Holdet 2025 ps/2h fp1+HFe - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - OPL IGL 2026 2
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Emma Bastholm Schmidt
Hold 2025 ps/2h fp1+HFe (2h fp1 ps+HFe)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stereotype forestillinger, fordomme og diskriminat
Titel 2 Læring i den senmoderne, digitaliseret verden
Titel 3 Udvikling og livsforløb
Titel 4 Ungdom, identitet og senmodernitet
Titel 5 Psykologiske retninger & køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stereotype forestillinger, fordomme og diskriminat

Stereotype forestillinger, fordomme og diskrimination

Hvordan påvirker gruppen individet? Hvorfor gruppere vi os og skaber fordomme om hinanden, når vi i virkeligheden drømmer om fællesskab? Hvorfor bekæmper vi hinanden når vi i virkeligheden er sociale dyr?

I dette forløb undersøger vi menneskets tilbøjelighed til at skabe ind-grupper og ud-grupper og vi undersøger stereotype forestillinger, fordomme og diskrimination.

FORKLARINGER PÅ FORDOMME
En evolutionspsykologisk forklaring (artens overlevelse)
Neuropsykologisk forklaring (insula og amygdala aktiveres ved kontakt med marginaliserede grupper).
En social kognitiv forklaring (rollemodeller)
Den mediemæssige forklaring (stereotype fremstillinger og hadefulde diskurser).

GRUPPENS MAGT
- Tajfel og Turner. Social identitetsteori: Kategorisering, identifikation, selvværd og sammenligning.
- Ind-gruppen, ud-gruppen (gruppepolarisering)
- Solomon Asch linjeeksperiment: https://www.youtube.com/watch?v=ZeRWLLNehII
- Institut for Menneskerettigheder: Dukketesten (2008). https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E&t=10s . Originalt forsøg: "the doll test" 1940'erne.
- Robbers Cave: https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ
- Philip Zimbardo: Stanford Prison experiment (1971).
På lektionen så vi: Kyle Patrick Alvarez: The Stanford Prison Eksperiment (2015)

RADIKALISERING
Minoritetsgrupper i samfundet. Marginaliserede grupper.
Oplever diskrimination og nedværdigelse.
Omdømmeopbyggelsesteorien og Social Identitetsteori.
Indgruppe – Udgruppe. Negative diskurser om udgruppen. Kognitiv stereotypiseringseffekt.
Dehumanisering af ”fjenden”.
Albert Bandura: Moralsk frakobling. Moralsk retfærdiggørelse.
Ansvarsforskydning.

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 6).

Case
TV2: "Unge danskere hyres af kriminelle som lejesoldater, siger kender af bandemiljøet".

Vi har haft to repetitionsgange sidst på året, hvor vi har lært om radikalisering, imens vi har repeteret vores viden om gruppedynamiske processer. I den forbindelse har vi arbejdet med
- S. 110-117 i PsykC (8 sider)
- Social identitetsteori og "Mere end en klub" https://play.tv2.dk/afspil/e6e68199-f9f2-43b2-ab11-e81777300266 (vi så 15 min)
- Case om radikalisering: - DRTV. "Hjernevaskeren: Hadet" https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-hadet_352515 (30 min)

Vi har i forløbet læst 66 normalsider inklusiv ca. 35 siders videomateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring i den senmoderne, digitaliseret verden

Læring i den senmoderne, digitaliserede verden

Hvordan kan vi få lagret den viden, som vi skal gemme på i hukommelsen? Og hvad er af betydning for at viden igen kan fremhentes fra langtidshukommelsen? I dette forløb vil vi gennem kognitionspsykologien blive i stand til at svare på hvilke taktikker og hukommelsesteknikker kan vi bruge til at øge chancen for at viden lagres.

Læring omhandler dog også andet end de kognitive processer, og i forløbet vil vi kigge på hvilken betydning motivation har for læringsprocesser samt hvordan læring forstås ud fra en socialkonstruktivistisk vinkel gennem situeret læring.
I dette forløber kigger vi nærmere på de forbundne begreber: Opmærksomhed, hukommelse, motivation og læring.

Vi har i forløbet lavet plancher og fremlæggelser om hvordan vi ud fra vores viden om læring kan blive bedre til at lære.


Centrale begreber og teorier:

KOGNITIONSPSYKOLOGI
Opmærksomhed:
Selektiv og delt opmærksomhed. Bottom-up og Top-down.
Uopmærksomhedsblindhed. Simons & Chabris gorilla-video. https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo
Multitasking og switchtasking.
Hvilken betydning har multitasking for en læringsproces?

Hukommelse:
Multilager-modellen med sansehukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. (Analogien om skrivebordet)
Kortidshukommelsen/Arbejdshukommelsen: auditiv og visuel kanal.
George Miller (7 +/- 2) = arbejdshukommelsens kapacitet.
Langtidshukommelsen og inddelingen af langtidshukommelsen.
Eksplicit = semantisk og episodisk.
Implicit = procedural, emotionel, sanselager.  
Hukommelsestaktikker: opmærksomhed, chunking, gentagelse, visuel sti, aktivering af flere sanser, mm.
DR TV. Mesterhjerner: Hukommelse. 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/mesterhjerner_-hukommelse_55187

Følelsernes betydning for fremhentning
Klip fra Film inderst inde: https://www.youtube.com/watch?v=7xxW26GYJeo
 https://www.youtube.com/watch?v=Iz2CdIAgnmE


MOTIVATION
- Selvbestemmelsesteorien (SDT). Ryan & Deci.
- De fem motivationsorienteringer. - Fra tre årigt forskningsprojekt, ” Unges lyst til læring”. https://www.filmkompagniet.dk/#/skab-motiverende-laeringsmiljoer-i-praksis

- Self efficacy (mestringsfornemmelse). Albert Bandura.

SOCIALKOGNITIV LÆRINGSTEORI
- Situeret læring

Læst 47 sider inklusiv videomateriale på ca. 9 normalsider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udvikling og livsforløb

UDVIKLING OG LIVSFORLØB
Vi udvikler os gennem hele livet, men hvilke faktorer er med til at påvirke vores livsforløb?
Hvad gør os til dem vi er? Hvad er udvikling psykologisk set?

Med afsæt i en dynamisk systemorienteret tænkning undersøger vi personlighedskarakteristika (OCEAN). Via viden om tilknytning og resiliens trækkes perspektivet ud i fht. daginstitutioner. Her har vi også beskæftiget os med hvordan stress hos personale og børn i daginstitutionerne påvirker børns udvikling. I forløbet har vi derudover arbejdet med arv og miljø, og diskuteret hvordan vores udvikling både påvirkes af vores genetiske udgangspunkt og miljøet.

PERSONLIGHEDEN:
Fem-faktormodellen (OCEAN) - se powerpoint.
TV2: Såsan afslører dit ansigt din personlighed
https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2013-05-14-saadan-afsloerer-dit-ansigt-din-personlighed

TILKNYTNINGSMØNSTRE:
Tilknytning
De 4 tilknytningsmønstre
Mary Ainsworth: Strange situation experiment (Fremmedsituationstesten).
Skema med oversigt over de fire tilknytningsmønstre: tryg, ængstelig ambivalent, ængstelig afvisende, desorganiseret.


RESILIENS (og mønsterbryder):
Resiliens på individplan og resiliens på socialt plan, resiliens på kulturel plan.
DR Lyd: Brinkmanns Briks: Drop den lykkelige barndom: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021/drop-den-lykkelige-barndom-11542104333
Alan Carrs case-model (udløsende faktorer, risikofaktorer, beskyttende faktorer).
Case om XXX

DAGINSTITUTIONER:
Dobbeltsocialisering, normeringer, leg og Heckmanns kurve.
TV2: Daginstitutionerne bag facaden: https://play.tv2.dk/afspil/fcf9a6e8-1471-4dd8-9f80-e606553998aa


Stress
Stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen.
- Det sympatiske og parasympatiske nervesystem
- HPA-aksen
- krav/kontrol-modellen

Arv/ miljø
- Programmering, neuropsyk.
- T-shirt testen (duftpræferencer)
- OCEAN, tvillingestudie

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC. Frydenlund (kapitel 3)

72 sider inklusiv mediemateriale omregnet til 15 normalsider (Inklusiv repetitionsgang 13/5 med case Zornig 6 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdom, identitet og senmodernitet

I dette forløb undersøger vi ungdom og identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på livsudfordringer i ungdomslivet. Vi skal med andre ord undersøge HVAD der karakteriserer det senmoderne, identitetsdannelsesprocesser og ungdomshjernen og dernæst HVILKE udfordringer, det er forbundet med, bl.a. stress og ensomhed.

IDENTITET
Hvad er identitet?
Hvad karakteriserer det senmoderne samfund?
Hvad er stress?
Hvorfor er så mange unge pressede i dag?

IDENTITET OG SENMODERNITET
Anthony Giddens: Det senmoderne samfund (selvefleksivitet, udløftning af sociale relationer, adskillelse af tid/rum, arenaer, narrativitet).
Kenneth Gergen: Samhandling (Co-action), identitet som samhandling og samflydelse (confluence)
Joachim Meier: Blød individualisering, hård individualisering, krydspres og eksistentiel lidelse.

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 5)

DR Genstart: De unge menneskers lidelser (2022)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-unge-menneskers-lidelser-11802200060
TV2 Dokumentar: Presset Ungdom (2023).

UNGDOMSHJERNEN
Den modningsmæssige ubalance (større risikovillighed hos unge).
Ubalance mellem det kognitive kontrolnetværk (ikke færdigudviklet) og det socioemotionelle netværk (fuldt udviklet).

AFHÆNGIHED
Videnskab.dk: "Unge bliver lettere afhængige af stoffer"

NØGLEBEREBER
Præstationssamfund&Perfekthedskultur
Klassisk og ny udsathed (Stefan Hermann)
'det nye og det gamle' (Kvalitativt syn på unges trivsel Joachim Meier)

STRESS
Akut/Kronisk stress og de to stress-modeller: krav-kontrol-modellen og HPA-aksen
Ensomhed: Når faktiske sociale relationer ikke stemmer overnes med ønskede relationer.
Coping-strategier: Aktiv/Passiv coping

Læst 45 sider inkl. videomateriale af ca. 10 sider
Samlet set er der læst: 66 + 47 + 72 + 45 = 230 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer