Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Mølgaard
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie faget.
Titel 2 lille forløb om BZèr
Titel 3 DHO Krig.
Titel 4 Pest og middelalder
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner
Titel 6 Industrialiseringen
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Hekse
Titel 9 Velfærdsstaten
Titel 10 USA: historie, race og identitet
Titel 11 På sporet af Romerriget
Titel 12 lange linie og kronologi
Titel 13 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 lille forløb om BZèr

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Pest og middelalder

Forløbet fokuserer på den europæiske middelalders store pestudbrud og disses betydning for samfundsstrukturen og verdenssynet. I starten af forløbet skabes et kort overblik over Romerrigets fald og overgangen til middelalderens magt- og samfundsstrukturer. Dernæst undersøges pesten i senmiddelalderen med fokus på, hvordan gengivelser, samtidige beretninger og dokumenter giver et billede af de private, videnskabelige og religiøse opfattelser af og reaktioner på pesten samt hvordan levevilkår og samfundsstruktur blev påvirket af pesten. Vi ser bl.a. på behandlingen af de syge, antallet af ofre, hvordan jøderne blev gjort til syndebukke for pesten, hvordan kirkens og samfundets øvrige magtstrukturer på nogle måder blev svækket på deres autoritet og hvordan pesten skabte en vis grad af social mobilitet grundet de mange ofre.
Til sidst i forløbet arbejdes der kort med nyere debatter og teorier om hvad pesten var og hvorvidt der er tale om samme sygdom, som i nyere tid har hærget i pestepidemier i verden. Der perspektiveres desuden kort til covid-19 og håndteringen heraf og til nutidens frygt for store epidemiudbrud, som det skildres i populærkulturen.

Lærebogsstof:
"Den sorte død" i Carl-Johan Bryld: "Danmark - tider og temaer", Systime, ukendt år. (I klassens kompendium)
"Kongen, kirken og stormændende" i Carl-Johan Bryld: "Danmark - tider og temaer", Systime, ukendt år. (I klassens kompendium)
Henrik Jensen: "Den sorte død og livet i senmiddelalderen", Gyldendal, 1999. s. 8-33 (I klassens kompendium)
Bas Kanthavanam: "Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19", Systime, 2022. s. 117, 131-3

Nyere teorier om den sorte død (alle fra Carl-Johan Bryld: "Danmark - tider og temaer", Systime, ukendt år. (I klassens kompendium)):
Ole Jørgen Benedictow: "What Disease was Plague", 2010.
"DNA-analyse af rester af pestofre", ScienceDaily.com, 2011.
David Herlihy: "The Black Death and the Transformation of the West", 1997.
Graham Twigg: "The Black Death - A Biological Reappraisal", 1985.

Videomateriale:
"Historiebogen 1", Jannik Hastrup, Dansk Tegnefilm, 1972. https://www.youtube.com/watch?v=5Zx6EThF9rE
"Pest over Europa 3/6 - I stjernernes tegn", Lone Leegaard og Mads Baastrup, DR, 2003. https://www.danskkulturarv.dk/dr/pest-over-europa-36-i-stjernernes-tegn/

Kilder:
"Dekameron", Giovanni Boccaccio. Fra Henrik Jensen: "Den sorte død og livet i senmiddelalderen", Gyldendal, 1999. (I klassens kompendium)
"Froissart om flagellanterne og jøderne", Froissarts krønike 1, udgivet af Robert L. Hansen, 1923. s. 128-30
"Guy de Chaliac om pesten", 1360'erne. Fra Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl, Gyldendal, 2006.
"Islandsk Årbog om pesten", 1402-1404. Fra Carl-Johan Bryld: "Danmark - tider og temaer", Systime, ukendt år. (I klassens kompendium)
"Jøderne og pesten". Fra Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl, Gyldendal, 2006. (I klassens kompendium)
"Legende om Skt. Pauls besøg i helvede", i Ernst Frandsen: Krøniker og sagn, 1928.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolutioner

Hvad var sammenhængen mellem Oplysningstiden, udbruddet af revolutioner i først USA og Frankrig men siden også i resten af Europa, samt udviklingen af nationalisme som et nyt men slagkraftigt fænomen? Vi skal i særlig grad dykke ned i perioden cirka 1750–1850, og med udgangspunkt i Den amerikanske Uafhængighedserklæring og den franske Erklæring om Menneskets og Borgerens Rettigheder, vil vi følge vekselvirkningen mellem nye tanker, følelser og politiske omvæltninger, videre ud i Europa og frem til “den fredelige revolution” i København i 1848.

Lærebogsstof:
"Oplysningstiden", "Menneskerettigheder" i Gads Historieleksikon, 4. udgave, Gads Forlag.
"Nationalisme", Tim Knudsen, Den Store Danske, 2024. https://lex.dk/nationalisme
Sven Skovmand: "Verdenshistorie", Forlaget Hedeskov, 2013. s. 234–37, 256–61, 264–69, 281–83, 318–22.
"Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848-1849" fra Danmarkshistorien.dk.

Videomateriale:
"Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid", DR, 2017.
"Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten", DR, 2017.
"Miniforedrag - Den franske revolution og Danmark", Bertel Nygaard, Danmarkshistorien.dk, 2011. https://www.youtube.com/watch?v=9QBdoM5p6yE

Kilder:
"Den amerikanske uafhængighedserklæring", 4. juli, 1776. Fra Allan Ahle: "Den amerikanske borgerkrig", 2001.
"Den franske nationalforsamlings erklæring om menneskets og borgerens rettigheder", 26. august, 1789. Fra Claus Friisberg: Kilder til Verdens og Danmarks historie 1780-1914, 2000.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialiseringen

Forløbet handler om begyndelsen på industrialiseringen i England og Danmark. Forløbet undersøger industrialiseringens forudsætninger, økonomiske forandringer (herunder teknologi og produktionsmåde) samt de sociale og politiske virkninger. I England kigger vi bl.a. på landbrugsrevolutionen og befolkningstilvæksten før industrialiseringen, fremvæksten af og arbejdsforholdene i tekstilindustrien samt brugen af dampmaskinen. I Danmark begyndte industrialiseringen senere og var tæt knyttet til landbruget. Her ser vi også på fremvæksten af arbejderbevægelsen.

Lærebogsstof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN FØR 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg., Systime. s. 241-252
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: Danmarks historie, Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 181-195.

Kilder:
"Arbejdsforholdene på en fabrik, ca. 1815". Fra: "Øjenvidner", 1999.
Louis Pio: "Maalet er fuldt!", 1872. https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Maalet_er_fuldt!%22_2._maj_1872
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

Forløbet omhandler Den kolde krig med fokus på ideologiernes kamp ml. USA og Sovjetunionen, som den kom til udtryk i Europa.
I opstarten af forløbet gives et overblik over Den kolde krigs samlede forløb med udblik til rumkapløbet, stedfortræderkrige mv. Dernæst laves der neddyk i forskellige centrale aspekter, såsom afkolonisering og de internationale alliancer efter 2. verdenskrig samt Europas deling med oprettelsen af folkedemokratier i Østeuropa og USAs udenrigspolitik som udtrykt i Trumandoktrinen samt Marshallhjælpen i Vesteuropa. Herunder gennemgås udformningen af markedsøkonomien og planøkonomien samt den økonomiske udvikling i hhv. Vesten og Østblokken. Som eksempel på den ideologiske kamp, lægges der særlig vægt på Tysklandsspørgsmålet efter krigen, årsagerne til opførelsen af Berlinmuren samt murens fald og Tysklands genforening. Vi ser desuden nærmere på våbenkapløbet og terrorbalancen, hvor vi danner overblik over perioder med optrapning og afspænding samt arsenalerne. I forløbet arbejdes der med et bredt udvalg af kildematerialer med fokus på propaganda og synet på "den anden" og til slut ses der på konfliktens ophør, herunder aktør- og strukturforklaringer på Sovjetunionens sammenbrud. Forløbet afsluttes med et miniforløb med fokus på Den kolde krig i Danmark. Klassen besøger en lokal bunker i Stenløse, hvor Museums- og lokalarkivleder Rolf Kjær-Hansen fortæller om Den kolde krig i Egedal kommune. Eleverne arbejder herefter med et kort, kreativt formidlingsprojekt om Den kolde krig i kommunen.

Lærebogsstof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914 - i dansk perspektiv. 1. udgave, SYSTIME. S. 153-61, 169-71, 174-8, 217-22, 285-7, 290-6
"Menneskerettigheder og Den Kolde Krig" i ukendt bog (men ligger på Lectio som pdf).

Videomateriale:
"Berlinmurens fald", Jens Nicolai, SPIEGEL TV, 2009. https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=320911102310
- Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 10, "Velfærd og kold krig"

Artikler:
"Hemmelig plan afslører: Polen ville erobre Danmark med atombomber og mere end 100.000 soldater", Michael Ørtz Christiansen, DR, 2020. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/hemmelig-plan-afsloerer-polen-ville-erobre-danmark-med-atombomber-og-mere

Kilder:
"American Imperialist - The Millionaire", V. Bordzilovsky og Y. Prytkov, 1963. https://www.youtube.com/watch?v=jETJt_zbnKk
"Duck and Cover", Anthony Rizzo, 1951. https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60
"Figurer over atomarsenaler i perioden 1945-2002" http://www.nrdc.org/nuclear/nudb/datainx.asp
"Gallup 1963: danskerne tror ikke på ny verdenskrig", TNS Gallup, 1963. https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1963_Danskerne_tror_ikke_p%C3%A5_ny_verdenskrig
"Make Mine Freedom", George Gordon, 1948. https://www.youtube.com/watch?v=8D6d6_-Vngo
"Stalins svar på jerntæppetalen", 1946. https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=636
"Tabel over flygtninge fra øst til vest, 1949-1961" fra: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Berlinproblemet 1958-1972, 1974. s. 27
"Uddrag af to tyske historiebøger om Berlinmuren" (fra hhv. Vesttyskland og Østlyskland, 1971)
"Winston Churchills jerntæppetale", 1946. https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=637
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hekse

I dette forløb vil vi arbejde med hekseforfølgelserne i 1500- og 1600-tallet Europa, herunder Danmark. Vi starter med kort at opridse den historiske kontekst i form af Renæssancen og Reformationen. Herefter arbejder vi med spørgsmålene om, hvad der drev folk til troen på hekse og hvilken rolle religion spillede i forfølgelserne. Vi gennemgår heksesager fra anklage til domfældelse og slutter forløbet i nutiden, hvor vi kigger på forskelle mellem nutidig og historisk heksetro.

Lærebogsstof:
Eva Becher, "Hekse. Et forløb fra Historieportalen", Systime 2023, s. 9-73 og 85-90

Film og dokumentar:
"Hedningen, heksen og Hyldemor: Ritualer", DR 2022
"Historien om Danmark" episode 6, DR 2017
"Akelarre", Pablo Agüero (instruktør), 2020

Kilder:
Anne Palles' bekendelse på Falster Nørrehereds ting, 4. oktober 1692
Anne Palles' bekendelse på Falster Nørrehereds ting, 11. oktober 1692
Højesterets forhør af Anne Palles 20. marts 1693

Billeder:
Hans Baldung, "Eva, slange, død", 1510.
"Djævle hjælper kvinde med at kærne smør", Tuse Kirke, kalkmaleri
Claude Gillot (1673-1722), "Sabbathceremonier" (stik)
"Hekse kysser Satans røv", træsnit fra 1600-tallet
"Jomfru Maria", 1600-tallet
"Kvinde straffes af djævle", Marie Magdalene Kirke, kalkmaleri
Michelangelo, "Syndefaldet og uddrivelsen", 1508-12.
"Protestantisk familie spiser middag", maleri fra 1600-tallet
"Satan forfører kvinde", træsnit fra 1489-tallet
Andries Jacobsz Stock (1580–1648), "Heksesabbath, (stik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten

Forløbet omhandler velfærdsstatens udvikling og debatterne om denne i tiden fra ca. 1900 frem til i dag. Der ses først på overgangen fra fattighjælpens skønsprincip til retsprincippet i begyndelsen af 1900-tallet frem til Kanslergadeforliget og socialreformen i mellemkrigstiden. Ydermere ses der på mellemkrigstidens eugenik med fokus på anbragte der i mange tilfælde blev tvangssteriliseret som led i begrænsning af behovet for understøttelse under udbygningen af den offentlige forsorg og rettigheder på området.
Dernæst arbejdes der med efterkrigstidens udbygning af velfærden, velfærdsstatens guldalder, frem til krisen i 70'erne og slutteligt undersøges og diskuteres aktuelle udfordringer i og debatter om velfærdsstaten og dens opretholdelse, herunder arbejds- og effektivitetsdiskurser, velfærdsområder under pres og udfordringer med social mobilitet og uddannelse.

Lærebøger og lignende:
"Er effektivitet blevet vigtigere for danskerne end fællesskab og solidaritet?", Mathias Herup Nielsen, Videnskab.dk: 2018. https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-effektivitet-blevet-vigtigere-for-danskerne-end-faellesskab-og-solidaritet/
"Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Lars Andersen m.fl., Gyldendal: 2010. s. 48-57
"Racehygiejne og eugenik i Danmark, ca. 1900-1967", Anne Sørensen, Lex - Danmarks nationalleksikon: 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark,_ca._1900-1967

Videomateriale:
"Kanslergadeforliget", Sidse Kjær v. Sorry Sister Film. https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA

Kilder:
"Bemærkninger om Karoline Olsen som anbragt på Sprogø"
”Danskerne mister tillid til velfærdsstaten – de oplever, at den er under pres”, Peter Mogensen og Anders Dons, Berlingske, 16. juli, 2019. https://www.berlingske.dk/kommentarer/danskerne-mister-tillid-til-velfaerdsstaten-de-oplever-at-den-er-under
"Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)" i "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Lars Andersen m.fl., Gyldendal: 2010. s. 63
"Jens-Otto Kraghs kronik fra Social-demokraten, 23. oktober, 1956" i Claus Friisberg, Den nordiske velfærdsstat, Gyldendal: 1977. s. 25-27
"Pernille Rosenkrantz-Theils undskyldningstale til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen", Pernille Rosenkrantz-Theil, 2023. https://www.dansketaler.dk/tale/pernille-rosenkrantz-theils-undskyldningstale-til-tidligere-anbragte-i-saer-og-andssvageforsorgen
"Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften", 1956. i "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Lars Andersen m.fl., Gyldendal: 2010. s. 66-7
"Tal om familie, børn og arbejde, 1940-1993" i Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen, Familieliv i Danmark: 1997. s. 243
"Tryghed for familien gør gode tider bedre", socialdemokratisk valgplakat, 1960.
"Venstres partiprogram 1963", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/venstres-partiprogram-1963/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA: historie, race og identitet

I dette forløb sætter vi først fokus på begreber centrale for den amerikanske identitet: Frontier-tesen, Manifest Destiny og den amerikanske drøm. Derudover arbejder vi med indianernes undergang og hvorfor et erindringssted som Columbus Day er kontroversielt.

Herefter handler det om Den Amerikanske Borgerkrig og nutidens debat om monumenter af sydstatsgeneraler mm.
I sidste del af bevægelsen sætter vi fokus på afroamerikanernes kamp for rettigheder efter Borgerkrigen: Jim Crow lovene, Borgerrettighedsbevægelsen, Martin Luther King, Malcolm X, Black Lives Matter. Til allersidst i forløbet sætter vi fokus på den store splittelse, der præger USA i disse år - og undersøger blandt andet, hvordan historien bruges i denne kontekst.

Lærebogsstof:
Niels Bjerre Poulsen: "USA. Historie og identitet", Systime 2011, s. 9-36
Rikke Mosegaard Dyring: ”Den amerikanske drøm”, Frydenlund 2022, s. 65-74 og 99-116
Nina Holst m.fl.: "Dream on? Afrikansk-amerikanerne: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt", Columbus: 2015. s. 95-6, 98, 102, 105-7

Videomateriale:
"Clement i USA - Valget og verden", DR, 2024.
"The Freedom Riders History", Smithsonian Magazine: 2010. https://www.youtube.com/watch?v=1zBY6gkpbTg

Kilder:
Frederick Jackson Turner: “Frontiertesen” (1893)
John Gasts maleri “American Progress” (1872)
Uddrag af John F. Kennedys tale på det demokratiske partikonvent 1960
"Busstrejken i Montgomery, Alabama", fra Erik A. Hansen, Negeren i USA. Raceproblemet før og nu, Gyldendal: 1976.

Artikler:
Jens-André Herbener: "De amerikanske folkemord", Politiken 03-08-2012
"Stormen på kongressen", Niels Bjerre-Poulsen, Lex.dk. https://lex.dk/stormen_p%C3%A5_Kongressen
"Cultural Issues and the 2024 Election", Pew Research Center, 2024. https://www.pewresearch.org/politics/2024/06/06/cultural-issues-and-the-2024-election/

Podcast:
"Verden kalder - Hvad siger Beyoncés cowboyhat om splittelsen i USA?", Radio 4, 2024.
Kampen om historien | Borgerkrig i USA - dengang og i dag, DR LYD, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 På sporet af Romerriget

Da Romerriget var på sit højeste bredte riget sig fra Skotland til det sydlige Ægypten. Det varede fra år 753 f.kr. hvor Rom blev grundlagt, til år 1453 e.kr. med det Østromerske Riges fald, altså en periode på over 2200 år. Forløbet vil bringe os rundt om Roms grundlæggelse og Italiens erobring, De puniske krige, republikken, kejserdømmet og til slut Det Vestromerske Riges undergang. Vi vil stifte bekendtskab med kejsere, slaver, gladiatorer og romerske retorikere og politikere. Fokus er på historiske epoker, årsagsforklaringer, kildeanalyse og historiebrug.

Lærebogsstof:
Jesper Carlsen:"5. Det evige Rom" i Romerrigets historie - fremstillinger og kilder, Systime: 2015.
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, Kp. 1-8 og 9-10

Kilder:
"Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus" i Kristian Jepsen Steg, På sporet af Romerriget. s. 34-7

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Repetition og eksamenstræning

Vi har repeteret jeres forløb fra historieundervisningen og trænet analyse, problemstillinger, kontekstualisering, kildekritik og historiebrug.

Vi har bl.a. brugt følgende hjemmeside og dens undersider:
https://sites.google.com/view/historiefaget-mn/

Billeder:
"For Danmark! Mod Bolchevismen!", 1944
"Vikings", reklame for tv-serien af samme navn (2013-2020)

Artikler mm.:
"Decision taken on denazification, demilitarization of Ukraine — Putin", TASS, 24. februar 2022

Sangtekster:
"We The People...", A Tribe Called Quest, 2016

Tegneserie:
"I morgen bliver bedre 2: Dronningen", Karoline Stjernfelt, 2015, s. 102-104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer