Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Anna May Markussen
|
|
Hold
|
2025 sa/mz (1mz sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1. Grundforløb - unge og alkohol
Formål:
Forløbet er en del af grundforløbsundervisningen, og skal introducere samfundsfags tre hovedområder til eleverne ud fra et fælles, dagsaktuelt og for eleverne relevant tema. Forløbet inddrager alle tre hovedområder, samt samfundsfaglig metode i form af et lille, selvstændigt projekt med brug af kvalitative eller kvantitative metoder. Samtidig er forløbet tiltænkt som et forløb med en kerne af sociologisk teori, begreber og pointer, som vil kunne anvendes som et eksamensrelevant forløb for undervisningen på C-niveau.
Indhold:
- Baggrund for et alkoholforbud for unge under 18 år.
- Ideologiske holdninger til et alkoholforbud
- Typer af indgreb og alternativer til et alkoholforbud
- Sociologiske forklaringsmodeller på alkoholforbruget blandt danske unge
- Egen undersøgelse af selvvalgte unges alkoholvaner og -holdninger
Kernestof:
Sociologi –
- Identitetsdannelse og socialisering
Politik –
- Politiske ideologier.
Økonomi
- Økonomiske styringsinstrumenter
Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Udvalgte faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Udadvendte aktiviteter:
- Projektarbejde med undersøgelse (kvalitativt og/eller kvantitativt) af selvvalgte unges alkoholvaner og holdninger til det.
ca. 54 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2. Demokrati - er det under pres?
Forløbet introducerer til det danske demokrati, og det slutter af med at undersøge om demokratiet – med fokus på det danske - er under pres.
I forløbet søger vi at få en forståelse for hvad der er centralt for den politiske styreform, som danner rammen om vores liv i Danmark. Vi ser på hvad det vil sige at vi har et repræsentativt demokrati med elementer af direkte demokrati, og at vi i DK har parlamentarisme - til forskel fra USA, der har præsidentialime. Vi ser også på betydningen af at DK er et retssamfund, og vi vender hvilke centrale rettigheder og pligter, som borgere i det danske samfund har. Aktuelle tv-klip fra fx Afghanistan anvendes som eksempel på andre styreformers tilgang til menneskerettigheder (ligestilling).
I sidste del af forløbet ser vi nærmere på hvorfor man kan mene at demokratiet er presset - vi inddrager mediernes rolle og vender blikket mod USA, hvor det hele er mere ekstremt. Kan den udvikling komme til DK? Danskere har en høj interesse for politik sammenlignet med andre lande og mange danskere stemmer til valg - men hvordan går det med den demokratiske samtale?
Obs. der indgår flere tv-klip, herunder uddrag af filmen 'The Social Dilemma'
Udvalgte centrale begreber:
- styreformer (demokrati, teokrati, autokrati)
- magtens 3-deling (lovgivende, udøvende, dømmende)
- retssamfund (lighed for loven, uskyld til det mods. bevist, to-instansprincippet)
- rettigheder og pligter (civile, politiske og sociale rettigheder)
- parlamentarisme vs. præsidentialisme
- demokratiformer (direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati)
- demokratiidealer (deltagelses- vs. konkurrencedemokrati)
- mediernes rolle (hyrde-, jagt-, rednings- og vagthund)
- magtteorier (ressource, relation, struktur)
- medie relaterede begreber (forskellen på SoMe og klassiske massemedier, fake news, postfaktuelle samfund, algoritmer, ekkokamre, bekræftelsesbias)
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Faglige mål:
Sidetal:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3. Velfærd og økonomi hvad prioriteres?
Forløbet er tre-delt. I første del ser vi på hvad der kendetegner den danske velfærdsstat og hvilke udfordringer den har. I anden del ser vi på dansk økonomi. I tredje del ser vi på løsningerne på velfærdsstatens udfordringer og om løsningerne er begrundet i forskellige ideologiske tilgange til velfærdsstaten. Man kan ikke få det hele og må prioritere - men hvad bør prioriteres fremfor andet? Og hvad vil højre- og venstrefløjen oftest tillægge værdi?
I første del kommer vi rundt om følgende;
- Den danske velfærdsstat kendetegn
- Maslows behovspyramide og målinger af lykke og tillid i forskellige lande
- De tre velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
- Den danske velfærdsstats udfordringer (interne og eksterne)
I anden del tilkobles den økonomiske del: Vi ser på
- De økonomiske mål for en god økonomi
- Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger
- Muligheder for at styre økonomien (pengepolitik, finanspolitik og strukturpolitik)
I tredje del ser vi på løsninger, ideologier og partier:
- Den danske velfærdsstats løsninger (nedskærings- og udvidelsesstrategien)
- Ideologiers og partiers syn på statens størrelse og de aktuelle løsninger
Kernestof:
̶- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Udvalgte faglige mål:
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
ca. 57. s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145093083",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145093083",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75145093083"
}