Holdet 3D HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Skemascenarie Lars
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Silas Ebert
Hold 2023 HI/D (1D HI, 2D HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikingetiden
Titel 2 2. Mellemkrigstiden
Titel 3 3. Holocaust
Titel 4 4. Nordkorea
Titel 5 5. Kvinders historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikingetiden

Vikingetiden

Formål

I dette forløb arbejdede klassen med en diskussion af Danmarks tilblivelse, de første skriftlige og arkæologiske fund i det danske geografiske område som optakt til vikingetiden. Vi så også på vikingernes historiske og ideologiske kontekst og ”naboer”. I arbejdet med vikingerne fik vi et overblik over deres samfund, tro, skibsteknologi og togter med særlig fokus på togterne mod vest, fx til de britiske øer. Vi berørte kristningsprocessen og lærte om Nordsøimperiet. Vikingetidens sparsomme kildemateriale gør perioden meget åben for senere fortolkning, og vi beskæftigede os derfor også med eftertidens historiebrug, herunder vikingetidens betydning for nationalromantikken i 1800-tallet og højreorienterede grupperingers brug og misbrug af vikingetiden symboler og -referencer i vores tid.

Vi så afslutningsvist på Danmark som imperium (”Det danske Rige”) fra vikingetiden til nedgangstiden i 1800-tallet.

Fremstillingstekst: Michael Bregnsbo og Kurt Villads Jensen, ”Det danske imperium” in: Fibiger Bang, Imperier - fra oldtid til nutid, 2019, kapitel fem.

Indholdsbegreber

Romerriget, Kristendom, Islam, Asatro, Germanere, Asatro; Trosskifte: Overgang til kristendommen, Bondesamfund, Kvinders rolle med rettigheder, Slavesamfund (’trælle’), Slægts- og æreskultur, Vikingeskibet, Marinearkæologi, Runesten, Togter, Høvdinge, Konger, Hirden, Nordsøimperiet, Danelagen/danegæld, Udenlandske kilder, Det tysk-romerske rige, Kongedømme
Statsdannelse, Kristendom/katolicisme, Korstog, Identitets-
mæssig historiebrug, Politisk historiebrug, Kommerciel historiebrug, Historiemisbrug

Materiale

Dokumentar

DR, Historien om Danmark: Vikingetiden (3) (2017)

DR2, Den kvindelige vikings farefulde rejser (2020) - Islandsk dokumentar om den islandske vikingekvinde Gudrid Thorbjarnardottir (c. 980 – 1019).

Fremstillingstekst

Charlotte Price Persson, ”Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have nyt navn”, Videnskab.dk, 7. juni 2018
”Danmarks tilblivelse” s. 64-69 in: Danielsen et al., Fokus 1, Gyldendal, 2007

”Geografisk beliggenhed, Norden og sydgrænsen i vikingetiden” – tema, der bygger på følgende fremstillingstekster:

”Vikingetiden, ca. 800-1050” på Danmarkshistorien.dk - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050 (uddrag)
”Frankrig - historie (51-ca. 814)” (lex.dk) (uddrag)
”Danskernes sydgrænse” in: Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie: https://danmark.systime.dk/?id=247

Hverdagsliv, hierarkier og ære i vikingetiden – tema, der bygger på følgende fremstillingstekster:

”Landsbyer og byer” in: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, iBog
”Den sociale orden” in: Litteraturens veje, Systime, iBog
”Æt og ære” in: Litteraturens veje, Systime, iBog

Ukendt forfatter, ”Gisles saga”, kap. 1 + kap. 2

”Sagaerne som kilde til vikingetiden” fra HistorieLab in: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/1-hvem-foerst/sagaerne/ - besøgt 2/1 2022
Sarah Croix, ”Kvinder i Danmarks vikingetid”, Danmarkshistorien.dk, 17. august 2011

”Vikingetidens langskib” (Englert et al., ”Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi”, s. 44-58 in:
Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013)
Vikingerne i England, 793-1066, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingerne-i-england
”Nordisk religion og overgang til kristendom” in: Sonne, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 83-90

”Krigerliv” in: https://historieportalen.systime.dk/?id=273
Jonna Toft, ”Jeanette Varberg, "Vikingerne var ikke mere brutale end andre"” (interview), Folkeuniversitet, November 2019 in: https://fuau.dk/artikelserie-mig-og-min-forskning/jeanette-varberg-vikingerne-var-ikke-mere-brutale-end-andre/ - besøgt 2/1 2022

”Vikingerne lever” in: Boritz, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 104-111
Sebastian Stryhn Kjeldtoft, ”Hvorfor elsker fascister nordisk mytologi?”, Information.dk, 5. februar 2016

Kilder

Widukind om Haralds overgang til kristendommen (ca. 968)
Uddrag fra De Frankiske Rigsannaler (811)
Uddrag fra Ukendt forfatter, Rimberts Levnedsskildring (900-tallet)
William af Malmesburys Krønike, ca. 1120
Arkæologisk kilde. Skuldelevskibene
Uddrag fra Den angelsaksiske Krønike og breve af Alcuin af York om angrebet på Lindisfarne (793 e.Kr.)
Anlægget i Jelling og de to runesten (900-tallet)

Prøveeksamen:

Uddrag fra Den angelsaksiske Krønike og breve af Alcuin af York om angrebet på Lindisfarne (793 e.Kr.)
Anlægget i Jelling og de to runesten (900-tallet)
Widukind om Harald Blåtands omvendelse ca. 965
Adam af Bremen om hedenskabet (fra slutningen af 1000-tallet)
Billede fra tv-serien Vikings (2013-2020)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden

Formål

At lære om perioden mellemkrigstiden fra 1918-1939. Som en vigtig del af forløbet arbejdede vi med forudsætningerne til perioden (industrialisering, imperialisme, sekularisering) og med årsagsforklaringer og drivkræfter i historien, herunder især teknologiske (fx maskingeværets historie), ideologiske (liberalisme, konservatisme, socialisme, kommunisme, fascisme og nazisme), sociale (krise og arbejdsløshed) drivkræfter.

I forløbet om Mellemkrigstiden fokuserede vi på følgende punkter (herunder vigtige begivenheder og indholdsbegreber):

Optakt:
Spændinger som følge af aggressiv nationalisme (skaber frygt for omverden og tro på egen ret til dominans)
Europæisk konkurrence
Det imperialistiske kapløb i Afrika
Europæisk militær og teknologisk overlegenhed (jf. ”maskingeværets historie”)
Militære spændinger i Europa

1.verdenskrig:
Ententemagterne imod centralmagterne
Drabet på den Østrig-ungarske tronfølgearving i Sarajevo sætter en kædereaktion af alliancer i gang, fejlfortolkninger af hinandens adfærd, forventning om en hurtig afgørelse på krigen, selvovervurdering af egne evner, eskalation af konflikten, militarisering af politikken (konflikter er noget der kan tænkes og løses militært), krigsbegejstring i tiden, forsvarsmidlerne stærkere end angrebsmidlerne, forældet krigsstrategi i forhold til våbenteknologien, krigen bliver en udmattelseskrig, centralmagterne kan ikke i længden fremskaffe nok ressourcer til fortsat krig (særligt ikke efter USA gik ind i krigen i 1917).

Sovjetunionens kommunisme:
De sociale problemer i Rusland skærpes under 1. verdenskrig, bønderne leveforhold er fortsat dårlige, Rusland har tabt en række krige op til 1917, den russiske revolution, kommunisterne garanterer bedre leveforhold ved omfordelingen af overklassens jorder, totalitært system i Rusland, etpartistyre og tvangskollektvisering.

De ”brølende” 1920’ere og 1930’ernes ”Store depression”:
Tyskland som taber/offer – ønsker hævn:
Tysklands holdes ansvarlig for krigen i Versailles traktaten, USA’s præsident Wilson ønskede udbredelse af demokrati og fred vha.. Folkeforbundet, ingen demokratiske traditioner i mange af landene, mistillid til politikerne i de tabende lande, økonomiske kriser (særligt efter børskrakket 1929) efter krigen undergraver opbakningen til demokratiet som styreform, kvinder kommer mere ud på arbejdsmarkedet under 1. verdenskrig (skabe øget bevidsthed om egen værdi), kvindelig valgret i 1915, ret til prævention, abortdebat, aktieboble i USA ender de brølende tyvere, krisen spreder sig til resten af verden, massearbejdsløshed og øget fattigdom, Præsident Roosevelt gennemfører New Deal politikken for at bekæmpe krisen (i Danmark Kanslergadeforliget i 1933), New Deal og Kanslergadeforliget som en måde at bekæmpe opbakningen til anti-demokratiske kræfter i perioden, økonomisk krise i Tyskland, manglende opbakning til det tyske demokrati (Weimarrepublikken), dolkestødslegenden (tyskerne føler sig ydmyget og kræver revanche), manglende reaktion fra europæiske stormagter (”appeasementpolitikken”), ønske om at det nazistiske Tyskland kunne være en modvægt til kommunismen i øst, oppositionen til nazisterne er splittet, nazisterne bruger vold imod politiske modstandere, effektiv propaganda, totalitær ideologi. Kamp mellem fascisme og kommunisme i Den spanske borgerkrig.

FREMSTILLINGSTEKSTER

”Verden af i går” s. 11-13 in: Klos, Den 1. verdenskrig, Systime, 2008

”Første og Anden verdenskrig” [Teknologihistorie – maskingevær og 1. verdenskrig] in:  Meyhoff og Mouritsen, Teknologihistorie (iBog) (https://teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=611)

Maskingeværets historie (del 1) (dokumentar) (http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=&page=1&pageSize=6&index=1&search=titel:%20Maskingev%C3%A6rets%20historie%20(1)&orderby=title&SearchID=7c5370ce-a6a7-4e20-91cc-ae39c44a497e)
Adriansen et al.,

”Hvad er historiens drivkraft?” in: Larsen og Smitt, Introduktion til historie, 2013, s.11-14

”1. verdenskrig” in: Gads historieleksikon

”Kaos, rekonstruktion og revolutioner 1918 til 1920”, s. 33-35 in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006

“Ideologiernes epoke: Lenin contra Wilson” in: Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. Ideologiernes kamp og murens fald, Systime, iBog

”Weimarrepublikken - et demokrati uden demokrater” in: Larsen og Smitt, En europæisk verdenshistorie, Systime, iBog

DR, Historien om Danmark: Det svære demokrati, 2017

”De brølende tyvere” in: ”Ideologiernes kamp”, Systime, iBog

DRTV - Mussolini - Den første fascist (0:0-8:0)

”Den politiske udvikling i Tyskland”, s. 159-171 in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006

”Verdenskrige og verdenskrise”, s. 216-221 in: Jensen et al., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2022

”Tysklands ekspansionspolitik” in: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=614

KILDER

Friedrich Nietzsche, Det skøre menneske (1888)

John Maynard Keynes, Freden og dens økonomiske følger (1919)

Tyske børn leger med pengesedler på gaden (1923)

George Grosz, Berlin efter krigen (1955)

Benito Mussolini, Læren om fascismen (1932)

Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939

Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1918 og rigsdagsvalgene 1920-33

”Nürnberglovene” §§ 1-5 (1935)

Adolf Hitler, Mein Kampf (1924) (om opdragelse)

”Hitlerjugendsangen” (udateret)

Premierminister Chamberlain i Underhuset d. 3. oktober 1938 efter Münchenaftalen

Spejlinger og dødskult: Fra Hitler til Putin (2023)


Eksamensøvelse med følgende kilder:

1. John Maynard Keynes, Freden og dens økonomiske følger (1919)
2. Tyske børn leger med pengesedler på gaden (1923)
3. Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1918 og rigsdagsvalgene 1920-33
4. Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939
5. Premierminister Chamberlain i Underhuset d. 3. oktober 1938 efter Münchenaftalen
6. Spejlinger og dødskult: Fra Hitler til Putin (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Holocaust

Formål

Forløbet introducerede eleverne til begrebet om folkedrab, begrebets opståen, historie og stilling i dag. Forløbets introduktion bestod af folkedrabet i Rwanda i 1994, men forløbets hovedeksempel er det nazistiske folkedrab på Europas jøder i 1941-1945 (’Holocaust’).

Forløbets teoretiske ramme er Gregory Stantons undersøgelse af folkedrab i ti stadier:

    Klassificering
    Symbolisering
    Diskriminering
    Dehumanisering
    Organisering
    Polarisering
    Forberedelse
    Forfølgelse
    Udryddelse
    Benægtelse

Materiale

”Hvad er folkedrab?”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

”Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

DR2, En dansker i helvede (2009)

”Begrebet Holocaust”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust

”Jødeforfølgelse, 1933-1939” in: Frederiksen, Det tredje rige, 1998, s. 75-79

”Lov om udrensning af embedsmænd, april 1933”

Uddrag af SS-læge Dr. Kremers dagbog (1942)

“Referat fra Wannseeforhandlingerne” (1942)

”Einsatzgrupperne”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne

”Holocaust, 1942-1946” in: Frederiksen, Det tredje rige, 1998, s. 109-111

"The Auschwitz Album”: https://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/index.asp

BBC, ”Fotografierne fra Auschwitz” (2005): https://www.dr.dk/drtv/se/fotografierne-fra-auschwitz_288696

Gengivelse af Hans Franks afsluttende forsvarstale fra 31. august 1946:
Uddraget er gengivet efter Philippe Sands East West Street, Orion Publishing Group Ltd., 2016, s. 357-358) Kilde: https://historielab.dk/wp-content/uploads/2019/12/Kildetekster-hans-frank-.pdf

DR Nyheder/Ritzau, ”Tysk domstol stadfæster dom til KZ-sekretær”, dr.dk, 20.08.2024

CBS Sunday Morning,” The capture and trial of Adolf Eichmann”, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=KMUdmd3J7QE&t=23s

“Tysklands erindring af Holocaust”, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust

”Anden Verdenskrig må mindes som menneskers udryddelse af mennesker” in: Maline Gehrt-Bendixen, Tanker om ondskab, iBog, Systime: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=188&L=0

Søren Gosvig Olesen, Hitler – en introduktion. Gyldendal, 2010. s. 166-167, 169-170, 178-181

Skriftlig historisk analyse af følgende kilder:

Lucille Eichengreen erindrer sin opvækst i en jødisk familie i Hamburg, 1994
Hitlers tale i Rigsdagen, 30. januar 1939
Rapport om brugen af gaslastbiler i Sovjetunionen, 16. maj 1942
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Nordkorea


Nordkorea

Formål

Formålet med forløbet om Nordkorea er at opnå viden om Nordkorea fra 1945 til i dag med særlig fokus på den kolde krig (det kapitalistiske liberaldemokratiske vest mod det kommunistiske øst) og Koreakrigen (stedfortræderkrig) som kontekst for landets oprettelse og ideologiske selvopfattelse.

Vi har set på Koreahalvøens geopolitiske betydning både under den kolde krig og i dag, landets Juche-ideologi, som blander kommunisme, konfucianisme og nationalisme, landets politiske system (totalitær, kommunistisk étpartistat), herunder koncentrationslejrene, økonomiske opbygning (statsreguleret planøkonomi) og landets store fokus på den store hær og den omkostningsrige opbyggelse af afskrækkende atomvåben og missilsystemer.

Nordkorea er i dag et af verdens mest fattige og isolerede lande, hvis eksistens og trusler mod omverden er en udfordring for dets naboer (især Sydkorea og Japan, der er allierede med USA) og med sine menneskerettighedskrænkelser en torn i øjet på Vesten og store dele af det internationale samfund.

Indholdsbegreber

Monarki, konfucianisme, japansk besættelse, kommunisme, nationalisme, formynderskabsordning, bipolaritet, stormagtsbalance, Truman-doktrinen, stedfortræderkrig, juche-ideologien, totalitær étpartistat, militæret i centrum, personkult, tvangskollektivisering, planøkonomi, unipolaritet, murens fald, dynasti, hungersnød, mafiastat, konventionsbrud, koncentrationslejre, udvikling af atombomber afskrækkelsespolitik, afpresningspolitik

Materiale

“Korea og Japan” (uddrag) in: Marshall, Fanget af geografien, 2020, s. 208-215

The Sun, “North Korea state TV airs video of Kim Jong-un riding a horse up the sacred mountain, Mount Paektu” (2019): https://www.youtube.com/watch?v=x7v-vkJTKLM

Ditlevsen og Jensen, ”TIDSLINJE Nordkoreas historie - sådan blev landet skabt”, DR, 27.04.2018

P1, KAMPEN OM HISTORIEN: Korea - ét land, to stater, 24. oktober 2023: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-korea-et-land-to-stater-11032315432

Tidlig historie:

Korea indtil 1945: ”Korea” s. 97-102 in: Frederiksen, Grundbog til historie – Verden uden for Europa, Systime, 2013

”På vej mod delingen (1945-48)” s. 61-69 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

“The Cold War Explained In 15 Minutes” (2020): https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg

Følgende tekster er fra ”Den kolde krig”, Systime, iBog, 2021:

”Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler”
”Ideologiernes rolle”, ” Den reelt eksisterende socialisme”
” Optakten til den kolde krig”
”Atombomben”
”Verden deles i to: Truman-doktrinen”
”Fronterne fryser fast”, ”Atomvåben”
”Koreakrigen. Maos sejr i Kina”,
”Stalin godkender angreb”
”Nordkorea slår til. FN griber ind”

Richard Juhre /Michelle Arrouas, ”Koreakrigen”, www.faktalink.dk, 2017 - https://faktalink.dk/titelliste/koreakrigen (besøgt oktober 2022)

”Jutlandia” s. 130-136 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

”Nordkorea efter Korea-krigen” s. 142-154 in: Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. Koreas historie fra 1600-tallet til i dag, Systime, 2005

DR Horisont, ”I koncentrationslejr i Nordkorea”, 15. september 2008

Martin Gøttske, Nordkoreas fangelejre er ’helvede på denne jord’, Information, 15. april 2013

BBC News, North Korea's Kim dynasty, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=8-4AuwYRcBQ

Arrouas (opdateret af Navntoft), ”Nordkorea”, Faktalink.dk, 2017/2018 (https://faktalink.dk/nordkorea)

Michael Bjerre, ”Hvorfor i alverden fik hverken Clinton, Bush eller Obama styr på Nordkorea?”, Berlingske tidende, 7. september 2017

Johanne Breum Jacobsen, ”Efter to års pandemi er verdens mest lukkede land mere isoleret end nogensinde”, Information, 2. februar 2022

Kilder

Præsident Trumans tale, 27.6.1950
Kilde: Peter Frederiksen, Korea – i konflikt og forandring, Systime, 2005, s. 93

Maos svar til Stalin, 3.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org

Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør, 13.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org

Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1960
Kilde: Sovjetunionens kommunistiske partis historie. Forlaget Tiden, 1960. s. 582-583, 587-588 og 589.

”Lad os konsolidere harmonien mellem hær og civile. Grundlaget for vores samfund er baseret på hærens politik!” (udateret) Kilde: Leif Ebbesen, Nyere Nordkoreansk kunst, Forlaget Reflect, 2017, s. 102

BBC News, “North Korea's Kim dynasty”, June 18, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=8-4AuwYRcBQ

Prøveeksamen

1. Japansk overgivelsesceremoni i den sydlige del af Korea, 9.9.1945
Kilde: Jacob Miller, “23 Photographs of the Japanese Occupation of Korea and the Liberation”, www.historycollection.com, 8.7.2017
2. Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør, 13.10.1950
Kilde: Cold War International History Project, Virtual Archive: www.wilsoncenter.org
3. Den Demokratiske Folkerepublik Korea, ”Lad os konsolidere harmonien mellem hær og civile. Grundlaget for vores samfund er baseret på hærens politik!” (udateret)
Kilde: Leif Ebbesen, Nyere Nordkoreansk kunst, Forlaget Reflect, 2017, s. 102
4. Præsident Trumps tale i Sydkoreas Nationalforsamling, 7.11.2017
Kilde: Loretta Napoleoni, Nordkorea – Myte og virkelighed, Epilog, 2019, s. 178-179
5.I Danmark findes en forening, hvor man stoler mere på Nordkorea end på vestlige medier
Kilde: Frederik Fogde, ”I Danmark findes en forening, hvor man stoler mere på Nordkorea end på vestlige medier”, Kristeligt Dagblad, 14.01.18
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Kvinders historie

Formål

Formålet var at lære om udviklingen i danske kvinders forhold fra 1870'erne til i dag. Udviklingen gik både på politiske, økonomiske og sociale rettigheder, men også på de forskellige kulturelle skift der har været for danske kvinder, fx hvad angår synet på krop og seksualitet.

Forløbet kan opdeles i en fase med kvindekamp op til opnåelsen af stemmeretten i 1915, en fase hvor især abortspørgmål og udvidelsen af frihedsgrader tog til indtil 1960'erne, og endelig fra tiden op til i dag, hvor der på de fleste områder er etableret formel og juridisk ligestilling, men hvor fx diskussion om forventninger til krop og køn og strukturelle ligestillingsproblemer har fyldt mere.

En anden mulighed for opdeling af forløbet ses i de såkaldte 'fire faser' af feminismens udvikling:

1789-1915:
Uddannelse og stemmeret
[Feminismens første bølge]

1915-1953:
Abort og seksualitet

1953-1968:
Den hjemmegående husmor og kvinder på arbejdsmarkedet

1968-2000:
Rødstrømper, fri sex, fri abort og ligeløn.
Dekonstruktion af køn og nye kønsteoretikere i 1980’erne og 1980’erne i universitetsmiljøer.
[Feminismens anden og tredje bølge]

2000-i dag:
Sociale medier, identitetspolitik, kønsidentitet
[Feminismens fjerde bølge]

Vi sluttede forløbet af med en kritik af moderne kønsdebat og moderne feminisme fra en såkaldt 'reaktionær' feminisme (fx Louise Perry og Mary Harrington)

Materiale

”1770-1850 Den tidlige kvindesag” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog (uddrag): https://kvinder.systime.dk/?id=176

History Hub, “Women's Suffrage. When and why did the Suffragettes turn to militancy?”, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=4UPkmbgihEA

Suffragette, 2015 (film af Sarah Gavron)

Birgitte Possing, “Argumenter imod kvinder”, 2018, s. 51-65 (Natalie Zahle og Mathilde Fibiger)

”Sagt og skrevet af Ingrid Jespersen” s. 40-41 in: Festskrift i indledning af Ingrid Jespersens 125 års jubilæum

”Ingrid Jespersen” in: Dansk Kvindebiografisk Leksikon: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Ingrid_Jespersen#:~:text=Ingrid%20Jespersen%20skabte%20flere%20pædagogiske,første%20husgerning%20som%20egentligt%20skolefag.

”1850-1915 Fra grundlov til stemmeret” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog (uddrag): https://kvinder.systime.dk/?id=122

Herman Bang om syersker, Nationaltidende, 18.2.1883

Carl Ploug om kommunal valgret til kvinder (1888)

Johanne Meyer, Kvindens politiske valgret (1888)

”Brud om tabuer og seksualitet og prævention” og ”Befolkningsregulering” in: De danske kvinders historie, s. 52-56, 58-61

Existentialism: Crash Course Philosophy #16: https://www.youtube.com/watch?v=YaDvRdLMkHs

Simone de Beauvoir Explains "One is Not Born, but Rather Becomes, a Woman.” (interview med Beauvoir fra 1975): https://www.youtube.com/watch?v=Aekr9sLbVhQ

”Eksistensfilosofi”, Den store dansk/lex: https://denstoredanske.lex.dk/eksistensfilosofi

Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) (uddrag)

Socialdemokratiet, Tryghed i beskæftigelsen. Gør gode tider bedre (1960)

Plakat for Femø Kvindelejr (1979)

”Politik og økonomisk fremgang”, ”Velstand og velfærd til alle”, ”Overskud til oprør”, ”Kvinder på arbejdsmarkedet” in: Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm, ”Danmark i verden”, Columbus, 2011, s. 161-169

Kvindeliv og kønsroller, 1945-1973 (video): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindeliv-og-koensroller-1945-1973

Valerie Solanas, S.C.U.M manifestet (1967) (uddrag)

Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse in: Uddrag fra ”1960-2000 Velstandsboom og kvinder i protest”, kapitel fem i De danske kvinders historie, Systime, iBog

Vibeke Pedersen, FEMØ 1971 (1973) (dokumentarfilm)

Vesterbros Ungdomsgård, ”Hjemme hos os” (1976) - https://www.youtube.com/watch?v=nRfE-5iydbc

Den gamle by, ”Hvorfor bo i kollektiv?” (2013)

”Kvindebevægelse og kønsidentitet”, ”Feminismens fire faser”, ”Seksuelle krænkelser og #metoo” (Uddrag fra Litteraturens veje, Systime, iBog og De danske kvinders historie, Systime, iBog: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=691&L=0 og https://kvinder.systime.dk/?id=242)

Sofie Linde, tale, Zulu Galla (2020)

Anna Libak, ”Mænd er også en slags mennesker”, Berlingske Tidende, 4. november 2018

”Kvinder, popkultur og sociale medier”, ”Moderskab og en ny kropslighed”, ”Kvinder og ligestilling”, ”Vold mod kvinder” in: ”Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde” in: De danske kvinders historie, Systime, iBog, uddrag af kapitel 6

Kilde om en tykaktivists tanker om krop og tøj (Regina Fjendbo på Instagram, 2020)
Kilde om Mænd og kvinders brug af barsel, Danmarks statistik, 2020
Kilde om de beskæftigede lønmodtageres sektor, 2019
Fysisk og psykisk partnervold (2012-2020) (Mai Heide Ottosen og Stine Vernstrøm Østergaard, Partnervold i Danmark 2020, VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020)

Mette Rodgers, ” Kvinde, glem din krop”, Weekendavisen, 5. april 2023
Lasse Winther Jensen, ” Ånden tilbage i flasken”, Weekendavisen, 27. juni 2023

Prøveeksamen

1. Anna Lohse i diskussion med politikerne i Odense (1895)
2. Oversigt over udviklingen af kvinder i Folketinget (1918-2022)
3. Anonym kvinde, Erindring om graviditet og abort i 1940'erne
4. Kvindeballadegruppen, ”Vampyren” (1977)
5. Girl Squad, ”Ludermanifestet” (2017)
6. Silvia Federici: ”Kvindefrigørelsen kræver både et opgør med kapitalismen og Karl Marx” (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer