Holdet 2025 ng/vs - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Malene Kauffmann
Hold 2025 ng/vs (2vs ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Oversvømmelse eller tørke?
Titel 2 Forløb 2: Hvorfor ændrer klimaet sig?
Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der når isen i Arktis smelter?
Titel 4 Forløb 4: Hvordan påvirker din mad miljøet?
Titel 5 Forløb 5: Hvad kan vi bruge Jordens historie til?
Titel 6 Forløb 6: Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Oversvømmelse eller tørke?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for, hvilke forhold der er afgørende for, hvilke udfordringer med såvel tørke og oversvømmelser, som det danske samfund vil få i et fremtidigt varmere klima - mere specifikt sammenhængen mellem nedbør og jordbund. Forløbet introducerer teorier og faglige begreber vedrørende jordbundsforhold, nedbørsdannelse, vandets kredsløb, fastlåste vejrsystemer og klimatilpasning, og vi vil se på, hvordan disse hænger sammen.


INDHOLD:
- Landskabsdannelse og jordbundsforhold i Danmark
- Nedbørsdannelse, nedbørstyper og nedbørsmønstre i Danmark
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen for Danmark
- Nedbør i et varmere klima
- Dugpunktskurve
- Klimatilpasning, herunder konkrete LAR-løsninger


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne kan beskrive jordbundsforholdene samt årstidsvariationerne i temperatur og nedbør i Danmark
- At eleverne forklare den sammenhæng og vekselvirkning, der er mellem vejrforhold og jordbunden, og hvorfor det er samfundsmæssigt vigtigt
- At eleverne kan udtale sig om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke denne sammenhæng.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår


EMPIRISK ARBEJDE
Feltarbejde:
- Udgravning af jordbundsprofiler og udtagning af jordprøver (ca. 2 moduler).

Øvelser:
- Nedsivning og tilbageholdelse af vand i ler og sand (ca. 1 modul)
- Sigteøvelse med bestemmelse af kornstørrelsesfordelingen i en jordprøve (ca. 1 modul)
- Skydannelse i en flaske og nedbørsdannelse i et glas (ca. 1 modul)
- Bestemmelse af absolut og relativ luftfugtighed ved brug af psykrometre (ca. 1 modul)
- Undersøgelse af oversvømmelser ifm. skybrud i KAMP-værktøjet (½ modul)
- Undersøge fremtidens nedbørsmønstre for Danmark i DMI's Klimaatlas (½ modul)

I alt ca. 7 moduler ud af 18 moduler (ca. 39 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne løbende udarbejdet journaler i forbindelse med forsøg. Desuden har eleverne udarbejdet posters over sammenhængen mellem den danske jordbund og hvordan fremtidens våde vejr vil komme til udtryk i form af bl.a. oversvømmelser. Dette arbejde er sket gennem brug af KAMP-værktøjet.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s.235-237, s. 251-256, og s. 266-273.
*DMI-artikel (2023): Kan klimaforandringer lægge vejret i benlås? (ca. 3 sider)

I alt ca. 20 sider

Derudover har vi arbejdet med GEUS-animationen:
Istiden - Danmark i de sidste 140.000 år
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster om oversvømmelse i jeres nærområde 04-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Hvorfor ændrer klimaet sig?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for årsagerne til og konsekvenserne af de globale klimaforandringer, herunder særligt hvordan sammenhængen mellem energiforbrug, klimaforandringer og bæredygtig udvikling kan ses som et udtryk for samspillet mellem natur og samfund. Forløbet tager udgangspunkt i forståelsen af det globale vindsystem som driveren bag det nuværende klima forskellige steder på Jorden.


INDHOLD:
- Det globale vindsystem
- Begrebet bæredygtighed, herunder FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Fremtidens klimaforandringer
- Kulstofkredsløbet
- Drivhuseffekten
- Årsager til menneskabt global opvarmning
- Naturlige mekanismer bag klimaforandringer
- Overblik over vedvarende og ikke-vedvarende energikilders fordele og ulemper med særligt fokus på mulighederne for brug af VE i Danmark


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne får indsigt i begrebet bæredygtig udvikling og kan se, hvordan dette begreb kan bruges til at beskrive samspillet mellem natur og samfund
- At eleverne kan beskrive udviklingen i det globale klima og udtale sig om, hvilken betydning samfundsudviklingen og de selv spiller i den sammenhæng.
- At eleverne kan forklare årsagerne til såvel de menneskeskabte som de naturlige klimaforandringer
- At eleverne kan beskrive samt forklare fordele og ulemper ved vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, herunder udviklingen i energiproduktion og energiforbrug
- At eleverne kan forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om dette emne, herunder formidle deres faglige viden om sammenhængen mellem energiforbrug, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer̶
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Ballonforsøg om dannelse af termiske højtryk og lavtryk (ca. 1 modul)
- Opsætning af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune (6 moduler)

I alt ca. 7 moduler ud af 18 moduler (ca. 39 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne udarbejdet journal i forbindelse med forsøg. Desuden har eleverne udarbejdet en poster om opsætningen af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s. 16-19, s. 26-35, s. 240-243, s. 246-247, s. 279-286 og s. 295-299
*Alverdens Geografi (1. udgave) s. 32-39

I alt ca. 40 sider.

Derudover har vi arbejdet med følgende hjemmesider:
*Funktion, fordele og ulemper ved forskellige energikilder: http://fremtidensenergi.dk/verdens-enorme-energibehov/
*FN's Verdensmål med fokus på mål nr. 7: https://www.verdensmaalene.dk/maal/7


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Dette forløb lægger sig i forlængelse af forløb 1, hvor der blev arbejdet med nedbørsforhold i Danmark i relation til jordbundsforholdene.

Klassen har set dokumentarudsendelsen "Forskerne, klimaet og mig - del 1".

Forløbet er afsluttet med et projekt, hvor eleverne har arbejdet med de natur- og miljømæssige aspekter ved opsætning af fiktive vindmøller i Gribskov Kommune. I projektet skulle eleverne foretage en lang række kortanalyser vha. ArcGIS og Danmarks Miljøportal, og der skulle argumenteres for opsætningen af vindmøllerne ud fra et bæredygtighedsaspekt, klimaspekt og energiforsyningsaspekt - både globalt i relation til FN's Verdensmål og i relation til de lokale forhold i Gribskov Kommune.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster om vindmøller i Gribskov Kommune 03-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der når isen i Arktis smelter?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for konsekvenserne af de globale klimaforandringer i Arktis med særligt fokus på de mekanismer, der betinger afsmeltningen af ismasserne, og de konsekvenser som denne afsmeltning vil have for natur og samfund.


INDHOLD:
- Den globale opvarmning i Arktis
- Iskerneboringer
- Afsmeltning af den grønlandske indlandsis, herunder betydningen af
   - underlagets friktion
   - isens overfladeareal
   - forskelle på afsmeltning af havis og is på land
- Klimaets tilbagekoblingsmekanismer, såvel positive og som negative
- Albedoeffekt


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne får indsigt i den udvikling i primært den arktiske natur og sekundært de arktiske samfund, som afsmeltning af isen i det arktiske område betinger.
- At eleverne kan beskrive og forklare en række af de mange forhold, som har betydning dels for afsmeltningen af isen og dels for konsekvenserne af denne afsmeltning
- At eleverne selvstændigt kan udføre simple former for empiribaseret arbejde
- At eleverne kan udvælge og anvende digitale kort og anden geofaglig information
- At eleverne kan behandle en naturvidenskabelig problemstilling som global opvarmning og smeltning af is i Arktis i relation til samfundsfaglige problemstillinger.
- At eleverne kan formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om klimaforandringernes betydning i Arktis


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer̶
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Betydning af underlagets friktion for gletsjerbevægelsen (1 modul)
- Betydning af isens overfladeareal for afsmeltningshastigheden (1 modul)
- Afsmeltning af is i vand og på land; såvel afsmeltningshastighed som vandstandsstigning (2 moduler)
- Undersøgelse af isudbredelsen i Arktis i perioden 1979-2025 (1 modul)
-  Albedoøvelse med lysindstråling på sorte og hvide overflader (1 modul)

I alt ca. 6 moduler ud af 16 moduler (ca. 38 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
I forløbet har eleverne løbende udarbejdet journaler i forbindelse med forsøg.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave): s. 20-21
* Klimaleksikon: Albedo
* NOAH's hjemmeside: Klimaets feedbackmekanismer
* Greenland Surface Melt Extent Interactive Chart
* I klimaforskernes fodspor (www.ikff.dk): Nye sejlruter
* Arbejdshæftet "Into the Ice" s. 8-9, s. 16-18 og s. 41-45

I alt ca. 16 sider.

Derudover har vi set (uddrag af) følgende film og videoer:
* Into the Ice, 2022
* NASA-animationer af temperaturudvikling på Jorden og afsmeltning af arktisk havis


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Dette forløb lægger sig i forlængelse af forløbet ”Hvad sker der med klimaet?”, hvor der er arbejdet med den globale opvarmnings konsekvenser, herunder bl.a. at det særligt er i det arktiske område, at vi vil se store temperaturstigninger nu og i fremtiden.

Vi har indledt forløbet med at se dokumentarfilmen "Into the Ice" for at få visualiseret den forskning, der udføres på Indlandsisen i Grønland.

En del af undervisningen i dette forløb er indgået i et tværfagligt samarbejde med engelsk, hvor eleverne så filmen "Before the Flood". I det tværfaglige samarbejde skulle eleverne arbejde med følgende problemstilling: Hvilke konsekvenser vil afsmeltningen af is i Arktis have, og hvordan skal vi handle på det i Danmark?

Ud fra dette skulle eleverne lave et innovativt projekt i form af en kampagne, som skal gøre befolkningen bevidste om problemet og få dem til at handle på det.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse om albedo og tilbagekobling 17-02-2026
Journal om overfladeareal og friktion 20-02-2026
Journal om is på land og is i hav 24-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Hvordan påvirker din mad miljøet?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at skabe en forståelse for de naturgeografiske forhold, der knytter sig til vores fødevareproduktion og fødevareforbrug. Fokus vil både være på, hvordan de naturgivne betingelser påvirker fødevareproduktionen, men også hvordan natur, klima og miljø omvendt påvirkes af fødevareproduktionen.


INDHOLD:
- Globalisering af fødevareproduktionen
- Fordele og ulemper ved animalsk og plantebaseret fødevareproduktion med fokus på klimaaftryk, vandforbrug og bæredygtighed
- Rydning af regnskov, herunder betydningen af jordbundsforhold og lokalt klima
- Klimatiske betingelser for fødevareproduktion (klima- og plantebælter)


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne kan forklare den sammenhæng og vekselvirkning der er mellem de naturgivne forhold og fødevareproduktionen og dermed indkredse geofaglige problemstillinger i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- At eleverne kan se de fysiske aftryk af fødevareproduktionen på naturen ud fra satellitbilleder i Google Earth og derigennem identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre ved at udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer
- Menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers […] udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimazoner og plantebælter
- Udnyttelse af vandressourcer
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Undersøgelse produktionsland og opmåling af transportveje i Google Earth for elevernes egne fødevarer mhp. at beregne fødevarernes CO2-aftryk (1,5 moduler)
- Bestemmelse af klima- og plantebælter mhp. at identificere, hvor forskellige fødevarer kan produceres (ca. 1,5 moduler)
- Undersøge forekomsten af palmeolie i en række gængse dagligvarer (ca. 1 modul)
- Undersøge udbredelsen af palmeolieplantager og fældning af regnskov i Google Earth (1 modul)

I alt ca. 5 moduler ud af 16 moduler (ca. 31 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Der har ikke være skriftligt arbejde knyttet til dette forløb.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s. 37-40, s. 100-107, s. 111-114, s. 180, s. 244, s. 260-263 og s. 296-299.
*Columbus (2026): Hvordan brødføder vi verden? 15 sider
*Hjemmesiden ”Det er godt at vide”: Hvad kræver en plante for at vokse? - Det er godt at vide 1 side
*NOAH: Animalsk produktion og forbrug | NOAH 3-4 sider
* What the World Eats | TIME
* What the World Eats | National Geographic
*Information: Virtuelt vand – 3 sider

I alt ca. 35 sider

Derudover (udvalgte dele af) disse videoer og virtuelle beregnere:

*Videnskab.dk (2020): Hvor meget batter det for klimaet at blive vegetar? | KLIMAX
*Too Good To Go (2020): Vandet vi spilder
*Hjemmesiden: What's Your Water Footprint: Water Footprint Calculator Home Page
*Tænketanken Frej (2023): Palmeolie - den skjulte ingrediens
*Skoletjenesten ZOO (2019): Hvad er palmeolie? (Perspektiver på regnskoven)
*Videnskab.dk (2021): Forstå problemet med palmeolie på to minutter | KLIMAX
*SOS Borneo - Genskab regnskoven (2016)


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Der inddrages viden om vandets kredsløb fra forløbet ”Oversvømmelse eller tørke?” og bæredygtighedsbegrebet, som blev introduceret i forløbet ”Hvorfor ændrer klimaet sig?”, inddrages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Hvad kan vi bruge Jordens historie til?

FORMÅL:
Forløbet har til formål at give en indsigt i Jordens historie med fokus på især pladetektonikken, herunder særligt hvordan de pladetektoniske processer kommer til udtryk på Jordens overflade, og hvilken betydning det har for de menneskelige levevilkår.


INDHOLD:
- Jordens historie og den geologiske tidsskala med særligt fokus på beskrivelsen af de overordnede geologiske perioder og placering af særlige geologiske begivenheder på en tidslinje
- Oliedannelse i den danske undergrund
- Jordens opbygning, herunder typer af pladegrænser
- Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og pladetektonikkens udtryk på jordoverfladen i form af vulkaner, bjergkæder og jordskælv, herunder hvordan disse fænomener påvirker menneskelige levevilkår
- Vulkantypernes beliggenhed og udbrudstyper
- Vulkaner som ressource
- Triangulering som metode til at bestemme et jordskælvs epicenter
- Bestemmelse af jordskælvsstyrke på Richterskalaen
- Den geologiske cyklus og de overordnede bjergartstyper:
   - magmatiske
   - metamorfe
   - sedimentære


FORLØBETS MÅL:
- At eleverne kan identificere, genkende og klassificere pladetektoniske mønstre på Jordens overflade
- At eleverne kan udvælge og anvende digitale kort og geoinformation i Google Earth samt andre geofaglige repræsentationsformer som f.eks. seismogrammer (diagrammer over jordskælvsbølger)
- At eleverne kan give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen med særligt fokus på de vigtigste geologiske begivenheder knyttet til de overordnede geologiske tidsperioder
- At eleverne kan forstå og kritisk anvende geofaglige modeller, herunder bl.a. den pladetektoniske model, som repræsentationer af virkeligheden.


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund


EMPIRISK ARBEJDE
- Olies migration i sand (1 modul)
- Undersøgelse af sammenhængen mellem pladetektoniske fænomener i Google Earth; pladegrænser, jordskælv, vulkaner, højdeforhold og havbundsalder (2 moduler)
- Øvelse om undersøgelse af sammenhængen mellem vulkantyperens pladetektoniske beliggenhed og deres udbrudstyper, bjergartstyper samt lavatemperatur og -viskositet (2 moduler)
- Øvelse om vulkanske jordes dyrkningspotentiale, herunder identifikation af opdyrkede vulkanjorde på satellitbilleder i Google Earth (1 modul)
- Øvelse med bestemmelse af et konkret jordskælvs epicenter og styrke på Richterskalaen (2 moduler)


I alt ca. 8 moduler ud af 16 moduler (50 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE
* Udarbejdelse af en fysisk tidslinje over Jordens historie fordelt på de forskellige geologiske perioder.
* Journal om oliemigration inkl. tegneserie som skulle illustrere oliedannelsen i Nordsøen.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave): s. 63-71 og s. 188-209
*Illustreret Videnskab (5/2003): Fra død klippe til livets oase, 6 sider
*Videnskab.dk (2017): Jordens historie fortalt som kalenderår - https://videnskab.dk/naturvidenskab/jordens-historie-fortalt-som-et-kalenderaar/, 6 sider
*Webgeology: Drivkræfterne bag pladetektonikken, 5 sider
*Webgeology: Fra plankton til olie og gas, 5 sider
* Geodetektiven (1. udgave): s. 109-112 og s. 120-123.

I alt ca. 60 sider.

Derudover har vi set uddrag af følgende videoklip/animationer
*Naturfilm Info: Jordens historie på 24 timer
*History of the Earth
*Ancient Earth Globe
*DR (2024): Sådan bliver vulkaner skabt
*Earth Viewer
*Earth Scope Consortium: Animation af jordskælvsbølger


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Ved forløbets opstart er der arbejdet med en tidslinje for Jordens historie, hvor eleverne gruppevis har haft ansvar for at undersøge og formidle de vigtigste pointer fra de forskellige geologiske tidsperioder og sætte dem i forhold til hinanden.

I forbindelse med arbejdet med oliedannelsen i den danske undergrund er der trukket tråde til den betydning brugen af fossile brændstoffer har for kulstofkredsløbet, som der blev arbejdet med i forløbet "Hvorfor ændrer klimaet sig?".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oliedannelse: Journal inkl. tegneserie 28-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer