Holdet 2F Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Skemascenarie Lars
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kristian Clemensen, Nils Eigil Bradtberg
Hold 2024 Sa/F (1F Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og Velfærd
Titel 2 Politik, ideologi og vælgere
Titel 3 Økonomisk grundkursus: Hvor er DK på vej hen?
Titel 4 Socialisering og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og Velfærd

Tematikker:
- Social ulighed, social arv og velfærd
- Politiske ideologier

Teori og begreber:
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt)
- Glenn Bech ('Elitens Pauseklovn')
- Social stratificering
- social mobilitet og social arv
- absolut og relativ fattigdom
- begreber om ulighed/lighed (chance, resultat, formel)
- Politiske ismer: Konservatisme, liberalisme, socialdemokratisme, funktionalisme (i relation til social arv og social ulighed)

Litteratur:
- Vores Samfund 'Kompendium'

Dokumentar:
- Barndom på bistand afsnit 2: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?series=Barndom%20på%20bistand

Aktiviteter:
- Deltagelse på Ungdommens Folkemøde 2024 med deltagelse på workshoppen 'Life as an asylum seeder in DK'' og perspektivering til ulighed.

Materialer til analyser:
- Arbejdernes Erhvervsråd
https://www.ae.dk/analyse/2024-06-maend-med-meget-hoeje-indkomster-driver-indkomstuligheden
https://www.ae.dk/tema/2024-05-ulige-formueindkomster-er-motoren-bag-stigende-ulighed
https://www.ae.dk/analyse/2023-12-studerende-fra-den-rigeste-femtedel-bruger-mest-su

- Rockwoolfonden:
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/koensforskelle-fra-foedsel-til-doed-drenge-og-maend-klarer-sig-daarligere-end-piger-og-kvinder-undtagen-paa-arbejdsmarkedet/

Politiken:
- 'Vi frygter simpelthen at forældre med gode intentioner risikerer at umyndiggøre deres børn' Debatindlæg, Politiken (se under dokumenter)

Danmarks statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Information:
https://www.information.dk/debat/2015/03/elitens-pauseklovn-proletariatet


Opgave:
- 'Social ulighed'
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, ideologi og vælgere

Forløbet tager afsæt i de demokratiske styreformer med omdrejningspunkt i aktuelle politiske problemstillinger og unges mulige deltagelse demokratiet.

I forlængelse af grundforløbet behandles følgende isme og ideologi:
- Den grønne ideologi
- Populisme
- Unges deltagelse i politik

Styreformer:
- Deliberative demokrati
- Repræsentative demokrati
- Autokrati og teknokrati (behandles i mindre omfang)
- Negativ og positiv parlamentarisme

Modeller til forståelse af demokratiske processer (vælgeradfærd)
- Molins model
- Kaare Strøm
- Anthony Downs

Cases:
- DR2 dokumentar om populisme med deltagelse af Jan Werner Müller: https://www.youtube.com/watch?v=RIodek3eXSk
- Tekst om Schultz og den grønne ideologi (se modul d. 9/12)
- Minkskandalen - udgør politiske interessekonfliker en trussel mod demokratiet og vores tillid til demokratiet? (radio udsendelse d. 27/2)

Øvrigt begreber og indhold:
- Rally around the flag (til forståelse af politisk magt i krisetider med krig og trusler)
- Trumpisme - udleveret tekst til forståelse af Trumps 'demokratiske spilleregler'

Aflevering af opgave omhandlende partiadfærd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Partiadfærd 22-01-2025
Demokrati del 2 23-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomisk grundkursus: Hvor er DK på vej hen?

Forløbet har til formål at skabe forståelse for basale samfunds-økonomiske mekanismer

Herunder:
- Det Økonomiske kredsløb
- Konjukturer (høj og lav)
- Samfundsøkonomiske mål
- Finans-, penge-, og valutapolitik
- Struktur- og arbejdsmarkedspolitik
- Grøn og alternativ økonomisk forståelse (Brundtlandsrapporten, HDI mv. overfor BNP)

Teoretisk/politisk skelnen mellem:
- stat og marked (og forskellige politiske forståelser af, hvor meget disse skal fylde)
- Keynesiansk og neoklassisk teori

Cases:
- Udleveret case om LA og dagpenge
- Trumps handelsrestriktioner og virkninger på dansk eksport (DR TV)
- Emma Holten oplæg (og foredrag i kantinen) vedr. feministisk økonomi.

Andet:
- Udleveret eksamensmateriale i økonomi og gennemgang af eksamen på B niveau -> gennemgang i grupper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomi 27-03-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering og identitet

Forløbet tager afsæt i at definere socialisering og identetet

Herunder arbejdes med at præcisere
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund

Desuden primær, sekundær og tertiær socialisering.

Vægten er på senmodernitet, hvortil forståelser af myren, sneglen og kamæleonen bidrager til forståelser på tværs af samfundstyper.

Eleverne arbejder med (senmoder) teoretikerne
- Giddens
- Ziehe
- Sennett
- Rosa
- Goffmann
- Turkle

Cases:
- Det moderne samfund skaber udbrændte og angste borgere
- Det digitale opmærksomhedstyveri forstærker børn og unges mistrivsel
- casematerialer omhandlende den sekundære socialisering med udlejning af børneopdragelse, institutionernes rolle og institutionelle udfordringer vedr. udlejning.

Andet:
- Besøg af ENIGMA -> kommunikation i krise (indgår i skriftlig aflevering)

Der arbejdes med muligheder for/i senmodernitet og herunder den tertiære (den tredje) socialisering.
Dette gøres med cases om mediernes rolle i senmoderniteten og hvordan dette kan udfordre unges trivsel.
Afslutningsvist besøges museet ENIGMA, hvor udstillingen 'Kommunikation i krise' skal indgå som en perspektivering over én af flere risici ved senmoderniteten.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociologi 18-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer