Holdet 2u ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Asger Habekost Nielsen
Hold 2025 ng/u (2u ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Hvor kom alle de skybrud fra?
Titel 2 2. Hvorfor skulle man vælge at bo op ad en vulkan?
Titel 3 3. Hvad er den grønne omstilling?
Titel 4 4. Skal vi bruge Danmarks bedste jord til landbrug

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Hvor kom alle de skybrud fra?

26 moduler / 13 blokke

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i de skybrud, der har ramt Danmark hen over sommeren 2025 - hvor kom de fra, er de blevet mere hyppige, og hvad skal vi gøre ved det? Samtidig perspektiveres forløbet til Sydeuropa, som denne sommer har oplevet både skybrud og tørke.

Indhold - forløbet falder i 3 dele og har hvert sit hovedspørgsmål:
1. Hvor blev vandet fra sommerens skybrud af? Vandets kredsløb, vandføringsmåling i Pøle Å.
2. Hvordan dannes skybrud: Nedbørsdannelse, nedbørstyper og nedbørsmønstre i Danmark, vejrforhold til skybrud (årstidsvariationer, globale vindsystem).
3. Kommer der flere skybrud i fremtiden? Klimamodeller og fremtidens klima og vejr i Danmark, sikring mod fremtidige skybrud.

Forløbets mål:
- At eleverne kan sætte deres vandføringsmålinger ind i vandets kredsløb, og forklare, hvorfor juli måneds megen vand ikke kunne genfindes i vandføringen i starten af september.
- At eleverne kan forklare, hvordan skybrud opstår i Danmark, og sætte skybrudsdannelsen i forbindelse med nedbørsdannelse generelt.
- At eleverne har en idé om, hvorvidt sommervejret 2025 har afveget væsenligt fra det normale i Danmark, og om skybruddene i juli-august er et tegn på klimaforandringer.
- At eleverne forstår effekten af skybrud og ekstremnedbør på samfundet.

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår̶
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter ̶
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer̶
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Empirisk arbejde (af større omfang):
Vejrmålinger (ca. 1 modul).
Arbejde med klimadata ifm. klima- og plantebælter (ca. 2 moduler)
Vandføringsmåling i Pøle Å (ca. 2 moduler)
Flaske-i-fryser-forsøg (nedbørsdannelsesforsøg, ca. 1 modul).

(ca. 16 s.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport 1: Vandføring i Pøle Å 08-09-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Hvorfor skulle man vælge at bo op ad en vulkan?

20 moduler / 10 blokke

Formål:
I Danmark er der langt til nærmest vulkan, men ude i den store verden, bor der millioner af mennesker lige op af store vulkaner. Hvorfor bor de dér, hvis vulkaner er så farlige? Dette er forløbets hovedspørgsmål - og kræver derfor viden om, hvorfor vulkaner opstår, forskellene på vulkaners farlighed, varslingssystemer, og de fordele, et vulkansk område kan medføre for de omgivende samfund.

Indhold:
- Hvor findes vulkanerne? Jordens opbygning, pladetektonik, pladegrænsetyper, hotspots.
- Forskelle på vulkaner - Vulkantyper og deres fordeling.
- Varsling af vulkanudbrud: Bl.a. ved at måle (små) jordskælv - hvordan måler man jordskælvsbølger og fordeling af store jordskælv.
- Farer ved at bo tæt ved vulkaner.
- Fordelene ved at bo op ad en vulkan.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskets anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Empiribaseret arbejde
- Jordskælvsøvelse med data fra jordskælvet i Skåne i 2008 (2 moduler).
- Google Earth-pladegrænseidentifikation og beskrivelse (1 modul)

(ca. 15 sider).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkanundersøgelse 17-12-2025
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Hvad er den grønne omstilling?

19 moduler / 9,5 blokke

Hvad er den grønne omstilling, hvorfor skal vi omstille, og hvad skal vi omstille til?
I forløbet indgår et tværfagligt forløb (TF2) med engelsk A, hvor eleverne skulle lave en påvirkningskampagne for at bevare brugen af kulkraft i Californien.

Formål:
Det er forløbets fremmeste formål, at eleverne bliver i stand til at besvare forløbets hovedspørgsmål, nævnt øverst. Forløbet tager udgangspunkt i FN's verdensmål, og skal forsøge at koble bæredygtighedsbegreberne med dels grundlæggende teori om Jordens klimatiske system og dels energiforbruget og energikildesammensætningen i Danmark og globalt.

Indhold:
- Bæredygtighed og FNs verdensmål i forhold til forløbets indhold.
- Strålingsbalancen, drivhuseffekten og albedo.
- Kulstofkredsløbet
- Klimaændringer - menneskeskabte og naturlige
- Konsekvenser af den globale opvarmning i korte træk
- Energikilder og energikildesammensætning i Danmark og globalt
- Energiforbrug i Danmark og globalt

Forløbets mål:
- At I ved, hvad begreberne grøn omstilling og bæredygtighed betyder.
- At I kender de vigtigste samfundsmæssige energikilder, og kan opdele dem i fornybare / ikke- fornybare energikilder, samt i CO2-frie/CO2-neutrale/CO2-udledende energikilder.
- At I kender energikildesammensætningen for Danmark i dag.
- At I kan forbinde energikilder med påvirkning af Jordens klima rent teoretisk ved brug af strålingsbalancen og kulstofkredsløbet.

Kernestofområder for forløbet:
Jordens og landskabernes processer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Empirisk arbejde (af større omfang):
Energiforbrug og energikildesammensætning i udvalgte lande og globalt ud fra data hentet fra Statistical Review of World Energy 2024 og Energistatistik 2024 (ca. 2 moduler).

(13 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremtidens energikilder i Danmark 10-03-2026
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Skal vi bruge Danmarks bedste jord til landbrug

20 moduler / 10 blokke

Formål:
Dette forløb tager udgangspunkt i aftalen om den grønne trepart. Landbruget fylder næsten 2/3 af Danmarks areal - er der så også plads til mere natur? Og flere byer, veje, og hvad vi ellers bruger arealet til?

Idéen er, at hvis vi skal bevare en høj landbrugsproduktion, skal vi måske koncentrere landbruget på de bedste jorder. Men hvor er det - både generelt i Danmark, og i Nordsjælland specifikt? Og hvad skal vi gøre med landbrugets dårligere jorder? Og er det også den jord, som man gerne vil tage ud af landbrugsproduktionen?

Indhold:
- Istidslandskabet - introduktion til de seneste to istider og de vigtigste to isfremstød. Inddeling af Danmark i tre grove landskabsregioner. Introduktion til fem istidslandskabsformer (randmoræne, bundmoræne, dødislandskab, smeltevandssletter, bakkeø).
- Nedbør - nedbørsdannelse og nedbørstyper. Nedbørsvariationer på tværs af landet, og over året.
- Grundvand og jordvand - vandbalancen, grundvandsdannelse og behov for vanding i landbruget.
- Vandressourcer i Danmark - regionale vandbalancer i forhold til vandoppumpning.
- Landbruget i dag i Danmark og erhvervets bæredygtighed med udgangspunkt i naturgrundlaget.

Mål for forløbet:
- At I kender til de to sidste istider og mellemistider, de to sidste isfremstød i sidste istid og kan dele Danmark ind i tre grove landskabsregioner.
- At I kender til dannelsen og forekomsten af de fem almindeligste istidslandskabsformer (randmoræne, bundmoræne, dødislandskab, smeltevandsslette og bakkeø).
- At I ved, hvor naturgrundlaget for landbrug i Danmark er godt, og hvor det er mindre godt.
- At I har en idé om, at der er områder, der både vil være gode til landbrug og natur, og at vi derfor skal vælge.

Kernestof:
Jorden og landskabernes processer:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.

Empiribaseret arbejde
- Jordprøvetagning og efterbehandling af jordprøver (4 moduler).

(18 sider)

Empiribaseret arbejde udgør for alle fire forløb ca. 21 moduler ud af 86 moduler i alt = 24,4% af undervisningstiden.

I alt for alle fire forløb: 62 sider + arbejdsmappe på 83 sider + ca. yderligere 5 siders supplerende stof = 150 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg om landskabsformer 25-03-2026
Aflevér mapper (1) 08-04-2026
Rapport - vand i jordprøver 15-04-2026
Sidste runde med mappen 06-05-2026
Indholdsfortegnelse til mappen 07-05-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer