelse af Jordens omkreds vha. GPS: 2 moduler

I alt 10 moduler ud af 20 (50 %).


OMFANG AF LÆST MATERIALE
Der er læst følgende materialer:
*Geografi; natur, kultur, mennesker (1. udg.) af T.P. Jensen m.fl. - s. 26-27
*Naturgeografi C (1. udg.) af T. Nørrekjær m.fl. - s. 128-133
*Naturgrundlag, menneske og miljø af L. Christensen - s. 33-40

I alt ca. 16 sider.

Derudover har vi set TV-udsendelsen "Hvor er kortet på vej hen?" (30 min.)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng i din sommerferie 07-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Kystens dannelse og beskyttelse

FOKUS
Vi har i forløbet arbejdet med de kystdannende processer med særligt fokus på deres betydning i forhold til kysterosion og kystbeskyttelse i Danmark.


INDHOLD
*Kystformende processer
  -Bølgeparametre; bølgetop, bølgedal, bølgehøjde, bølgelængde og normal vandstand
  -Faktorer med betydning for bølgeenergien; vindstyrke, vindens varighed, havdybden og længden af frit stræk. I den forbindelse også aflæsning af vindroser.
*Kysttyper
  -Stejlkyst; herunder klintekyst og klippekyst
  -Fladkyst: herunder strandvoldskyst (og barrierekyst) samt strandengskyst (og tilgroningskyst)
*Kystprofiler
  -Sommerprofil/godtvejrsprofil
  -Vinterprofil/stormprofil
*Kystbeskyttelsesmetoder
  -Høfder
  -Bølgebrydere
  -Kystfodring/Sandfodring
  -Skråningsbeskyttelse
*Ekstremhændelser ved de danske kyster de sidste 10 år
  -Forståelse af begrebet 100-årshændelse og 20 års-hændelse
*Kobling af bølgeenergi, kysttyper og kystbeskyttelse med henblik på at belyse konsekvenserne ved de danske kyster i forbindelse med:
     - Generelt: Et fremtidigt varmere klima
     - Specifikt: Stormen Bodil i december 2013, stormen Alfrida i januar 2019 og stormfloden i oktober 2023


FAGLIGE MÅL
*Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde; herunder feltmålinger
*Gennemføre systematiske feltobservationer vedrørende geofaglige fænomener
*Fortolke et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
*Ud fra egen observationer analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
*Analysere delprocesser i naturen og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge
*Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger
*Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag


KERNESTOF
*Natur- og menneskeskabte landskabernes dannelse og deres betydning for menneskelivet
*Det globale vindsystem


EMPIRIBASERET ARBEJDE:
*Identifikation af langsgående sedimenttransport samt kystbeskyttelsestyper for udvalgte danske kyststrækninger i Google Earth (½ modul)
*DMI's Klimatlas: Bestemmelse af vandstanden ved de danske kyster i fremtiden (½ modul)
*Ekskursion til Nordkysten, nærmere bestemt kyststrækningen ved Tisvildeleje, med henblik på:
1) at lave en terrænopmåling af strandprofilet
2) at foretage målinger af vindstyrke, vindretning og langsgående transport
3) at observere og identificere forskellige kysttyper samt effekten af forskellige kystbeskyttelsestiltag på strækningen
(6 moduler inkl. efterbehandling)
*Projektarbejde om klimatilpasning ved Nordkysten (forlægget var "Kortdage 2020"). Eleverne skulle gruppevis på baggrund af forskelligt digitalt kortmateriale selvstændigt udarbejde forslag til beskyttelse og klimatilpasning ved Nordkysten. I den forbindelse skulle eleverne inddrage den viden om kystmorfologi og kystbeskyttelse, de har fået i forløbet. I den forbindelse skulle der gøres brug af klimatilpasningsværktøjet KAMP. (4 moduler)


OMFANG AF EMPIRIBASERET ARBEJDE
I alt 11 ud af 22 moduler (50%)


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER
*Karrierelæring: Besøg af Gribskov Kommunes kystmedarbejder som fortalte om det arbejde med kystbeskyttelse, som foregår i kommunen, herunder det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt ”Nordkystens Fremtid”.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det efterfølgende forløb ”Hvad sker der med vores klima?” vil gå nærmere i dybden med det globale vindsystem, vindforholdene i Danmark samt klimaforandringer. I dette forløb er disse forhold mere overfladisk inddraget i forhold til deres betydning for bølgeenergien og erosion ved de danske kyster.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* Naturgeografi - Jorden & mennesket: s. 128-135 og s. 188-189
* Vores Verden (2. udgave): s. 228-234
* Kystdirektoratet (2018): Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder - s. 8-15
* Følgende undersider på Kystdirektoratets hjemmeside:
  - Akut erosion
  - Kronisk erosion
  - Bølgebrydere
  - Høfder
  - Kystfodring/Sandfodring
  - Skråningsbeskyttelse
* Virtuel Galathea3: Vindrose og fremherskende vindretninger
* Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner: Nordkystens Fremtid: Resume af kystteknisk skitseprojekt - s. 6-18
* Kystdirektoratet (2008): Klimaændringers effekt på kysten - s. 9-22
*DMI-artikel: Flere og kraftigere storme i fremtidens varmere Danmark

I alt ca. 60 sider.

Vi har desuden set DR-udsendelsen (2021): Fremtidens havnebyer - værn mod stormfloden.

Derudover har vi arbejdet med aktuelle vindforhold på hjemmesiden https://earth.nullschool.net/#current/wind/surface/level/orthographic
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv om kystbeskyttelse 8/9 08-09-2025
Referat af oplæg med Nordkystens Fremtid 15-09-2025
Poster: Nordkysten i et fremtidigt klima 30-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der med vores klima?

FOKUS
Forløbet har til formål DELS at gøre eleverne i stand til at forstå årsagerne til globale klimaforandringer og de geofaglige fænomener, der knytter sig dertil, og DELS at analysere og vurdere omfanget af de dertilhørende konsekvenser. Vi har særligt fokuseret på, hvordan klimaforandringerne vil påvirke Norden.


INDHOLD
* Proxydata og klimaforandringer tilbage i tid
* Naturlige klimaforandringer
  - Milankovitch
  - Solpletteorien
  - Vulkanudbrud
* Menneskeskabte klimaforandringer
  - Kulstofkredsløbet
  - IPCC’s udslipsscenarier for CO2, herunder fokus på drivkræfterne bag
* Forudsætninger for voldsomt vejr i form af skybrud i et fremtidigt varmere klima
  - atmosfærens stabilitet
  - luftens fugtindhold, herunder bestemmelse af relativ fugtighed
* Det globale vindsystem; herunder
  - jetstrømmen og dens indflydelse på det danske vejr i form af fastlåste vejrsystemer (omegablokeringer)
* Konsekvenser af global opvarmning i Norden
  - for både natur, mennesker og samfund  
*Afsmeltning af isen i Arktis
* Klimatilpasning


FORLØBETS FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn
- fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk og skriftligt


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens geologiske processer
̶ Det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet
̶ Klimaets betydning for menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme og energiforbrug
̶ Teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår


EMPIRISK ARBEJDE
- Øvelser med bestemmelse af fortidigt klima ud fra proxydata i form af fossile blade og iskerner (3 moduler)
- Øvelse hvor eleverne på baggrund af en klimamodel skulle generere kort over landene i Norden, der viste udviklingen i forskellige klimavariable i det 21. århundrede. Øvelsen bygger på det internetbaserede KNMI Climate Explorer Atlas og tog udgangspunkt i de fire IPCC-scenarier; RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5 (2 moduler)
- Demonstrationsforsøg om dannelse af termiske høj- og lavtryk (1 modul)
- Øvelse med anvendelse af psykrometre til bestemmelse af relativ luftfugtighed (1 modul)
- Kortanalyse med beskrivelse af sammenhængen mellem følgende elementer i de nordiske lande: arealudnyttelse, temperatur, havstrømme, befolkningstæthed, landskabselementer, topografi samt klima- og plantebælter (1 modul)
- Undersøgelse af konkrete klimahændelser (oversvømmelser, skybrud, storme osv.) i de nordiske lande i 2025 (1 modul)
- Undersøgelse af isudbredelsen i Arktis via webbaseret undervisningsmateriale på portalen "I klimaforskernes fodspor"; www.ikff.dk (2 moduler)


I alt 11 ud af 30 moduler, dvs. ca. 37 %


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Eleverne har indledningsvis individuelt udarbejdet hver 5 memes, hvor de på en sjov og anderledes måde skulle formidler deres viden om klimaforandringernes årsager, konsekvenser, tilpasningsmuligheder og reduktionsmuligheder.

Øvelsen om palæoklima og proxydata mundede ud i en individuel mundtlig aflevering i form af en PowerPoint som skulle præsenteres via indlagte lydfiler.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
- Naturgeografi - Jorden og mennesket (2. udgave) s. 146-157, s. 160-164, s. 174-175, s. 177, og s. 180-181
- Geografihåndbogen s. 191-194
- Alverdens Geografi s. 32-39 og s. 54-58
- DMI-artikel (2018): Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
- DR-artikel (25. oktober 2024): Klimaforskere råber ministerråd op: Kan blive katastrofalt for de nordiske lande
- Artikel fra Experimentarium: Klimamodeller - Læs om forudsigelser af fremtidens vejr
- Artikel fra Videnskab.dk: Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer
- Artikel fra DR Nyheder (9. september 2024): Milliarder af ton is er smeltet væk fra indlandsisen det seneste år
- Artikel fra TV2 Nyhederne (august, 2024): Sådan kan Danmark se ud, hvis forskeres værste mareridt bliver til virkelighed
- Geologisk Nyt (1/2007): Lidt om vulkaners klimaeffekter og global opvarmning (6 sider)
- Geologisk Nyt (2/2008): Klimadebatten - det geologiske perspektiv (3 sider)
- Geoviden (4/2006): Fortidens drivhusverden s. 2-5
- Geoviden (1/2020): CO2-lagring s. 28-31
- Geoviden (3/2020): Ekspertniveau: Milankovic-cyklerne og istidsdannelse (3 sider)
- GreenMatch.dk: Sådan har klimaforandringer ændret Danmark
- Naturvidenskab for alle: Hvad styrer Jordens klima? s. 1-7

I alt ca. 80 sider

Vi har desuden set følgende videoer, TV-udsendelser og animationer:
- 4 videoer om det globale vindsystem og jetstrømmen fra Met Office
- Jersild & historien (DR2, 12, 2013): Ekstremnedbør
- Deadline (14. august 2022): Fremtidens fastlåste vejrsystemer
- NASA Global Temperature Anomalies from 1880 to 2024
- Milankovitch: https://cimss.ssec.wisc.edu/wxfest/Milankovitch/earthorbit.html
- How Ice Ages Happen: https://www.youtube.com/watch?v=iA788usYNWA
- National Geographic - Milankovitch cykles: https://www.youtube.com/watch?v=BIpi_r398ro


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem blev også berørt i det foregående forløb om dannelse og beskyttelse af de danske kyster.

De globale klimaforandringer tages op i et efterfølgende forløb om Danmarks undergrund, hvor der vil blive arbejdet med bl.a. CO2-lagring.

Eleverne har arbejdet med en generel beskrivelse af ligheder og forskelle i de nordiske landes samfundsforhold og naturforhold.

Der er anvendt materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd-selv den 24/10 26-10-2025
Aflevering om palæoklima og proxydata 23-11-2025
Memes om klimaforandringer 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Geografien i din telefon

FOKUS
Forløbet har til formål at gøre eleverne i stand til at forstå dannelsen og forekomsten af en række af de vigtige mineraler, der anvendes i produktionen af moderne smartphones. Desuden har forløbet til formål at eleverne skal forstå de økonomiske, miljømæssige, sociale, erhvervs- og befolkningsmæssige dynamikker, der er knyttet til udvindingen og anvendelsen af disse mineraler.


INDHOLD
*Den pladetektoniske model
  - pladetektonikkens drivkræfter
  - beliggenhed af vulkaner og jordskælv knyttet til pladegrænser
  - riftzoner
*Bjergarter og mineraler
  - karakteristika for sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter
  - kriterier for identifikation af udvalgte mineraler
  - kobling til den pladetektoniske model gennem den geologiske cyklus, hvor der særskilt er arbejdet med de forskellige faser i Wilson-cyklussen
*Malmdannede processer
  - højtemperaturdannelser
  - lavtemperaturdannelser
  - model over kilde-mobilisering-transport-fælde
  - herunder særskilt fokus på de geologiske og klimatiske forudsætninger for 1) dannelsen af Kobolt i DR Congo og 2) dannelsen af Lithium i Salar de Uyuni, Bolivia
*Varekæder for mineraler til smartphones
*Erhverv og udvikling
  - HDI og erhvervsudvikling, herunder Fourastiés model
  - Udviklingsteorier; moderniseringsteori og afhængighedsteori
*Befolkning og udvikling
  - Den demografiske transitionsmodel
  - Befolkningspyramider
  - Dynamikker der driver befolkningsudviklingen
*Bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer


KERNESTOFOMRÅDER
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme

Klima og vejrs betydning for menneskets levevilkår
- klimazoner og plantebælter

Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion og ressourceforbrug
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling


EMPIRISK ARBEJDE
- Undersøgelse af den rumlige udbredelse af og sammenhængen mellem pladetektoniske fænomener i Google Earth (1 modul)
- Bestemmelse af konkrete lokaliteter på Jorden via Google Earth for faserne i Wilson-cyklussen (1 modul)
- Øvelse om bestemmelse af udvalgte mineraler ud fra hårdhed, stregfarve, magnetisme, densitet (vha. Archimedes princip) og reaktion med syre (2 moduler)
- Øvelse om udarbejdelse af hydrotermfigur for Salar de Uyuni, Bolivia og efterfølgende bestemmelse af klima- og plantebælte. Øvelsen havde til formål at forstå de klimatiske betingelser for dannelsen af Lithium, der er en vigtig bestanddel af mobiltelefonernes batteri (1 modul)
- Udarbejdelse af globale varekæder/værdikæder for smartphones (2 moduler)
- Undersøgelse af socioøkonomiske forhold i landene i smartphonens varekæde (2 moduler)
- Udarbejdelse af demografiske transitioner for udvalgte lande i forskellige dele af mineralernes varekæde inkl. identifikation af en lang række befolknings-, erhvervs- og udviklingsindikatorer for disse lande (1 modul)

I alt 10 ud af 26 moduler, dvs. ca. 38 %


SKRIFTLIG ARBEJDE
- Forløbet mundede ud i en afleveringsopgave i form af en poster hvor eleverne skulle behandle forekomsten, dannelsen, udvindingen og varekæden for af et valgfrit mineral fra deres smartphone med perspektivering til de socioøkonomiske aspekter undervejs i processen.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* Naturgeografi - Jorden & mennesket (2. udgave): s. 64-78, s. 84-89, s. 92-97, s. 157-158, s. 232-236 og s. 264-268.
* Videncenter for Mineraler og Materialer (2020): Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation.
   - Kapitel 19 - Det geologiske kredsløb og isostasi.
   - Kapitel 25 - Forsyningskæder og værdikæder
* Alverdens Geografi (2. oplag): s. 83-90, s. 100-103, s. 173-178
* Vores Verden (1. udgave): s. 231-233 og s. 313-319
* Enough Project: From Mine to Mobile Phone
* DR (2025): Konflikt i DR Congo når nye højder efter oprøreres indtog i storby
* Geologisk Nyt (2003): Bolivias Altiplano
* IBIS (2015): Lithium - fra ressourceforbandelse til grøn omstilling, s. 10-12
* Geoviden (4/2007): Vulkanernes rigdomme, s. 12-13
* DR: Batteriet der ændrede verden
* Visual Capitalist: What's It Made Of? The iPhone 6s.
* FN's Verdensmål: https://www.verdensmaalene.dk/de-17-verdensmaal

I alt ca. 110 sider

Derudover har vi set (uddrag af) følgende film og videoer:
* El oro blanco
* Fortune Magazine (2019): Blood, Sweat, And Batteries: Inside Congo's Cobalt Mines
* Sky News (2017): Special report : Inside the Congo cobalt mines that exploit children
* Al Jazeera English (2021): The Cost of Cobalt | People and Power
* CNBC (2024): The Disturbing Connection Between Your Phone And Violence In The Congo
* Misereor (2016): Coltan - Conflict minerals in Congo
* Conflict Minerals in Your Daily Life
* Danwatch: Varekæde


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER:
- Der er blevet arbejdet med adskillige videoer om den nuværende situation omkring udvinding af mineraler i DR Congo med det formål at se, hvilken udvikling der er mellem de naturmæssige og socioøkonomiske forhold knyttet til mineraludvindingen i landet.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Den udviklings- og befolkningsgeografiske del af forløbet tages op igen i det afsluttende forløb om bæredygtighed med fokus på FN’s 17 Verdensmål.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster: Historien om jeres telefon 09-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Den danske undergrunds gaver

FOKUS
I forløbet er der arbejdet med den danske undergrund som en ressource – både i forhold til grundvand, råstofudnyttelse og CO2-lagring.


INDHOLD
*Den geologiske historie i den danske undergrund
*Vandets kredsløb (repetition fra C-niveau)
*Vandbalancens elementer
*Jordbundstypernes fordeling i Danmark
*Grundvandskemi
- den danske jordbunds og undergrunds betydning for indholdet af en række sporstoffer i grundvandet
- identifikation og forklaring af de mønstre der kan ses i den danske grundvandskemi
*Grundvandskvalitet og -beskyttelse
*Dannelse og forekomst af kalk i den danske undergrund, herunder dets betydning for grundvandet
*Kalk som ressource ift. cementproduktion
*CO2-lagring
- generelle principper
- mulighederne i den danske undergrund


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, og figurer
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag


KERNESTOF
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
- Geologiske processer og menneskers anvendelser af ressourcer

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- regionale […] mønstre i […] ressourceforbrug


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Udarbejdelse af konkrete vandbalancer for lokalitet i Østdanmark og Vestdanmark (1 modul)
- Identificere mønstre i grundvandskemi på forskellige Danmarkskort (2 moduler)
- Kvalitativ beskrivelse af drikkevand (blindsmagning) (½ modul)
- Grundvandsanalyse fra lokalt vandværk (½ modul)
- Forsøg med udvinding af olie fra kridtkerner med henblik på at få et indblik i reservoirbjergarters porøsitet og dermed for lagringspotentialet for CO2 (2 moduler)
- Forsøg med bestemmelse af porøsitet og permeabilitet i borekerner af sand, ler og kridt (3 moduler)

I alt 9 ud af 20 moduler (ca. 45 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE:
Der er udarbejdet journal over:
- forsøg med udvinding af olie fra kridtkerner
- forsøg med porøsitet og permeabilitet i borekerner af sand, ler og kridt


OMFANG AF LÆST MATERIALE:
*Alverdens Geografi (1. udgave): s. 65-72, s. 225-228 og 243-250
*Naturgeografi - Jorden & mennesket (2. udgave): s. 205-214
*Tegneserie om Jordens udvikling og geologiske historie (ukendt forfatter)
*Jyllands-Posten (2015): Hvorfor finder man så meget kalk i Danmark?
*Geologi-NYT fra GEUS (2002): Vi lever på Kridt
* Danske Regioner (2024): Drikkevand
*Bolius (2022): Kalk i drikkevandet
*GEUS interaktivt kort: Drikkevandets hårdhedskort
*DANVA (2024): Her kan grundvandsparker være med til at sikre rent vand.
*Grundvandsanalyser på Helsinge Vandværks hjemmeside
*Sådan fremstilles cement | goerdetselv.dk
*Cementproces - Aalborg Portland
*Information (2019): Fabrikken bag denne cement står for to procent af Danmarks samlede CO2-udslip. Nu vil den reducere med op til 70 procent | Information
*Zetland (2020): Den oversete løsning på vores energiproblem ligger lige under vores fødder
*Geoviden 1/2019: s. 10-11
*Geoviden 1/2020: s. 2, s. 4-9 og s. 22-27

I alt ca. 80 sider.


Derudover har vi set følgende videoklip:

*Danske Regioner Beskytter Drikkevandet
*Portland: Danmarks CO2-udleder #1 (Dokumentar)
*TV2 (2023): Olieplatform på Nordsøen skal køre baglæns for at få has på CO2
*DR (2024): Jorden kalder - Skal vi bo på CO2?
*Video om porøsitet og permeabilitet på www.undervisningslokalet.dk
*DR (2020): Teknologi kan fjerne CO2 fra luften
*Uddrag fra DR: "Elementernes herrer - Jord"


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem og vejrforholdene i Danmark, som indgik i det tidligere forløb ”Hvad sker der med vores klima?” er inddraget i forhold til deres betydning for vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv 23/2: Vandkredsløb og vandbalance 23-02-2026
Journal om olie i kridt og borekerners egenskaber 13-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Dig og dit forbrug. Er det bæredygtigt?

FOKUS
Ud fra en ramme om bæredygtighed arbejder vi i forløbet med forskellige aspekter af elevernes eget forbrug. Vi har fokus på tøj, energi og plastik og den deraf følgende produktions- og ressourceudfordring.


INDHOLD
*FN’s Verdensmål
*Bæredygtighed
*Tøjproduktion og -forbrug
- CO2-aftryk/klimaaftryk
- vandforbrug
- forsyningskæder
- Klimatiske betingelser for bomuldsproduktion, herunder identifikation af klima- og plantebælter
*Energikilder
- produktion og forbrug af energi fra fossile og ikke-fossile energikilder
- sammensætningen af den danske energiproduktion med særligt fokus på vedvarende energi
*Plastikforurening
- oliedannelse
- det globale vindsystem
- havstrømme


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, og figurer
– indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden og diskussioner mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer


KERNESTOF
Jordens geologiske processer
- Geologiske processer og menneskers anvendelser af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og havstrømme
- Samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier, og energiforbrug
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold , herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Beregning af CO2-aftryk og vandaftryk fra elevernes egne garderober (2 moduler)
- Udarbejdelse af forsyningskæder for tøjproduktion (1 modul)
- Undersøgelse af klimatiske betingelser for bomuldsproduktion nu og i fremtiden (1 modul)
- Undersøgelse af handlen med bomuld i verden (1 modul)
- Google Earth-undersøgelse af Aralsøens udvikling over tid (1 modul)
- Undersøgelse af den vedvarende energiproduktion i Danmark og Europa i real-time (2 moduler)

I alt 8 moduler ud af 18 moduler (ca. 44 %).


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Eleverne har lavet årets afsluttende aflevering, hvor de skulle forklare, hvilken viden de har opnået om naturgeografiske emner i år, samt hvorfor det er afgørende, at unge mennesker har denne viden med sig ud i verden. Formatet var en indtalt PowerPoint-præsentation.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Introduktion til FN's Verdensmål på www.verdensmaalene.dk
*DR (2025): Vi har aldrig nogensinde købt mere tøj, end vi gør nu | Kultur | DR
*Vores Verden (1. udgave): s. 40-47
*Naturgeografi – Jorden og mennesket (2. udgave): s. 157-160 og s. 194-195
*Alverdens Geografi (1. udgave): s. 235-241
*Information (2008): Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation | Information
*DR (2019): Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR
*Mennesket griber ind - NOAH's klimasider
*DR (2025): Klimasynderen i dit skab: Kom med på den sorte rejse fra produktion til losseplads
*Plastic Change (2024): 12 grunde til, at dit tøj er en overset miljø- og klimasynder - Plastic Change : Plastic Change
*TÆNK (2020): Tøj: Sådan skader produktionen | Forbrugerrådet Tænk
*Energistrategi 2050, s. 6-27
*Visual Capitalist: Visualizing the Scale of Plastic Bottle Waste Against Major Landmarks
*Our World in Data: Plastic Pollution

I alt ca. 60 sider.

Derudover har vi set følgende videoklip:
*DR (2022): Ørken svømmer i tøj! Men hvorfor havner det der?
*DR (2023): Explainer: Sæson 2023 – Hvad er prisen for vores tøjforbrug? | DRTV
*Planet Money Makes A T-Shirt
*Videnskab.dk (2020): Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX
*Videnskab.dk (2021): Skal jeg klimakompensere for min online-shopping? | KLIMAX
*Global Atmospheric Circulation
*DR (2018): Sådan ændrede plastik vores liv
*Følgende klip fra ”Plastic Change - En verden af plastik"
  - Introduktion
  - Plastik overalt
  - Hvor bliver plastikken af?


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER:
Plastikspil?


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem og havstrømme, som indgik i det tidligere forløb ”Hvad sker der med vores klima?” er repeteret og har indgået i forståelsen af plastikforureningens udbredelse. Oliedannelse er ligeledes repeteret som et udgangspunkt for forståelsen af plastikproduktion og -forurening. Forskellige energikilders produktion, forbrug og udvikling fra C-niveau er desuden repeteret. Derudover er vandets kredsløb, som indgik i forløbet ”Den danske undergrunds gaver”, blevet repeteret i forbindelse med bestemmelse af tøjets vandaftryk. Der er desuden arbejdet videre med FN's verdensmål, som blev introduceret i forløbene "Kystens dannelse og beskyttelse" og "Geografien i din telefon".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografi er nøglen til at løse verdens problemer 03-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer