Holdet 2024 3a ol - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kasper Grønlund Evers
Hold 2024 3a ol (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Epik - det græsk-romerske epos
Titel 2 2 Tragedie – Sofokles’ Antigone
Titel 3 3 Antikkens arkitektur - og vores!
Titel 4 4 Historiografi - Herodot og Thukydid
Titel 5 5 Filosofi - Sokrates, Platon og det gode samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Epik - det græsk-romerske epos

Det græsk-romerske epos - Homer og Vergil

Formål: Læsning af epik, i særdeleshed Homer og romersk litteratur (Vergil).

Vi undersøger, hvordan det oprindeligt mundtligt overleverede homeriske epos, Iliaden, blev skoledannende for udviklingen af en skreven episk tradition, altså litterær, hos romerne, og hvordan disse antikke eper er blevet genbrugt af senere europæiske forfattere. I den forbindelse gennemføres en genreanalyse af de særegent episke træk i såvel Iliaden som Aeneiden, herunder særligt værkernes helteidealer. Derudover knytter denne søjle tematisk an til det næste forløb, idet at motiver med ”ret og uret” i Iliaden (f.eks. Agamemnons krænkelser af Chryses og Achilleus, Achilleus’ krænkelse af Hektors lig) og Aeneiden (bl.a. Trojas skæbne, Æneas’ svigt af Dido) perspektiveres til tragedien Antigone.

Materiale:
- Grundbog: Andreasen og Refslund Poulsen, 2013, Paideia. Grundbog til Oldtidskundskab, s. 11, 13-19, 23-29, 31-37, 40-43.
- Antikke basistekster:
Homers Iliade, I.1-427, VI.390-502, XVIII.1-137, XXII.188-363, XXIV.1-158 (overs. O.-S. Due, 1999).
Vergils Æneide, I.1-11 (overs. O.-S. Due, 2007)
Vergils Æneide, II.1-118, 189-362, IV.1-127, 165-241, 283-396, 622-79 (overs. B. Christensen & C. Gorm- Tortzen, "Romersk Antologi," 2006).

Perspektivtekster/værker:
Dante, Den guddommelige Komedie (ca. 1320), Helvedet, 1. sang. (overs. O. Meyer, 2018).
Apollon og de ni muser, billedkunst, Scenen i Enghaveparken (Kbh K).
Eleanor Antin, "Judgement of Paris (after Rubens)", 2007, fotografisk tableau.
Filmen "Troy" (2004): trailer, plus klip med hele tvekampen mellem Hektor og Achilleus.
Maleri af italienske Giorgio de Chiricio af Hektor og Andromaches afsked fra 1974, i
Thiedecke, "Syng gudinde. Trojanske Temaer” (2012), s. 64.
Jacques-Louis David, maleri, 1778, "Funeral Games of Patroclus" ("Begravelseslegene for Patroklos")
Morissey, 2004, popsang, “First of the Gang to Die.”
ABBA, 1981, popsang, "Cassandra."
Klaus Rifbjerg, “Leksikon: digte” (2001), s.v. achilleus.

Perspektiveringernes tema(er):
A) Hvordan kan en konkret antik arv i efterantikke fortællinger spores fra Renæssancen og frem til i dag, og hvordan kan nutidens store fortællinger sammenlignes med det antikke epos?
B) Hvordan kan den episke arv mere specifikt spores i moderne popsanges og digtes tekster, og hvorfor er de antikke eper stadig relevante for moderne pop og poesi?

Antikt billedmateriale:
Vasemaleri, ca. 440 f.v.t., af Hektor og Andromaches afsked, i Thiedecke, "Syng gudinde.
Trojanske Temaer” (2012), s. 65.
Den trojanske hest i Pakistan (pdf), relief fra Gandhara (Nordlige Pakistan), 1.-2. årh. e.v.t.

Omfang, basistekst: 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Tragedie – Sofokles’ Antigone

Tragedie – Sofokles’ Antigone
Undertitel: Antigone – magt, modstand, og ødelæggelse

Formål: Læsning af et græsk drama med udgangspunkt i en problemstilling der er lige så relevant idag, nemlig forholdet mellem “ret og uret.”

Vi læser Sofokles’ tragedie Antigone med særligt fokus på netop ret og uret, sekundært det politiske fællesskab overfor familien og individet, et tema der også relateres direkte til elevernes egen samtid og moderne dilemmaer. Desuden vil der være fokus på tragediens genretræk som drama, samt på gyldigheden af Aristoteles’ dramateori i arbejdet med at analysere et stykke som Antigone.
Søjlen knytter endvidere an til foregående søjle om “Det græsk-romerske epos,” hvor vi sammenligner “ret og uret”-tematikken med tilsvarende i Iliaden og Aeneiden.

Materiale:
- Antik basistekst:
Sofokles, Antigone (overs. Lysgaard Lech), 2019.
- Moderne fremstillinger:
Andreasen og Refslund Poulsen, 2013, Paideia. Grundbog til Oldtidskundskab, s. 101–8, 109, 115-16.
Lechs ”Om Antigone,” i værket (se ovenfor), s. 133–38.

Perspektiveringer:
- Om teater ZeBUs genopsættelse af Antigone: https://www.zebu.nu/shows/antigone/
- Om Teatergrads 2022-opsættelse af ”Antigone 2030”, anmeldelse: https://iscene.dk/2022/02/14/antigone-2030-publikumsinddragende-retssalsdrama/
- Malerier:
”Antigone” af Felix Hidalgo, ca. 1890.
”Antigone og Ismene” af Emil Teschendorff, 1892.
”Antigone der begraver Polyneikes” af Sébastien Norblin, 1825.
- Trailer for filmen ” Antigone” (Canada, 2019): https://www.youtube.com/watch?v=yoxlCXluK_k
- Uddrag af Ibsen, ”Et Dukkehjem,” (Norge) 1879; af 3. akt.
- Uddrag af Anuilhs ”Antigone,” (Frankrig) 1946; prologen, s. 7-10.

Perspektiveringens tema:
- A) Hvordan fremstilles og bruges særligt Antigone, men i mindre grad også stykkets andre karakterer, i forskellige former for afbildende/visuel kunst de sidste 200 år?
- B) Hvilke moderne problemstillinger bruges genopsætninger og nyfortolkninger af det klassiske stykke til at belyse i litteratur, teater og film fra Det moderne Gennembrud og frem, men med særligt fokus på 2020’erne?

Basistekst, omfang: 65sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Antikkens arkitektur - og vores!

Formål: Arbejde med antikke monumenter i form af arkitektur, såvel græsk som romersk, samt perspektivere til efterantikke bygningsværker.

Dette forløb introducerer eleverne til den græsk-romerske arkitektur, i form af templer, og
dens efterliv fra Renæssancen og frem til i dag, dog særligt med henblik på den historicistiske klassicisme, ca. 1870–1920. Hele forløbet er projektbaseret, og gennem læsning af baggrundsmateriale om arkitekturhistorien, øvelser udi bygningsanalyse, gruppearbejde med udtrukne templer og selvvalgte, perspektiverende, efterantikke bygninger, bliver eleverne bekendte med græsk og romersk arkitekturs store indfyldelse gennem tid og rum fra Antikkens Grækenland og de såkaldte Silkeveje til Danmark fra 1700-tallet og frem til vor egen tid, såvel i København som i Egedal Kommune.
Moderne/perspektiverende problemstilling: “Hvordan er antik arkitektur stadig en levende del af vores moderne bygningsarv- og -kultur, således at såvel historiske bygninger som moderne nybyggerier afspejler en antik arv og indflydelse?”

Grundbog:
Thiedecke, Antikkens Arkitektur og dens efterliv (2007), s. 10-14, 24, 29-30, 31, 36, 48-51, 63-65, 76-77, 80-81, 90-91, 93, 96.
Produktet: Powerpoint med arkitektonisk analyse af først tempel og dernæst efterantik,
perspektiverende bygning, foruden præsentation af og relevante detaljer om begge, men
særligt templet. Varighed: 10min per gruppe plus 5min til spørgsmål; alle i gruppen skal
deltage i den mundtlige fremlæggelse.

Antikke templer bearbejdet og præsenteret for alle af projektgrupper:
- Græske templer: Parthenon, Hefaisteion, Nike (alle tre i Athen).
- Romerske: Pantheon (Rom), Portunus (Forum Boarium, Rom), Capitolium (Dougga,
Tunesien).

Andre antikke bygningsværker studeret af alle i projektet:
Tholos i Delfi, Pont du Gard i Frankrig.

Perspektiverende bygningsværker studeret af alle i projektet:
Harsdorffs Palæ, Kgs. Nytorv (klassicisme).
Værnedamsvej 1, Frederiksberg (historicistisk klassicisme).
Mausoleer på Vestre Kirkegård (historicistisk klassicisme).
Kunstværket "De 3 porte" og "Byporten" (eller "SPQE"), Stenløse Syd, 2017 (postmodernistisk klassicisme).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Historiografi - Herodot og Thukydid

4 Historiografi - fra mytos til logos

Læsning af græsk historieskrivning med fokus på overgangen fra mytos til logos.

Vi reflekterer over, hvad “historie” egentlig er, ved at blive bekendte med den tidligste græske historieskrivning og dens udvikling fra “mytos” til “logos” i løbet af det 5. årh. f.v.t., med særligt fokus på hvad der fremstilles som historiens drivkraft. Således indkredser vi først Herodots og siden Thukydids metoder, samt forestillinger om drivkraften bag historiske begivenheder og processer, ved at læse uddrag om henholdsvis Perserkrigene og Den peloponnesiske Krig.

Desuden perspektiverer vi til, hvordan antik historie, i særdeleshed Herodots og Thukydids, kan udnyttes i en moderne kontekst (historiebrug og reception), og sammen med næste søjle (filosofi) kredser historiografi-søjlen om begreberne mytos-logos samt demokrati og borgerskab.

Materiale:
- Grundbog:
Andreasen og Refslund Poulsen, 2013, Paideia. Grundbog til Oldtidskundskab, s. 55-61, 64-68, 71, 72-73 (grå boks om Peloponnesiske Krig), 75, 76 (grå boks om styreformer), 77, 78-80, men minus de ikke-ekspliciterede grå tekstbokse.
- Antikke basistekser:
Herodot, I.1, VII.32, 34-35, 45-46, 56, 60, 139, 141-44, 219-20, 223-28, VIII.40-41, 49-50, 54-59 (overs. Hastrup & Hjortsø, 1979).
Thukydid, I.1, 20-23 (overs. H. Friis Johansen, 1963, "Verdens Klassikere"), III.82-83 (overs. A Schwartz; AIGIS 12,1 - 2012, s. 45-48).

Perspektivtekster/værker:
Trailer fra filmen "300" (2007), plus stillbillede af Xerxes fra filmen overfor relief af samme fra dennes begravelsesmonument i Iran, stillbillede af spartanske hoplitter fra filmen overfor antikt vasemaleri af hoplit, klip fra "300" med Leonidas' dødsscene.
Kronik: Mads Fuglede, "Thukydids Fælde" (2019), fra: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/thukydids-faelde
Kapuscinski, "Rejser med Herodot" (2004), s. 239-43.

Perspektiveringens tema(er):
A) Hvordan antik historie, i særdeleshed Herodots og Thukydids værker, er blevet udnyttet i en moderne kontekst (historiebrug og reception) - og hvorfor.
B) Hvorfor er Herodot en slags ideal for moderne journalister? (mens Thukydid er det for faghistorikere)

Omfang, basistekst: 20 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Filosofi - Sokrates, Platon og det gode samfund

5 Filosofi - Platon, Sokrates og det gode samfund

Læsning af antik filosofi.

Gennem læsning af Platons udgave af "Sokrates’ forsvarstale" introduceres eleverne til Platon, Sokrates, og deres filosofi. Efter en kort introduktion til den græske filosofi fra sofisterne til Platon fokuseres der i Forsvarstalen særligt på Sokrates' og Platons tanker om Den gode Borger og Det gode Samfund, herunder Sokrates’ optræden under processen, hvorfor Platon efterfølgende forholdt sig stærkt kritisk til demokratiet som institution, Sokrates' syn på livet og døden, samt idélæren i praksis. Indledningsvis læses "Hulebilledet" for et dybere indblik i netop Platons idélære, såvel som der afslutningsvis perspektiveres til maleri og poesi fra Oplysningstiden og Romantikken (nyplatonisme).

Forløbet bygger videre på det foregående forløb om historiografi og overgangen fra mytos til logos, i den forstand at vi gennem Forsvarstalen får et levende indblik i hvorledes ikke bare filosofi praktiseredes i Athen, som konkret manifestation af overgangen fra mythos til logos, men også hvordan det græske demokrati og dets retspraksis ift. konflikter mellem borgere og bystat fungerede omkring år 400 f.Kr.

Materiale:
- Grundbog:
Andreasen og Refslund Poulsen, 2013, Paideia. Grundbog til Oldtidskundskab, s. 137-38, 142-43, 146-49, 150-53.
Mejer og Gorm Tortzen, "Indledning til Sokrates' Forsvarstale," i "Kend dig selv," 2000: 207-10.
- Antikke basistekster:
Platon, Hulebilledet (fra "Staten"), den hele (overs. Mejer og Gorm Tortzen, "Kend dig selv," 2000: 163-70).
Platon, "Sokrates' Forsvarstale," afs. 1-12, 16-33 (overs. Mejer og Gorm Tortzen, "Kend dig selv," 2000: 211-22, 226-46).

Perspektiveringstekster/værker:
Jacques-Louis David, maleri, 1787, Sokrates' død (La Mort de Socrate).
Caspar David Friedrich, maleri, 1818, Der Wanderer über dem Nebelmeer.
Staffeldt, digt, 1804, ”Indvielsen."
Lærer-genereret AI-produkt: Copilot om AI og Platons Hulelignelse.pdf

Perspektiveringens tema: Hvordan er Platons idélære og Sokrates som ideal blevet portrætteret i henholdsvis Oplysningstiden og Romantikken, og hvorfor har disse to forskelligartede litteraturhistoriske strømninger begge grebet tilbage til den antikke filosofi? I forlængelse heraf - hvordan kan Platons dualisme og Sokrates' virke perspektiveres til vores egen tid, herunder i særdeleshed udviklingen med AI?

Omfang, basistekst: 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer