UNORD Lyngby
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UNORD Lyngby
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet hj22st1u SA - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Z - Unord budget
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Bo Beier Thorup, Cecilie Duval Jensen
Hold
hj22st1u SA (
hjst1u SA
,
hjst2u SA
,
hjst3u SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Det politiske system og processer i DK - del 1
Titel 2
Demokrati og Digitalisering (tværsforløb)
Titel 3
Socialisering og identitet
Titel 4
Velfærd
Titel 5
Økonomi 1 - Danmarks økonomi
Titel 6
Køn og ligestilling
Titel 7
Kriminalitet
Titel 8
Populisme
Titel 9
EU
Titel 10
International politik
Titel 11
Det politiske system og processer i DK - del 2
Titel 12
Ung i det senmoderne samfund
Titel 13
Økonomi 2 - Global økonomi
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Det politiske system og processer i DK - del 1
Følgende kapitler i lærebog er kernestof:
kapitel 5
kapitel 2
Grundlæggende ideologier
Hav styr på definitionen af politik, der fremgår af denne video på følgende side, som vi har set:
Hvad er politik?
Og uddybning kan findes her
4.1.1 Det politiske system
gennemgang af grundloven
regeringens rolle
Folketingets rolle
Politiske partiers rolle og inddeling
Indhold
Kernestof:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1325 5. Grundloven og magtens tredeling
Opgave 1
Tjek §71-85 og sæt overskrifter på for hvilke rettigheder eller pligter der er tale om for borgerne i DanmarkDiskutér om I synes, der mangler nogle rettigheder i den danske Grundlov.Diskutér hvilket forhold der er mellem vores rettigheder i samfundet
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1334 5.3 Folketingets lovgivende arbejde
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1332 5.4 EU og lovgivningen i Danmark
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1456 5.6 Regeringen
Gamle 1U'ere, dvs. hovedparten af klassen, læser denne lektie (1z'erne har haft denne lektie hos Philippe):
Tjek §71-85 og sæt overskrifter på for hvilke rettigheder eller pligter der er tale om for borgerne i Danmark
2022-11-02_Politiken - FT-valget 2022 og regering.pdf
Belingske 2022-11-02 ANALYSE_ Danmark er på vej ind i ukendt land - Regeringsdannelse efter valget.pdf
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1461 5.8 Retssystemet
Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1256 2.1 De politiske partier
Partier opgave PPT.pptx
Partier opgave PPT (1).pptx
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1275 Partierne og EU
Spørgsmål til partier
Test i Samfundsfag. Ingen hjælpemidler må benyttes.
Test
Afsnit
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Demokrati og Digitalisering (tværsforløb)
I dette Tværs-forløb er blevet anvendt to forskellige lærebøger, nemlig Politikbogen fra forlaget Columbus
Kernestof er
kapitel 9 - Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab
og
Luk samfundet op! - også fra forlaget Columbus
kapitel 7 - Mediernes rolle og den demokratiske samtale
og
uddrag fra bogen Like
forløb i samarbejde med Matematik med vægt på
Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati vs. Deltagelsesdemokrati)
Forskellige mediers rolle i den politiske dagsorden
Sociale medier
Bobler
Shitstorme
Fake News
Indhold
Kernestof:
Læs Politikbogen - Columbus: Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier
Saja & Eja - oplæg (tjek længere nede hvordan I gør)
Spørgsmål til Læs Politikbogen - Columbus: Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab
Afsnit
Oplæg: Mohamed Hajji & Anas
Tværs2-2023 - 1U
Grupper:
t
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Stikprøveundersøgelse - spørgsmål
22-02-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Socialisering og identitet
Følgende kapitler i lærebogen
Kapitel 8
,
kapitel 9
,
kapitel 10
og
kapitel 11
i lærebogen
Gennemgang af forskellige former for socialisering.
Gennemgang af livsformer og familietyper.
Gennemgang social arv og sociale klasser - herunder især Bourdieus "kapitaler"
KERNESTOF
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Læs
Google Forms: Sign-in
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1303 8.3 Grupper og roller
til sociologi-tekst
Forklar hvad der menes med kultur.Hvad er universelt nedarvede egenskaber?Hvad er de individuelle egenskaber?Det enkle/beskrivende kulturbegreb: hvad er det?Hvad menes der med det komplekse kulturbegreb?Forklar hvad der menes med mainstream-kultur og
20230314:hjst1u SA:Samfundsfag:BBT:XZk8mWtp
Afsnit
9. Kulturelle fællesskaber https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1384
Spørgsmål til sociologi om Kultur
10. Livsformer og familie https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1390
Spørgsmål om familie og livsformer
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1407 11. Sociale mønstre og levevilkår
Hvad er en social klasse?Arbejderklassen: Hvem er typisk i den?Højere middelklasse: Hvem kan fx være i den?Hvad forstår man ved positiv social arv?Hvad forstår man ved negativ social arv?Hvad ligger der i begrebet social mobilitet?En mønsterbryder: f
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Omfordeling af gymnasieelever
14-05-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Velfærd
Forløbet har omhandlet de forskellige velfærdsmodeller (den universelle, den selektive og den residuale) og deres forskelle og ligheder. Herefter har vi kigget på det danske velfærdsamfund og de udfordringer den indeholder. Slutteligt arbejde vi med fattigdomsbegrebet samt Bourdieus begreb om social arv,
KERNESTOF:
Sociologi
- social differentiering i Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Alle medbringer en nyhed (og en artikel der omhandler nyheden) fra sommerferien, som man skal fortælle de andre om i klassen. Så får vi lige styr på verdenssituationen.
Samfundsfag A - kernestof og faglige mål.pptx
8.1 Hvad er velfærd?
12. Velfærdsstaten
skriftlig Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Skriftlighed
ØVERSTE HALVDEL HER (til og med figuren): 8.1.1 Velfærdsprincipper
Den skandinaviske velfærdsmodel
12.1 Velfærdsmodeller
Den centraleuropæiske velfærdsmodel
Den liberale velfærdsmodel
02 Velfærdsmodellerne - figur 12.3 - uddybning.docx
7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
Kritik af den danske velfærdsmodel
Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark
Kapitel 8: Diskutér
Stigning i privat velfærd er et faresignal: Vi skal aldrig have et A og et B-hold
BLOG: Lavere skat er også velfærd
Video (frem til 6'30''): Mette Frederiksens beretning ved Socialdemokratiets kongres 2016
Video (fra ca. 1'00''): Alex Vanopslagh åbner Folketinget 2019
Hjemmeopgave:
Reformer skaber vækst i den private velfærd
UF - FLUGTEN OVER MIDDELHAVET.docx
Ungdommens folkemøde 2u.docx
a07211 4215f42fbfb64d31862679007e200d8f.pdf
Video: Miniforedrag - Velfærdsstaten
11.1 Den offentlige sektors opgaver og størrelse
Opgaver for den offentlige sektor
Den offentlige sektors størrelse
Læs side 4-9 i den vedhæftede rapport. Hvad kan man udlede af hhv. figur 1, 2, 3 og 4?
Rapport: Økonomisk analyse - Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017. Finansministeriet, maj 2018.
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor?
Artikel: Agnete F. Scheel: Halter bagefter andre europæiske lande [...]. DR.dk, 1. januar 2021.
7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
1.3.2 De sociale klasser
Læs: 11.5 Social mobilitet og mønsterbrydere
Afsnit
1.3.1 Kapitaler
Læs: 11.3 Social arv
Social arv og uddannelse
Kapitel 9: Skriv et notat
Løses først i klassen:
Fattigdomsbegreber
Fattigdom i rige industrilande
Uligheden er steget siden 1980"erne
Konsekvenser af for stor ulighed
Økonomi
8.2: Hvordan fungerer markedet?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Økonomi 1 - Danmarks økonomi
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi beskæftiget os med dansk økonomi. Først tog vi fat i nogle af økonomiens grundbegreber, og efterfølgende arbejdede vi med samfundsøkonomiske mål, økonomisk politik og målkonflikter.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
KERNESTOF
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Økonomi
8.2: Hvordan fungerer markedet?
BNP som et mål for et lands velstand
01 Artikel fra Finansministeriet.docx
9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål
8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter
Bruttonationalproduktet
Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8)
Video: 7.1 Hvad er finanspolitik?
Oversigt over finanspolitik - skabelon.docx
9.2 Økonomisk politik – kan vi styre økonomien?
9.2.1 Makroøkonomisk politik
9.2.2 Finanspolitik
9.2.3 Pengepolitik
Kapitel 9: Skriv et notat
9.3.1 Strukturpolitik
Israel – en stat i Mellemøsten
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
Israel-palæstina konflikt (2).pptx
DRTV - Explainer: Hvem er Hamas?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Køn og ligestilling
Vi undersøger, hvordan det ser ud med ligestilling ift. køn i Danmark. Vi har kigger på arbejdsdelingen horisontalt og vertikalt, stereotypers indvirken på arbejdsdelingen, løngab, kønskvoter mm.
Vi arbejder med køns-socialisering, magtforholdet mellem feminine og maskuline værdierr i samfundet. Kønsstereotyper og kønnet opdragelse. Desuden beskæftiger vi os med Me-too bølgen samt forskelige former for maskulinitet - herunder tonic-maskulinitet eksemplificeret ved Andrew Tate.
Teoretisk har vi arbejdet med Simone de Beauvoirs sociale og biologiske køn, Butlers diskusive køn, Patriarkatet, samt Intersektionalitet i forhold til køn og andre indentitetsmakører.
Faglige mål i fokus:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet er:
Politik
̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Økonomi
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
-forholdet mellem struktur og aktør
Indhold
Kernestof:
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier
1.2: Socialisering hjemme og ude
An Introduction to Simone de Beauvoir's The Second Sex- A Macat Literature Analysis
Podcast om Simone de Beauvoir
Kønsteori.pptx
Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel
I skal i grupper lave en præsentation af teorierne:
Fremlæggelser i dag
Erhvervskvinder til modangreb_ Flyt fokus fra fordomme til kompetencer - Mediearkiv - Infomedia.pdf
Introduktion til køn og ligestilling
Hvad er magt?
2.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse
07 Løngab - arbejdspapir.docx
Retsinformation: Ligelønsloven
Intro til VIVE-rapport, oktober 2020.
VIVE-rapport, oktober 2020.
Dansk Arbejdsgiverforening: Derfor tjener mænd mere end kvinder
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Problemer ved kønsopdelt arbejdsmarked
08 Horisontal og vertikal kønsopdeling PP.pptx
08 Gruppeopgave - Løsningen (5).docx
Årsager til vertikal kønsopdeling: Storr-Hansen et al.: Køn og ligestilling, kap. 3.1 (uddrag).
Hvem er Andrew Tate? Her er 5 ting, du skal vide om den kontroversielle TikTok'er
Maskulinitet
3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse
Er der forskel på mænds og kvinders politiske deltagelse? | Køn og ligestilling (forlagetcolumbus.dk)
Postmaterielle værdier og nye former for politik | Køn og ligestilling (forlagetcolumbus.dk)
Deadline - Andrew Tate
Den moderne far | Tal og Køn (systime.dk)
Mænd og sundhed
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Kriminalitet
I dette forløb har vi undersøg hvorfor man bliver kriminel, samt hvorfor vi straffer og om det hjælper de skyldige eller ofrene?
Vi har desuden besøgt politimuseet.
KERNESTOF:
Sociologi
- social differentiering i Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
̶ identitetsdannelse og socialisering
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Den kriminelle adfærd
Introduktion til kriminalitet og straf
Straffelovenes indhold
Hvorfor er visse handlinger strafbare?
12 Hansen - Kriminalitet - forbrydelse og straf, 26-29, 31-32. Gyldendal, 2000.pdf
Den kriminelle adfærd | Kriminalitet og straf (systime.dk)
Det kriminelle individ | Kriminalitet og straf (systime.dk)
Kriminalitet som socialt fænomen | Kriminalitet og straf (systime.dk)
Politimuseet: Alle skal overføre 25 kr. til min mobilpay på 28188870
Besøg på SMK
Kapitel 5: Opstil hypoteser
Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Opstil hypoteser
Kriminalitet – Gruppearbejde
Eksperter forundres over faldende kriminalitet
Strafteorier
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Populisme
Populisme
Problemformulering for forløbet:
Hvad er populisme og hvordan udfolder det sig som politisk strømning i begyndelsen af det 21. årh?
Materiale:
- Dokumentar, CFU: Trumps vrede, hvide vælgere, 29 min.
- Dokumentar: Populismens fremmarch i Europa, 54 min.
- Dani Rodrik, Globalisation – the trade-offs:
https://www.youtube.com/watch?v=LRDIejhdtYk
- Mehler og Hendricks, LIKE-kompendium:
https://digitaluddannelse.org/
I forløbet har eleverne undersøgt to fremtrædende politiske strømninger i begyndelsen af det 21. årh; populisme og identitetspolitik – dette for at afklare, hvordan disse strømninger udfolder sig, og på hvilken måde de hænger sammen.
Eleverne har til at starte med arbejdet med to forskellige former for populisme; højre- og venstrepopulismen, som den præsenteres af hhv. Jan-Werner Müller og Chantal Mouffe, samt hvorledes disse udfolder sig empirisk - gennem cases om USA, Ungarn og Spanien.
Herefter har eleverne beskæftiget sig med forskellige typer generelle vælgeradfærdsteori (sociologiske, socialpsykologiske og rationelle), der efterfølgende har ledt videre til specifikke teorier om årsagerne til højrepopulismens fremgang; Dani Rodriks økonomiske globaliseringstese og Inglehart/Norris’ kulturelle backlash-tese.
Indhold
Kernestof:
Populisme - Europa i fare
Kapitel 1: Hvad er populisme?
Kapitel 2: Den højreorienterede populisme
Case: Viktor Orbán i Ungarn
Case: Donald Trump i USA | Populisme og identitetspolitik (forlagetcolumbus.dk)
Kapitel 3: Den venstreorienterede populisme
Venstrepopulismens momentum
Det venstrepopulistiske alternativ
Skriftlig opgave A: Notat | Populisme og identitetspolitik (forlagetcolumbus.dk)
Skriftlig opgave B: Undersøg | Populisme og identitetspolitik (forlagetcolumbus.dk)
Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Skriftlighed
1. Sociologiske modeller | Populisme og identitetspolitik (forlagetcolumbus.dk)
Dani Rodrik: Globalisation - the trade-offs
Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang
Skriftlig opgave A: Lineær regression
Kapitel 5: Lineær regression
Tesen om det kulturelle bagslag
Højrepopulisterne og de traditionelle værdier
Har du også spekuleret på, hvem der stemte på Trump? Her er svaret
Hvem stemmer på Trump og hvorfor gør det det?
Kapitel 8: Diskutér
Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati
Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt
Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt
Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen
Institutionel forebyggelse
Politisk modsvar
Venstrepopulismen
Afmoralisering af debatten
OM EU-VALG
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
EU
Med udgangspunkt i det kommende EU-parlamentsvalg har denne del et af vores undervisning om EU haft fokus på EU's opbygning. Et besøg af SF's spidskandidat Kira Maria Peter-Hansen, samt et metodefokus på spørgeskemaundersøgelser. Vi har selv indsamlet data omkring det kommende valg og arbejdet med vores data efterfølgende.
Forløbet forsættes med en del 2 i 3g.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge
KERNESTOF
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
5 film om EU
Europaparlamentsvalg
1.1: Hvad er EU"s formål?
Spidskandidater
2.2.1 Spørgeskema | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder (systime.dk)
AfsEU valg - 2. unit
Byvandrings app - Useeum
EU valg - 2. u
Link til spørgeskema - alle skal logge ind på google og sende 6 besvarelser til mig inden kl. 18.00 i aften. Dem der ikke har afleveret inden fristen får fravær for modul 5+6
SRO - PP- 2024 - 2.u.pptx
4.6 Populisten Trump
4.1 Personen Donald Trump
Side om SRO opgaven
Hvilken betydning har Trumps retorik for amerikansk demokrati?
Disposition SRO.docx
1.4: Hvad er samfundsfaglig metode?
1.5: Hvordan bruger du teori? | METODEBOGEN (forlagetcolumbus.dk)
Henvisninger, citater og litteraturlister
Her er ti ting, du skal vide om EU-valget | EU valg 2024 | DR
Vi arbejder med genrene Diskussion, Notat, Sammenligning og Hypoteser.
Emnerne fra i år (og dermed årsprøven) er:
Samf noter 2U - Google Docs
Lyngby Gymnasium - Mundtligt eksamen SRO (google.com)
Årsprøve 2022 -2.u.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
International politik
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi arbejdet med international politik. Vi har bl.a. kigget på den liberale verdensorden, og vi har diskuteret, om den er uni-, bi- eller multipolær (post-liberal verdensorden?). Undervejs har vi inddraget forskellige IP-teorier som f.eks. realisme og liberalisme (/idealisme). Vi har desuden haft fokus på forskellige væsentlige aktører i international politik, især USA og Kina, men også andre lande samt FN og NATO. I forlængelser heraf kiggede vi på Mellemøsten som konflikt-region. Afslutningsvist beskæftigede vi os sikkerhedspolitik med fokus på Danmarks mål og muligheder i en globaliseret verden.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- Politik: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- IP: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- IP: mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- IP: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Metode: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Metode: komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf
Alle medbringer en nyhed om politik, klima, eller sociologi (og en artikel der omhandler nyheden) fra sommerferien, som man skal fortælle de andre om i klassen. Så får vi lige styr på verdenssituationen.
01+02 Globalisering og En verden i opbrud - ELEV-HANDOUT.docx
1.1 Vi lever i en globaliseret verden
Du_ved_meget_om_IP_download.docx
Vi skal i gang med et nyt forløb - og et nyt kernestofområde: International politik (IP). Som intro skal I læse afsnittet "Velkommen til international politik" i bogen International PolitikNU. Se også videoen midt i afsnittet (ca. 2 min.). Klik desud
1. Velkommen til international politik
Du_ved_allerede_meget_om.docx (elevark om aktører)
1.2 International politik i en globaliseret verden
1.3 En verden i opbrud?
Kapitel 5: Opstil hypoteser | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG (forlagetcolumbus.dk)
03+04 Opgaver til realisme og liberalisme.docx
Lektien til i dag er særligt vigtig - sørg for at få læst.
2.1 Realismen
2.2 Liberalismen
Vi gennemgår liberalisten - I skal kunne huske jeres svar fra sidst (elevfeedback)
Artikel - FN-råd stemmer om USA_s sanktioner mod Nordkorea. DR.dk, 11.09.2017.docx
Video: IP-teorier og begreber
2.3 Den Engelske Skole Ny teoretisk retning - læs grundigt
Om FNs hovedorganer
FN:
DRTV - Deadline: om ministerrokaden
3.7 En post-liberal verdensorden?
Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de? | DR
Harris' holdning til krigen kan blive et problem for Israel: 'Hendes fokus på lidelserne i Gaza bliver noteret i Jerusalem' | Valg i USA | DR
I sit første interview bakker Harris væk fra tidligere politiske budskaber: 'Det synes jeg ikke, hun slap godt fra'
Holdningskifte, grænsekontrol og Walz' fortid: Her er tre nedslag fra det første interview med Kamala Harris og Tim Walz | Valg i USA | DR
Ungdommes folkemøde 3u - 2024.docx
3.9 Tematekst: En god eller en dårlig verdensorden i dag?
Harris Trump debate 2024 youtube
DRTV - Deadline: Trump og Harris i tvekamp
5. De ikke-vestlige stormagter
5.1 Rusland i det 21. århundrede | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde (systime.dk)
Putin: Vesten involverer sig direkte i krigen, hvis Ukraine får våbenønske opfyldt | Udland | DR
8. Kina
8.1 Kinas potentiale som stormagt
8.2 Kinas indre udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde (systime.dk)
Global Politik - Hans Branner - side 18-25.pdf
Løkke appellerede til våbenhvile fra FN's talerstol
Opgavetyper i skriftlig samfundsfag, ny læreplan 2018 (4).pdf
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG (forlagetcolumbus.dk)
6. USA
6.1 Hvad er en udenrigspolitisk strategi?
DRTV - Trump vs. Harris: Nazi-beskyldninger i North Carolina
Det amerikanske valg 2024 – udenrigspolitisk vinkel v. Rasmus Søndergaard
rasmussoendergaard_udenrigspolitisk_systime (2).pdf
USA, Rusland og Kina – hvad viser et års krig om styrkeforholdet?
6.2 Realisme på systemniveauet | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
6.3 Liberalisme på systemniveauet | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Kig på jeres besvarelser under elevfeedback fra sidst. Vi gennemgår liberalismens syn på den amerikanske udenrigspolitik i timen.
6.4 Statsniveauet | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Opsamlig på IP usas rolle i verden.docx
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Øvelse - diskussion.docx
Vinderen af præsidentvalget kan stå uden nogen reel magt - Jyllands-Posten 05112024.pdf
14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik?
14. Danmark i verden
14.1 Danmark i det internationale system
14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik
Elevopgave: Hvorfor var Danmark i Afghanistan?
Armadillo
Opgaver til gruppearbejde _Den fjerne krig_..docx
Fremlæggelser af museumsopgaverne - vi trækker lod
Arbejdsopgaver til lektien om udenrigs og.docx
14.5 Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.7 Dansk udenrigspolitisk aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.8 Faser i den danske aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.9 Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.10 Indenrigspolitiske udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Analysér dernæst – ud fra et selvvalgt teoretisk perspektiv (realisme eller liberalisme) – den aktuelle udenrigspolitiske strategi.
14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.12 Fremtiden for aktivismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Kapitel 7: Sammenlign | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Skema til sammenligningsopgave.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 53
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Det politiske system og processer i DK - del 2
Politik 2
Kort forløb der samler op på partierne, partiadfærd, herunder Downs, Strøm og Molin. Den parlamentariske styringskæde, demokratiformer samt værdi og fordelingspolitik. Medier og Medialisering.
Indhold
Kernestof:
Jeres spil skal være færdige, flotte og klar.
Den parlamentariske styringskæde (regeringsdannelse).pptx
Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget
DRTV - Tæt på sandheden: Over til nabokonen
3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper | VORES SAMFUND
3.3.4: Forvaltningen – implementering | VORES SAMFUND
3.3.5: Tredeling af magten | VORES SAMFUND
Den parlamentariske styringskæde (medier og politisk kommunikation.pptx
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? | VORES SAMFUND
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund | VORES SAMFUND
3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer | VORES SAMFUND
3.4.3: EU | VORES SAMFUND
3.6: Hvem har magten? | VORES SAMFUND
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Ung i det senmoderne samfund
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi anlagt en sociologisk vinkel på dét at være ung i dag. Vi har haft forskellige teoretikere i spil, hvoraf de mest centrale har været Giddens, Ziehe og Goffman. Tematisk har vi kigget på det senmoderne samfunds kendetegn, socialisering, sociale medier, kropsidelaer for at forsøge at forklarer hvorfor så mange unge oplever udforinger i disse år.
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ (...) adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Karakterloft, færre test og kortere skoledage: Sådan vil partierne øge unges trivsel
Kapitel 2: Unge i præstationssamfundet | SOCIOLOGIBOGEN
Ungdommen i den moderne forandringskultur | SOCIOLOGIBOGEN
MitCFU - dok: Libo
5. Hvad kendetegner identitetsdannelse i det senmoderne samfund? | Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag
Individualisering og identitetsdannelse | Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag
07 Ziehe-artikel 0 (fælles).docx
07 Ziehe-artikel 1.docx
07 Ziehe-artikel 2.docx
07 Ziehe-artikel 3.docx
2.9 Thomas Ziehe - individets kulturelle frisættelse
2.4 Identitet i det senmoderne samfund (Læs kun om Ziehe nederst).
Kapitel 10: Guide til beregninger | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Bing Videoer Den Lyserøde Taxi - Samira Nawa - Sæson 11 - Afsnit 1
Kapitel 11: Eksamen | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Vodcast-opgave
Hvordan optager man lyd på PP
Afsnit
Læs nederste del af teksten (under figur 2.4) om Erving Goffman:
2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet | VORES SAMFUND
2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur | VORES SAMFUND
UNord STX infosøgning 3.g'ere 18.02.25.pptx
Deadline: Sæson 2025 – Merz og magten | Se online her | DRTV
DRTV - Besat af den perfekte krop
Kropsidealer og samfundet
Kroppen i senmoderniteten
Kropsidealer og kroppe
Se de to film og sammenlig synet på livet i DDR.
7. Hvorfor er mine præstationer vigtige for min identitet?
Senmodernitet og præstationssamfund | Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag
Johannes Andersen: Samfundet og X-Factor
Hvorfor bliver unge stressede?
PP. Præstationssamfund og statusangst
Præstation og statusangst - arbejdsark.docx
Deadline ( 03.01.2023 ) - mitCFU.dk
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Økonomi 2 - Global økonomi
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi arbejdet med international økonomi og global handel. Forløbet bygger til dels videre på forløbet Danmarks økonomi i 2.g, men dette forløb har et udpræget internationalt fokus. Vi har arbejdet med konjunkturer i den globale økonomi, handelsteorier og konkurrenceevne, økonomiske skoler samt global fattigdom og ulighed.
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
KERNESTOF
- Økonomi: velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Økonomi: globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Økonomi: makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Metode: statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Finansnyheder - Få Nyheder om Finans, Penge og Økonomi | DR
Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
1. Den globale økonomi | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
1.1 Den globale økonomi svinger | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Handelskrigen USA-Kina | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Coronapandemien | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Ukraine-krigen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Globaliseringsafmatning? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
16.9 Globaliseringsafmatning og slowbalisation | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13. Teorier om handel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Adam Smiths teori om de absolutte fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
David Ricardos teori om de relative fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Faktorudrustningsteorien | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Konklusion og kritik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.4 Oversigt over handelsteorier | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
DRTV - Deadline: Trumps økonomiske vildfarelse?
13.3 Krugman og New Trade Theory - arbejdsspørgsmål.docx
13.2 Linders efterspørgselsteori | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.3 Krugman og New Trade Theory | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Intraindustry trade | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Stordriftsfordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forbrugerpræferencer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.1 Priskonkurrenceevnen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.3 Social kapital | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Trumps Handelspolitik by Hnerik Kureer.docx
14. Konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
07 Økonomiske skoler - Del 1 og 2 (4).docx
økonomiske skoler
Coronakrisen – Keynes endnu engang…
Fælles noter til GLOBAL ØKONOMI (1).docx
Opgaven - lav på en planche
Samfundsfag-A-2020 - det grønne bord.pdf
Synopsis skabelon - samf a, .docx
https://homepages.unord.dk/STX/STX_SAM_A/
Overlevelsesguide til samfundsfag.pdf
Samfundsfag - Marie Berg Carlsen - Udled
Indekstal | SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
tænk over grupper til skriftlig eksamen
1 Opsamling politik.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/6159/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73157357527", "T": "/lectio/6159/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73157357527", "H": "/lectio/6159/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73157357527" }