Holdet 2k ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Dagmar Holm Grønlykke, Lotte Damsgaard, Martin Brorson Prag, Mogens Christensen
Hold 2025 ks/k (1k ks, 1k ks-HI, 1k ks-HI 80t, 1k ks-re, 1k ks-re 80t, 1k ks-sa, 1k ks-sa 80t, 2k ks, 2k ks-Hi, 2k ks-Hi 80t, 2k ks-re, 2k ks-re 80t, 2k ks-sa, 2k ks-sa 80t)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Historie. 800-1500. Vikingetid og Middelalder
Titel 2 2. Historie. Europa og Dk. 1500-1900
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Samf 1. Unges alkoholvaner. Ideologi og sociologi
Titel 5 Samf 2. Det gode samfund
Titel 6 Det gode samfund - religion
Titel 7 3. Historie. Det gode samfund. Velfærdsstaten
Titel 8 Islam
Titel 9 Samf 3. Økonomi og ligestilling
Titel 10 Samf 4. Amerikansk civilreligion
Titel 11 Amerikanske værdier
Titel 12 12. Historie - Tværfaglig. Neddyk i USAs historie
Titel 13 11. Historie. Europa og Danmark, ca. 1900-1945
Titel 14 Repetition
Titel 15 Repetition - samf
Titel 16 13. Historie. Den kolde Krig 1945-1991

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Historie. 800-1500. Vikingetid og Middelalder

Danmark og Europa 800-1500. Vikingetid og Middelalder

Forløbet er tænkt som en bred gennemgang af Europa og Danmarks historie ca. 8-1500 med fokus på Vikingetiden og Middelalderen - med "klassiske" neddyk i perioden. - Men forløbet indledes med en introduktion til historiefaget med nogle kreative øvelser om kronologi og kildekritik.

Emner i udvalg.

Vikingetiden

- Tilblivelsen af Danmark.
- Centraliseringen af magten
- Kristendommens indførelse
- Vikingetidens handel og togter
- Vikingernes togter
- Engelske bosættelser
- Danske bynavne-endelser i Danelagen: -strup, -torp, -by, -sted, -inge, osv.
- Og centraliseringen af magten omkring Jellingedynastiet
- Vikingetidens spor i Kulturlandskabet. Gr.fremlæggelser om Trelleborgene, Kanhavekanalen, Broen ved Ravning Enge, osv.


Middelalderen

- Kalmarunionen 1397
- Kirker, klostre og kristen kultur
- Fromhedskultur
- Feudalismen
- Kend din Kirke. Vi besøger den lokale kirke i Helsinge - og "læser" bygningsværket
- Gruppeøvelse: Grupperne præsenterer deres lokale kirke - om forskellen på romansk og gotisk byggestil
Pilgrimsfærd og Korstog til Det hellige Land.


I forbindelse med forløbet præsenteres klassen for historiefaglig tekstlæsning og kildekritisk metode - og en række ef de almindelige periodespecifikke begreber præsenteres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Historie. Europa og Dk. 1500-1900

2. Europa og Danmark ca. 1500-1900

Emner i udvalg

- Humanisme & Renæssance
- Reformation
- Reformationen - med vægt på de teologiske forsk. mellem katolicisme og evangelisme
- Gerningsretfærdiggørelse vs. trosretfærdiggørelse - og alt hvad dermed følger.
- Om kerneværdierne i den evangeliske teologi.
- Den lutherske teologi vs. katolicismen - og vi får de vigtigste værdier (og begreber) omkring den lutherske kristendomsopfattelse / teologi på tavlen.
-Reformationens indførelse i DK

- Enevældens politiske system
- 1600-tallets dansk-svenske krige
- Landsbrugskulturen - livet på landet
- MIKROHISTORIE. En Horsag fra Ladby 1631. Vi zoomer ind på et landsbyfællesskab, præget af vold, druk, hor og kristendom
- Oplysningstiden & Den Franske revolution. og dens betydning for Dk
- De mest berømte oplysningsfilosoffer - og deres tanker, som senere blev omsat til politiske ideologier.
- Struensee og begyndende oplysning i DK
- Landboreformer og udskiftning
- Napoleonskrigene og Københavns bombardement, tabet af Norge 1814, tre-årskrigen, rådgivende stænderforsamlinger og vejen mod demokrati. (gennemgået som gr.arbejde)
- Imperialisme og koncessionspolitikken (Case om Lobengula)
- Om danskere og skandinaver i Congo i 1880-1900
- White mans Burden og den åbenlyse racisme (som ikke var et fy-ord i 1800-tallet)

Hovedvægten er lagt på reformationen og Imperialismen (som en optakt til 1. verdenskrig)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 48,00 moduler
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Samf 1. Unges alkoholvaner. Ideologi og sociologi


Danske unge har Europarekord i at drikke, men hvad skyldes det egentlig?
Og hvorfor gør det politiske system ikke mere ved det end det gør?

I dette forløb skal vi arbejde med det spørgsmål med hjælp fra  en række samfundsfaglige begreber.

Vi starter med at arbejde med de tre klassiske ideologier. Socialisme, liberalisme og konservatisme, for at forstå hvordan de tre grundopfattelser ser på individet og samfundet.
Da det i sidste ende er de politiske partier, der kan lave love om alkohol i Danmark, skal vi arbejde med Molins model og Downs model, for at forstå hvorfor politikere føre den politik de nu gør.

Men alkohol handler også om behovsopfyldelse, og derfor skal vi arbejde med Marslows behovspyramide, og tale om hvordan stat, marked og civilsamfund, hver især spiller afgørende roller i behovsopfyldelse.

Endelig skal vi tale om, hvordan det samfund vi lever i er med til at påvirker hvordan vi ser på et spørgsmål som alkohol. Derfor skal vi arbejde med det traditionelle, moderne og især det senmoderne samfund, og finde ud af, hvad det er for nogle ting der gør at (unge) mennesker træffer de beslutninger de gør. Det handler meget om socialisering og identitetsdannelse

Her skal vi især arbejde med teorier af Anthony Giddens og Thomas Ziehe og hvad de skriver om det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samf 2. Det gode samfund


Hvad er "det godt samfund?" Altså det samfund som fungere godt for dets borgere.
Det er der utrolig mange måder at svare på. I dette forløb vil fokus primært være på det økonomiske aspekt i den sammenhæng.

Vi starter forløbet ud, med at snakke om den tyske sociolog, Jürgen Habermaas teori om "kolonisering af livsverdenen." Det handler helt kort om, hvad der sker med mennesker, når staten får medindflydelse på større, og større dele af deres liv. Det skal vi bruge til at forstå, hvad livsverdenen, systemverdenen, et velfærdssamfund og en velfærdsstat er for noget.

Alle mennesker har behov, hvilket vi også state om I vores første forløb, da vi gennemgik Marslows behovspyramide.

Spørgsmålet er så, i hvor høj grad det er et individuelt, samfundsmæssigt eller statsligt ansvar at udfylde disse behov. Det er der ikke et entydigt svar på, faktisk er der opbygget tre forskellige samfundsmodeller, der fordeler dette svar vidt forskelligt.
Vi vil i dette forløb derfor arbejde med den universelle/socialdemokratiske, den residuale/liberale og den koorporative/konservative velfærdsmodel, for at se på, hvordan man forskellige steder i verden løser denne udfordring. Det handler meget om hvilken rolle staten, markedet og civilsamfundet har i forhold til at hjælpe borgerne i landet med at få opfyldt deres behov.

Til sidst skal vi se på, hvilke udfordringer den danske universelle velfærdsstat står overfor. Vi skal tale om borgernes stigende forventninger, de demografiske ændringer (ældrebyrden), og den økonomiske globalisering. Alle disse ting presser velfærdsstaten.

Endelig skal vi arbejde med de sociologiske begreber, social arv og Pierre Bourdieus begreber om habitus, felt og kulturel, økonomisk og social kapital. Det sidste inddrager vi for at sætte fokus på, at selvom man som stat gør meget for at opfylde sine borgeres behov, så kan det være særdeles svært at hjælpe folk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund - religion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3. Historie. Det gode samfund. Velfærdsstaten

3. Det gode Samfund. Velfærdsstatens historie.

Forløbet fungere som et fællesfagligt forløb med samfundsfag og historie

Emner i udvalg.

- Den tidligste velfærdsstat. Natvægterstaten
- Hjælp til selvhjælp
- Værdigt - uværdigt trængende
- Fra skøns- til retsprincippet. Kanslergadeforliget
- Velfærdsmodellerne.
- Universalismen - Folkepensionens indførelse 1956
- Jordskredsvalget i 1973, Oliekrise og økonomiske problemer i 1970-80'erne.
- Velfærdsstatens udfordringer. Flexicurity, outsourcing, privatisering & udliciteringer
- Den tredje vej. Work for wellfare

I forlængelse af dette fællesfaglige forløb udarbejder klassen HISTORIEOPGAVEN, som tager udgangspunkt i et selvvalgt emne, der falder ind under emnet "velfærdsstaten" - og arbejder individuelt med emner som f.eks. "Christiania", "Rødstrømpebevægelsen", "abortlovgivning", "Kvindernes vej til stemmeret 1915", "Natvægterstaten", "Kanslergadeforliget" osv. osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 46,00 moduler
Dækker over: 89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islam

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samf 3. Økonomi og ligestilling


Dette forløb skal have fokus på økonomi og bruge spørgsmålet om økonomisk ligestilling mellem kønnene som case.

I en tid hvor regeringsforhandlingerne kører på fuld skrue, er det relevant at arbejde med, hvordan politikere kan præge et lands økonomi. Men økonomisk politik handler om mere og andet end økonomi, det handler også om, hvilke beslutninger borgerne selv træffer, når det kommer til uddannelse, karrierer og familieliv.

Spørgsmålet om hvorvidt der er ligestilling imellem kønnene i Danmark, er på en gang en gammel og velkendt problematik, men med Me Too debatten og woke-bevægelsen, har den fået fornyet fokus og aktualitet.

Vi vil starte med at gennemgang en række af de mest anvendte redskaber til at forstå klassisk økonomisk politik og økonomiske styringsredskaber. Vi skal derfor se på.

Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.
Så skal vi arbejde med det økonomiske kredsløb og til sidst se på de økonomiske mål.

I den del af forløbet der handler om økonomiske ligestilling i Danmark skal vi have fokusere på:
Vertikal ligestilling: Antallet af mænd og kvinder i lederjobs.
Horisontal ligestilling: Er der en tendens til at nogle fag især bliver besat af kvinder, og andre af mænd.
Struktur og aktør: Hvordan kan vi forklare eventuelle forskelle mellem kønnene. Er det et individspørgsmål (aktør) eller vores samfundsstrukturer (struktur)
Hvordan fordeler kønnene sig i forhold til uddannelse, karrierevej, lønudvikling, barsel og arbejdsløshed.
Hvordan forholder mænd og kvinder sig til balancen mellem familie og job?

Og endelig samler vi op ved at se på, hvordan vi kan anskue velfærdsstaten og dens udfordringer i et kønsperspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Samf 4. Amerikansk civilreligion

Amerikansk civilreligion og dennes indflydelse på USA's politik og velfærdsstat

Det er formålet med forløbet at eleverne – med afsæt i en aktuel debat om det amerikanske demokratiets tilstand - får kendskab til centrale teorier om amerikansk civilreligion, en viden om centrale forskelle og ligheder mellem det amerikanske og danske demokrati, politiske system og de to landes velfærdsstater. Som gennemgående rød tråd skal spørgsmålet om civilreligion forklare udformningen af det amerikanske demokrati og landets velfærdsstat, og på samme måde forklarer forskellene mellem Danmark og USA.
Undervejs skal vi søge at afdække centrale elementer i den danske civilreligion og overveje hvordan den har spillet ind på udformningen af det danske demokrati og den danske velfærdsstat.

Faglige mål (fra bekendtgørelsen):      
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Fagligt indhold:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper

Metode:
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Amerikanske værdier

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 121 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Historie - Tværfaglig. Neddyk i USAs historie

USAs historie i neddyk. United or Divided?


I dette vores sidste tværfaglige forløb skal der fokuseres på centrale nedslag i USA's historie, som kan hjælpe os til at beskrive og forstå USA's civilreligion og hvordan USA siden dets opståen har kæmpet med splittelse og forsøg på forening og fællesskab. Forløbet er tværfagligt sammen med fagene religion og samfundsfag.

Emner i udvalg:
- Den tidlige amerikanske kolonisering - Puritanerne
- Uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen 1776
- borgerkrigen 1861-1865
- Indvandringen til USA - og især de danske indvandrere ca. 1850-1910. 300.000 danske udvandrede. Vi læser breve etc.
- Frontier-tesen, amerikansk civilreligion, exceptionalisme, den amerikanske drøm, exodus-myten og manifest destiny.

For bedre at kunne forstå den amerikanske civilreligion samt begreberne historiebrug og erindringshistorie, foretager vi en en ekskursion til mindelunden i Ryvangen, Mindet over Faldne danske soldater på Kastellet og Frihedsmuseet.


Metode
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- arbejde med historiebrug og erindringsfællesskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 11. Historie. Europa og Danmark, ca. 1900-1945

Europa og Danmark, ca. 1900-1945

Emner i udvalg:

- Optakten til Første Verdenskrig 1914-1918
- Mellemkrigstiden og depressionen
- Totalitarismen i Europa og nazificeringen af Tyskland fra 1933
- Anden Verdenskrig
- Holocaust
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer