Holdet 2j ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anja Lauge Rasmussen, Anna May Markussen, Dagmar Holm Grønlykke, Jakob Sudhakar Thommesen, Kathrine Winther, Niels Ørsnes Winthereik
Hold 2025 ks/j (1j ks, 1j ks-HI, 1j ks-HI 80t, 1j ks-re, 1j ks-re 80t, 1j ks-sa, 1j ks-sa 80t, 2j ks, 2j ks-re, 2j ks-re 80t, 2j ks-sa, 2j ks-sa 80t)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hist. Oversigtsforløb med fokus på vikingetiden
Titel 2 Hist. Vejen til folkedrab
Titel 3 Rel: Islam
Titel 4 Hist. Kulturmøder og -sammenstød
Titel 5 Samf. Forløb 1. Demokrati - er det under pres?
Titel 6 Hist. Det gode samfund
Titel 7 Samf. Forløb 2. Det gode samfund - hvad er det?
Titel 8 Rel: Det gode samfund
Titel 9 Samf. Forløb 3. Identitet - vælger vi selv?
Titel 10 Kristendom
Titel 11 Samf. Forløb 4. USA - united or divided?
Titel 12 (Religion) USA - United or Divided?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hist. Oversigtsforløb med fokus på vikingetiden

Et historisk oversigtsforløb med fokus på metode og kildearbejde. Vi begynder med nedslag i antikkens styreformer i hhv. Sparta og Athen, hvorefter forløbet bevæger sig over i en gennemgang af historien i et dansk perspektiv med særligt fokus på Vikingetiden.

Sekundærlitteratur:
- Arcel, Nikolaj: "En kongelig affære", 2012
- Blom, Mads (red.): "Vinkler på Vikingetiden", Nationalmuseet, Skoletjenesten, s. 30-31, 59-60, 95-97
- Danielsen, Kim Beck, m.fl: 2Fra antikken til reformationen, Fokus - kernestof i historie", 2007.
- Holm, Bo Kristian: "Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539, Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet, 2016
- Lauritsen, Thorsten Asbjørn: "Danmark og Sverige var i krig otte gange på 200 år", Kristeligt Dagblad, 2012
- Roesdahl, Else: "Vikingetiden, 800-1050", Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet, sidst redigeret 2023
- Thomsen, Bente, Lars Peter Visti Hansen og Jakob Buhl Jensen: "Overblik: danmarks i korte træk", Gyldendal, 2010, 31-43, 56-90

Kilder:
- Om kejser Neros kristenforfølgelser
- Angrebet på Lindisfarne
- Ibn Fadlan om vikingernes skikke
- TV-serie, HBO: Vikings, 1. og 2. afsnit (behandlet som kilde)
- Myten om Poppo
- Kongeloven af 1665 (uddrag)
- Fæstebrev fra Clausholm, 16. juli, 1771

Metoder/teori:
Klassisk kildekritik - det funktionelle kildebegreb
Populærhistorie/faghistorie

Nedslag:
Styreformer i antikken
- Om sparta
- Om Athen
Vikingetiden:
- Kristendom - Arven fra antikken
- Vikingetidens begyndelse
- Vikings, togter og handel
- Fællesskab og kongemagt
Middelalder
Reformation
1600-tallets krige
Kalmarunionen
Enevælde
Oplysningstiden
Helstat og nationalstat

PP2:
Eleverne har arbejdet med klassisk kildekritik for at afgøre, hvordan dragon Niels Kjeldsen døde i 1864.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hist. Vejen til folkedrab

Forløbet tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gør nedslag i emner som propaganda, antijødisk lovgivning, Krystalnatten, ghettoer, Einsatzgrupper, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene. I forløbet anvendes en række historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer, historiesyn samt historiske problemstillinger. Som afslutning på forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab og styrker derigennem deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:

Holocaust og andre folkedrab
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rel: Islam

Forløbet giver en introduktion til Islams grundlæggende forestillinger og ritualer samt nutidige problemstillinger relateret til islam som levet religion i en dansk kontekst.
Islamisk praksis belyses gennem fokus på hhv. hajj (pilgrimsfærd), salat (bøn), sharia og tildækning.

Til forståelse af diskussionen om sharias rolle i det danske samfund fokuseres på tørklædedebatten og spørgsmålet om demokratisk deltagelse, hvor også politisk islam berøres. Dette sker i overlap med forløbet "Det gode samfund".

Islams forskelligartede fortolkninger belyses vha. Hjärpes model og begreberne indefra-udefra.

Centrale begreber (ikke udtømmende): åbenbaring, koranen, hadith, umma, kabaa, monoteisme, 5 søjler, bøn, pilgrimsfærd, renhed, sharia, halal/haram, islamisme, fortolkningstilgange (modernisme, traditionalisme, sekularisme, fundamentalisme).

Ekskursion til Det Islamiske Trossamfund, Dortheavej, København NV
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hist. Kulturmøder og -sammenstød

Med afsæt i Europas og Danmarks historie beskæftiger forløbet sig med kulturmøder og -sammenstød fra slutningen af 1400-tallet og frem til synet på disse møder/sammenstød i dag. Vi arbejder med europæernes møde med den oprindelige amerikanske befolkning og med Danmarks kolonisering af Dansk Vestindien, Guldkysten og Grønland. I den forbindelse arbejder vi med begreberne eurocentrisme, kulturrelativisme og fremmedbilleder. Vi afslutter forløbet med en diskussion om, hvorvidt stater i dag bør undskylde for fortiden.

Sekundærlitteratur:
- Bacher, Jesper: "DR-dokumentar hævder, at vi helst vil glemme Danmarks tid som slavenation. Men det har længe fået opmærksomhed", Kristeligt Dagblad, 2021
- Grubb, Ulrik, m.fl: "Overblik - verdenshistorie i korte træk, 2005, s. 80-84
- Rostgaard, Marianne og Schou, Lotte: Kulturmøder - i dansk kolonihistorie, s. 9-11, s. - 57-64, s. 85-89, s.
- Olsen, Thomas Dam: "Cirkelpigen kan næppe bære en hel civilisationskritik", Information, 2015
- Scherrebeck, Emil Eggert: "Kolonialvarerne dyrkes med uheldig nostalgi", Information, 2015
- Barfoed, Christian Krabbe: "Løkke på de Vestindiske øer: - Jeg fik fortalt en forkert historie": https://nyheder.tv2.dk/politik/2017-04-01-loekke-paa-de-vestindiske-oeer-jeg-fik-fortalt-en-forkert-historie, 2017
- Den danske koloniudstilling i Tivoli, 1905


Kilder:
- Bartolomæus De Las Casas
- Atahualpa, Pizzaro
- Billeder af forskellige kolonialvarer
- Grev Zinzendorfs tale til slaverne, 1739
- J.R. Haagensen: De er skabt til at være trælle, 1758


Materialer:
- Dokumentar: "America before Columbus", 2009
- Dansk Vestindien: https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE
- Podcast: Hvor er Danmark i Grønland? By Arktiske Historier
- Sorento, Kenneth: "Kampen om Grønland", 2020
- Genstart: "Traumet fra Sankt Croix", DR LYD, 2023

Metode/teori:
- Klassisk kildekritik
- Historiesyn
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samf. Forløb 1. Demokrati - er det under pres?

Forløbet er enkeltfagligt.

Forløbet introducerer til det danske demokrati, og det slutter af med at se på om demokratiet – med fokus på det danske - er under pres.

Formålet med forløbet er at få en forståelse for hvad der er centralt for den styreform (demokrati), som danner rammen om vores liv i Danmark. Vi ser på hvad det vil sige at vi har et repræsentativt demokrati med elementer af direkte demokrati. Og vi ser på betydningen af at DK er et retssamfund med fokus på magtens tredeling og vi vender hvilke centrale rettigheder og pligter, som borgere i det danske samfund har. Aktuelle tv-klip fra fx Afghanistan anvendes som eksempel på andre styreformers tilgang til menneskerettigheder (ligestilling).

Til sidst vender vi kort spørgsmålet; hvorfor kan man mene at demokratiet i DK er udfordret - hvilke udfordringer står det overfor? Mange danskere har en høj interesse for politik - sammenlignet med andre lande - og mange danskere stemmer til valg. Men er det nok at borgerne går til valg og stemmer? Hvilken betydning har det hvis samtalen mellem dem, der er uenige, ikke er respektfuld? Vi inddrager kort Alf Ross fokus på demokrati som en metode til at løse uenigheder og tage beslutninger og Hal Koch syn på at demokrati er meget mere end det - demokrati er en livsform og kræver aktiv deltagelse fra  alle og en respektfuld samtale.   

Udvalgte centrale begreber:  
- styreformer (demokrati, teokrati, autokrati)
- magtens 3-deling (lovgivende, udøvende, dømmende)
- retssamfund (lighed for loven, uskyld til det modsatte er bevist, to-instansprincippet)
- rettigheder og pligter (civile, politiske og sociale rettigheder)   
- demokratiformer (direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati)
- udfordringer for demokratiet (manglende politisk selvtillid blandt unge, hastebehandling af sager og mistillid til politikere, manglende repræsentation i folketinget, polarisering, tonen i debatten)
- deltagelsesdemokrati (hal Koch) versus konkurrencedemokrati (Alf Ross)

Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hist. Det gode samfund

Dette forløb samler op, hvor sidste forløb sluttede – i midten af 1800-tallet med fokus på demokrati og grundlov. Vi arbejder derefter med Danmark som landbrugsland og de trange kår befolkningen levede under. Her er begreber som fattighjælp, fattigvæsenet, værdigt/uværdigt trængende og skønsprincip centrale. Vi har i forlængelse af dette arbejdet med udviklingen til et moderne velfærdssamfund, hvor begreber og begivenheder som arbejderbevægelse, industrialisering, kvinders stemmeret, hjælp til selvhjælp og Kanslergadeforliget var centrale. Arbejdet med Danmark som velfærdsstat resulterede i arbejdet med historieopgaven, hvor eleverne selv har valgt fokus for opgaven under emnet "Det gode liv", ligesom de selv har fundet relevant materiale, herunder kilder.

Sekundærlitteratur:
- Andersen, Lars, m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal, 2006, s. 48-62
- Kold, Lotte Flugt: Kanslergadeforliget 1933, Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet, 2015
- Madsen, Maria m.fl., KS-bogen, Columbus, 2015, s. 179-189
- SOCIAL- OG VELFÆRDSPOLITISKE TILTAG 1849-1933: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/10/Rigsarkivet_Faktaark_tidslinje_velfaerdshistorisk-udvikling_WEB.pdf

Film:
- Dokumentar: "En god begundelse - Velfærd fra vugge til grav", DR2, 2005 (klip)
- Dokumentar: "Ludere, lommetyve og lirekassemænd" afsnit: "Danmarks slavinder", DR, 2015
- Dokumentar: "Fra fattigvæsen til kontanthjælp"

Kilder:
- Fattighjælpsannonce: Kiøbenhavns Aften-Post, den 19. april 1784
- Fattighjælpsannonce: Kiøbenhavns Aften-Post, den 11. februar 1785
- Reglement for Odense Dampvæveri, 1873
- Pio, Louis: Maalet er fuldt, 2. maj 1872
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KS-prøveeksamen synopsis 25-03-2026
Evalueringsark KS-prøveeksamen 26-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samf. Forløb 2. Det gode samfund - hvad er det?

Dette er et flerfagligt forløb om 'det gode samfund'. Fokus er på den danske velfærdsstat, dvs. vi behandler velfærdsstaten i samfundsfag, historie og religion.

Centrale spørgsmål for samfundsfag;
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat?
- Hvilke 'spillere' er med til at give os velfærd? (stat, marked, civilsamfund)  
- Hvordan adskiller den danske velfærdsstat sig fra andre?
- Hvilke ideologiske tanker ligger til grund for velfærdsstaten - og hvad er kritikken af velfærdsstaten fra politisk hold?
- Hvad er overhovedet en ideologi, hvordan er partierne knyttet til ideologierne og hvordan kan man placere de politiske partier i forhold til hinanden? (akser/linjer)  
- Hvilke problemer står den danske velfærdsstat overfor i dag (2026)?
- Hvilke løsninger er der? Øget immigration? fordele/ulemper?
- Hvad er der af fordele og ulemper ved DK velfærdsstat?

Centrale begreber i samfundsfag:
- Kendetegn DK velfærdsstat: universalisme, progressiv skat
- Velfærdsstatens formål: bl.a. at sikre alle lige muligheder  
- Social arv (positiv og negativ) og social mobilitet
- Maslows behovspyramide og målinger af lykke
- Honneth om behovet for anerkendelse: privat, juridisk, solidarisk    
- De tre velfærdsmodeller: korporativ, residual, universel
- Ideologi: liberalisme, konservatisme, socialisme (med fokus på ideologiens syn menneske (fx fornuftigt/ufornuftigt) og stat (lille/stor)
- Partiers placering på en højre- venstreskala (fordelings- og værdipolitik)  
- Velfærdsstatens problemer (demografisk udvikling, forventningspres, mangel på arbejdskraft, stigning i udgifter til specialiseret socialområde)
- Løsninger (fx brugerbetaling og mere arbejdskraft - fx via immigration)  

Særlige aktiviteter: Der indgår en ekskursion til Kbh. - et besøg til en Moske og en socialøkonomisk virksomhed (FRAK) - begge på Nørrebro. Fokus - hvad er det gode samfund ifølge disse to steder, hvordan bidrager de?  

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof samfundsfag:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rel: Det gode samfund

Det gode samfund belyses ud fra en religionsfaglig vinkel med udgangspunkt i islam i Danmark. Med eksempler fra den politiske diskussion inddrages cases, der belyser forholdet mellem minoritet og majoritet og spørgsmålet om monokultur overfor multikultur.

Forløbet trækker på viden fra historie og samfundsfag om indvandring og velfærdsstat, om ideologier og om indvandringens betydning som arbejdskraft for dansk økonomi.
Det handler om indvandringens historie fra gæstearbejderne i 1960’erne til i dag, og de tværfaglige problemstillinger kan fx være ligestilling, forbud mod religiøse beklædninger, holdning til demokrati og relaterede integrationsudfordringer. .

Centrale begreber: integration, assimilation, segregation, minoritet, majoritet, sekularisme, islamisme, tørklædeforbud, religionsfrihed, dansk islam

SOM EN DEL AF FORLØBET MED KRISTEN ETIK, VIL DER OGSÅ BLIVE PERSPEKTIVERET TIL ISLAMISK ETIK, SOM DERMED VIL INDGÅ I DETTE FORLØB SAMMEN MED ELEMENTER AF KRISTEN ETIK SOM PERSPEKTIVERINGSMULIGHED.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Kristendom



Kristendom


I kristendomsforløbet arbejdes indledende med tekster og temaer fra det gamle testamente, som ses som forudsætning for arbejdet med det nye testamente og kristendommen. Fra det gamle testamente arbejdes med:

Skabelsen + syndefaldsmyten (1. Mos kap. 1-3)
Pagtstanken: pagterne mellem guden og hhv. Abraham (Pagtstegnet - 1. Mos 17,1-11) og Moses (De 10 bud - 2. Mos 20, 1-17)

Fra det nye testamente arbejdes med Jesus - hvad er hans projekt? Særligt tekstfokus på Bjergprædiken: Matt. 5, 21-28, 43-48, Matt. 7, 12 samt Matt. 22,34-40.

Kristendommens historiske udvikling og hovedretninger med fokus på Paulus´ brev til Romerne kap. 3, 21-31 herunder Paulus´ betydning for den tidlige kristendom samt Luthers betydning for bruddet med den romersk katolske kirke, herunder synet på frelse samt generelt forskellen mellem katolsk og protestantisk kristendom.

Desuden kort om kristendommens historiske udvikling i Danmark (5 skarpe om kristendommens danske historie, dr.dk/undervisning)

Afslutningsvis har vi fokus på ritual/overgangsritual og hvordan den Gamle pagt (GT) adskiller sig fra den nye pagt (NT)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samf. Forløb 4. USA - united or divided?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 (Religion) USA - United or Divided?

RELIGION 2J

I dette forløb arbejdes med begrebet civilreligion og USA's historie, nationale symboler og ritualer sættes i relation med nationens oplevelse af- og iscenesættelse af sig selv som noget særligt.  

I forløbet opfyldes følgende faglige mål (hentet fra lærerplanen):  

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande

- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

I forløbet arbejdes ud fra Lotte Møller Bøtchers definition af civilreligion, som også findes på religion.dk:
  
"Begrebet civilreligion dækker over de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet".  

Undervisningen lægger sig op ad definitionen på den måde, at vi undersøger civilreligion som en anden religionsform end de partikulære religioner, vi ellers har arbejdet med (kristendom og islam).

Følgende fokuspunkter har været en del af undervisningen:

-fortællinger om- og referencer til “the founding fathers”, uafhængighedskrigen, borgerkrigen

-referencer til USA som “Guds eget land” og “det nye Israel” (komparation mellem exodusmyten i GT og puritanernes udvandring fra Europa inddrages).

På samme måde undersøges civilreligiøse symboler:
• Stars and stripes og Pledge of alligiance  
• 4th of July og Thanksgiving (nationale “helligdage”)
• The Mall og Arlington Cemetery (civilreligiøse “helligsteder”)
• City upon a Hill (selvopfattelse eksemplificeret ved kongresbygning)  
• Manifest Destiny (selvopfattelse: udvidelse og udenrigspolitik)

Endelig undersøges præsidentens indsættelse som civilreligiøst ritual og overgangsritual.  
  
og civilreligion i en dansk kontekst.   


Kernestof (hentet fra lærerplanen):

-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid  

-religionsfaglige metoder

-kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

-religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Materiale:

Baggrund
Lotte Møller Bøtchers, "Når Gud bliver nationalist", William Dam, 2011. USA 7-11, 19-33. DK 95-99, 115-125. ca. 40 sider.
Allan Poulsen, ”Religion kort og godt”, Systime, 2023. Om Myter. 3 sider.    

Kilder - tekst.
Uddrag af "A model of Christian Charity" John Winthrop. (dansk oversættelse) ca. 1 side.
Bibel uddrag: 2 Mosebog 3, 1-14. "Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk". 1 side.        
Uddrag af Obama's indsættelsestale d. 20/1-2008 (dansk oversættelse) ca. 5 sider.

Kilder - billeder:
Det hvide hus logo & foto, kongressen, Am. flag, 4th july fyrværkeri, Wastington's krydsning af Dellaware floden (maleri af Emanuel Luetze, 1851 ), Barack Obama officielt headshot som præsident med flaget, NFL kamp med half-time am. flag på banen, statue af Ambraham Lincoln af billedehugger Daniel Chester French - Lincoln memorial, en dollarseddel, Grundskole hilsen til flaget, Declaration of independence + The constitution, Frihedsgudinden (statue), American Progress (maleri af John Gast, 1872).

Kilder - video
Præsidentens indsættelsestale   https://www.youtube.com/watch?v=Z7hET4Xp0qQ ca. 1:56-2:03. ca. 2 sider.

Civilreligion - ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer