Holdet 1n sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Martin Brorson Prag
Hold 2025 sa/n (1n sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Sociologiforløb
Titel 2 Forløb 2 Politikforløb
Titel 3 Forløb 3 Økonomiforløb  - Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Sociologiforløb


Identitetsdannelse, socialisation og senmodernitet

Som opstart på forløbet vil samfundsfag i gymnasiet kort blive introduceret helt generelt. Vi skal tale om hvad der kendetegner fagets tre hovedområder - sociologi, politik og økonomi

Derefter "dykke" vi ned i sociologien for at undersøge hvad der kendetegner moderne unges socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Vi skal foretage nogle hurtige tilbageblik på de sidste 200 år ungdomskultur i det traditionelle og moderne samfund. Dernæst går vi i dybden med det nutidige senmoderne samfund, og med hjælp fra centrale sociologiske tænkere skal vi definere hvad det er for nogle fordele men i den grad også udfordringer der er forbundet med at være ung i dagens senmoderne og hyperkomplekse samfund!

Undervejs kommer vi til at lave nogle sideblik til Færøerne, Island og Grønland, for at se om der er forskelle på hvordan socialisation og identitetsdannelse foregår der, sammenlignet med den danske virkelighed, som vores grundbog beskriver

Endelig skal vi undersøge hvilken betydning internettet og sociale medier har på unges socialisation og identitetsdannelse i dag

Indhold:
Sociale forskelle: Socialgrupper, socialklasser, social mobilitet og mønsterbrud, Bourdieus kapitaler og habitus.
Samfundets generelle træk: Samfundstyper, minervamodellen, det senmoderne samfund og teorier herom (Giddens, Ziehe). Socialisering og familie i det senmoderne samfund, familietyper.

Kernestof (Samfundsfag C):

Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:

Sociologi:
- Identitetsdannelse socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode:
- Kvantitativ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Politikforløb


Politiske systemer og ideologier. Perspektiver fra Færøerne, Grønland og Island

Årets andet forløb skal handle om politik, med særlig fokus på det danske politiske system og dets nuværende tilstand. Er det danske demokrati i krise? Hvis ja hvorfor? Og hvad kan man potentielt gøre ved det?

I forbindelse med at vi gennemgår de klassiske politiske ideologier og politiske skillelinjer, skal vi inddrage relevante viden om politiske partier i alle fire lande.

Undervejs skal vi undersøge hvorfor folk mener som de gør, og i den forbindelse tale om ideologier og holdningsdannelse. I skal arbejde sammen med de andre elever fra jeres land og lave præsentationer af de politiske partier fra jeres egne lande, for gennem en komparativ analyse af landendes politiske partier at kunne arbejde med, hvilke ideologier der var toneangivende i hvert land, og hvor vi ser afgørende forskelle.  

Vi skal også undersøge forskelle og ligheder mellem de politiske systemer i vores fire lande, og i den forbindelse snakke om parlamentarisme, repræsentativitet, og holdninger til rigsfællesskabet.

Endelig skal vi forholde os til centrale modeller og begreber så som Eastons model over det politiske system, og begreberne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati., og hvilke rettigheder og pligter der er forbundet med at være (med)borger i et demokratisk samfund.


Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  

Metode:
- Komparativ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Økonomiforløb - Velfærdsstaten


Forløb 3. Økonomiforløb. Velfærdsstatens udformning

Med afsæt i en gennemgang af de tre klassiske velfærdsmodeller skal vi arbejde med den universelle velfærdsmodel og prøve at finde frem til hvorfor den er så afgørende for både den danske, færøske og grønlandske private sektor og civilsamfundet.
- De tre begreber: Stat, marked og civilsamfund vil vi gå i detaljer med.
- På samme måde skal vi dokumentere hvordan velfærdsstaten i høj grad handler om behovstilfredsstillelse med inddragelse af Marslows behovspyramide og eksemplificeret ved afvejningen mellem lighed vs. ulighed i et samfund, og at dette i høj grad kan udvikle sig til et ideologisk spørgsmål.

Vi skal undervejs stille skarpt på centrale modeller og fagbegreber så som det økonomiske kredsløb og penge, struktur og især finanspolitik.

- For at forstå hvor afgørende den økonomiske udvikling er for vores velfærdssystem, vil vi se nærmer på fiskeindustrien. Et erhverv der fortsat fylder meget for Færøerne, Grønland og til dels Island. Vi vil også kort snakke om, betydningen af den voksende turistindustri på Færøerne og i Island.
- Endelig skal vi finde frem til hvorfor den universelle velfærdsmodel er så presset i disse år og i den forbindelse debatterer hvorvidt den danske velfærdsmodel er ved at forandre sig fra en universel velfærdsstat til en konkurrencestat.

Faglige mål:
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
Økonomi:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode:
Kvantitativ og kvalitativ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer