Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Mark Holten Mora-Jensen, Tenna Helena Olin
|
Hold
|
2022 MA A/a (1a MA, 2a MA, 3a MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik er en samling af metoder, der beskriver og opsummerer det data, man har indsamlet.
Vi vil i forløbet komme ind på følgende,
- Ugrupperede og grupperede observationssæt, samt ligheder og forskelle på de to.
- Betydningen af deskriptorerne stikprøve, population, middelværdi, median, nedre og øvre kvartil, maks. og min., fraktiler, outlier, typetal, typeinterval, variationsbredde, frekvens, hyppighed, kumuleret frekvens og kumuleret hyppighed. Det hele i relation til både ugrupperede og grupperede data.
- Herudover bestemmelse af skævhed vha. median og middelværdi, samt bestemmelse af varians og standardafvigelse
- Forskellige repræsentationsformer. 1) Ugrupperede: stolpediagram, prikdiagram, boksplot og trappediagram. 2) Grupperede: sumkurve, histogram, boksplot.
- I forløbet anvendes Excel som matematikprogram.
I dette forløb har ABaCuS' lærebog været anvendt som primær kilde.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Tal og algebra
Elementær algebra er hvor man ser på egenskaberne ved de reelle tal, hvor man regner symbolsk med bogstaver som repræsenterer tal, og hvor der arbejdes med reglerne omkring matematiske udtryk og ligninger.
Vi vil komme ind på følgende,
- Repetition af generelle regneregler inkl. parenteser og numerisk værdi
- Brøker og reduktion, mængder og intervaller
- Potenser og rødder, samt det udvidet potensbegreb.
- Procenter, samt absolut og relativ tilvækst
- Ligningsløsning af ligninger med en ubekendt og to ligninger med to ubekendte.
Primær kilde:
kap. 2. Tal og ligninger | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Eksponentiel vækst
Eksponentiel vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes. Det optræder fx ved befolkningsvækst (uden ydre begrænsninger) og renters rente af en opsparing.
I forløbet vil vi komme ind på følgende,
- Procentregning inkl. indekstal, fremskrivningsfaktor og vækstrate
- Lån og renter, samt kapitalfremskrivningsformlen. Dette er inkl. annuitetsopsparing og -lån.
- Regneforskrift og graf for en eksponentiel funktion.
- Tegning af grafen for voksende og aftagende funktioner.
- Aflæsning og beregning af bl.a. fordoblings- og halveringskonstanter.
- Anvendelse og bevis af 2-punktsformlen, vækstegenskaber, samt fordobling- og halveringskonstant.
- Logaritmer og regneregler herfor.
Primær kilde:
kap. 3. Eksponentielle funktioner| A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Potensvækst
En potensfunktion er en funktion bestående af en et enkelt led med en fast eksponent (a) og et variabelt grundtal (x), samt en en koefficient (b) ganget på ledet.
I forløbet vil vi komme ind på følgende:
- Definition af potensvækst.
- Regneforskrift og graf for potensfunktioner.
- Beregning af konstanterne a og b ved hjælp af topunktsformel.
- Vækstegenskab for en potensfunktion (procent - procent vækst og anvendelse af formlen 1+ry = (1+rx)^a (dvs Beregning af procentvis vækst fot y-værdierne, når vi kender vækstraten for x-værdierne.
- Beregning af procentvis vækst for x-værdierne, når vi kender vækstraten for y-værdierne.)
- Tegning af grafer.
- Aflæsning af grafer.
- Grafisk løsning af ligninger.
- Løsning af ligninger.
- Omvendt proportionalitet.
- Potensregression
Primær kilde:
kap. 4. Potensfunktioner | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Regression og eksperimentel matematik
I forløbet arbejdes repeteres/introduceres gamle og nye regressionsformer, samt hvorledes vi skal anvende og vurderer dem.
I forløbet vil vi komme ind på følgende:
- Eksponentielregression
- Potensregression
- Vurdering af modeller, residualplot, residualspredning, mm.
- Eksperimentel matematik med 2 forsøg
Slutteligt udarbejdes der en større opgave i med fokus på funktionsudtrykkende lineær-, eksponentiel- og potensregression.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Polynomier og parabler
Et polynomium er således en sum af potensfunktioner, hvor eksponenterne er naturlige tal eller 0.
I forløbet vil vi komme ind på følgende:
- Parabler generelt, koefficienternes betydning for en grafs forløb, samt vandret og lodret parallelforskydning.
- Monotoniforhold og ekstrema.
- Kvadratsætninger.
- Løsning af andengradsligninger.
- Andengradspolynomier, betydningen af konstanterne for grafens forløb, bestemmelse af rødder og toppunkt. Herudover skal vi lærer at faktoriserer andengradspolynomier og nulreglen.
- Polynomiel regression.
- Optimering vha. andengradspolynomier.
Primær kilde:
kap. 5. Polynomier | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vektorregning og plangeometri
Emnet er også kaldet for analytisk plangeometri handler om at beskrive geometriske former som cirklen, linjen, polygoner vha. vektorer og koordinatsystemet, da man herved kan beskrive punkter i planet på en struktureret måde.
Vi vil i forløbet komme ind på følgende,
- Skæring mellem linjer og løsning af 2 ligninger med 2 ubekendte (vha. substitution og lige store koefficienter)
- Linjens ligning og normalvektor
- Parameterfremstillinger
- Omskrivning fra ligning til parameterfremstilling og omvendt.
- Vinkel mellem linjer vha. vektorer og vinkel mellem linje og førsteaksen
- Ortogonale og parallelle linjer
- Afstandsbestemmelse fra punkt til linje.
Primær kilde:
kap. 6. Vektorer og geometri | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Cirkler
Emnet er en fortsættelse af forløbet vektorer og plangeometri, hvorfor linjer og parameterfremstillinger repeteres. Resten af forløbet behandler cirklens ligning og lignende.
Vi vil i forløbet komme ind på følgende,
- Cirklens ligning
- Tangenter til en cirkel
- Skæring mellem cirkler og linjer.
- Afstandsformlen fra punkt til linje.
Primær kilde:
kap. 6. Vektorer og geometri | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Differentialregning
Differentialregning er en gren indenfor analytisk matematik og er (sammen med emnet integralregning fra A-niveauet) også kendt under navnet infinitisimalregning. Det går ud på, at bestemme hvorledes en given funktion vokser eller aftager. Dette gøres ved at bestemme tangenthældninger i bestemte punkt.
Vi vil komme ind på følgende,
- Definition af begreberne differentialkvotient, differenskvotient, tangent og sekant.
- Grænseværdier (kort), kontinuitet og differentiabilitet
- Udvalgte beviser vha. tretrinsreglen
- Regneregler for differentiering (konstant, sum- og differens, produkt og sammensatte funktioner)
- Grafisk sammenhæng mellem en funktion og dens afledte.
- Væksthastighed, tangentens ligning med bevis og monotoniundersøgelse vha. differentialregning
- Optimering
- Anvendelse af optimering gennem projektarbejde.
Primær kilde:
kap. 2. Differentialregning | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/?id=1050
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Integralregning
Integralregning
- Stamfunktioner
- Regneregler ubestemte og bestemte integraler
- Integration ved substitution ubestemte og bestemte integraler
- Areal ved integration
- Punktmængder mellem grafer
- Rumfang af omdrejningslegemer
- Kurvelængder
Beviser til forløbet:
kap.1.1 A3 bog: Bevis 1: Flere stamfunktioner til en funktion
kap 1.1 A3 bog: Bevis 2: Alle stamfunktioner til en funktion.
kap 1.2.2 A3 bog: Bevis 1: Hovedsætning del 1
kap.1.2.2 A3 bog: Bevis 2: Hovedsætning del 2
kap 1.2.3 A3 bog: Bevis 2: regel 3 og regel 6, plus de selv skal komme frem til regel 4 beviset.
Forløbet er gennemgået af Tenna Olin (pædagogikumkandidat)
Primær kilde:
kap. 1. Integralregning | A3 stx (systime.dk)
https://plusstxa3.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Trigonometiske funktioner
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen. Derfor kaldes trigonometriske funktioner også for cirkulære funktioner.
Vi vil komme ind på følgende,
- Introduktion til radiantal ud fra enhedscirklen
- Egenskaber ved harmoniske svingninger såsom udgangsniveau, amplitude, periode, faseforskydning og cyklisk frekvens.
- Grafer for harmoniske svingninger
Primær kilde:
kap. 2. Trigonometriske funktioner | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning bruges ofte til blandt andet at forudsige udfald, f.eks. at slå en bestemt værdi med en terning eller vinde i et spil.
Vi vil i forløbet komme ind på følgende definitioner:
- Sandsynlighedsfelt, hændelse
- Den komplimentære hændelse
- A-priori sandsynligheder
- Frekvensielle sandsynligheder
- Symmetrisk sandsynlighedsfelt
- Fakultet
- Kombination
- Permutation
Derudover vil vi i forløbet komme ind på følgende sætninger,
- Symmetrisk sandsynlighedsfelt med bevis.
- Multiplikationsprincippet
- Additionsprincippet
- Permutation af delmængde
- Kombinationer og binomialkoefficienten
Primær kilde:
kap. 4. Sandsynlighedsregning og statistik | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Logaritmefunktioner
Logaritmer er den inverse regneoperation af potenser. Vi kan bruge logaritmer til at bestemme eksponenten til et givet grundtal for at give en vis potens.
Vi vil komme ind på følgende,
- Definition af logaritmer generelt, samt 10-tals- og den naturlige logaritme især.
- Definition af logaritmefunktioner og sammenhængen med den omvendte eksponentialfunktion.
- Egenskaber og grafer for logaritmefunktioner.
- Regneregler for logaritmefunktioner
- Beviser for regneregler
Primær kilde:
kap. 1. Logaritmefunktioner | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Matematisk argumentation
I dette forløb arbejdes der med matematikkens opbygning og forskellige bevistyper.
Forløbet indeholder,
- Beskrivelse af aksiomer, definitioner og sætninger
- Udsagnslogik
- Induktionsbeviser
- Direkte- og indirekte beviser
- Inspektions- og skuffebeviser.
Primær kilde:
kap. 8. Matematisk argumentation | A1 stx (systime.dk)
https://plusstxa1.systime.dk/?id=1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Binomialfordelingen
Statistik anvendes i mange sammenhænge med at analysere alt fra karakterer i en klasse og økonomiske data fra et samfundsperspektiv til at skabe overblik over danskernes sundhed gennem sundhedsstatistikker.
Vi vil i forløbet komme ind på følgende i forløbet,
- Stokastisk variabel inkl. middelværdi, varians og spredning
- Binomialforsøg, binomialkoefficienten og binomialfordeling
- Hypotesetest for binomialfordeling
- Konfidensinterval for andel
- Middelværdi, varians og spredning
- Residualspredning og vurdering af model vha. residualspredning
Primær kilde:
kap. 4. Sandsynlighedsregning og statistik | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Normalfordeling
Normalfordelingen bruges som en "model" af hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring deres gennemsnit. Hvis man for eksempel måler højden eller vægten af hver enkelt person i en stor, ensartet gruppe af mennesker, vil de fleste ligge omkring et vist gennemsnit, mens meget store eller små personer er mere sjældne.
Normalfordeling
- Tætheds- og fordelingsfunktion, samt grafisk forløb
- Beregninger med normal fordeling
- Standard normalfordeling (+ sammenhæng med normalfordeling)
- Omvendte funktion
- QQ-plot med Nspire
Lineær regression
- Undersøge om residualerne er normalfordelte
- Beregning af 95%-kondifensinterval for hældning
Primær kilde:
kap. 4. Sandsynlighedsregning og statistik | A2 stx (systime.dk)
https://plusstxa2.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Vektorfunktioner
Vektorfunktioner og banekurver
- Banekurve
- Skæringspunkter og dobbeltpunkter
- Stedvektor, hastighedsvektor, accelerationsvektor, tangenter til banekurve + lodrette og vandrette tangenter
- Cirklens parameterfremstilling + bevis
- Undersøgelser om cirklens parameterfremstilling (Del 1: Undersøgelse af cirklens parameterfremstilling fra systime bogen) + bevis for proportionalitet mellem fart og hastighedsvektor
Ekskursion til HCØ-instituttet til foredrag om vektorfunktioner mv.
Primær kilde:
Kap 3. Vektorfunktioner og banekurver | A3 stx (systime.dk)
https://plusstxa3.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Differentialligninger
Differentialligninger
- Intro til differentialligninger af forskellige ordner
- Tangentligninger, linjelementer og hældningsfelter.
- Lineære differentialligninger af 1. orden: y'=ky og y'=b-ay og y'+g(x)y=h(x).
- Panserformlen
- Logistisk differentialligninger og deres egenskaber
- Separable differentialligninger
Primær kilde:
Kap 2. Differentialligninger | A3 stx (systime.dk)
https://plusstxa3.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Funktioner af to variable
Funktioner af 2 variable
- Det tredimensionale koordinatsystem
- Det tredimensionelle koordinatsystem og grafiske afbildninger af funktioner af to variable
- Niveau- og snitkurver.
- Partielle afledede, tangentplan og gradient
- Stationære punkter
- Bestemmelse af arten til et stationært punkt
- Udledning af tangentplanens ligning
Primær kilde:
Kap 4. Funktioner af to variable | A3 stx (systime.dk)
https://plusstxa3.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Forberedelsesmateriale
Eleverne har arbejdet selvstændigt med forberedelsesmaterialet om betinget sandsynlighed.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Rumgeometri
Vektorer i rummet: (supplerende stof)
- Koordinatsystemet
- Vektorer (længde- og afstandsformel, skalarproduktet)
- Vektorproduktet (egenskaber og regneregler) + bevis for udvalgte egenskaber og regneregler
- Linjer i rummet (skæring mellem linjer) + Udledning af linjens ligning
- Planer i rummet (ligningen for en plan, afstand fra punkt til plan, skæring mellem linje og plan) + udledning af planens ligning og bevis for afstand fra punkt til plan
- Vinkler mellem linjer, planer og linjer, samt 2 planer.
Primær kilde:
Kap 6. Rumgeometri | A3 stx (systime.dk)
https://plusstxa3.systime.dk/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52759842431",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52759842431",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52759842431"
}