Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mads Jonasson
Hold 2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Analyse af skønlitterære tekster
Titel 2 Retorik og Argumentation
Titel 3 DHO-forløb om KRIG
Titel 4 Filmanalyse - fiktionsfilm
Titel 5 Ny dansk litteratur
Titel 6 Romantikken
Titel 7 Det Moderne Gennembrud
Titel 8 FF5
Titel 9 Dokumentargenren
Titel 10 Robinsonadegenren
Titel 11 Sprog & Magt - Kommunikationsanalyse
Titel 12 Kunst og identitet i det 20. århundrede
Titel 13 Stilistik & Lyrik
Titel 14 Nyhedsformidling
Titel 15 SRP
Titel 16 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Analyse af skønlitterære tekster

I dette indledende forløb introduceres klassen til en række analytiske redskaber, der er nyttige at beherske i forbindelse med arbejdet med skønlitteratur. Forløbet introducerer således den grundlæggende forskel mellem skønlitteratur og sagprosa (fiktion og fakta), samt introducerer til de 3 skønlitterære hovedgenrer Epik, Lyrik, og Drama. Endvidere kommer forløbet rundt om en række relevante analyseværktøjer såsom personkarakteristik (ydre såvel som indre, samt direkte og indirekte); begreberne Tid, Rum & Miljø; Fremstillingsformer (heriblandt replik, tankereferat, indre monolog, indirekte tale (og tanke!), samt, de mere overordnede, scenisk og panoramisk samt beretning, beskrivelse, dialog, refleksion, og kommentar). Også fortælleteknik og synsvinkelbrug, samt komposition, motiv/tema, konflikt, og metaforik introduceres i dette forløb.

Endelig benytter vi en del af forløbets sparsomme tid på at træne skriftlighed via en række skrivemoduler, hvori vi arbejder med genren "analyserende artikel" qua en analyse af Harald Voetmanns korte novelle "Kagemand" fra 2000, der samtidig fungerer som opsamling på holdets løbende arbejde med analyseredskaber.

Tekster læst i forløbet:

I forbindelse med introduktionen til de tre skønlitterære hovedgenrer:

Emil Aarestrup: "Angst" (1838) - lyrik

Henrik Ibsen: af "Et dukkehjem" (1879) - drama

Klaus Rifbjerg: af "Operaelskeren" (1966) - epik

I forbindelse med arbejdet med personkarakteristik:

"Jesper og Prinsessen" (folkeeventyr)

H.C Andersen: "Klods-Hans" (1855) (kunsteventyr)  

I forbindelse med arbejdet med Tid, Rum & Miljø:

"Ebbe Skammelssøn" (folkevise)

I forbindelse med arbejdet med Fremstillingsformer:

Johannes V. Jensen: af "Bondefangeren" (1906) samt af "Arabella" (1907)

Benn Q Holm: af "Album" (2002)

I forbindelse med arbejdet med Fortælleteknik:

Henrik Pontoppidan: af "Lykke-Per" (1898-1904)

Pia Juul: af "Alle kan ro" (2008)

Tom Kristensen: af "Hærværk" (1930)

I forbindelse med arbejdet med Komposition:

Den norske kortfilm "Kom" (1995)

I forbindelse med arbejdet med Metaforik og Symbolik:

Thomas Kingo: "Ked af verden, og kær ad himmelen" (1681) (salme)

Tekst til skriftlig opgave:

Harald Voetmann "Kagemand" (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og Argumentation

I dette sprogforløb introduceres klassen for en række grundlæggende sproglige strategier, der alle er gode at kende til, hvis man gerne vil overbevise nogen om noget. I den forbindelse introduceres eleverne for forskelle mellem tale- og skriftsprog, de retoriske appelformer Etos, Patos og Logos, Ciceros pentagram, Toulmins model for et (udvidet) argument samt diverse argumenttyper og kneb.

I løbet af forløbet arbejder klassen endvidere med en række tekster og videoklip, som de analyserer via de nyligt introducerede begreber, hvorefter de til sidst producerer en tale, hvori de argumenterer for noget, som de i virkeligheden slet ikke er enige i.

Det teoretiske udgangspunkt for forløbet stammer primært fra Ole Schultz Larsens "Håndbog til dansk" (2017), s. 145-167.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb om KRIG

Et tværfagligt forløb om Krig & Helte med dansk og historie. Forløbet sigter mod at give et overblik over dansk krigsdeltagelse igennem de sidste ca. 200 år, med diverse nedslag i historiske kilder samt skønlitterære dansk tekster, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med det overordnede emne.

Forløbet afsluttes med skrivning af en tværfaglig danskhistorieopgave, der lægger kimen til det fremtidige arbejde hen i mod næste års store skriftlige opgave, SRO'en - og sidenhen SRP-opgaven i 3.g.

Læste tekster:

Ludvig Holberg: "Kriigen imellem Leoparder og Tigre" (1851)

Johannes Ewald: "Kong Christian stod ved højen mast" (1779)

Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssangen (Der er et yndigt land) (1819)

Christian Richardt: "Altid frejdig når du går" (1867)

Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen" (1926)

Morten Nielsen: "Skæbne " (1945)

Halfdan Rasmussen: "Noget om helte" (1955)

Mads Steenstrup: "Begravelse i Taars" (2003)

Kristian Kindberg: "Helte er ikke hvad helte har været" (2006)

Carsten Jensen: "Den første sten" (2015) - uddrag

Peter Nielsen: "Krigen rammer også altid litteraturen" (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filmanalyse - fiktionsfilm

Dette medieforløb beskæftiger sig primært med analyse af fiktionsfilm, med overvejende udgangspunkt i genren kortfilm. I den forbindelse arbejder vi med afkodning af diverse spillefilmsgenrer samt arbejde med komposition og dramaturgi i forbindelse med filmanalyse.
Endvidere arbejder vi med en række mere specifikt filmtekniske analyseværktøjer til brug for analyse af levende billeder, såsom begreberne frame, scene, indstilling, og sekvens, samt fortælleforhold, billedbeskæring (ultranær, nær, halvnær, halvtotal, total, supertotal), perspektiv (normal-, fugle-, samt frøperspektiv), kamera (statisk vs. dynamisk, panorering, tiltning, travelling, zoom, håndholdt) og klipning (usynlig (kontinuitets-, kryds-, samt elliptisk klipning) vs. synlig klipning (montageklipning), belysning (modlys, skygger, low vs. high key) og farvevalg (varme eller kolde farver), lyd (synkron eller asynkron), samt symbolbrug.  

I forbindelse med filmgenrens arbejde med fremdrift og sammenhæng introduceres eleverne også for begrebsparrene set up og pay off, samt surprise vs. suspense. Diverse filmtekniske analysemetoder introduceres også i løbet af forløbet.

Teoretisk uddangspunkt:

Langdahl, Berit Riis (m.fl.): Krydsfelt - grundbog (2010), s. 310-318, samt 329-338.

Olsen, Mimi (m.fl.): Levende billeder - grundbog i mediefag (2. udg., 2013), s. 42-46, samt 60-66.

Benyttede kortfilm i forløbet:

Søren Frellesens "Boy Meets Girl" (2006)

Anders Thomas Jensens' "Valgaften" (1998)

Mads Matthiesens "Dennis" (2007)

Jonas Elmers "Det sublime" (1998)

Anders Walters "Helium" (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Romantikken

Et litteraturhistorisk forløb med fokus på de litterære og kulturhistoriske strømninger i perioden mellem 1803-1870, ofte identificeret som henholdsvis Romantikken (1803 til ca. 1830) og Romantismen (den resterende periode).

Heri indgår læsning af de 4 kanonforfattere Oehlenschläger, Andersen, Blicher, og Grundtvig - Blichers tekst, "Sildig Opvaagnen" læses som klassens første værklæsning.

Læste tekster: (De fleste af forløbets primærtekster kan findes i Langdahl, Berit Riis (red.): "Krydsfelt - antologi" (2010).

Immanuel Kant: af "Hvad er oplysning?" (1784) - læst som perspektiverende modbillede til Steffens forelæsninger.

Heinrich Steffens: uddrag af "Indledning til filosofiske forelæsninger" (1803)

A. W. Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)

Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805) & "Fædrelandssang" ("Der er et yndigt land") (1819)

B.S. Ingemann: "Lysets engel går med glans" (1837) samt "Niels Dragon" (1847)

Emil Aarestrup: "Var det synd?" (1838)

St. St. Blicher: "Sildig opvågnen" (1828) samt "Præludium" (1838)

H.C Andersen: "Skyggen" (1847), samt "En digters sidste sang" (1844)

N.F.S. Grundtvig: "At sige verden ret farvel" (1845)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det Moderne Gennembrud

Et litteraturhistorisk forløb dækkende perioden mellem 1870 til ca. 1914, hvori indgår læsningen af kanonforfatterne Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.

Fokus i dette forløb ligger primært på forfatternes forskelligartede måder at bearbejde og indoptage Brandes' paroler om en litteratur, der "tager problemer under debat", heriblandt overvejende de famøse 3 k'er: Kirke, køn og klasse. Forløbet centrerer sig dog ikke kun om forfatternes indholdsmæssige ligheder og forskelle, også deres mere skrivetekniske karakteristika arbejder vi med i forbindelse med vores tekstanalyser. Distinktioner mellem Det Moderne Gennembrud og Det Folkelige Gennembrud indarbejdes løbende i undervisningen.  

Læste tekster:

Bang, Herman: "Foran alteret" (1880)

Brandes, Georg: af "Indledning til Immigrantlitteraturen" (1872)

Nexø, Martin Andersen: "Idioten" (1909)

Overby, U. P.: "Socialisternes march" (1872)

Pontoppidan, Henrik: "Hans og Trine" (1887/1899 (den alternative slutning)), klassens tredje værklæsning, samt "Ørneflugt" (1894)

Skram, Amalie: "Constance Ring" (1885) – uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FF5

Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentargenren

I dette medieforløb arbejder vi med dokumentargenren. Dette gør vi ud fra to overordnede perspektiver: 1) Aflæsning af fakta- og fiktionskoder samt de såkaldte "blandingsformer" i mediegenrer generelt, samt mere specifikt, 2) dokumentargenren og dens forskellige afskygninger. I den forbindelse arbejder vi med forskellige dokumentartyper (portrætdokumentar, sociologisk dokumentar, institutionsdokumentar, den sagsorienterede dokumentar, samt den såkaldte "jeg-dokumentar"), dokumentarens dramaturgi (bølgemodel vs. berettermodel), samt de forskellige dokumentariske fortælleformer (autoritativ, observerende, interaktiv, og poetisk). Disse fagtermer eksemplificeres og diskuteres løbende vha. konkrete eksempler hentet fra diverse dokumentarfilm.     

Dette forløb indeholder også vores arbejde med et såkaldt "medieværk", klassens fjerde værklæsning, nemlig Jesper Dalgaards dokumentarfilm "Kandis for livet" fra 2021.

Læste tekster:

Teoretisk baggrundsmateriale:

Langdahl, Berit Riis: "Krydsfelt" (2010), s. 275-80,  286-89, samt 297-303.

Filmisk eksempelmateriale:

Jesper Dalgaard: "Kandis for livet" 2021.

Max Kestner "Rejsen på ophavet" 2004.

Joachim Ladefoged "Mirror" 2009.

"Ditlev Tamm - professor på høje hæle" 2022 (DR-dokumentar).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Sprog & Magt - Kommunikationsanalyse

Introduktion til den sproglige analysemetode "Kommunikationsanalyse" (med diverse underkategorier såsom turtagning, gambitter, sproghandlinger, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework, transaktioner og undertekst) præsenteres i dette kompakte forløb, der også indeholder målrettet arbejde med eksamensgenren "Den Reflekterende Artikel".

Det teoretiske udgangspunkt for dette forløb er primært hentet i Ole Schultz Larsens "Håndbog til dansk" (2017), s. 176-196.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kunst og identitet i det 20. århundrede

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Stilistik & Lyrik

Forløbet arbejder med stilistisk analyse med lyrikgenren som prisme for udvalget af analyse- og eksempelmateriale.

Der er det, der bliver sagt, og der er måden, det bliver sagt på. Stilistisk analyse drejer sig primært om det sidste uden at glemme det første. Fokus i dette forløb ligger således på teksters sproglige former og de sproglige valg, der præger en tekst. I den forbindelse arbejder vi med de stilistiske begreber metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, synæstesi, metonymi, litote, eufemisme, hyperbel, ironi/sarkasme, symbol, allegori, samt diverse gentagelses-, modsætnings- og dramatiske figurer.  

Igennem hele dette forløb vil eksempelmaterialet til brug for vores stilistiske analyser være digte, hvilket forhåbentligt vil kunne føre en interessant refleksion omkring genren lyrik med sig. Sigtet med forløbet er således, at det både skal kunne forstås som et litterært såvel som et sprogligt orienteret forløb. Samtlige lyriske eksempeltekster er hentet fra den nyeste danske litteratur, hvilket bl.a. imødekommer læreplanens krav til læst litteratur, der er skrevet inden for de seneste 5 år. Samtlige digte, vi læser i dette forløb, vil, som modvægt til den voldsomme kønsskævvridning i fagets officielle kanonliste, være skrevet af primært nyere kvindelige forfattere. Flere af disse tekster er løbende fundet inde på tidsskriftet Slagtryks hjemmeside (slagtryk.dk).

Den teoretiske baggrund for dette forløb er primært hentet fra Jan Sørensens "Stilistisk analyse", Systime, 2010, s. 9-11, og 100-131.

Andre tekster læst i dette forløb:

Silja E. K. Henderson: "Hav" (2018)

Andrea Aallmann: "Morgenstilleben" (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyhedsformidling

I dette medieforløb er fokus lagt på nyhedsgenrer. Igennem forløbet arbejder vi praksis- og anvendelsesorienteret med ikke-fiktive tekster inden for avismediets nyhedsgenrer. I dén forbindelse præsenteres klassen for de fem traditionelle nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation), forskellige avistyper (omnibusaviser, tabloidaviser, nicheaviser, gratisaviser, regional- og lokalaviser), nyhedstrekanten, vinkling, kompositionsprincipper, samt kendskab til forskellige skriftlige nyhedsgenrer og disses lavpraktiske grundbegreber (rubrik, underrubrik, genretag, brødtekst, etc.). Særligt reportagegenren arbejder vi lidt mere indgående med. Endelig berører vi konceptet "Fake News" som afsluttende presseetisk perspektivering til forløbets ellers mere håndværksorienterede vinkling.  

Forløbets teoretiske udgangspunkt er primært hentet fra Berit Riis Langdahl (m.fl.) "Krydsfelt - grundbog" (2010), s. 289-293, samt s. 349-354.   

Som praktisk analysemateriale er udvalgt og analyseret en række dagsaktuelle uddrag fra diverse danske aviser - samt Herman Bangs klassiske reportage "Branden" fra 1884.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 SRP

Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksamenstræning

Kort repetitionsforløb frem imod den mundtlige og den skriftlige danskeksamen.

I forhold til den mundtlige eksamensrepetition, så er repetitionen opdelt i en række moduler, der fokuserer på forskellige elementer af danskfagets tre søjler, medier, sprog og litteratur. Vi sætter også et modul af til at tale om og træne den mundtlige eksamens form, samt giver mulighed for at stille mere ad hoc-prægede opsamlingsspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer