Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Waneck
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks oldtid
Titel 2 Antikken - Roms storhed og fald
Titel 3 Middelalder og korstog
Titel 4 Morderne tider? Renæssance og reformation
Titel 5 Enevælde, oplysning og revolution 1650-1800
Titel 6 Industrialisering og imperialisme
Titel 7 Fra Krig til Krig
Titel 8 Velfærdstaten som våben i den kolde Krig
Titel 9 Grønland: fra koloni til Rigsfællesskab
Titel 10 Kina - kejserrige, kommunisme og kapitalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks oldtid

Danmarks Oldtid

Introduktion til faget Historie og dets faglige metode, kildekritikken, med udgangspunkt i den tidligste danmarkshistorie og fokus på Danmarks tilblivelse.
Forløbet har til formål at gøre eleverne bekendte med hovedlinjerne i Danmarks, og i nogen grad Skandinavien og Nordeuropas, historie fra afslutningen af sidste istid til og med vikingetiden. I den forbindelse undersøger vi både materielle levn og de tidligste skriftlige kilder til Danmarks historie for at lære noget om forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (jægerstenalder, bondestenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid), forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (stammesamfund med høvdinge, fremkomsten af stammeforbund med småkonger og den gradvise udvikling af en centraliseret kongemagt), samt endelig processen med den tidlige statsdannelse i Danmark og ideen om et folk med land og konge.

Forløbet har ved at fokusere på de ældste perioder i Danmarkshistorien sigtet til at give eleverne mulighed for at analysere baggrunden for Danmarks oprindelse igennem kilder og periodisering.

Fremstillingslitteratur:
Frederiksen et al., Grundbog til Danmarkshistorien (2009), s. 15-22, 27–35
Roesdahl, Rigsdannelsen. 'Danmark' og 'danerne’: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/

Materielle levn:
Jægerstenalderen, magiske ravdyr:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/jaegerstenalderen-indtil-4000-fkr/magiske-ravdyr/
Bondestenalderen, Hindsgavldolken:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bondestenalderen-4000-fkr-1700-fkr/hindsgavldolken/
Bronzealderen, Solvognen:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/solvognen/
Ældre Jernalder, våbenoffer fra besejrede fjender:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/aeldre-jernalder-500-fkr-400-ekr/haeren-fra-hjortspring-mose/
Powerpoint-pdf om arkæologiske levn fra Jernalderen: Alken Enge, Illerup Ådal, Lejre.
Jelling og Haralds monumenter, kildeark (Jelling-komplekset, store og lille Jellingesten, ringborge og trelleborghuse)

Skriftlige kilder:
Beowulf-kvadet, uddrag fra første del
Kilde: Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga
Jellinge-stenenes indskrifter

Kernestof, i særlig grad:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
historiefaglige teorier og metoder
> forløb med udgangspunkt i Danmarks historie
> forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 e.v.t.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken - Roms storhed og fald

Antikken - Roms storhed og fald

Forløbet har introduceret klassen til det romerske riges opståen, storhedstid og fald.
Forløbet kan opdeles i fire dele:
1. Den romerske republiks etablering som verdensrige og hvad der gjorde romerne anderledes end de folkeslag de erobrede.  Dels har vi fokuseret på den tidlige republikanske styreform og Roms sociale opbygning med patroner og klienter, patricier og plebejere. Her har klassen arbejdet med hvordan romerne selv forstod deres særposition i historien ved at læse og analysere Polybius' historiske forklaringer.
2. Det romerske republiks fald og overgang til kejserrige. Her har klassen arbejdet med problemerne ved republikken og Julius Cæsars overtagelse af magten og etableringen af kejserriget og Pax Romana under Kejser Augustus. I den forbindelse lavede klassen en kildeanalyse af mordet på Julius Cæsar.
3. Det Romerske  Riges undergang og forskellige forklaringer herpå - særlig kristendommens udbredelse internt og germansk indvandring. Og perspektiveret til vore dages pres på de europæiske grænser.
4. Klassen har lavet et særskilt projektforløb og det romerske slavesamfund for at afdække hvilken rolle og betydning slaver havde i Romerriget.

Som afslutning på forløbet har klassen har arbejdet med tegneserien Asterix som eksempel på en humoristisk og anakronistisk historiebrug af Romerriget og forsøgt at identificere nogle af de begreber vi har arbejdet med i forløbet.

Fremstillingslitteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden før 1914' Systime.
Carlsen, Jesper Romerriget historie. Systime.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og korstog

Middelalder og korstog

Klasse har i dette forløb arbejdet med Europas middelalder i bred forstand. Dels har klasse skulle undersøge de særlige kendetegn ved de middelalderlige samfund. Den verdslige såvel som den åndelig del. Samtidig har klassen fulgt dannelsen af en række europæiske stater som har betydning for Europa i dag.

I undersøgelsen af middelalderens verdslige aspekt, har klassen undersøgt begreberne feudalisme, vasal og lensherrer. klassen har undersøgt hvordan og hvorfor den feudale samfundsstruktur opstod og hvordan den adskilte sig markant fra den romerske bykultur den afløste. Feudalismen var decentralt, pengeløst, analfabetisk, agrarsamfund hvor mennesker var bundet til hinanden igennem edsvorne loaylitetsforhold. lensherrer og undersåt - vassal og  undervassaler.

Den anden del af middelalderens samfundsundersøgelse fokuserede på kirkens og klostervæsnets fundamentale rolle i middelalderen. som central magt, videnscenter og vej til frelse for alle. klassen er her blevet introduceret til et mentalitetshistorisk perspektiv - hvad har det betydet at det ikke var muligt ikke at tro på Gud i middelalderen?

Klassen har lavet et kildestudie af Bayeux-tapetet og arbejdet med det funktionelle kildebegreb, hvor at undersøge hvad man lære om middelalderen ved at kigge på tapetet og stille forskellige spørgsmål til det.

Som afslutning på forløbet om middelalderen, har klassen kørt et særskilt forløb om korstog. Det fælles udgangspunkt har være de klassiske korstog mod i Islam og erobringen af det hellige land. men klassen har i grupper udarbejdet projekter, der har analyseret korstog i et større europæisk perspektiv. Projekterne har udover korstogene til Palæstina omfattet, årsager til at tage på korstog, børne- og folkekorstog Korsridderordner, danske korstog, samt hvordan kortogene bliver betragtet i arabisk perspektiv.

Klassen har afsluttet forløbet med at se filmen Kingdom of Heaven af Ridley Scott og diskuteret hvor filmen bruge og misbruger korstogene til at problematisere vor tids kulturmøder mellem Islam og Kristendommen.

Dermed har forløbet haft tre formål: 1. at introducere kultursammenstødet mellem Vesten og Islam og diskutere de spor det har sat sig i Europæisk og arabisk historie: 2. at udvide korstogsbegrebet til at diskutere Europas dannelse og Europas grænser; og 3. at introducere klassen det korstogenes mentalitetshistoriske perspektiv, ved at fokusere på de religiøse motiver for korstogene.

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden før 1914' Systime.
Rosenløv, Jesper & Pihl Michael, 'Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv', Frydenlund.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Morderne tider? Renæssance og reformation

Klassen har i dette forløb arbejdet med den europæiske renæssance, de europæiske reformationer og de efterfølgende religionskrige. Formålet har været at afspejle det brud fra middelalderen som renæssancen også er. Den bringer et nyt syn på mennesket og på universet. Klassen har undersøgt den italienske renæssance og undersøgt den forskellige udtryk, indenfor kunst, arkitektur, naturvidenskab og humanvidenskab. Derudover har klassen være introduceret til Erasmus af Rotterdams forfatterskab og humanisme.

I anden halvdel af forløbet har klassen beskæftiget sig med reformationen i Europa og særligt Martin Luthers indflydelse i kampen mod den katolske kirke. Hvilken betydning har reformationen haft på datidens samfund og hvordan adskiller den sig fra humanismen.?

Klassen har undersøgt de religionskrige der kom til at præge Europas historie i 1500 og 1600 tallet og forklaret hvilken indflydelse de har haft på hvordan Europa ser ud i dag.

Som afslutning på forløbet har klassen undersøgt 1500- tallets store opdagelser. Dermed synes Europas udvikling at være det nuanceret bevægelse af forskellige retninger som på mange måder burde har forhindret Europa i at få succes. Ny videnskab skabte et nyt syn på universet med solen i Centrum. Humanismen skabte et nyt formål for kunsten og litteraturen og satte mennesket i centrum. Men samtidig bekæmpede europæerne i hinanden i blodige religionskrige og på samme tid begyndte erobringen af resten af verden.

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden før 1914', Systime.

Kernestof:
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enevælde, oplysning og revolution 1650-1800

I forløbet om enevælde, oplysning og revolution er klassen blevet introduceret til enevælde som styreform, oplysningsfilosofien og hovedtræk i den amerikanske og den franske revolution.

I undersøgelsen af enevælden har klassen for det første undersøgt hvorfor en enevældig stat blev muligt i løbet af 1500-tallet, i takt med at religionskrigene havde vist behovet for stabile stater med en styrket centralmagt. Klassen har dels undersøgt hvilken type stat enevælde er - centralmagt, merkantilistisk økonomi, stående hære og moderne våben fx Kanoner. Men også hvordan man retfærdiggjorde enevælden teologisk (vha. det gamle testamente) og hvordan man retfærdiggjorde den filosofisk. Her har klassen læst uddrag af Thomas Hobbes' 'Leviathan' og 'Jobs bog'.

Klassen har undersøgt hvordan oplysningsfilosofien udfordrede den enevældige statsopfattelse. Klassen har læst kildeuddrag af John Locke, Montesquieu, Voltaire og Rouseau og udfoldet positionerne for og imod enevælde i et rollespil hvor klassen har leget oplysningssalon.

Klassen har arbejde med kulminationen på oplysningstiden i form af den amerikanske og franske revolution. Der er her tale om hovedtrækkene i begge begivenheder. Klassen har arbejdet med begrebet kausalitet og opstillet en kausalitetskæde af den franske revolution. Hvor der er blevet fokuseret på årsag og virkning, med henblik på at opdage hvor uforudsigelig historiske begivenheder ofte er.

Klassen har brug uddrag af to film til at perspektivere undersøgelserne.
Dels har klassen set et kort uddrag af tv-serien 'John Adams' der illustrerer hvordan modstanden mod det  britiske kolonistyre muligvis kan have udspillet sig.
Dels har klassen set et uddrag af filmen Maria Antoinette for at illustrere livet som enevældig monark og et lidt andet portræt af den franske dronning end det historien har efterladt.

Forløbet blev afsluttet med en diskussion om hvilken betydning revolutionerne og deres principper spiller for vor tid.

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden før 1914', Systime.

Kernestof:
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske og sociale revolutioner

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde

Titel 6 Industrialisering og imperialisme

Klassen har arbejdet med de forandringer industrialiseringen medførte i Europa og hvilke muligheder europæerne fik. Herunder hvilken betydning industrialiseringen havde for Europæernes mulighed of at kolonisere store dele af verden.

Industrialiseringsforløbet har fokus ligget på den engelske industrialisering og de økonomiske og sociale forhold udviklingen medførte. Klassen har lavet kvantitative kildeanalyser af økonomiske og sociale data fra perioden og har dokumenteret hvordan man kan se at samfundet blev forandret. En anden del af kildearbejdet har fokuseret på øjenvidneskildringer af forandringerne industrialiseringen medførte, bla. i synet på fattige og synet på børnearbejdet.

Herfra er forløbet fokuseret på vesteuropæisk imperialisme. Forløbets fokus har ligget på perioden 1870-1914. Klassen har arbejdet med baggrunden for imperialismen og hvilken indflydelse industrialiseringen havde på den. Hvorfor det lige netop var de europæiske stater der kunne erobre resten af verden.

Klassen har som afslutning arbejdet med Belgisk Congo som tema og undersøgt hvordan koloniseringen af Belgisk Congo forløb og hvilke spor den satte sig i Congo såvel som i Belgisk kultur.

Fremstillingslitteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden før 1914', Systime
Grubb, Ulrik,  m.fl., 'Europa og de andre', Gyldendal.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra Krig til Krig

I dette forløb har vi arbejdet med 1914-1945 . Forløbet har særlig fokuseret på de sammenstødet mellem de store ideologier i 1920erne og 1930erne.

Udgangspunktet har været optakten til og konsekvenserne af 1. Verdenskrig særligt for Tyskland, hvor elever har lavet Vodcasts om udbruddet af krigen.

Herefter har vi undersøgt de store ideologier - kommunismen i Sovjetunionen, Fascismen i Italien og de liberale demokratier i Vesteruopa. Herfra har forløbet fokuseret på nazismen i Tyskland, hvordan den opstod, den ideologi og læst kilder der gav indblik i den nazistiske tankegang og det nazistiske samfund.

Klassen har undersøgt nazismens raceideologi og hvordan jødeudrydelserne må se som en konsekvens af denne. for at illustrere dehumaniseringen og modernitetselementet i udryddelserne har klassen set uddrag af filmen 'Zone of interest' og drøftet hovedpersonernes opfattelse af deres forbrydelser.

Som perspektivering på forløbet har klassen afslutningsvist debatteret den aktuelle politiske situation i Tyskland og om der er forbindelse mellem Alternative fur Deutschland og den nazistiske måde at forstå tysk kultur og historie på.

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden Efter 1914', Systime

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Velfærdstaten som våben i den kolde Krig

I Velfærdsstaten som våben i den kolde krig har klassen arbejdet med et betragte opbygningen som et led i den kolde krig, der skulle modvirke de østlige kommunistiske mål om lighed og den kapitalistiske verdens fokus på økonomisk frihed.

Opbygningen af den socialdemokratiske universelle velfærdsstat, kan ses i sammenhæng med Danmarks position og rolle i den kolde krig, som en frontlinjestat på kanten af Østeuropa.

Forløbet har dels fokuseret på de ideologiske, politiske og militære fronter i den den kolde krig, særligt fra 2. verdenskrig og frem til cubakrisen og Natos dobbeltbeslutning i 70'erne og 80'erne. Klassen har analyseret Robert Mcnamaras  fortolkning af Cubakrisen og hans reflektioner over den atomare trussel som fulgte med den kolde krig og dermed truslen om total udslettelse af de involverede samfund og stater.

Danmarks tilslutning til NATO er blevet undersøgt og med den de forbehold danske regeringer tog over for NATOs politikker, bla. vedrørende atomvåben, amerikanske tropper på danske jord, men at man samtidig brugte Grønland som forhandlingskort med amerikanerne og tillod at atomvåben blev placeret i denne del af det danske rige.

Her fra har klassen sideløben gennemgået den danske velfærdsstatsopbygning i to hovedgrupper. Den første fra 1890'erne til socialreformen i 1933, hvor velfærden udviklede sig fra at basere sig på skønsprincip til at blive baseret på et retsprincip.  ¨
Anden del har klassen arbejde med opbygningen af den universelle velfærdsstat efter anden verdenskrig og brugt historikeren Sørens Mørchs analyse til at sætte denne udvikling i perpektiv til den kolde krig. Søren Mørchs tese er, at velfærdsstaten hænger tæt sammen med at holde et lavt konfliktniveau i samfundet. Som betød at velfærdsstaten med den fokus på social lighed og økonomisk frihed, skulle forhindre kommunismen i at få indflydelse i Danmark. Tesen er ydermere at de tendenser man kan se til at den danske velfærd bliver rullet tilbage på nogle områder hænger sammen med at den kommunistiske trussel er væk.


Litteratur:
Bryld, Carl Johan, 'Verden efter 1914', Systime
Andersen, Lars m.fl.'Fra verdenskrig til velfærd', Gyldendal

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland: fra koloni til Rigsfællesskab

Klassen har arbejdet med Grønlands historie i en ca. 1000 årig periode. Fra den tredje bølge af Inuit ankommer til det norvestlige Grønland og Nordboerne ankommer til det Sydøstlig Grønland og frem til vore dage moderne Grønlandske velfærdsstat og medlem af Rigsfællesskabet.

Fokus har været på forholdet mellem Grønland og Danmark, grønlændere og danskere og hvordan forholdet har udviklet sig som et forhold mellem koloniseret og kolonister til vor tids forhold mellem ligestillede borgere i det danske rigsfællesskab.

Klassen har arbejdet sig kronologisk igennem Grønlands historie, med fire centrale nedslag. Dels mødet mellem Nordboer og inuit - her har klassen læst 'Grønlandstotten' om Erik den Røde og diskuteret hvilke konsekvenser det har at man kun har kilder fra en side i fortællingen om kulturmødet.

Klassen har herefter fulgt Danmark etablering af kolonien Grønland i 1600- og 1700-tallet og hvad der karakteriserede Hans Egedes kolonisering og opfattelse af Grønland og grønlændere. I den forbindelse har klassen også undersøgt etableringen af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), som havde monopol med handelel i Grønland.

Herfra er klassen sprunget til hvordan Grønland efter anden verdenskrig blev gjort til at danske amt og hvordan moderniseringen af det grønlandske samfund blev indført i løbet af få år. Dels som et pres fra FN som led i den generelle afkoloniseringsbølge efter krigen og dels fordi mange danske medier også får opmærksomhed på de sociale og sundhedsmæssige problemer der prægede Grønland.

Klassen har diskuteret opbygningen af det morderne Grønland og undersøgt centrale grønlandske aktører i udviklingen af de grønlandske hjemme- og selvstyre.

Som aflutning har vi set to opfattelser af Danmark og Grønlands forhold. Dels Aki-Mathilda Høehg-Dams, kritik af Danmark styre i Grønland og hvilke konsekvenser det har haft for forholdet mellem Danmark og Grønland. Dels har klassen set dansk-grønlænderen Miki Rossings fortolkning af forholdet mellem Danmark og Grønland, som også fokuserer må mange positive elementer mellem de to lande.

Litteratur:
Larsen, Thomas m.fl., Flere sider af Grønland, Praxis.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - kejserrige, kommunisme og kapitalisme

Klassen er blevet introduceret til Kinas tusindårige historie, med særligt fokus på Folkerepublikken Kinas historie.

Klassen har arbejdet med hvad Kina som rige dækker over og har dækket over og hvilke problemer der opstår i den forbindelse, fordi det kinesiske rige i kejsertiden ikke dækker over samme område som det nuværende Kina. Her har klassen kigget på kort af Kina og diskuteret hvordan det bryder med det kinesiske regimes selvforståelse.

Forløbet har gennemgået de forskellige karakteristika ved kejserdynastierne, fx opbygningen af kejserens hof i den forbudte by med Eunukker, konkubiner og embedsmænd, at kejseren byggede sin autoritet på himlens mandat. Kejserriget indbyggede svagheder blev undersøgt ved at kigge på opiumskrigene og hvordan Kina uformelt blev domineret af vestlige magter.

Herfra har forløbet fokuseret på borgerkrigen mellem nationalister og kommunister og etableringen af Folkerepublikken Kina. Her har klassen undersøgt de totalitære træk ved Folkerepublikken ved at undersøge det store spring fremad og Kulturrevolutionen og arbejdet med samtidige kilder, der har dokumenteret de menneskelige omkostninger ved begge bevægelser.

Herfra har klassen fokuseret på det moderne Kina fra Deng Xiao Peng og frem til i dag. Dels undersøgt hvordan Kina har indført en form for kapitalistisk økonomi og men samtidig holder fast i en benhård totalitær undertrykkelse af befolkningen, hvilket ikke mindst viste sig ved massakren på den himmelske freds plads i 1989.

Fremstillingslitteratur:
Hansen, Mogens (red.), 'Kinesiske Perspektiver', Gyldendal 2013.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer