Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Pia Bjerre, Signe Lundøer Laursen
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At være ung i litteraturen
Titel 2 Krimiforløb (værk)
Titel 3 Argumentation og retorik
Titel 4 Krig
Titel 5 Skriftlighed
Titel 6 I offentlighedens tjeneste
Titel 7 Forfattere i tiden, (værk)
Titel 8 At sætte problemer til debat! (værk)
Titel 9 True Crime (to værker)
Titel 10 Levende billeder, fakta og fiktion (værk)
Titel 11 Når virkeligheden overgår fiktionen
Titel 12 Tanker og reflektioner
Titel 13 "De higer og søger ..." Romantikken
Titel 14 Sprog og magt! (Værk)
Titel 15 Når kærlighed gør blind
Titel 16 En rejse gennem det 20. århundrede
Titel 17 Nyeste tid (værk)
Titel 18 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At være ung i litteraturen

GF: AT SKRIVE EN VERDEN FREM (GF)

I dette forløb undersøger vi de verdener, som gode historier inviterer os ind i.
Vi skal blive kloge på, hvordan forfatterne skriver, så bogens flade bogstaver bliver til tredimensionelle og stemningsfulde billeder i læserens hoved.
Vi skal med fire gode tekster rejse til fremmede verdener, møde nye mennesker og lade os smitte af teksternes stemning. Med de fire historier ser vi på, hvordan både fremtid, fortid og nutid kan skrives frem i en fiktiv tekst.
Vi skal også lade os inspirere af forfatterne og selv skrive historier og bringe hinanden ind i nye verdener.

Fokuspunkter:
• Miljøkarakteristik
• Personkarakteristik
• Komposition: klassisk tredeling og fragmenteret/opbrudt komposition
• Fortællertyper: særligt jeg-fortæller og alvidende fortæller
• Synsvinkel: indre og ydre synsvinkel
• Ordvalg (udbygget med denotation og konnotation)
• Stemning

Kernetekster:
Uddrag af "Fagre nye verden" af Aldous Huxley, 1932
"Far og jeg" af Pär Lagerkvist, 1924
"Patienten" af Peter Seeberg, 1962
"Jeg vælger Valencia" af Tine Høeg, 2015

AT VÆRE UNG I LITTERATUREN:
Vi skal arbejde med litterære tekster som handler om det at være ung. Undervejs bliver eleverne introduceret til grundlæggende begreber fra litteraturanalyse primært til analyse af epik: genrer, fakta- og fiktionskoder, fortællertyper (jegfortæller, alvidende fortæller og 3.personsfortæller), fortællemåder (beskrivende, berettende og scenisk fortællemåde), plot (forudgreb, vendepunkt, point of no return og konflikt), tema (binære modsætninger) mm.
Eleverne skal ind imellem også selv producere tekster, fx  hvor de skal afprøve en fortællertype eller en fortællemåde.
Forløbet afsluttes med en evaluering og en test uden hjælpemidler, som eleverne selv skal rette.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (perspektivering er ikke trænet i detaljer)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (delvist berørt i forbindelse med snak og at indgå en fiktions- eller faktakontrakt med tekster ud fra parateksten)

Kernestof:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
- tekster fra realisme (fx Pia Juul) og modernisme (fx Villy Sørensen)
- fra dansk litteraturs kanon: Karen Blixen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krimiforløb (værk)

Forløbet har til formål at introducere en genre og dennes udvikling.
Forløbet bliver indledt med fælles tekster samt baggrundslitteratur om krimien. Det centrale element i forløbet består af læsning af et selvvalgt værk. Her skal eleverne vælge en krimi, som de skal holde et oplæg om for klassen, hvor der bla. skal indgå et citat og en vurdering.
Klassen skal desuden skrive en analyserende artikel.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster fra 1800-tallet
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumentation og retorik

I dette korte forløb skal I blive klogere på analysebegreber til brug i en retorisk analyse særligt at fakta-tekster i den påvirkende genre så som taler eller debatindlæg.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Krig

Danmark er i dag og har flere gange igennem tiden været en krigsførende nation. Det sætter og har sat sine spor i litteratur og kunst, hvor man søger at undersøge krigens væsen.
Men hvor meget tænker vi egentlig over Danmark som krigsførende nation? Hvordan har danske kunstnere gennem tiden forholdt sig til krig? Hvad kan kunst i forhold til vores indsigt i og fortolkning af krig? Dette forløb fungerer som optakt til elevernes dansk-historie opgave, og der sættes fokus på emnet krig ved at analysere og fortolke tre tekster fra hver sin periode af litteraturhistorien, som illustrerer hvordan dansk litteratur forholder sig til krig.

Faglige mål:
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder romantik
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
- Kanonforfattere: N.F.S. Grundtvig, Martin Andersen Nexø,
- litteraturanalyse og -fortolkning
- Arbejde metodisk med:
Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale
N.F.S Grundtvig: "De Snekker mødtes..." (KANON)
Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen" (1. verdenskrig, realisme) (KANON)
Morten Nielsen: "Skæbne" (2. verdenskrig)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriftlighed

Fokus på taksonomi og de forskellige metoder, der hører til redegørelse, analyse og diskussion/vurdering.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed


Kernestof:
-  produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g
Holberg (kanon)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 I offentlighedens tjeneste

I dette forløb sætter vi fokus på det mediemæssige perspektiv i danskfaget, når vi analyserer og diskuterer nyhedsformidlingen, som den ser ud i tv og pressefotos.Og det er et centralt formål med forløbet, at vi kan forholde os selvstændigt og fagligt til den måde nyheder præsenteres for os på i de etablerede/traditionelle medier.

I analyserne arbejder vi med DR's TV-Avisen som værk samt pressefotos, der udfordrer de etiske rammer for nyhedsformidlingen.

I diskussionerne har vi dels fokus på god presseskik, og dels på mediers samfundsrolle i et demokrati.

Forløbets centrale begreber:
- Mediers samfundsrolle
- Kritisk journalistik
- Presseskik og konsekvens- versus pligtetik
- Public service
- Nyhedskriterier
- Vinkling
- Billedanalyse
- Kildetyper
- Filmiske virkemidler
- Fakta- og fiktionskoder
- Dramaturgi i nyhedsindslag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forfattere i tiden, (værk)

I dette forløb arbejder med det litterære perspektiv i danskfaget, idet vi skal se på, hvad der kendetegner den nyeste tids litteratur (seneste fem år)og også undersøger receptionen (=modtagelsen) deraf. I forløbet skal vi læse tekster af Kristin Vego og Haidar Ansari, (VÆRK)  som vi også skal opleve live til LITTERATURDAG i samarbejde med Egedal Bibliotekerne på Egedal Rådhus.

Forløbet handler på den ene side om at blive klogere på, hvad der kendetegner vores egen tid, og på den anden side om at styrke den selvstændige undersøgende tekstlæsning. To spørgsmål går derfor igen i forløbet:
- Hvad siger denne tekst om vores tid?
- Hvordan skal den læses?

Forløbet afsluttes med, at vi skriver levende undersøgende reportager med stemninger og sanser fra oplæsningsdagen og læser dem højt for hinanden i grupper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 At sætte problemer til debat! (værk)

Forløb om Det moderne gennembrud som litterær periode.

Forløbet havde fokus på de tre K'er, som bliver tematiseret i Det moderne gennembrud, nemlig Køn, Kirke og Klasse. Vi talte om, hvordan litteraturen på dette tidspunkt - delvist på Georg Brandes' opfordring - begyndte at sætte samfundets problemer til debat. Vi fokuserede særligt på klasseforhold og kønsforhold, og diskuterede i begge tilfælde, om disse emner fortsat er relevante i dag.

VÆRKLÆSNING: HENRIK IBSEN: "GENGANGERE"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 True Crime (to værker)

Et forløb om podcastens virkemidler med fokus på lydfortællingens særlige univers: lyd, dramaturgi, fortæller m.m.)

Analyse af podcastserien:
"I et forhold med ..." (THIRD EAR) (Værk)
+ "En fremmed flytter ind" (værk): remediering

Debat om true crime og intro til den debatterende artikel.

Afsluttende podcastproduktion i grupper med selvvalgte emner fra underverdenen.

Forløbet trækker tråde tilbage til forløbet om krimien i 1. g og peger frem mod forløben om "Den sorte svane" i 3. g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Levende billeder, fakta og fiktion (værk)

I dette forløb arbejdes med kort- og dokumentarfilmsgenren.

Til første del af forløbet om kortfilmen har eleverne fået kendskab til fiktionskoder, dramaturgi, kortfilmsparametre (Rashkin), fremdrift, filmiske virkemidler, karakterer m.m. Vi har arbejdet med kortfilmen IVALU som værk - både kortfilmen og den grafiske roman.

Derudover har vi set og analyseret:
- Grisen
- Helium
- Vis mod

Til anden del af forløbet om dokumentargenren og dens forskellige typer (jf. Bill Nichols):
1) Den observerende dokumentar (fluen på væggen)
2) Den dybdeborende/autoritative dokumentar (voice of God)
3) Den deltagende dokumentar (fluen i suppen)
4) Den performative dokumentar
5) Den refleksive dokumentar
6) Den dramatiserende dokumentar

Eleverne har fået kendskab til dokumentarens formål/hensigt, faktakoder, autenticitetsmarkører m.m. gennem mindre analyser af udvalgte filmcitater:

Citater:
På røven i Nakskov, afsnit 1, TV-2, 2015
Dømt til behandling af Lars Engels, 1997
På ubestemt tid af Maria Lyhe Høj, DR, 2015
Advokaternes tag-selv-bord tilrettelagt af Mads Nilsson og Troels Kingo, DR 2015.
Gerningsstedet – Amagermanden, TV2, 2014
Sicko af Michael Moore, 2007
Anslaget til Narret til porno, operation X med Morten Spiegelhauer

Lærerproduceret PPT, der har taget udgangspunkt i ”DOX forløb i medier” + "Håndbog i dansk" (kap. om dokumentar)

Faglige mål:
- At introducere til fiktion- og dokumentarfilmens særskilte
          genretræk gennem eksemplificerende materiale.
- At styrke elevernes medieanalytiske evner og anvendelse af
           filmsproglig diskurs.
- At kunne skelne mellem fiktionens og faktagenrens koder  
          gennem forskellige videoklip.
- At arbejde med begrebet genreforståelse og genreforventninger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Når virkeligheden overgår fiktionen

Året indledes med et kort forløb "Når virkeligheden overgår fiktionen", hvor eleverne kaster et nysgerrigt  og undersøgende blik på dokumentaren "Den sorte svane" (2024) af Mads Brügger og debatten i forbindelse dermed.

I forløbet er arbejdet med afsnit 1 af dokumentaren.

- Fakta- og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler og dramaturgi
- Voxpop: hvor eleverne undersøger, hvor grænsen går for ens metoder og virkemidler, når man laver dokumentarer - og om der overhovedet bør være er en grænse.
- arbejde med artikler i forbindelse med den debatterende artikel (pro#contra)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tanker og reflektioner

I dette skiftlighedsforløb stiller vi skarpt på den tredje genre i STX-bekendtgørelsen; den reflekterende artikel. Eleverne møder flere eksempler på reflekterende artikler, og de trænes i konkrete delelementer af artiklen: opbygning, tekstanvendelse, eksempelskrivning, sproglige virkemidler. Hertil øves eleverne endnu engang i den personlige stemme, hvor vi stiller skarpt på virkemidler. Alt dette leder op til en individuel skriftlig aflevering, hvor eleverne løbende har fået feedback på tekstdele.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 "De higer og søger ..." Romantikken

Drømmen om noget bedre eller søgen efter det gode og det ægte har rødder i romantikken. Derfor har dette forløb haft til formål at indføre eleverne i romantikkens tanker og verdenssyn. Forløbet samler en række af de romantiske strømninger; nyplatonismen, universalromantikken, nationalromantikken, biedermeieridyllen og romantismen. Særligt for forløbet har også været, at de romantiske tanker er forsøgt ført op til nutidige perspektiver, så eleverne netop er blevet opmærksomme på genklangen fra romantikken i nutiden.


Særlige fokuspunkter:
- Dualisme
- Idealisme: ideernes og fænomenernes verden
- Nyplatonisme (og Platons hulelignelse)
- Universalromantik
- Organismetanken
- Panteisme
- Nationalromantik
- Biedermeieridyl
- Romantisme
- Herudover har vi undersøgt de "glemte" kvinder i perioden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sprog og magt! (Værk)

I dette sproglige forløb arbejder vi med den kommunikativ kompetence, en meget vigtig færdighed når man begår sig i en globaliseret verden, hvor man konstant skal kommunikere med mange forskellige slags mennesker, også nogle der er meget forskellige fra én selv.

I forløbet får eleverne teoretiske begreber til at analysere en samtale, både hvad det er der får en samtale til at fungere, men hvordan den kan afspejle et magtforhold. De arbejder både med egen kommunikation, når de indgår i klassens fælles kommunikation fx i form af et gruppearbejde. Og de arbejder med at analysere andres kommunikation, både på tv og i en litterær tekst. Herudover stifter de bekendtskab med tre stærke nordiske litterære røster, August Strindberg (svensk) og Henrik Ibsen (norsk), som begge har været (også sprogligt) optaget af magtforholdet mellem mand og kvinde.

Af Strindberg læses værket "Den Starkare". (VÆRK) om magtforholdet mellem to kvinder.

Fagtermer til kommunikationsanalyse:
Samtaleanalyse, facework, sproghandlinger, transaktionsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Når kærlighed gør blind

Hvad er kærlighed og hvordan fremstilles ægteskab gennem litteraturhistorien fra middelalderens folkeviser og frem til datinglivet på reality i dag?

Dette har vi undersøgt i dette forløb, som har peget frem mod årets uge sex.

- Folkevisen "Ebbe Skammelsen"
- Grundtvig: " Det er så yndigt at følges ad
- Herman Bang: "Foran Alteret"
- Johannes V. Jensen : "Bo'l" (En himmerlandshistorie)
- Karen Blixen: "Ringen"
- Dating-råd i det senmoderne samfund
- Realityserien 1. afsnit , sæson 1 af "Gift ved første blik" DR (realitytype + kommunikationsanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 En rejse gennem det 20. århundrede

Realismer og modernismer

Litteratur, kunst og kultur inviterer til læsning. Og læsning leder ofte tankerne hen på ro, stilhed og fordybelse. Men mon ikke læsningen i mange tilfælde har ført det modsatte med sig? Hensat læseren i en tilstand af uro og galopperende hjerte, fordi en konflikt i handlingen hastigt er trappet op, eller fordi læseren igennem teksten er blevet mødt med et virvar af sanseindtryk?

Undervisningen interesserer sig for realisme og modernisme som mere eller mindre parallelle litterære strømninger, hvor forfattere orienterer sig i verden med udgangspunkt i modernitetserfaringen og det såkaldt 'moderne menneske'.

Fokus er især på at opbygge elevernes erfaring med at identificere ligheder og forskelle.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Nyeste tid (værk)

Social ulighed, ensomhed, køn og ligestilling, fake news, reality-tv, SoMe, teknologi, katastrofe, klimakrise, flydende identitet, autofiktion m.m.

Når man i nutiden kigger tilbage på litteraturen fra romantikken eller mellemkrigstiden, er det ikke så svært at få øje på de fællestræk i form og indhold, der karakteriserer kunst og litteratur fra perioden. Anderledes og mere vanskeligt er det at sætte litteraturen i sin egen tid ind i en litteraturhistorisk 'bås', fordi man selv står midt i perioden og ikke har den nødvendige distance til at kunne danne sig det samme overblik. Man kan heller ikke altid forudsige, hvilke litterære værker der vil overleve til eftertiden og sætte blivende spor i fremtidens litteratur.

Forfattere i det 21. århundrede skriver på en virkelighedsnær måde om den verden, de er en del af – ofte med et kritisk blik på nye tendenser i samfundet. Forfatterne viderefører realismetraditionen, men eksperimenterer samtidig med genrer, sprog og fortællerforhold i deres tekster, hvilket vi betegner som eksperimenterende realisme. Ofte leger forfatterne med spørgsmålet om, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed – særligt i periodens mange eksempler på autofiktion, hvor selvbiografiske elementer blandes med fiktion.

I forløbet har eleverne læst Thomas Korsgaards novellesamling "Tyverier" (2019 )(Værk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition

Digitale hjælpemidler til skriftlig og mundtlig eksamen:
Eleverne har adgang til "Håndbog til dansk"/Systime + ordbøger: www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer