Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dagmar Holm Grønlykke, Malene Lykkebo, Rasmus Riis
Hold 2022 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Novelleforløb + værk
Titel 2 Argumentation og kommunikation
Titel 3 Film og dokumentar
Titel 4 DHO-forløb
Titel 5 Skriftlighedsforløb
Titel 6 Renæssance
Titel 7 Nyere tid, værklæsning: Kristin Vego
Titel 8 Litterære Strategier
Titel 9 Athen, romantikken og podcast
Titel 10 Romantisme. Kierkegaard og Blicher
Titel 11 DMG
Titel 12 Forløb#12: Modernismen, tidlige, 20. århundrede
Titel 13 Forløb#13: Journalistik
Titel 14 Forløb#14: Samtaler, sprog og magt
Titel 15 #15: Nyeste tid + menneskets forhold til naturen
Titel 16 Forløb#16: Dokumentar
Titel 17 Forløb#17: Det moderne gennembrud
Titel 18 Forløb#18: Genreforløb & skriftlighedsforløb
Titel 19 Forløb#19: Eksistentialisme
Titel 20 Forløb#20: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Film og dokumentar

Forløbet starter ud med et tilbageblik til det forrige forløb ' Argumentation og kommunikation', hvor vi beskæftigede os med Christians tale fra 'Festen' - derfor ser vi hele filmen 'Festen', men bygger ovenpå med filmanalyse.

Derefter kaster vi os over dokumentarfilmsanalyse, hvor vi har fokus på 'De dyre piger', sociale medier og selviscenesættelse, noget som igen kan danne bro til

Sekundær:
Krydsfelt - grundbog i dansk, s. 320-327 (fiktionsfilm)
Filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 6 Renæssance

Vi gennemgår renæssancen som periode og læser udvalgt litteratur som fx Boccacio Dekameron, Falken og Uddrag fra Hamlet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om Renæssancen 17-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Athen, romantikken og podcast

Forløbet har været  inkl en studietur, en påskeferie og en bæredygtighedsfestival samt en grundig stile-emne-gennemgang (der ikke har umiddelbar relevans for perioden) -derfor er det trukket ud.
Gennemgang af grundtrækkene v Romantikken med særligt fokus på inspirationen fra antikkens Grækenland, HCA, græsk mytologi og filosofi.
Tysk universalromantik og nyplatonisme (Ørsted, Oehlenschläger, Staffeldt) samt nationalromantik v. Grundtvig og HCA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantisme. Kierkegaard og Blicher

Vi gennemgår romantismens særtræk og Kierkegaards stadielære + idé om det interessante. Som litteratur læses og analyseres Hosekræmmeren af Blicher
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 DMG

Det moderne gennembrud -Brandes indledningsforelæsning og litteraturhistorisk overblik med fokus på naturalisme og realisme + de tre k'er: køn, klasse og kirke
Bang-novellen Irene Holm analyseres og fortolkes og der læses en scene fra et dukkehjem af Ipsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12: Modernismen, tidlige, 20. århundrede

I forløbet beskæftigede vi os med den modernistiske lyrik fra det tidlige, 20. århundrede. Eleverne stiftede bekendtskab med retningerne ekspressionisme (Tom Kristensen, Rudolf Broby-Johansen) og futurisme (Filippo Marinetti, Emil Bønnelycke).

Forløbets idehistoriske udgangspunkt var meningssammenbruddet i begyndelsen af det 20. århundrede. På baggrund af Friedrich Nietzsche talte vi om nihilismen som grundlag for de nye stilretninger. Vi talte om, at man enten kan opleve den nye verden som meningsløs og angstprovokerende (her diskuterede vi Johannes V. Jensens "Interferens") eller som fri og fuld af muligheder (futuristerne og Tom Kristensen). Dette fører til både formmæssige og indholdsmæssige eksperimenter. Rudolf Broby-Johansen holder fast i den sociale kritik fra Det moderne gennembrud, samtidig med at han eksperimenterer med nye, provokerende udtryksformer.

I tilknytning til forløbet læste eleverne Broby-Johansens "BLOD" som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13: Journalistik

Forløb om det trykte journalistik med primært fokus på de danske aviser. Forløbet arbejdede med følgende nedslag:

- journalistikkens historie fra panegyrik til "den nøgne nyhed" og Henrik Cavlings kritiske journalistik.

- idealer for journalistikken og balancegangen mellem den saglige formidling og den vinklede, kritiske artikel.

- avisernes politiske ståsteder og mediernes funktion som "den fjerde statsmagt" / vagthunden

- analyse af nyhedsartikler (f.eks. nyhedskriterier, kilder, vinkling, genre, journalistisk sprog og stilistisk analyse bredere set)

- opinionsgenren overfor nyhedsartiklen

- perspektivering til de sociale mediers rolle i mediebilledet i 2024. Medierne som "gatekeeper" og medierne som "gatewatcher"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14: Samtaler, sprog og magt

Forløb om samtaler og sproglig analyse af disse. Forløbet havde særlig vægt læsning af noveller, men med udblik til andre genrer.

I forløbet stiftede eleverne bekendtskab med analyse af turtagning, høfligheds- og samarbejdsprincipper, facework, sproghandlinger og transaktionsanalyse.

Det overordnede fokus i forløbet var at forstå, hvordan en samtale kan afspejle et hierarki eller en magtdynamik mellem to eller flere personer, eller alternativt hvordan en samtale kan skabe et nyt magtforhold mellem to eller flere personer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 #15: Nyeste tid + menneskets forhold til naturen

Forløbet dykkede ned i lyrikken i vores egen samtid (2010-2024). I forløbet var det overordnede fokus, at lyrikken i vores egen samtid igen sætter problemer til debat: fattigdom og privilegier, natur-miljø-klima, etnicitet og identitet, mentale og psykiske lidelser. I forløbet læste vi et udsnit af lyrikere fra vores samtid (Lone Hørslev, Athena Farrokzhad, Julie Sten-Knudsen og Teis Ørntoft), som på hver deres måde er udtryk for denne tendens.

Forfatterne i forløbet har det til fælles at de sætter problemer til debat ud fra en personlig, intim vinkel - det er ikke de store, samfundsmæssige perspektiver, der fylder. Derimod er det "de store" problemer der virker ind i "det lille liv" - hvordan håndterer man, eller hvordan føles, klimakrise, racisme og privilegier for den enkelte?

I forbindelse med forløbet stiftede eleverne bekendtskab med Tim Mortons begreb om "dark ecology" som en beskrivelse af menneskets forhold til natur og miljø i vores egen samtid. Denne forståelse perspektiveredes til romantikkens naturforståelse. Som afslutning på forløbet læste eleverne Erlend Loes roman "Doppler" som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16: Dokumentar

Forløbet beskæftigede sig med dokumentargenren. I forløbet stiftede eleverne bekendtskab med dokumentarens overordnede formål som "kreativ bearbejdning af virkeligheden". Derudover undersøgte vi forskellige undergenrer til dokumentarfilmen og så på, hvordan dokumentarfilmen kan arbejde med filmiske virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder. En væsentlig del af forløbet var at arbejde med forståelsen af dokumentaren som en slags argumentation for en en bestemt påstand, og i lyset af dette, med dokumentarens retorik og argumentation.

Som afslutning på forløbet så eleverne DR's "Mændene der plyndrede Europa" og arbejdede med den som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#17: Det moderne gennembrud

Forløbet startede med kort at gennemgå de vigtigste træk ved oplysningstiden. Dette skete for at skabe et udgangspunkt for forløbet, der skulle handle om "aktivistisk" litteratur, altså litteratur, der gerne vil sætte samfundsspørgsmål og problemer til debat.

I forløbet om Det moderne gennembrud beskæftigede eleverne sig med Georg Brandes og hans ideal om, at litteraturen skal sætte problemer til debat. Vi talte om de tre K'er og arbejdede først og fremmest med Henrik Pontoppidans tidligere forfatterskab. Eleverne beskæftigede sig herigennem med begreberne "realisme" og "kritisk realisme" og undersøgte Henrik Pontoppidans skrivestil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18: Genreforløb & skriftlighedsforløb

Forløb med fokus på skriftlighed som optakt til SRP. I forløbet arbejdede eleverne med de taksonomiske niveauer og formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver.

forløbet beskæftigede eleverne sig med de to genrer salme og folkevise. Forløbet var projektorienteret - eleverne skulle udarbejde et produkt, der redegjorde for, analyserede og diskuterede træk ved salme-genren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#19: Eksistentialisme

Forløb om eksistentialisme. Forløbet tager hul på de helt store spørgsmål for menneskets tilværelse - livets mening og det personlige valgs betydning. I forløbet stiftede eleverne bekendtskab med følgende tænkere og ideer:

- Søren Kierkegaard og hans idé om stadielæren, altså om spidsborgeren, æstetikeren og etikeren som forskellige mennesketyper. Kierkegaards idé om valget som det afgørende for, hvordan man lever sit liv.

- Sigmund Freud og hans idé om menneskets personlighed som tredelt med overjeg, jeg og "det". Freud kunne både sammenlignes med Kierkegaard (fordi han også ser forskellige personligheds-"typer"), men adskilte sig også fra ham (fordi han fastholder, at man ikke kan "vælge" sig ud af de forskellige dele af jeget. I forbindelse med Freud talte vi om, at man kunne lægge vægt på forskellige ting: Nogle vil mene, at "det"'et er farligt og skal holdes nede og tæmmes - andre vil mene, at "det"'et skal slippes fri, så mennesket kan frisættes fra skam og tabuer.

- Albert Camus og hans udgave af Sisyfos-myten. Ideen om livet som grundlæggende meningsløst - at det er menneskets egen opgave at finde og tilvælge mening er deres eget, individuelle liv.

I forløbet læste vi Rifbjerg, Seeberg, Sonnergaard og Panduro og diskuterede de eksistentialistiske ideer på baggrund af dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer