|
Titel
2
|
Forløb 2: Energi til krop og samfund
Energi til krop og samfund
Med særlig fokus på: Bioethanol – fremtidens nye energikilde for Danmark?
I dette forløb ser vi på energikilderne set meget overordnet - både i kroppen (biologi) og til samfundet (geografi) og begge dele (kemi). Vi har særlig fokus på bioethanol, der kan være en ny energikilde, der kan erstatte benzin i vores biler. Bioethanol kan fremstilles ved en biologisk proces (gæring) og bruges til forbrænding (en kemisk proces), men hvorfor egentlig erstatte vores olie (her er svaret geografisk).
GEOGRAFIDELEN
Kernestof fra læreplanen:
- klima, klimaændringer
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Øvelser
- Pladegrænseøvelse i Google Earth
- Oliedannelsesøvelse - "olie-i-en-kop"-forsøg med madolie, sand og vand i en plastkop.
- Klima/plantebælteøvelse med fokus på optimale klima- og plantebælter for afgrøder, der kan bruges til bioethanolfremstilling (hvede, majs, sukkerroer og sukkerrør).
- Demonstrationsforsøg med konvektionscirkulationskar (Grønlandspumpe-model).
Faglige modeller fra geografi:
- Pladetektonik (enkeltfagligt)
- Pladegrænser (enkeltfagligt)
- Det geologiske kredsløb (enkeltfagligt)
- Energikildeoversigtsmodel
- Oliedannelse
- Strålingsbalancen
- Kulstofskredsløbet
- Klima- og plantebælte ifølge Vahls model
- Klimamodeller (Klimaatlas.dk)
KEMIDELEN
Kernestof fra læreplanen:
stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
kemiske reaktioner
Der er brugt Kend Kemien 1, 1.udg. Gyldendal 2003 og Isis Kemi C 1. udg. Systime 1999.
Der indgår det tværfaglige NF-projekt: Resourceudnyttelse.
Eksperimentelt arbejde:
Jernvitriol - jernsulfat
Natriumhydrogencarbonats omdannelse NATRON
Demo: afbrænding af carbonhydrider og antal dobbeltbindinger
Destillation
Fagbegreber:
Ionforbindelser
Molekyler
kemisk navngivning
Elektronprikformler
Elektronegativitet
Polære og upolære bindinger og molekyler
Afstemning af reaktionskemaer
Formelmasse og molarmasse
Stofmængde
Beregninger ved reaktioner
Carbonhydriders opbygning, navngivning og enkelte egenskaber
Alkaner herunder smelte- og kogepunkters og kædelængde.
Olierafinaderier
Destillation
BIOLOGI-DELEN
Biologi:
Cellers opbygning, organeller, cellulære processer, herunder stofskifteprocesser (respiration, fotosyntese og gæring).
Organsystemers opbygning og funktion (lunger, hjerte og blodkredsløb)
Bioteknologiske metoder: Forgæringsforsøg ud fra vand og sukker
Hvad er en celle og hvordan fungerer den (opbygning, organeller)? Hvordan udnytter cellen den energi, der kommer fra næringsstofferne (anaerobe og aerobe stofstifteprocesser)? Hvordan får cellerne ilt, og hvordan kommer de af med CO2 (lunger, åndedræt og kredsløb)?
Øvelser
Mikroskoperingsøvelse
Forgæringsforsøg ud fra vand og sukker
Fagbegreber:
Prokaryote og eukaryote celler
Organeller, cellekerne, mitokondrier, ribosomer, grønkorn, ER
Cellemembranen, phospholipider, semipermeabel
Transportprocesser: Diffusion, Osmose, Faciliteret transport, Aktiv/passiv transport
ATP
Stofskifteprocesser: Respiration, Fotosyntese, Gæring
Åndedræt, kredsløb, lunger, alveoler, blodkar, hjertet
Det lille og det store kredsløb
Røde blodceller, hæmoglobin
Puls, hjertekamre, forkamre, hjerteklapper
Arterier, vener, kapillærer
Afslutning med tværfaglig projektrapport med udgangspunkt i det aktuelle tema.
|