Holdet 2vs re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anne Kathrine Vestergaard Lauridsen
Hold 2025 re/vs (2vs re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Hindunationalisme
Titel 5 Scientology - terapi eller religion?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Fokus i introduktionen er på religion som fag, med særligt fokus på indefra og udefra perspektiver. Eleverne introduceres også til Ninian Smarts 7 dimensioner.

Fagligt omfang: 6 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Kristendomsforløbet centrerer sig om to ting:
1) Særlige begreber indenfor kristendom (se nedenfor) samt
2) en komparation med jødedom og det gamle testamente (GT) med særligt fokus på begreberne: løsningsmyte og problemmyte (Jesus' død på korset som løsningen på det problem, som Adam og Eva bragte ind i verden ved syndefaldet (problemmyte)), "den nye pagt", messiasfigur, personkarakteristik af guden i GT og NT og Jesus som reformator.

Fra det gamle testamente arbejdes med følgende tekster:
Skabelsen + syndefaldsmyten (1 Mos 1-3)
Pagtstanken: pagterne mellem guden og hhv. Abraham (1 Mos 17,1-14) og Moses (2 Mos 19, 9-20 og 2 Mos 19,9-20)
Exodus-myten (udvandringen fra Egypten og de 10 bud)
Messiasforventninger (Herrens lidende tjener Esajas 52,13-53,12)

Fra det nye testamente (NT) arbejdes specifikt med kernebegreberne næstekærlighed, treenighed, frelse og de to sakramenter i protestantisk kristendom: dåb og nadver (med fokus på nadveren som ritual, herunder også ritualers vertikale og horisontale betydning). Særligt tekstfokus på "lidelseshistorien" (Mark 14-16) og påskens betydning samt bjergprædiken og den kristne gentolkning af "loven" (den jødiske lov og de ti bud): Matt 5, 13-48 samt Matt 22, 34-40. Herudover diskuteres den kristne etik og næstekærlighedsbegrebet som bjergprædiken og "lignelsen om den barmhjertige samaritaner" (Luk 10,25-37) danner udgangspunkt for.

Desuden arbejdes der med reformationen og forskellene mellem protestantisk og katolsk kristendom.

Metodisk arbejdes der særligt med indefra-udefra synsvinkler og tekstanalyse. Under tekstanalysen arbejdes blandt andet med teksternes iscenesættelse af Jesus som en særlig figur (f.eks. igennem brug af litterære virkemidler og henvisning til tekster fra GT i legitimerende ærinde). Herudover arbejdes der med Podemann Sørensens ritual-myte model i forbindelse med nadverritualet i folkekirkens højmesse.      


Fagligt omfang: 71 sider (inkl. baggrundslitteratur, primærtekster, powerpoints, videoer)

Kernestof:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens - formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Forløb: Islam

Grundbog: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 2. UDG., Systime 2012

Kernestof:

-Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.

-Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Faglige mål: (I forløbet generelt):

̶̶ redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter


Med udgangspunkt i de faglige mål har forløbet særligt fokus på følgende områder:

-Islams tidlige historie - fokus Muhammeds betydning for islams grundlæggelse
-Islams hovedretninger - forskellen mellem shia og sunni
-troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
-Religiøse forpligtigelser - de fem søjler
-Hadj som overgangsritual
-Axis mundi
-sharia, herunder islams 4 grundtyper
-kvindesyn - fokus Submission og Ayaan Hirsi Ali.


Ovenstående sættes så vidt muligt ind i en dansk kontekst og både nutidige og formative tekster anvendes (Koran- og hadith-tekster) med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver.

Fagligt omfang: ca. 37 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt musikvideo og dokumentar

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hindunationalisme

En indføring i centrale religiøse hinduistiske begreber og guder med speciel fokus på guden Ramas betydning for opblomstringen af en hindunationalistisk identitet i det sekulære Indien, herunder betydningen af Ram Janmabhoomi/Babri Masjid-konflikten.

Mytens betydning for kastesystemet og mytens (mis)brug i det politiske system i Indien i dag inddrages.

Kernebegreber:

-Dharma
-Samsara
-Karma(loven)
-Moksha
-Brahman
-Atman
-Avidya
-Hindutva

Guderne, herunder Trimurti - Brahma, Vishnu (og hans avatarer) samt Shiva

Andre fokuspunkter:

-De tre frelsesveje som det kommer til udtryk i Bhagavadgita

-betydningen af hellig geografi, Axis Mundi, herunder Ganges flodens betydning samt Ram Janmabhoomi, Ramas fødested i Ayodhya

Kernestof
-væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster

Faglige mål:
-disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

-redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse

-karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver

-karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Materiale på engelsk indgår i forløbet.

Omfang fagligt stof, Kernestof ca. 47 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt dokumentar og filmklip


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scientology - terapi eller religion?

Scientology - terapi eller religion?

Eleverne skal med anvendelse af elementær religionsfaglig terminologi samt med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsmodel undersøge Scientology som bevægelse og tage stilling til om Scientology kan betegnes som en religion.

Vi inddrager Dorthe Refslund Christensens religionsdefinition.

Desuden inddrages Meredith B. McGuires firefeltsmodel med fokus på at placere Scientologys som enten Kirke, Denomination, Sekt eller Kult.

Eleverne skal tage stilling til L. Ron Hubbards betydning for Scientology.

Begreber som hagiografi og esoterisk inddrages i elevernes arbejde.

Eleverne skal fortolke og vurdere grundlæggende sider af Scientologys "religiøse" univers med udgangspunkt i Scientologys selvforståelse (gennem bevægelsens hjemmesider) samt ud fra en religionskritiske synsvinkler (indefra - udefra).

Dokumentaren Going Clear: Scientology & the Prison of Belief, (2015 - på dansk "Scientologys religiøse fængsel") Alex Gibney (instruktør) inddrages.


Faglige mål:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Omfang fagligt stof ca. 25 sider, samt opslag på Scientologys danske hjemmeside. Desuden afsnit af South Park samt dokumentaren "Going Clear"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer