Holdet 3D DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Skemascenarie Lars
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Silas Ebert
Hold 2023 DA/D (1D DA, 2D DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Noveller
Titel 2 2. Chatbotterne kommer!
Titel 3 3. Retorik
Titel 4 4. Det moderne gennembrud
Titel 5 5. Mellemkrigstiden
Titel 6 6. Livet i velfærdssamfundet
Titel 7 7. Samtaler
Titel 8 8. Myter og eventyr
Titel 9 9. Journalistik
Titel 10 10. Natur
Titel 11 11. Essay

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Noveller

Danskfagligt indhold i grundforløbet

Korte fortællinger

Forløbet handlede om, hvordan man analyserer og fortolker kortere tekster i dansk på gymansiet.

Vi trænede bærlæsning og analyse og fortoilkning med udgangspunkt i følgende begreber:

Analyse og fortolkning, Tomme pladser, kortprosaens genretræk, novellens genretræk, billedsprog, semantisk skema, realplan, billedplan, intertekstualitet, fremstilling, komposition, personkarakteristik, korfilmens genretræk, berettermodellen

Materiale

Thøger Jensen, ”Nu sad det unge par sikkert og så video” (1998)

Jesper Wung-Sung, ”De tre veniner” (2000)

Jan Sonnergaard, ”Formel B” (2000)

Hanne Richardt Beck, “3. tv.” (2005)

“Der var engang en jæger” (2015) Kortfilm

Noveller

Forløbet fortsatte og sammenfattede arbejdet med korte fortællinger i grundforløbet

”I gang med tekster” in: Darger, Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2021, s. 9-13

”Hvad er en novelle?” in: Litteraturhistorien på langs og tværs, 2020, s. 279-294

Edgar Allen Poe, ”Hjertet, der røbede” (1843)

Pia Juul, ”Alle kan ro” (2008)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Chatbotterne kommer!

Formål

Forløbet omhandlede den nye sprogmodel, ChatGPT (https://chatgpt.com/auth/login). Vi brugte sprogmodellen igennem hele forløbet med en række forskellige øvelser, herunder Turingtest med ChatGPT. Vi lærte at give den ordrer ("prompte") og forholde os kritisk til dens svar og dens 'hallucinationer'. Vi talte om teknologi og menneske, kunstig intelligens, teknologibegejstring, teknologipessimisme, dystopi, robotter, science fiction, transhumanisme

Materiale

H. C. Andersen, ”Jernbanen” (1842)

Marinetti, Futurismens manifest (1909) (uddrag)

Peter Seeberg, Patienten (1962)

Kasper Fast, ”Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen”, Berlingske d. 28. juli 2023

”Transhumanisme – Det nye menneske” in: Sparsø, Teknologi og filosofi 2, s. 77-79, 82, 95

”Den transhumanistiske erklæring” (1998/2002)

Kasper Lippert-Rasmussen, ”Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002)

Georg Mathisen, Skal robotter have ‘menneskerettigheder’? Videnskab.dk, 26.2.2020

Kaspar Colling Nielsen, Mount København (2010) (uddrag)

Olga Ravn, De ansatte (2018) (uddrag)

”Mundtligt og skriftigt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, 22014, s. 123-129

Søren Ulrik Thomsen, Det værste og det bedste, 2002 (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Retorik



Formål

Formålet er at arbejde med sprog, kommunikation, retorik og argumentation. Hvad er sprog? Hvordan kommunikerer man vellykket? Hvad vil det sige at argumentere for noget?
Formålet er at arbejde med retorikkens funktion og grundlæggende begreber. At arbejde med mundtlig formidling i form af god og dårlig kommunikation på analytisk og praktisk niveau.

At opnå kendskab og bruge følgende begreber i arbejdet med tekster:

Talerens formål (at informere, underholde eller overbevise) og genrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen) det retoriske pentagram (modellen for kommunikationssituationen: emne, afsender, modtager, situation, sprog og genre), retoriske virkemidler (fx anafor, epifor, retoriske spørgsmål, metaforer), appelformerne (ethos, pathos, logos), Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, underbelæg, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse), argumentations fire faser (konstaterende, definerende, evaluerende og advokerende), Talens fem forarbejdningsfaser
(Inventio, Dispositio, Elocutio, Memoria, Actio) og forskellige argumenttyper (fx ordvalgsargument, ekspertargument, postulat, skræmmeargument).

Materiale

”Øvelser til typer af taler og kommunikationssituationen” in: Uddrag fra ”Håndbog til dansk” og ”Sprog i brug”, Systime, iBog

”Øvelse til retoriske stilfigurer” in: Uddrag fra ”Mundtlighed i dansk”, Systime, iBog

”Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper” in: Borup, Ud med sproget, 2007 og ”Begreb om dansk”, Systime, iBog og ”Håndbog til dansk”, Systime, iBog

”Dynamisk argumentation” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 62-3

”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57

TALER

Uddrag af Dronningens nytårstale 2020
Uddrag af Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads 2019
Uddrag af Peter Yding Brunbechs mini-foredrag om velfærdsstaten
Kronprinsesse Marys tale på Christiansborg Slot den 26. maj 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag
Jens Stoltenberg, ”Tale efter terrorangreb” (24. juli 2011) (Norsk – med danske undertekster)
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=8oPbd9UvZuY
Præsident Obama holder tale på Demokraternes konvent i Boston i 2004: https://www.youtube.com/watch?v=eWynt87PaJ0
Fodboldspilleren Nicklas Bendtner efter voldelige episode (2018)

Ca. 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Formålets formål vat en introduktion til realismen og den fremkomst under Det moderne gennembrud (1870-1890). Realismens mange underkategorier var naturalisme (Amalie Skram), kritisk realisme (Pontoppidan) og impressionisme (Herman Bang og evt. J. P. Jacobsen). Vi så på Det moderne gennembrud d fra de tre K’er: kirke, klasse og køn – med hovedfokus på køn.

Materiale

”Det moderne gennembrud” (uddrag) in: Barbara Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og tværs (iBog)

”Hvad er realisme?”, s. 8-13 in:  Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011
Henrik Pontoppidan, ”En Vandringsmands” (1887)
”Impressionismen og Herman Bang” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog
Herman Bang, ”Impressionisme. En lille replik”, 1890
Herman Bang, ”Pernille” (1880) (uddrag)
Ibsen, Et dukkehjem, 1879 (3. akt)
”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde” og ”Sammenbrudslitteratur – det moderne gennembruds kvinder” fra Litteraturens veje, Systime, iBog
Amelie Skram, Af ”Constance Ring” (1885) (uddrag)
Christoffer-Wilhelm Eckersberg, "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820
Bertha Wegmann, "Portræt af Jeanna Bauck", 1881
Pontoppidan, Naadsensbrød, 1887 (analyse i stil)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden

Formål

Forløbet gav et indblik i den tidlige modernisme, herunder de mange underkategorier som kendes som avantgarde-bevægelser i Mellemkrigstiden, herunder dadaisme, surrealisme og ekspressionisme i 1920'erne. Vi talte om, hvad modernisme betyder og værdisammenbruddet efter første verdenskrig. I vendte os bagefter mod 1930'erne socialrealisme og psykologisk realisme med fokus på den 'lille mand' og kollektivromanen og 'det episke teater' som særlige genrer i perioden, de var præget af økonomisk depression og politisk polarisering.

Materiale

”Hvad er modernisme?” in: Auring og Svendsen, Realismer og modernismer, Systime, 2011, s. 20-25
”Verdenskrig og værdisammenbrug” in: Lütken, Udsat, 2002, s. 89-90
”Tidlig modernisme (1890-1945) in: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, iBog
"Brecht" in:  Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006, s. 80-81
”Avantgardekunst. Dadaisme og Surrealisme” in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006, s. 91-100
The living philosophy, Freud's Id, Ego and Superego Explained, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=Lg73J-5xbj0
"Kulturlivet i Tyskland" in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, s. 172-179
"Socialrealisme i 30'erne – Hans Kirk og Mogens Klitgaard" in: Mellemkrigstid og efterkrigstid (1914-1956),Håndbog til dansk, Systime, iBog

Friedrich Nietzsche, Det skøre menneske (1888)
Johannes V. Jensen, Interferens (1906)
Tristan Tzara, Opskrift på et dadaistisk digt (1917)
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål (1920)
Tom Kristensen, Nat i Berlin (1921)
James Joyce, Ulysses (1922) (uddrag)
Tom Kristensen, Ulykken (1924) (uddrag)
Yvan Goll, Eurobacillen /1927) (uddrag)
Munch-Petersen, Det underste land (1933)
Bodil Bech, Brombær (1933)
Rudolf Broby-Johansen, BLOD (1922) (VÆRK)
Adolf Hitler, Mein Kampf (1924) (om propaganda)
Hans Fallada, Lille mand – hvad nu? (1932)
Kurt Tucholsky, Den grønne lampe (1931)
H. C. Branner, Legetøj (1936)
Bertolt Brecht, Sørøver-Jennys sang (1928)
Bertolt Brecht, Den jødiske hustru (1938)
Anonym, En Brydningstid (1935)

ca. 150 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Livet i velfærdssamfundet

Formål

At se på realistisk litteratur fra 1960 til i dag, der skildrer sociale forhold og samfundsforhold.

Klassen fik et kort indblik i velfærdssamfundets historie (Velfærdssamfundets historie I: Før velfærdsstaten (1870-1956), Velfærdssamfundets historie II: Den gyldne tid (1957-1973), Velfærdssamfundets historie III: Krise (1973-1993), Velfærdssamfundets historie IV: Konkurrencestat (1993-i dag)).

Vi undersøgte også livet i velfærdssamfundet i dag med fokus på ændringer i mentalitet og identitet.

Litteraturhistorisk arbejdede vi med realistisk kunst - især med fokus på følgende karakteristika:

Realismen er virkelighedsafspejlende.
Realismen vil skildre kendsgerningernes verden.
Kunstneren er iagttager, som forsøger at gengive iagttagelserne i et gennemsigtigt formsprog: Sproget må ikke i sig selv blokere for skildringen af den ydre verden (som den gør i meget modernistisk kunst).

Ordet realisme har forskellige betydninger, nemlig realisme som
En teori om kunsten (litteraturen skal helst være en troværdig repræsentation af virkeligheden; den beskriver den ydre verden og dens objekter og skildrer mennesket i dets forbindelser med omverden).
En norm, et ideal som kunsten skal underlægge sig (fx normen om at skildre virkeligheden, som den er, selvom den er ubehagelig eller noget, magthaverne ikke vil have undersøgt).
En historisk størrelse som for alvor vinder indpas i det 19. århundrede (i Danmark: Det moderne gennembrud, ca. 1870’erne og frem).

De vigtigste realistiske stilretninger var:

1960’erne: Nyrealismen (fx Ander Bodelsen)
1970’erne: Psykologisk og hverdagsrealisme – bekendelseslitteratur (fx Vita Andersen)
1990’erne: Minimalisme (fx Helle Helle)
1990’erne: Rå realisme (’dirty reaism’) (fx Jan Sonnergaard og Jakob Ejersbo)

Materiale

Uddrag fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs om ”Nyrealisme”, uddrag fra Håndbog til dansk om ”Minimalistisk realisme hos Helle Helle”.

Ernst Hemingway, "En meget kort historie" (1925)
Bodelsen, ”Signalet” (1965)
Vita Andersen, ”Søndag” (1977)
Lola Baidel, ”Det svage køn ”(1978)
Helle Helle, ”Film” (1996)
Sonnergaard, ”DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ” (2000)
Villy Sørensen, ”Affaldspligt” (2002)
Stine Pilgaard, Min mor siger (2012)
Asta Olivia Nordenhof, ”når man er vokset op med vold og sex” (2013)


Værklæsning

Vi hold bogklub, hvor eleverne fremlagde læsningen af et selvvalgt VÆRK med velfærdssamfundet som ramme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Samtaler

Formål

Vi arbejdede med samtaler både i hverdagen og i litteraturen. Vi øvede os i at forstå forskellige træk ved samtaler, herunder undertekst, humor og sproghandlinger, og vi trænede analyse af samtaler.

• Sproget er menneskets vigtigste kommunikationsmiddel.
• Tavshed er sprogets fundament – og derfor også en slags kommunikation.
• Samtale er menneskets mest almindelige form for kommunikation.
• Samtale foregår mellem flere talende på samme tid og ved at de samtalende skifter roller undervejs.
• Formålet med samtaler i hverdagen er ofte af social karakter, og indholdet vil derfor oftest være præget af uformelle hverdagsoplever og hverdagstanker.
• Samtalen er i sin oprindelse mundtlig.
• Skriftsproget kom senere og er mere standardiseret (”standardsprog”)
• Mundtligt sprog er karakteriseret ved at være her og nu.

Den vellykkede samtale overholder flg. overordnede principper:

Samarbejdsprincippet:

• Hold dig til emnet (relevans)
• Sig kun det nødvendige (omfang)
• Giv plads/send stafetten videre (turtagning)
• Udtryk dig klart
• Tal sandt

Høflighedsprincippet:

• Vær hensynsfuld
• Vær positiv
• Søg enighed
• Undgå at kritisere


Vigtige begreber

Talesprog, skriftsprog, blandingsgenrer (herunder SMS-sprog og sprog på SoMe med gruppesprog og medialekt), Standardsprog, Dialekt, Sociolekt, Medialekt, Gruppesprog, undertekst, Samarbejdsprincippet, Høflighedsprincippet, Samtaletyper (Formel, Uformel, Asymmetrisk, symmetrisk), facework, at tabe ansigt, front stage, backstage, optoning, nedtoning, sproghandlinger (Regulerende, Informerende, Følelses- og holdningsudtrykkende, Samtalestrukturerende, Rituelle)


Materiale

Lasse Winther Jensen, ” En skriftløs verden”, Weekendavisen, 3.9.2024
”Mundtligt og skriftligt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, s. 123-129
”Samtaletyper” (Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser, Systime, iBog, 2012)
”Pacing/dispacing” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 110
”Samtalepartneren som submissiv, assertiv, aggressiv” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 116
”Høflighed og facework” in: Lassen, sprog i brug, Systime iBog, 2012
Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34


”Andres og Sebastian taler om. Musik” (dialog)
”Politiafhøringer” (2007) (fra antologien til Darger, Begreb om dansk)
Hemingway, Noget holder op, 1924
Klip fra den svenske film "Adam & Eva" (1997) (Måns Herngren
Klip fra Blinkende lygter (2000) (Instruktør: Anders Thomas Jensen)
The Talk, Will Smith & Chris Rock (2024): https://www.youtube.com/watch?v=_HML6UYYF-I
Aksildsen, “Et dejligt sted” (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Myter og eventyr

Formål

Formålet med forløbet var at give indsigt i myter og eventyrs betydning på tværs af kulturer og tider. Gennem arbejdet med genrekendskab undersøgte vi kendetegn ved myter, sagn og eventyr, herunder deres strukturer, motiver og tematikker. Forløbet skabte forståelse for, hvordan disse fortællinger afspejler samfund, værdier og verdenssyn, samt hvordan eventyrlige og mytiske træk kan blive bearbejdet i fx moderne litteratur – i vores tilfælde ’fantastisk litteratur’. Fokus i vores analyse og fortolkning af fx eventyrlige tekster var på symbolik, tematik, komposition og budskab (fx morale).
Som en del af forløbet arbejdede vi med metode og læsestrategier i dansk.

Materiale

”Myte, sagn, legende” in: Textanalyse, Systime, iBog
”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog
”Ridderviser og trylleviser: en farlig overgang” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog
”Den mytiske tekstverden” in: Johannes Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag 2019, s. 36-47
”Eventyrets fortælleregler” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012
”Eventyr” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012

Anonym, Ridderens runeslag
Bibelen, Første Mosebog, ”Verden skabelse” + ”Adam og Eva”
Nordisk mytologi, ”Skabelsen” (fri gendigtning af Samantha Olesen)
Rigveda, ”Skabelsen”
Verdens skabelse ifølge Huaianzi (kinesisk skabelsesberetning)
(de fire skabelsesberetninger er alle taget fra Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag, 2019)
Peter Adolphsen, ”De spredte knogler” (1996)
”Vaskemidler og sæbepulver” in: Roland Barthes, Mytologier (1957)
”Rødhætte” in: Garner, Politisk korrekte eventyr, Ashehoug (1995)
Charlotte Weitze, ”Biller” (1996)

H.C. Andersen, Tepotten (1862)
Tepotten. En biografisk læsning
Tepotten. En ideologikritisk læsning
Tepotten. En kønskritisk læsning
Tepotten. En postkolonial læsning
Tepotten. En psykoanalytisk læsning
(alle læsestrategier er taget fra Litteraturens veje, iBog, Systime: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=768)

Morten Søndergaard, Ordapoteket (2010) - VÆRK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Journalistik

Formål

Vi lærte at genkende og analysere de forskellige nyhedsgenrer med fokus på nyhedsartiklen og reportagen, herunder artikler der gør brug af den fortællende journalistiks virkemidler, herunder featuren, new journalisme gonzo-journalistik. Eleverne lærte om nyhedskriterierne, nyhedstrekanten og journalistisk layout, og at kunne skelne mellem fakta- og fiktionskoder, og i arbejdet med reportagen og den fortællende journalistik lærte eleverne at udpege litterære virkemidler og brug af litterære og subjektive udtryksformer i journalistikken.

Vigtige begreber
Nyhedstrekanten, nyhedskriterier, journalistisk layout, herunder rubrik, manchet, brødtekst, nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, reportagen, fortællende journalistik (bl.a new journalism og gonzo-journalistik), fakta- og fiktionskoder (litterære virkemidler)

Fortællerforhold som virkemidler
(fortælletype, fortællemåde, synsvinkel: 1. personsfortæller, 3. personfortæller, personalfortæller, observerende fortæller, skiftende fortællersynsvinkel, alvidende fortæller, upålidelig fortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, den berettende, sceniske og beskrivende fortællemåde)

Materiale


Uddrag fra

”Journalistik, når tekster vil informere” in: Darger, Begreb om dansk, 2020, s. 191
”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015
”Genrer i journalistik” in: Henrik Poulsen, Grundbog til dansk, iBog, 2020
”Den klassiske nyhedsartikel” in: gymdansk.dk – besøgt 16.11.2024

”Tilstræbt objektivitet og vinkling” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015

”Tv-nyheder” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012

”Opinionsgenrer” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Reportagen 2” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Fortællende journalistik” in: Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup, Dansk i tiden. Grundbog, Systime, Første udgivelsesår 2022

”Featuren” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012



Artikler m.m.:

Lotte Højstrøm, ”Kæmpe juletræ er væltet ned over storcenters P-plads: Nåede kun at stå to dage” JydskeVestkysten, 16.11.2024

TV-avisen på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/tva_358871 (vi analyserede en hel udsendelse kl. 18.30 fra den forrige aften) VÆRK

”Samuraisværd, sabler og salonrifler: Sydøstjyllands Politi har fået indleveret hundredvis af ulovlige våben”, LokalAvisen, 19.11.2024

Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne, Politiken, 15.04.2011

Michael S. Lund: På computer-kirkegården hoster børn blod. Politiken/Lnd.dk, 2008

Pernille Stensgaard, Mavefornemmelser, Weekendavisen, 9.10.202

Flott, Laursen og Sønnichsen, ”Som om solen kom for tæt på”, Jyllandsposten, 05.11.2004

Johannes V. Jensen: "Arbejderen". I: "Journalisten Johs. V. Jensen", Ajour, 2002


Eksamensøvelse:

Ritzaus Bureau, "Gammelt tv starter skolebrand i Midtjylland" (2012)

Morten Sabroe, ”Ildkuglen i fjernsynet” (1994)

ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Natur

Natur i dansk

Formål

Formålet med forløbet var at få til forskellige natursyn i kunst og litteratur. Vi har arbejdet med barokkens religiøse natursyn og med oplysningstiden natursyn som kontrast til romantikkens natursyn (den franske havestil vs. den engelske havestil).


VI har fået kendskab til de væsentligste strømninger inden for romantikken (1800-1870), herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantismen.

Vi har også haft for øje, at romantikken derfor rummer mere ”lyse” (universalromantikken) og mere ”mørke” (fx nyplatonismen og romantismen) sider, og at mennesket på den ene side kan være med til at ødelægge naturen, men også at naturen rummer kræfter, som kan være uden for menneskets kontrol.

Vi har desuden arbejde med moderne digteres og forfatteres forhold til naturen, herunder den såkaldte klimalitteratur og begrebet ”antropocæn”.

Vi har set litteraturhistoriens syn på naturen ud fra tre overordnede rammer:

1. Den teocentriske (fx barokken) lægger vægt på Gud som skaber og naturen som skaberværket (fx salmer),

2. Den antropocentriske naturdigtning har mennesket i centrum (fx når et landskab beskrives som om, det har som en sjælstilstand);

3. Den økocentriske naturdigtning ser naturen som noget, der selv har et aktivt og levende subjekt.

Materiale

Helge Hollesen, ”Hvad er natur?”, Aarhus univsersitet, 22.01.2015: http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-er-natur/ på baggrund af Hans Fink: ”Et mangfoldigt naturbegreb” fra bogen Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen, Gad, 2003.

Barokken in: Litteraturens veje, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2010)

Vanitas – barokkens grundmotiv  in: Litteraturens veje, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2010

“HISTORY OF IDEAS - French & English Gardens”, School of Life, 2016. Her: https://www.youtube.com/watch?v=VdVAGwbpgKU


”Romantikken – drømmen om sammenhæng” (fra Bryld et al., ”Dansk litteratur fra runer til graffiti”, Systime, 1996, s. 70-77-87, 93-96)

”Romantikkens filosofi” in: Gerd Lütken, Johannes Fibiger, Litteraturens veje, Systime. Første udgivelsesår 2010.

Styrken i at være lille” in: Grundtvig - introduktion og tekster, iBog, Systime

Aarestrup, Emil: Erotiske Situationer (1838) in: Litteraturens huse, iBog, Systime – uddrag

”Klima og klimakrise” uddrag fra Thor Gustafsson, Klimalitteratur, iBog, Systime. Første udgivelsesår 2020

”Hvad er klimalitteratur?” uddrag fra Thor Gustafsson, Klimalitteratur, iBog, Systime. Første udgivelsesår 2020

”Økolitteratur” (uddrag), Litteraturens huse, Systime, iBog: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2398

”Hvad kan klimalitteratur?” uddrag fra Thor Gustafsson, Klimalitteratur, iBog, Systime. Første udgivelsesår 2020


Pia Juul, Skoven ligner en katedral! (2005)

Tomas Tranströmer, April och tystnad (1996) (svensk)

H. D. Thoreau, Af Walden (1848)

Thomas Kingo, ”Keed af Verden, og kier ad Himlen” (1681)

David Bailly: Selvportræt med vanitassymboler, 1651. Olie på træ, 89,5 x 122 cm
Collection Museum De Lakenhal, Leiden, Holland

Holberg, ”Epistel 49” (1748-54)

Ewald, ”Kong Christian stod ved højen mast” (1778) (uddrag)

”To prospekter fra Frederiksberg Have” (fra J. L. Levy et al., ”Litteratur-Historier”, 2001, s. 98-99)

”Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)” in: Litteraturens huse, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2010

Schack von Staffeldt ”Indvielsen” (1804)

Oehlenschläger, ”Simon Peder” (1805)

St. St. Blicher, ”Kær set du fødeland” (1814)

Adam Oehlenschläger, ”Der er et yndigt land” (1819)

N. F. S. Grundtvig, ”Langt højere bjerge…” (1820)

Emil Aarestrup, Nordexpeditionen (1838)

Theis Ørntoft, ”Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om” (2014)

Siri Jakobsen, Af Havbrevene (2019)

Inger Smærup Sørensen, Dødsbo (2024) (uddrag)

Christina Hagen, Vi taler hele tiden om at redde planeten. Men hvorfor er det vigtigt, at vi overlever, når vi ikke kan finde ud af at leve? (sep. 2018)

Ca. 160 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Essay

Essay

Formål

Formålet med forløbet er dels at lære om den åbne, reflekterende, undersøgende, personlige og kreative genre, som essayet er, og at træne eleverne i genren den reflekterende artikel.

Materiale
Birgitte Therkildsen, Essay – dansk i dybden, Gyldendal, 2013, s. 3-12, 24-26, 30-31
Oversigt over stilistiske virkemidler
Oversigt over ”den personlige stemme”

Michel de Montaigne, Af ”Essays” (1580)
Caroline Albertine Minor, ”Forlovelsen”, Atlas Magasin (25.08.2021)
Søren Ulrik Thomsen, ”Farvel og tobak til tekstens stof” (uddrag) (2001)
Georg Orwell, Hyldest til Catalonien  (uddrag) (1938)
Anna Haargaard Olsen, ”Lakridsbånd” (2013)


Karl Ove Knausgaard, ”Den brune hale” (2012) (4. VÆRK)

Begreber
Forsøg
Refleksion
Associativ
Undren
Tanker
Følelser
Kreativitet
Subjektivitet
Sanser
Afsæt
Flere planer:
Det konkrete plan
Det abstrakte plan
Det erindrede plan
Neutral stil – stilens nulpunkt
Kliché
Konnotation – medbetydning
Retoriske og stilistiske virkemidler
Semantisk skema
Humor-begreber: overdrivelse, underdrivelse, ironi, sarkasme, selvironi, dobbeltbetydninger, tvetydigheder, homonymer, tre teorier om humor: Overlegenhedsteorien, forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer