Holdet 2022 BT/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Jesper Karup, Malene Ørum Plesner
Hold 2022 BT/x (1x BT bi, 1x BT ke, 2x BT bi, 2x BT ke, 3x BT bi, 3x BT ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stamceller
Titel 2 Bioethanol: bakterievækst og mængdeberegning
Titel 3 Proteiner
Titel 4 Yoghurtproduktion og nedarvning af gener
Titel 5 Hvordan passer vi på vores miljø?
Titel 6 Lægemidler, ligevægte og nervesystemet
Titel 7 Genteknologisk metoder
Titel 8 Økotoksikologi (SRO-forløb)
Titel 9 Studietur: Fedt og chokoladetemperering
Titel 10 anaerob og aerob arbejde samt Syre-basekemi
Titel 11 Hvordan omsætter kroppen kulhydrater
Titel 12 Hvad kan vi bruge mikroalger til
Titel 13 Enzymer og enzymkinetik
Titel 14 kan vi undgå antibiotika resistente bakterier
Titel 15 Immunforsvar og proteiner
Titel 16 Bioinformatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stamceller

Resumé:
I forløbet arbejdes med cellernes biologi og kemi og der perspektiveres til stamceller som en mulig kur af type 1 diabetes. I forløbet laves forsøg med cellestørrelse og diffusion, cellemembranen (rødbede), dannelse af ioner, blodsukkerforsøg

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig struktureret mundtligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for ionforbindelser
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
- genetik og molekylærbiologi: mitose, meiose
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af osmotisk tryk i plantecelle
Mikroskopering af mitose i løgceller   

Supplerende stof:
- ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Materiale:
- Bioteknologi A Bind 1 s. 25-47, 49-69, Nucleus
- Biotechacademy: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/stamceller-helbredelse-diabetes/
- Podcast fra dr.dk: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-17
- Viden om: Fremtidens superkur

Undervisningsformer:
klasseundervisning, eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bioethanol: bakterievækst og mængdeberegning

Resumé:
I forløbet arbejdes med produktion af bioethanol, bakterivækst - herunder bakteriers opbygning og forekomst, basal mikrobiologi og støkiometri. I forløbet laves forsøg med spredning af bakterier på agarplader, bakterievækst målt med spektrofotometri og produktion af 1. og 2. generations bioethanol. I forbindelse med produktionen af bioethanol fokuseres også på de bioetiske aspekter ved bioethanol.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
- tilstandsformer
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- enzymer
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler
- mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, spektrofotometri.

Eksperimentelt arbejde:  
Test af bakterie forekomst på skolen
Test af bakterie i luften kim fald
Fremstilling af bioethanol   
Bestemmelse af alkohol indhold i en gærblanding  

  


Supplerende stof:
- bæredygtig produktion af energi
- bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer
- bioetik

Materiale:
Bioteknologi A Bind 1 s. 109-130, Nucleus
"Biomasse til energi" Aktuel naturvidenskab nr. 4, 2011

Undervisningsformer:
klasseundervisning, skriftligt arbejde - rapportgenre, eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Bioethanol 10-02-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Proteiner

Resumé:
I forløbet arbejdes med proteiners opbygning og egenskaber, DNA opbygning proteinsyntesen, mutationer og enzymer. Vi har lavet forsøg med denaturering af æggehvide og ekstraktion og nedbrydning af kollagen fra læder, for at artsbestemme læderet.  

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- anvende digitale værktøjer (protein databank), herunder fagspecifikke
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af  proteiner, herunder enzymer
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
- proteinsyntese
- eksperimentelle metoder: chromatografi (søjlechromatografi i pipettespids)

Eksperimentelt arbejde:  
denaturering af æggehvide
Ekstraktion og nedbrydning af kollagen fra læder, for at artsbestemme læderet.  

Supplerende stof:
- ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Materiale:
- Bioteknologi A Bind 1 s. , Nucleus
- Biotechacademy: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/stamceller-helbredelse-diabetes/
- Podcast fra dr.dk: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-17
- Viden om: Fremtidens superkur

Undervisningsformer:
klasseundervisning, eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Yoghurtproduktion og nedarvning af gener

Resume:
Forløbet bestod af en introduktion til organisk kemis funktionelle grupper, syre-basekemi og gennemgang af fordøjelsessystemet med fokus på vores mikrobiom.
I forløbet lavede vi substitution og forbrænding af heptan og yoghurtproduktion. Endvidere har vi set på hvordan vi nedarver vores gener herunder hvordan man ved hjælp af stamtarvler kan se forskel på dominant autosomal og recessiv  autosomal nedarvning samt kønsbunden dominant og recessiv nedarvning   

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper
- fysiologi på organismeniveau
- Enzymer
-syre-basereaktioner

Eksperimentelt arbejde:
substitution og forbrænding af heptan
Yoghurtproduktion.
Gel elektroforese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan passer vi på vores miljø?

Resume:
I forløbet arbejdede vi med økologi og miljøteknologi. Vi besøgte et rensningsanlæg og lavede feltundersøgelse i en å. Der var fokus på planters vækst og fotosyntese, men også på nærringssalte og hvordan disse kan påvirke miljøet. Der var også arbejde med luftforurening og forbrændingsreaktioner. Vi arbejdede med fældningsreaktioner (forsøg: fældning af phosphationer) og redoxkemi (spændingsrækken).

Kernestof:
- uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
- økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
- Eksperimentelle metoder: spektrofotometri, bestemmelse af netto primærproduktion, makroindex  

Materiale:
s. 9-61 Egebo et al., Bioteknologi A - bind 2
s.295-310 Egebo et al., Bioteknologi A bind 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lægemidler, ligevægte og nervesystemet

Resumé:
I forløbet har vi arbejdet med organisk kemi, ligevægte, nervesystemet og lægemidlers påvirkning på nervesystemet. Eleverne har lavet forsøg med indgreb i en ligevægt, påvirkning af nervesystemet, estersyntese og syntese af acetylsalicylsyre. Endvidere har vi arbejdet med genteknologiske metoder herunder gensplejsning, DNA profilanalyse, og sekventerings samt set på hvordan vores gener reguleres    

Kernestof:
- homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem
- genteknologiske metoder såsom gensplejsning, sekventering, gel elektroforese, PCR
- Regulering af gener  

Eksperimentelt arbejde.
Bestemmelse af nerveledningshastighed,
Test af hukommelse og hjernehalvdele,
transformation med pGLO (GFP)
DNA profilanalyse  
Estersyntese og syntese af acetylsalicylsyre.   
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave september - nitrogen i spildevand + albinis 27-09-2023
GFP præsentation 09-10-2023
Prøve biotek 23-10-2023
Katalase (opgave 2) 10-11-2023
Rapport: Syntese af acetylsalicylsyre 24-11-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Økotoksikologi (SRO-forløb)


Resume:  
I forløbet har vi arbejdet med det hormoners opbygning og inddeling og deres virkemåde i kroppen. Der er blevet set på hvordan vores kønshormoner reguler dannelsen af sæd og ægceller samt hvordan hormonerne insulin og glukagon regulerer vores blodsukker Efterfølgende har vi set på hvordan kemiske stoffer vi finder i plejeprodukter og  naturen kan påvirke vores kønshormoner og andre fysiologiske mekanismer i kroppen og set på hvordan man eksperimentalt kan bestemme EC50  

Kernestof:
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider
- fysiologi på organisme niveau og biokemisk niveau: hormonel regulering,  forplantning

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af glykæmisk indeks
Vækst af plante frø i kobbersulfat til bestemmelse EC50
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Studietur: Fedt og chokoladetemperering

Resume:
I forløbet arbejdede vi med lipiders opbygning og funktion. Vi bestemte iodtallet for forskellige fedtstoffer og lavede chokoladetemperering på studieturen.

Kernestof:
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider
- eksperimentelle metoder: titrering
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal

Supplerende stof:
- bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer

Materiale:
- Bioteknologi A2-bogen s. 191-205
- Jensen et. al: Isis kemi C:  s. 311-315: om chokolade
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 anaerob og aerob arbejde samt Syre-basekemi

Resume

I dette forløb har vi arbejdet med anaerob og aerob arbejde samt syre-base kemi. I forløbet har vi set på lungernes og hjertets opbygning og funktion i forbindelse med anaerobt og aerobt arbejde. Endvidere har vi set på blodkredsløbets bestanddele og undersøgt blodtryk og puls under hvile og arbejde og ved hjælp af puls målinger har vi  har vi bestemt ilt deficit, steady state og iltgæld, RQ samt carbonhydraternes opbygning og forskelen på anabolske og katabolske stofskifte processer.

kernestof:
-fysiologi på organisme niveau og biokemisk
- biokemiske processer:  respiration og gæring
-makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
-syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer

Eksperimentelt arbejde:
Dissekering af svine hjerte og lunge
Måling af vitalkapacitet
Bestemmelse af anaerob og aerob arbejde ud fra puls  
bestemmelse af fosforsyre i cola ved potentiometrisk syre-base titrering
forsøg med blodets puffersystem (kulsyre/hydrogenkarbonat)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvordan omsætter kroppen kulhydrater

Resume
I forløbet er der blevet set på følgende: Carbohydraters opbygning og syntese, carbohydraters intermediære stofskifte herunder glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden. Enzymer herunder protein struktur niveauer, enzym grupper, enzym reaktions hastighed og enzym kenetik herunder temperatur og pH optimum,  

kernestof:
- Makromolekyler:
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- redoxreationer, herunder anvendelse af oxidationstal
- opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne
alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne alkoholer, aldehyder, ketoner
- struktur og stereoisomeri
-  eksperimentelle metoder: spektrofotometri og chromatografi.

Materiale:
Kresten Cæsar Torp: Biokemibogen, Liv, funktion, molekyle 2. udg., Nucleus: side 79-86, 123-131, 198-199, 206-207.


Egebo, Johansen, Jørgensen, Mantoni & Wolf: Bioteknologi A. Bind 3, Nucleus: side 197-216

Forsøg:
Katalase aktivitet
Fehlings prøve
Fotosyntesepigmenter (Chromatografi og spektrofotometri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvad kan vi bruge mikroalger til


I forløbet er der blevet set på følgende: Fotosyntese herunder lys og mørke processer, fotosyntese pigmenter betydning for fotosyntesen,  begrænsende faktorer for plantevækst herunder de forskelige næringsstoffers betydning. Omvendt fotosyntese arbejde med opstilling af anlæg til alge vækst. Brug af mikroalger til fremstilling af omega fedtsyrer, plastik og dyrefoder.  

Kernestof:
Kresten Cæsar Torp: Biokemibogen, Liv, funktion, molekyle 2. udg., Nucleus: side 109-119
Egebo, Johansen, Jørgensen, Mantoni & Wolf: Bioteknologi A. Bind 3, Nucleus: side 212-216

Forsøg:
Papirchromatografi og spektrofotometri på persille ekstrakt
Opstilling af anlæg til vækst af mikroalger  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Enzymer og enzymkinetik

Resume: I forløbet har vi arbejdet med enzymer, reaktioner og enzymkinetik. Vi har lavet et simpelt forsøg, for at se hvad der kunne påvirke reaktionshastigheden. Samt et stort rapportforsøg på DTU, hvor vi arbejdede med Michaelis-Menten kinetik inkl. inhibitorer: Nedbrydning af ONPG af alfagaltosidase.

Kernestof:
-  kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
- enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater og proteiner, herunder enzymer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- eksperimentelle metoder: spektrofotometri.
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- puffersystemer samt bjerrumdiagrammer

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng

Materiale:
Øvelsesvejledning fra DTU om enzymkinetik
Bioteknologi A3 kapitel 10
Bioteknologi A1 kapitel 3 (repetition fra 1g)
Bioteknologi A2 fra kapitel 4 om bjerrumdiagrammer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 kan vi undgå antibiotika resistente bakterier

I dette forløb er der blevet set på følgende:

Hvordan virker antibiotika bakterie dræbende og hæmmende, typer af antibiotika og deres virkemåde, hvordan bliver bakterier resistente overførsel af resistens mellem bakterier, hvilke metoder kan bakterier bruge for at modstå  antibiotika, test for resistens alternativer til antibiotika. forskellen på gram negative og gram positive bakterier. Hvad er antibiotikas struktur?



kernestof:
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri

Materiale:
Antibiotika og resistens
Egebo, Johansen, Jørgensen, Mantoni & Wolf: Bioteknologi A. Bind 3, Nucleus: side 169-173,  180-185, 188-189.

Forsøg:
Test af antibiotika resistens   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Immunforsvar og proteiner

Resume:
I forløbet har vi arbejdet med immunforsvaret, herunder det uspecifikke og det specifikke immunforsvar samt hvordan vaccinationer virker, immunologiske metoder, virus opbygning og livscyklus,  proteiner og oprensning af proteiner. Vi har lavet en teoretisk øvelse med oprensning af proteiner vha. fældningsreaktion, forskellige typer chromatografi og elektroforese.

Kernestof:
- makromolekyler: opbygning, egenskaber af proteiner
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: immunsystem
- puffersystemer og bjerrumdiagrammer
- eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, ELISA, separation, chromatografi.


Forsøg:
Påvisning af HIV antistoffer med ELISA  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
tetracyklin og kaffe 13-01-2025
3x BT skr. prøve 28-02-2025
Eksamensopgave 19-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Bioinformatik

Resumé:
I forløbet har vi set på hvad bioinformatik er,  og hvordan det kan bruges. Vi har arbejdet med bioteknologiske metoder: PCR og sekvensering + kigget på en analyse til artsbestemmelse af læder ved hjælp af zoo-MS (forsøget lavede vi i 1g). Vi har også set på artsbestemmelse af bakterier vha. PCR, gelektroforese og sekvensering af16R-RNA-genet + alignment og opslag i database. Eleverne har udført de sidste 2 trin.

Kernestof:
- makromolekyler:  nucleinsyrer
- virus: opbygning og formering
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper
- anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
- eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, DNA-sekventering

Materiale:
s. 9-46, Kapitel 1, Egebo et al. Bioteknologi A - bind 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer