Holdet V5 fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Anna May Markussen
Hold 2025 fi/V5 (V5 fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb. Sokrates, Platon - og hvad ved vi?
Titel 2 Forløb 1. Eksistentialisme - hvad er meningen?
Titel 3 Forløb 3. Etik - hvad er den rette handling?
Titel 4 Forløb 4. Politisk filosofi - en retfærdig stat?
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb. Sokrates, Platon - og hvad ved vi?

Faget indledes med en intro til antikkens store tænkere - Sokrates og Platon - for at sætte fokus på den vestlige filosofis oprindelse og filosofiens væsen; dets reflekterende, undersøgende og kritiske tilgang og værdsættelsen af fornuft (Platon) og samtale (Sokrates) som redskaber til at få viden/indsigt.

Vi ser på uenigheder mellem Sokrates/Platon og sofisterne om hvorvidt alt er relativt eller om noget er absolut/universelt (sandt, skønt, godt)   

Vi runder den sokratiske metode og Sokrates udsagn 'alt jeg ved er, at jeg intet ved' som kobles til en nutidig artikel/podcast, der undersøger vigtigheden af 'intellektuel ydmyghed', åbenhed overfor andre meninger og villigheden til at se og lære af egne fejl.

I forløbet indgår en tur til DR Debatten – samtalens kvalitet og betydning for indsigt/demokrati vendes.

I forløbet er Platon hulelignelse central. Den anvendes som afsæt for at vise, at de problemstillinger filosofifaget beskæftiger sig med har en stor bredde - idet den omhandler verdens beskaffenhed (ontologi), mulighederne for erkendelse (epistemologi), synet på menneske, samfund/stat, pædagogik og uddannelse. Og at filosofiske problemstillinger der er tænkt for 2500 år siden stadig kan være aktuelle og vedkommende i dag. Især hulelignelsens spejling af den enkeltes uddannelse- og læringsproces, har vi drøftet.

De politiske forhold i datidens Athen vendes for at demonstrere at filosofiske tanker er relateret til den kontekst, som de udspringer af.

Til forløbet – knytter der sig to blokke i slutningen af året om videnskabsteori. Her ser vi igen på viden: Hvad skal kvalificere sig til at være viden indenfor videnskaberne? Findes viden, vi er 100% sikker på? Vi ser på Karl Popper og Thomas Kuhns syn på videnskabelig viden.

Materiale: ca. 46 s.

Faglige mål:
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1. Eksistentialisme - hvad er meningen?

Forløbet beskæftiger sig med eksistentialismen som filosofisk retning og de spørgsmål og begreber som optager eksistentialistisk orienterede tænkere.

Vi ser nærmere på spørgsmålet: 'Hvad vil det sige at være et menneske og hvad er meningen med vores liv?  Fokus er på begreber som frihed, valg, ansvar og angst.

I forløbet inddrages filosofferne Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Beauvoir og Camus – med vægt på Kierkegaard og Sartre - og deres tanker forholdes til deres samtid.  

Forløbet perspektiveres også til vores nutid ved bl.a. at inddrage aktuel ungdomsforskning, der peger på, at der er opstået en ny form for udsathed blandt unge, bl.a. som et resultat af at unge skal forholde sig til og præstere i mange forskellige arenaer. Pointer inddrages fra Svend Brinkmann - der med afsæt i filosofi - har et kritisk blik på sider af det moderne liv. Vi vender kort til sidst: Kan filosofferne hjælpe på mistrivslen, kan deres tanker gøre en forskel?  

I forløbet indgår en byvandring I Kbh., som satte fokus på Kierkegaards liv og tanker.  

Materiale: ca. 42 s.

Faglige mål:
- At demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af mennesket og indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3. Etik - hvad er den rette handling?

Forløbet beskæftiger sig med etiske spørgsmål og dilemmaer. Det sætter fokus på spørgsmålet om, hvad der er den rette handling - hvad er etisk rigtigt og forkert?

Formål: at give eleverne en grundlæggende forståelse af at etiske problemstillinger kan anskues forskelligt alt efter hvilken etisk position, som man anvender. Forskellige cases diskuteres ud fra de enkelte etiske positioner og ud fra elevernes egne refleksioner og stillingtagen.

Fokus er på at kunne skelne mellem de tre etiske retninger;
- Kants pligtetik
- Benthams konsekvensetik - som videreudvikles af John Stuart Mill
- Aristoteles dydsetik - som moderniseres af Hursthouse

Vi beskæftiger os hertil med
- Peter Singer ('effektiv altruisme') og spørgsmålet - har vi pligt til at hjælpe fattige fjernt fra os selv?
- Hannah Arendt ('ondskabens banalitet') og spørgsmålet - har vi pligt til at tænke selv, tage ansvar og gribe ind/modsætte sig ordrer i totalitære regimer, om så det koster os livet? Hvordan kan man miste – og hvordan undgår man at miste – evnen til etiske refleksioner og empati?
I den forbindelse ses uddrag af retssagen mod Eichmann, og de prisvindende film ’The Zone of Interest’ og 'Der findes ingen ondskab' - den sidste sætter fokus på aktuelle forhold i Iran.              

Peter Singer og Hannah Arendt inddrages for at aktualisere de filosofiske tanker og skabe refleksion og debat om 1) betydningen af afstand, identifikation og kritisk tænkning og 2) rækkevidden af ens etiske ansvar, når man lever under totalitære regimer   

Materiale: ca. 51s (film er ikke medregnet)  

Faglige mål:
De faglige mål er først og fremmest at få eleverne til at kunne genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger - både når de ser dem i en faglig og i en hverdagsagtig sammenhæng. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige etiske positioner og indgå i en fagligt funderet diskussion bl.a. med afsæt i aktuelle etiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4. Politisk filosofi - en retfærdig stat?

Forløbet beskæftiger sig med politisk filosofi og spørgsmålene:
• Hvorfor har vi en stat, hvorfor vælger vi mennesker at underlægge os staten?
• Hvilken rolle skal staten have? Skal den alene sikre borgernes beskyttelse, fx via politi og forsvar, eller skal den også sikre ’det gode liv’ via omfordelende skatter?
• Hvad er en retfærdig måde at indrette samfundet på?
• Hvilken sammenhæng er der menneskesyn - og synet på staten?

Vi ser på forskellige politiske filosoffers bud på nogle af de spørgsmål.

Først ser vi på den tidlige moderne 1600-tals politiske filosofi og spørgsmålet om hvorfor vi skal have en stat - hvad er dens formål? Vi ser på de to engelske filosoffer; Hobbes og Locke. Hvad gør dem moderne, hvilken indflydelse har de haft og hvad er ligheder og forskelle mellem dem?

Herefter springer vi til 1900-tallets politiske filosofi, hvor man ikke diskuterer om vi skal have en stat eller ej, men hvor stor staten skal være, dvs. i hvor høj grad skal den omfordele penge blandt borgerne? Vi ser på to amerikanske filosoffer; Rawls og Nozick med klart mest vægt på den første.  

Afslutningsvis har vi perspektiveret forløbet til  
- Rousseaus tanker om samfundet
- Digteren Caspar Erics tanker om at indgå i samfundet, når man har et handicap  
- Peter Kemps tanker om verdensborgeren og behovet for at flytte blikket fra det nationale hen imod overnationale problemstillinger og løsninger

Materiale: ca. 39 s. (filmen ikke medregnet)

Faglige mål:
- At demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og samfundet
- At forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
- At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer