Holdet 2024 Ke/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Z - OPL IGL 2026 2
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Kirsi Inkeri Hjorth Ipsen, Philip Oppenheim
Hold 2024 Ke/u (1u Ke, 2u Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, molekyler og ioner samt bindinger
Titel 2 Ioner, ionforbindelser, opløsninger og iongitter
Titel 3 Stofmængdeberegninger og  stofmængdekoncentration
Titel 4 Allotroper (Samme atom, forskl. bindingsforhold)
Titel 5 Introduktion til organisk kemi carbonhydrider mm
Titel 6 Kagebagning - miniprojekt
Titel 7 Syre- base kemi
Titel 8 Elektronoverførsel: Reduktion, Oxidation
Titel 9 Kemi C i nøddeskal
Titel 10 Redox: organisk og uorganisk
Titel 11 Kemisk ligevægt
Titel 12 Syrer og baser for B-niveau
Titel 13 Reaktionshastighed
Titel 14 Miljøkemi
Titel 15 Farvekemi
Titel 16 Organisk kemi for B-niveau
Titel 17 Lægemiddelkemi
Titel 18 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, molekyler og ioner samt bindinger

Kernestof: 7-29 og og 53 -77 (bindinger)

Atom
Atomkerne
Proton (p+)
Neutron (n0) (hvilken rolle spiller de?)
Elektron (e-)
Elektronskaller
Maksimalt antal eketroner: 2(n^2)
m(p) = m(n) men m(e) = 1/2000 m(p)
atommasse (relativ atommasse)
Atom nummer N(p)
Nukleontal (N(n)+N(p))
Jo flere protoner jo større overskud af neutroner
isotoper (feks. Hydrogen H-1, deuterium H-2, tritum H-3, (Alternativ isotopbetegnesle se bogen for den rigtige opskrivning) (Massepektroskopi førte til opdagelsen af isotoper)
Molekyle og ion ( eksempler: dihydrogen, dioxygen, ozon, vand, hydrid, hydron, oxid)
Rutherfords guldfolieforsøg (tomrummet mellem kernen og eketronskallerne)

Grundstoffernes periodiske system
92 atomer er naturlige heraf er 19 nødvendige for levende celler.
Hovegrupper
Undergrupper (Overgangmetaller samt actiniderne
periode = nummer elektronskal
Husk trappen mellem overvejende metallisk og ikke metallisk
Metaller (typisk eletrisk ledende, varmeledende, typisk formbare, typisk høje smeltepunkter dog med flere markante undtaelser)
Ikke-metaller (isolatorer, diatomige gasser eller ædle gasser, men også faste og flydene grundstoffer)
Halv-ledere

Introduktion af oktetreglen (Ældelgasreglen ) som forståelsesrammen for hvorfor kemiske bindinger dannes (f.eks. elektronparbindinger, polære-elektronparbindinger eller ionbindingen

Opskrivning af kemiske reaktions-skemaer (reaktionsligninger)
Forståelsen af den reaktionskoefficienten (tallet der skrives foran molekylet eller formelenheden) i forbindelse en reaktion
Forståelsen af opskrivning af stofformler, specielt antals subskript ¨


Supplerendestof:
Film:

Øvelser:
-- Opvarmning af kemiske forbindelser (Iagttagelsen, kvantitative og kvalitative målinger)
-- Fremstilling af knadgas (reaktions forhold)
Demonstration: Zinks reaktion med svovl (Eks. Grundstoffer der danner forbindelser. Her ionforbindelse)

Faste stoffer

Krystaltyper

Krystaller af udelukkende atomer ----- Diamant
                                                   |--------------------Metal                                                                               
                                                                             |--------Legeringer
Krystaller opbygget af ionforbindelser ------------------------Simple ionpar danner iongitter NaCl
                                                          |---------------------Sammensatte ioner
Molekylekrystaller-----------------------------Simple--------------- Is, carbondioxid,
                     |------------------Complekse-------------------------------------------------------------C12H22O11
Allotoper

Carbon       

  |-------------Kul
|------------------Diamamt
Grafit
Fullerender -----------C60 og C70 buckieballs
Carbon nanotuber
Grafen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmning af stoffer 01-11-2024
Opvarmning af salte oa. stoffer 03-11-2024
Fremstilling af knaldgas 04-11-2024
OPgaver til introkemi 21-11-2024
Iods opløselighed 06-01-2025
Zinks reaktion med iod 22-01-2025
Stoffers opløselighed 03-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner, ionforbindelser, opløsninger og iongitter

Kernestof: 31-51 (ioner)
Ioner
Ionbindingen  (Elektrostatisk ladningers tiltrækning (+) ------- (-)
Eletronegativitetsforskellen over 1,8
Fastestoffer ioniske krystaller (Krystalgitter)
En ionforbindelse kaldes almindeligvis for et salt
En stofformel for et salt kaldes for en formelenhed f.eks. NaCl er formelenheden for natriumchlorid.
Negative (ekstra elektroner i yderste skal) anioner
Positive ioner (har afgivet elektroner) . de har flere protroner end elektroner

Simpleioner  Atomer der er overskud eller underskud (+) af elektroner (-)

Sammensatte ioner er molekyler der har underskud (+) eller overskud (-)af elektroner
Polymere kan også være ioner.  DNA og proteiner og nogle former for plastik kan være ladet polyioner

Opløsningsprocessen: Den positive del af det polære vandmolekyle (H) tiltrækkes af negative ioner. Et antal vandmolekyler vid da omringe den negative ion og lokke den ud af iongitteret, hvis vel at mærke tiltrækningen kan overvinde tiltrækningsenergien fra iongitteret. På samme måde vil positive ioner tiltrækkes mod den negative del  (O) af det polære vand.

Alle salte har grænser for opløselighed. Se graf figur 31 side 44.

Ionerne i Tungtopløselige salte vil have en kraftig tiltrækning i iongitteret. så stor at vandmolekylerne ikke kan omringe ionerne og lokke ud i opløsning. Derfor fælder de ud, når ionerne til et tungt opløseligt salt mødes. Husk Tabel 8 side 43 den er meget vigtig.

Opskrivning og afstemning af fældningsligninger: I skal kunne opskrive en
Navneligning (NL) En ligning, hvor der kun er navnene på stofferne
Ionligning (IL)   Et reaktionsskema hvor alleopløselige salte er opskrevet på ionform. I  tilfældet, at i udreder en fældning kan et tungtopløseligt salt opskrives med kantet parantes [ Pb^2+  + SO4^2- ](s), Hvilket kan lette arbejdet med at få de rigtige støkiometriske koefficienter og antal ioner i formelenhederne.
Stofligning: (SL) Hver salte er skrevet som hele formelenheder med alle indgåede ioner  (Ladninger er underforstået)  ingen tilskuer ioner.

Øvelser:
Tungtopløselige salte


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tungtopløselige salte og fældninger 17-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Stofmængdeberegninger og stofmængdekoncentration

Kernestof BKC side 79-99 og side 101 -112
Stofmængdeberegninger også dem i blandinger og opløsninger

stofmængdebegrebet
- Indførelsen af mol-enheden for størrelsen stofmængde (n)
- Indførelsen af molarmassen  med enheden g/mol
- Molarmassens relation til den releative atommasse
- Beregning af molarmase for atomer, molekyler og ioner  
- Brug af stofmængdeberegningskemaer sammen med med afstemte reaktioner
- (n = m/M)
- Brug af idealgasligningen til at håndtere stofmængder i gasser.
- pV = nRT (8,413 (kPa l / mol K) 1013 kPa, 293,15 K )

- Koncentrations begrebet (c =n/V)

Titrering
c(A)V(A) =  n(A) = x*n(B) = c(B)V(B) (Ækvivalensbetingelsen)
x afhænger af hvordan den kemiske reaktion kan opskrives. typisk er den 1. men i redox-titreringen vi kommer til at bruge på et tidspunkt er den 5
c(A) = x*c(B)V(B) / V((A)  


Øvelser:
Natron
Koncentrationen af chlorid i havvand



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Allotroper (Samme atom, forskl. bindingsforhold)

Kernestof  BKC side 64-66
Upolære elektronparbindinger

Allotoper
RSC carbon allotroper  https://www.youtube.com/watch?v=QuW4_bRHbUk

Carbon       
  |-------------Kul
|------------------Diamant
Grafit
Supplerende:
Fullerender -----------C60 og C70 buckieballs
Carbon nanotuber
Grafen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Introduktion til organisk kemi carbonhydrider mm


Kernestof: BKC siderne 117 -144

Carbonhydrider (Ligekædede, forgrendede, cycliske samt aromatiske )
Navngivning af organiske molekyler (og ioner) (regler for navngivning)
Opbygningen af molekylerne (Anvendelse af stregformler, zig-zak-formler )
strukturisomeri (Sammen antal atomer, men forkellig struktur og dermed fysiske egenskaber f.eks. kogepunkt, smeltepunkt, densitet, Under tiden kan de også have forskellig evne til at reagere kemisk)
Egenskaber (upolære, polære)
Kogepunkt og smeltepunkt i relation til molekylets opbygning
Additionsreaktioner (Halogener og flere andre)
Substitutionsreaktioner (Her især halogener: F,Cl,Br,I )
Opbygningen af alkoholer og carboxylsyrer

Alkaner
Alkener
Alkyner
Cycliske forbindelser
Aromatiske forbindelse (opbygget ud fra benzen molekylet og evt. størrer sammebyggede aromatiske molekyler)

Supplerende:
Hvordan carbonhydrider anvendes til fremstilling af olieprodukter (figur 105)
Fremstilling af alkener og alkyner

Øvelse
Substitution og addition af halogen til carbonhydrider (Se forsøgsliste)

Ønskeliste til næste år
Demonstrations forsøg med fremstiling af ethanol og ethyn

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kagebagning - miniprojekt

Kagebage projektet blev affødt af ønsket om mere sjov kemi  kombineret med mere kage i modulerne.

Teori:
Stofformler
Stregformler, zig-zakformler
Stofmængdeberegning
Idealgasligning

Kompetancer
Informationssøgning
Projektorganisering, tilrettelæggelse
Hygiene

Projektforløb:

Det lille forløb havde en 'designfase', hvor grupperne udtænkte et bagværk de gerne ville fremstille.  

Dernæst en logistik fase, hvor gruper ner finde opskrifter, beregne mængder, skrive indkøbslister.

Derefter kom en analysefase, hvor grupperne skulle se på produktets næringsindhol og energiinhold. I blev også bedt om at finde molekylemodeller af vigtige indholdsstoiffer:
Hævemidler (Hjortetaksalt, Natron, gær)
sukker,
stivelse,
fedtstoffer
proteiner ( udsnit afd kæder)

Endelig fremstillingen hvor vi betonede organisering af fremstillingsprocessen i skolen professionelle skolekøkken /industrikøkken.   (Hygiene, sikkerhed omkring varme og damp fra ovenen, redskaber mv)

Gruppene smagte på hinandens bagværk, Vi kunne havde gjort det systematisk (Senosorik)  men vi nøjes nyde produkterne

Endelig fik grupperne en rapport-skabelon med ekstra opgaver med fokus på mængdeberegning og idealgasligningen


Øvelse
Fremstilling af bagværk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre- base kemi

Kernestof 153 -171
Brøndsteds syre og base definition
Eksempler på en hydronoverførsel mellem en syre og vand
Stærke syrer (f .eks. Saltsyre, salpetersyre, Svovlsyre)
Svage syrer (Kulsyre, ethansyre og andre carboxylsyrer, vand ammonium )
Baser (Oxid, Hydroxid, Phosphat, Carbonat, Ammoniak, aminer) (Se Tabel 20 BKC)
Neutralisering
pH - definitionen:  pH = -log[H3O^+]
(læg mærke til at formlen ikke er korrekt opskrevet. Der er benyttet en 'SMS' format da denne del af lectio ikke kan klar sænkede og hævede skriftegn (subskript og superskrip)
pH-skalaen
pH-indikatorer
Vands autohydronolyse
pH + pOH = pKv

Beregning af pH for en opløsning af stærk base eller stærk syre
Beregning af en syres eller bases koncentration bestem ud fra en titrering
Titrering eksemplificeret med både stærke syrer ogf svage syrer (Saltsyre og ethansyre)
Forståelse af en titrerkurve (ækvivalenspunkt), 50% af syren titreret, 100% af syren titereret)

Ækvivalensbetingelsen:
c(syre)V(syre) = n(syre) = xn(hydroner) = n(hydroxid)=c(NaOH)V(NaOH)
hvor x er den støkiometriske koefficient for antallet af hydroner i syren.
Normalt, hvis syren har flere hydrogen, der kan fungere som hydroner, vil beregningen af n(syre) være ud fra det 1. ækvivalenspunkt.

Citronsyre f.eks. har 3. syregrupper, hvis afgivelse liger meget tæt efter hinanden. Der vil man se en 3 gange så lang rampe før '1. ækvivalenspunkt'. Derfor, hvis man ikke kender blandingen af syrer ender man nogen gange med, kun at kunne finde et samlet syre indhold.

Øvelse:
Titrering af en stærks syre og en svag syre (to øvelser slået sammen)



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
koncentration af saltsyre og eddikesyre 14-04-2025
2u Kemi 5/12 Arbejd-selv 05-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Elektronoverførsel: Reduktion, Oxidation

BasisKemiC( BKC) side 173 - 189
(undtaget side 185n-187 Redoxtitrering)
Eksempler på elektronoverførsel
Spændingsrækken (Super vigtigt at kunne opskrive den simple delreaktion (reduktion og Oxidation) for metallet og metalionen der indgår i hvert eksperiment )
Oxidationstal (Formel beregning af elektron 'gæld' eller 'overskud' for de enkelte atomer i en forbindelse.)
Afstemning af en redox-reaktion (Rigtig meget vigtig, at du træner eksempel 20 side 184-185, så du kan alle 8 trin lige ledes at det vigtigt at kende reaktionerne i øvelsens mangans oxidationstrin)
Eksperiment med mangans oxidationstrin

Ønskeliste til næste år
- Mere rutine i redox afstemning
- redoxtitrering feks. Jern(II)ioner og måske askorbinsyre
- Organiske stoffers redoxafstemning
- Supplerende:
-  Redox i forbindelse med korrosion: Offerelektroder
-   evt. batterier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemi C i nøddeskal

Vi opsamler, opdaterer og genopfrisker Kemi C fra 1.g vha teori og forsøg. Nogle af forsøgene kan være gentagelser af 1. års arbejde - der prøver vi finde nye vinkler og fornyet forståelse.

Kernestof:
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
Ioner
Kemiske bindingstyper
Elektronegativitet
Polært, upolært
Tilstandsformer
Opløsning af salte
Fældningsreaktioner
Svage vekselvirkninger/bindinger herunder hydrogenbindinger og van der Waal kræfter/Londonbindinger
Hydrofobicitet/hydrofilicitet
Blandbarhed
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Idealgasloven
Stofmængdekoncentration herunder aktuel og formel stofmængdekoncentration
masseprocent, volumenprocent, ppm
C-bindingsforhold
Alkaner, navngivning (lineær, forgrenede)
Alkener, alkyner
Forbrændingsreaktion
Grundlæggende syre-basekemi

Eksperimentalt arbejde:
Stoffernes blandbarhed
Kulsyre i sodavand
Laboratoriearbejde: sikkerhed og "håndværk"
Forbrænding af et stearinlys
Titrering af saltsyre (Kolorimetrisk)

Materialer:
Basiskemi C
OneNote
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgavesæt Mængdeberegning 26-08-2025
Kemi C-forsøgene 28-09-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Redox: organisk og uorganisk

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på at forstå sammenhængen mellem oxidation og reduktion samt brugen af redox-reaktioner som analytisk værktøj i forbindelse med redox-titrering

FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori
og eksperimenter

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til
at udvikle og vurdere løsninger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

…()… redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder… ()… forskellige typer af titrering

ANVENDT MATERIALE
OneNote-notesbog sammensat af Kirsi Inkeri Hjorth Ipsen. OneNote-notesbogen indeholder lærerens eget, fra forskellige kilder sammensat materiale samt tekst- og filmmateriale der er vedhæftet eller fremgår som links.

BKC s. 173-189

- - - - - - -

Samlede undervisningstid og fordybelsestid (i timer a’ 60 min): XXXXX

- - - - - - -

Forsøg:
Spændingsrække
Bestemmelse af sukker i sodavand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oxidation af alkoholer 12-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kemisk ligevægt

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på kemisk ligevægt. Vi betragter ligevægtssystemer overordnet set – men også i specifikke situationer som fx i forbindelse med syre-base-reaktioner (bindeled til tidligere forløb). Vi taler om faktorer der påvirker ligevægten.

FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori
og eksperimenter

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til
at udvikle og vurdere løsninger

Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syrer og baser for B-niveau

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fortsætter fra 1.g forløbet om syrer og baser (Syrer og baser 1) med at inddrage begreberne syrens/basens styrke og styrkekonstant. Vi taler også om sammenhængen mellem Ks og pKs samt brugbarheden af de to. Vi betragter dissociering af syre i vand ved ioniseringsgrad og lærer om puffersystemer både i kemisk og biokemisk sammenhæng.

FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori
og eksperimenter

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til
at udvikle og vurdere løsninger

Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser

Suppelerende stof:
Puffersystemer, ioniseringsgrad, Ostwalds fortyndingslov
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Reaktionshastighed

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på at forstå reaktionshastighed som koncept og de omstændigheder der påvirker reaktionshastighed. Hvad betyder det at nogle reaktioner forløber hurtigere end andre, nogle langsommere og nogle måske slet ikke? Hvad kan man gøre at speede op for reaktionen? Vi taler også om katalysatorer og inhibitorer og deres rolle i reaktionshastighed.

FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse”
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder… vejeanalyse

Supplerende stof:
Reaktionsmekanismer, reaktioners energiprofiler
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Miljøkemi

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på uorganisk kemi, samt de grænseflader mellem uorganisk kemi og teknologi og uorganisk kemi og biologi.

FAGLIGE MÅL
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til
at udvikle og vurdere løsninger
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF
stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
Forløbet indebærer desuden eksempler fra anvendelse af uorganiske stoffer i hverdagen, i en industriel proces, som den del af et stofkredsløb i naturen og miljømæssige hensyn.

Supplerende stof:
Nitrogen i naturen (nitrogenkredsløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Farvekemi

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på hvorfor nogle kemiske forbindelser er farvede og hvordan farven kan måles. Derudover bruges chromatografi som metode for både adskillelse og analyse.

FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Stofidentifikation ved kvalitative analyser

Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, spektrofotometri

Grundlæggede begreber fx absorbans, molar absorptionskoefficient og Lambert-Beers lov, samt anvendelse af metoden til kvantitative undersøgelser ved brug af standardkurver
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Organisk kemi for B-niveau

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fortsætter med emnet efter det første forløb i organisk kemi. Vi fordyber os i forskellige stofklasser og deres rolle i kemi/biokemi. Vi taler også om brugen af det kirale carbon (lysets drejning) som værktøj og rollen af isomeri i fx lægemidler. Vi kigger også på forskellige makromolekyler med særlig fokus på lipider og proteiner.


FAGLIGE MÅL
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isometri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stof-klasserne aldehyder, ketoner og aminer”

Eksempel på makromolekyler

Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Lægemiddelkemi

INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fortsætter med emnet efter det første forløb i organisk kemi. Vi fordyber os i forskellige stofklasser og deres rolle i kemi/biokemi. Vi taler også om brugen af det kirale carbon (lysets drejning) som værktøj og rollen af isomeri i fx lægemidler. Vi kigger også på forskellige makromolekyler med særlig fokus på lipider og proteiner.


FAGLIGE MÅL
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger

Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF

Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne estere og aminer

Stofidentifikation ved kvalitative og (semi)kvantitative analyser
Syntese
Chromatografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer