Holdet 2022 SA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Sønderriis
Hold 2022 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Demokratiets udfordringer
Titel 2 #2: Politiske skillelinjer i dansk politik
Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden
Titel 4 #4: Ung i det senmoderne samfund
Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?
Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer
Titel 7 #7: Ulighed i Danmark og USA
Titel 8 #8: Dansk økonomi
Titel 9 #9: Danmark og den nye verdensorden
Titel 10 #10: Er midterregeringen kommet for at blive?
Titel 11 #11: Medierne og den politiske dagsorden
Titel 12 #12: EU - økonomisk samarbejde og handelskrig
Titel 13 #13: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Demokratiets udfordringer

Indhold:
Med udgangspunkt i Folketingsvalget skal vi i dette forløb arbejde med demokratiet som styreform og undersøge, hvilke udfordringer demokratiet som styreform står overfor i 2022. Vi skal sammenligne det danske og det amerikanske demokrati med henblik på at tydeliggøre ligheder og forskelle i de udfordringer, de to landes demokratier står overfor, og vi skal diskutere betydningen af demokratisk deltagelse for demokratiets trivsel. I denne sammenhæng kommer vi også ind på de sociale mediers betydning for den demokratiske deltagelse.

Vigtige begreber:
Regeringsparti, støtteparti, oppositionsparti
Direkte demokrati, repræsentativt demokrati, autokrati
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde, negativ parlamentarisme
Interesseorganisation, lobbyisme
Magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt
Demokratiforståelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 119-122, 124-126, 132-135
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 168-175, 182-185

Videoklip: ’Dit Demokrati | Regeringen’, Folketinget.dk
Videoklip: ’Dit Demokrati | Grundloven’, Folketinget.dk
Videoklip: ’Dit Demokrati | Fra idé til lov’, Folketinget.dk
’Deadline’, DR2, 27.07.2022
https://www.economist.com/graphic-detail/2022/02/09/a-new-low-for-global-democracy
Rapport (uddrag): ’Penge og politisk indflydelse’, NOAH, 12.12.2019
Rapport (uddrag): ’Demokratianalysen 2021’ DUF, 2021
Dokumentar: ’Politik til salg’, TV2, 2015
Dokumentar: ’70/30’, Phie Ambo, 2021
’"Sociale medier har været en gave for demokratiet" – 11 synspunkter fra Ytringsfriheds­kommissionen’, Altinget.dk, 02.05.2020
’De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter’, Information, 27.05.2021
’Lektor Silas F. Harrebye: »Danskerne trænger til et demokratisk los i røven«, Kenneth Lund, 06.10.2019, Politiken
’Kronik: Digitale platforme udfordrer vores demokrati’, Ida Auken og Thomas Damkjær Petersen, 07.04.2019, Politiken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Politiske skillelinjer i dansk politik

Indhold:
I dette forløb sætter vi fokus på dansk politik og på, hvorfor det er usædvanligt med det nye regeringssamarbejde hen over midten. Vi skal kigge på politiske skillelinjer i dansk politik og i den forbindelse få en dybere forståelse af de politiske ideologier. Vi skal også arbejde med, hvordan de politiske skillelinjer har udviklet sig fra det klassiske firepartisystem og frem til i dag, hvor tolv forskellige partier er repræsenteret i Folketinget. Og endelig skal vi se lidt nærmere på, hvad de forskellige partier står for.

Vigtige begreber:
Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik, værdipolitik
Firepartisystemet, jordskredsvalget
Ideologiernes menneskesyn og statssyn
Politisk liberalisme, økonomisk liberalisme, ’den usynlige hånd’
Konservatisme, organisk samfundsopfattelse
Socialisme, klassekamp
Socialdemokratisme, socialliberalisme
Kvalitativ metode, display, interviewereffekt
Kvantitativ metode, generaliserbarhed, repræsentativitet

Materialer:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 80-90
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 105-114
Jens Christian Langkjær Nielsen, Klaus Holleufer og Helle Hauge Bülow: ”MetodeNU”, Systime, 2015, side 52-58

https://www.surveybanken.aau.dk/
Partiernes hjemmesider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden

Indhold:
I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat. Vi skal kigge på, hvad der karakteriserer den danske velfærdsmodel sammenlignet med velfærdsmodeller i andre lande, og vi skal arbejde med de udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for. I forlængelse af det skal vi diskutere mulige løsninger på udfordringerne og opstille argumenter for og imod forskellige løsninger.

Vigtige begreber:
Forsikringsprincippet, retsprincippet, skønsprincippet
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den korporative/selektive velfærdsmodel
Gini-koefficienten
Reduktion af ulighed: Indkomstoverførsler, progressiv beskatning, offentlige serviceydelser
Interne udfordringer: Den demografiske udfordring, forventningspres, individualisering
Eksterne udfordringer: Økonomisk globalisering, social dumping, outsourcing
Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien
Konkurrencestaten

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 176-184
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus, 2022, ibog kapitel 8.3 og 8.4
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus 2022, ibog kapitel 9.3, 9.4, 9.5, 9.6 og 9.7

’Alt for meget velfærd’, DR2, 13.04.2013
’Historien om Danmark: Velfærd og kold krig’, DR, 21.10.2017
’Økonomi for dummies (8:8)’, DR, 2012
’Debatten: Uddanner vi forkert?’, DR2, 02.03.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Ung i det senmoderne samfund

Indhold:
I dette forløb sætter vi fokus på den aktuelle trivselskrise i det danske samfund, som særligt kommer til udtryk blandt unge. Vi skal arbejde med forskellige sociologiske forklaringer på, hvad der kendetegner tilværelsen i det senmoderne samfund. I forlængelse af det skal vi med udgangspunkt i trivselskrisen diskutere struktur-aktør-perspektivet i sociologien med fokus på, i hvilken grad forklaringer på mistrivslen kan forklares som et strukturelt samfundsskabt problem eller som et individuelt problem.

Vigtige begreber:
Socialisation
Primær socialisering, sekundær socialisering
Formelle og uformelle normer, sanktioner
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen, blæksprutten
Traditionstyret individ, indrestyret individ, ydrestyret individ, det kommunikativt-styrede individ
Strukturperspektiv, aktørperspektiv
Antony Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet
Ulrich Beck: Risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering
Hartmut Rosa: Accelerationssamfund, fremmedgørelse, nødvendighedsdiskurs

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 56-72, 77-83
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen: Samf på B, Columbus 2023, ibog kapitel 2.2 (uddrag)

Rapport (uddrag): ’Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022’, 19.12.2022, VIVE
Tv-dokumentar: ’Historien bag Historien: De perfekte piger’, 09.06.2015, DR
Rapport (uddrag): ’Det er vigtigt at være en succes ... men det er bare ikke altid, at det lykkes! – Et studie blandt danske gymnasieelever med fokus på, hvordan de håndterer Fester, Forældre, Fritid, Fremtid og Friends’, Center for Ungdomsstudier, 2017
’Selfiekulturen truer unges selv’, Casper Pilgaard Christensen, 20.02.2016, Kristeligt Dagblad
’Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)’, Frederik Kulager, 05.06.2018, Zetland.dk
’Ekspert: Vi misforstår unge ved at se deres sårbarhed som et krisetegn’, Per Schultz Jørgensen, 03.01.2022, Politiken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?

I dette forløb skal vi undersøge den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet i Danmark. Vi skal arbejde med forskellige forklaringer på kønsarbejdsdelingen og diskutere, hvilke konsekvenser kønsarbejdsdelingen kan have på individniveau og på samfundsniveau.
Vi skal desuden prøve at anskue diskussionen ud fra både et aktørperspektiv og et strukturperspektiv og i den forbindelse arbejde med forskellige teorier, der kan bidrage med forklaringer til de tendenser, vi kan udlede. På denne baggrund skal vi diskutere behovet for at staten regulerer kønsopdelingen ved brug af kønskvotering som middel.

Vigtige begreber:
Struktur- og aktørorienterede teorier
Horisontal kønsarbejdsdeling, vertikal kønsarbejdsdeling
Glasloft, Rip, Rap og Rup-effekten
Køn som social konstruktion, biologisk determinisme
Diskursivt køn, diskursiv magt
Primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering
Normer, sanktioner
Liberalfeminisme, kønskonservatisme, socialistisk feminisme
Social reproduktion, habitus, symbolsk vold
Hård kønskvotering, blød kønskvotering
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed

Materialer:
Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen & Tine Studstrup: Køn og ligestilling, Columbus 2017, side 25-30, 61-68, 81-85, 88-89, 113-128, 138-151

Dokumentar: ’Mandefald’, afsnit 2, DR, 27.01.202
’Kvinder & Mænd i 100 år’, Danmarks Statistik, juni 2015
’Crop top-diskussionen var kun det seneste eksempel på indblanding i kvinders påklædning’, Information, 03.09.2021
’På feministscenen passer en crop top forrygende sammen med nogle rigtig, rigtig små sko’, Berlingske.dk, 21.08.2021
’En krig med kønsorganer’, Politiken, 06.09.2020
’International undersøgelse: Uden kvoter taber kvinderne kampen om bestyrelsesposter’, Belingske, 23.11.2016
’Hvorfor er det egentlig væsentligt, at dømt er »mor til to«’, Politiken, 19.03.2021
’Deadline: Ligestillingens liberale dilemma’, DR2, 11.01.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer

I dette forløb sætter vi fokus på sammenhængen mellem vores økonomiske system og klimaforandringerne. Klimaforandringerne er en konsekvens af udledningen af drivhusgasser, og de påvirker allerede hverdagen negativt for millioner af mennesker verden over. Deres påvirkning vil blive endnu større, hvis udledningen af drivhusgasser ikke reduceres betydeligt – alligevel fortsætter udledningen med at stige år for år.
En del af forklaringen på dette handler om, hvordan vores økonomiske system fungerer på det mikroøkonomiske niveau – det vil sige på individ- og virksomhedsniveau. I forløbet skal vi derfor få en forståelse af, hvad der karakteriserer vores økonomiske adfærd. Og vi skal arbejde med, hvilke muligheder staten har for at regulere individers og virksomheders adfærd.

Vigtige begreber:
Homo economicus
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, prisdannelse
Markedsfejl, negative eksternaliteter
Afgifter, kvoter
Doughnut-økonomi
Teorier om partiadfærd: Molins model, medianvælgerteorien, Kaare Strøms teori
Klasseparti, catch-allparti, markedsparti

Materialer:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 1. udg., Columbus 2017, side 14-38, 57-64
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: Politikbogen, Columbus, 2017, 1. udgave, side 96-108, 109-117

’Deadline: Er FN’s klimatopmøde kaput?’, DR2, 13.11.2022
’Deadline: Hvor lander landbruget i den grønne omstilling?’, DR2, 11.09.2023
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk
’Økonomi for dummies (4:8)’, DR, 2012
’Frank ser rødt’ (6:10), DR, 16.04.2014
’Disse fødevarer giver dig mest energi for dit klimaaftryk’, DR.dk, 03.12.2018
’Så hvad ville der egentlig ske, hvis vi afskaffede landbruget i Danmark?’, Zetland.dk, 18.12.2018
’I Venstres sværeste stund træder den kyniske kulissekriger op på scenen’, DR.dk, 09.11.2023
Dokumentar: ’Det store Svinerige’, DR, 23.01.2014
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7: Ulighed i Danmark og USA

Indhold:
I dette forløb skal vi som optakt til SRO arbejde med ulighed i Danmark og USA. Vi skal undersøge forskellige former for ulighed, både økonomisk og social ulighed, og arbejde med, hvordan Bourdieus teori om social reproduktion kan anvendes til at forklare social ulighed i Danmark og USA. I denne forbindelse skal vi også undersøge, hvilken betydning velfærdsmodellerne har for uligheden i de to lande.
I anden halvdel af forløbet sætter vi fokus på indvandring og integration i Danmark, hvor vi skal arbejde med, hvilken betydning fordomme og stereotyper kan have for integrationen samt for uligheden mellem danskere, indvandrere og efterkommere.

Vigtige begreber:
Absolut fattigdom, relativ fattigdom, indkomstmetoden
Økonomisk ulighed, social ulighed
Gini-koefficienten
Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, jeg-kultur, vi-kultur
Det senmoderne samfund: Individualisering, aftraditionalisering
Bourdieu: Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, habitus, felt, symbolsk vold
Socialklasser
Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Push-faktorer, pull-faktorer
Integration, assimilation, segregation
Kontaktteorien, Rosenthal-effekten, etnocentrisme
Kvantitativ metode, kvalitativ metode

Materialer:
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus 2015, 1. udg., side 13-17, 28-37, 50-54, 66-96, 110-112, 157-169
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker Perkerdansker, Columbus, 1. udg., 2013, side 10-16, 68-75, 83-101

TV-dokumentar: ’Fattig eller forkælet (1:2)’, DR, 20.02.2017
TV-dokumentar: ’En vej – to verdener’, DR, 29.02.2016
TV-dokumentar: ’De glemte fattige i USA’, DR2, 25.10.2018
TV-dokumentar: ’Farvelfærd – Integration’, DR2, 05.11.2014
https://klassesamfund.dk/
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa
https://integrationsbarometer.dk/barometer
’Indvandrere i Danmark 2022’, Danmarks Statistik, december 2022
’Uddannelsessystemet har ofte lavere forventninger til etniske minoriteter. Det giver dybe ar’, Information.dk, 07.07.2021
’Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav’, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 12.03.2019’
’Mange unge dumper nye krav til gymnasiet’, Berlingske, 10.08.2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8: Dansk økonomi

I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan den danske samfundsøkonomi fungerer. Vi sætter fokus på, hvordan man måler, hvordan det går med økonomien, og hvordan de forskellige sektorer i samfundet påvirker hinanden og den samlede økonomi.
I forlængelse af det skal vi arbejde med forskellige økonomiske politikker med fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der er for den danske stat i forhold til at føre økonomisk politik og påvirke økonomien for at modvirke konjunktursvingninger.

Vigtige begreber:
De økonomiske mål, målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
Omkostningsinflation, efterspørgselsinflation
Konkurrenceevne
Højkonjunktur, lavkonjunktur
Ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik, kontraktiv pengepolitik
Multiplikatorvirkningen
Automatiske stabilisatorer
Valutapolitik
Strukturpolitik, stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi
Flexicurity-modellen
Stabilitets- og vækstpagten
Keynesianisme, monetarisme/ny-klassisk teori

Materialer:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 1. udg., Columbus 2017, side 76-89, 91-94, 108-103, 117-118, 123-132, 140-141, 144-156

’Økonomi for dummies (1:8)’, DR, 2012
’Økonomi for dummies (3:8)’, DR, 2012
http://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
’DI prognose: Økonomien har slået bak, og arbejdsmarkedet styrer mod en blød landing’, danskindustri.dk (besøgt 06.05.2024).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9: Danmark og den nye verdensorden

Verdensordenen – eller i hvert verdensordenen som vi i den vestlige verden ser den – er under forandring. USA’s globale økonomiske og politiske dominans er blevet erstattet af en stormagtsrivalisering med Kina. Sikkerhedspolitikken i Europa blev med et slag forandret, da Rusland invaderede Ukraine. Og i Afrika, Asien og Sydamerika kræver en række stater mere indflydelse på den internationale scene og ændrer betingelserne for internationale alliancer. I denne proces skal småstaten Danmark finde ud af, på hvilket ben vi skal stå.

I dette forløb indleder vi med at se på Danmarks nye udenrigspolitiske strategi og kigge nærmere på Danmarks udenrigspolitiske mål med relationen til Kina som eksempel. Vi skal derefter arbejde med krigen i Ukraine, som mange måder er en prisme for forandringerne i de internationale relationer. I den forbindelse skal vi forsøge at opstille forskellige forklaringer på Ruslands invasion af Ukraine med udgangspunkt i forskellige teorier. Og endelig skal vi også med udgangspunkt i forskellige teorier diskutere den mulige udvikling af USA's og Kinas rivalisering og konsekvenserne for Danmark.

Vigtige begreber:
Udenrigspolitiske mål: Sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål, idepolitiske mål
Udenrigspolitiske midler: Determinanter, kapabiliteter, instrumenter
Hård magt, blød magt, klog magt
Ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt
Multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet
High politics, low politics
Adaptationsmodellen
Neutralitetspolitik, tilpasningspolitik, balancepolitik
Aktivisme, passivisme
Småstat, mellemstat, stormagt
Globalisering
Det udvidede sikkerhedsbegreb, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfællesskab
Realismen: Nulsumsspil, sikkerhedsdilemma, cyklisk historiesyn, selvhjælp
Liberalismen: Interdependens, den demokratiske fredstese, plussums-spil, den liberalistiske sikkerhedsstige

Bøger:
Jesper Hjarbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen, Columbus, 2023, 2. udg., side 11-17, 23-28, 32-48, 51-68, 91-123, 132-150, 225-235, 240

Supplerende stof:
’Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?’, DR, 15.08.2022
’Deadline’, DR, 17.05.2023
’Deadline’, DR, 15.01.2024
’Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati’, DR.dk, 02.04.2019
‘Kina fik Københavns Zoo til at bortredigere Taiwan fra verdenskort’, DR.dk, 08.08.2019
‘“I’ve been attacked… not with facts and logic, but personally”: John Mearsheimer on the War in Ukraine’, Oxford Political Review, 12.01.2023
’Brand Finance’s Global Soft Power Index 2024:  USA and UK ranked top nation brands, China takes third place, overtaking Japan and Germany’, brandfinance.com, 29.02.2024
‘Danmark er blevet stemt ind i FN's Sikkerhedsråd’, DR.dk, 06.06.2024
’Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'’, Altinget.dk, 17.05.2023
’Der er kun ulykker i horisonten, hvis man systematisk opbygger et konfliktscenarie med Kina’, Ræson.dk, 11.04.2023
Dokumentar: ’Diplomacy – the responsibility to protect’, Rasmus Dinesen og Boris Benjamin Bertram, 2008
Dokumentar: ’Velkommen til frontlinjen: Vi var jo bare besættere’, DR, 22.09.2024
’Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023’, Udenrigsministeriet, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10: Er midterregeringen kommet for at blive?

Efter folketingsvalget i 2022 fik Danmark en midterregering, selv om midterregeringer i dansk politik er en sjælden undtagelse, og på trods af at kun et fåtal af vælgerne ønskede en regering over midten. Lidt over halvvejs inde i nuværende valgperiode er SVM-regeringen stadig ikke populær hos vælgerne. Til gengæld er SVM-regeringen lykkedes med at få vedtaget en omfattende sundhedsreform og den grønne trepart og vil efter al sandsynlighed også få vedtaget den mest omfattende reform om ungdomsuddannelserne i mere end 20 år. Reformer som det formentligt havde været vanskeligt for en ren rød eller ren blå regering at få vedtaget.

Spørgsmålet vi skal undersøge og diskutere i dette forløb er, om midterregeringen som fænomen er kommet for at blive i dansk politik. I den forbindelse skal vi blandt kigge på vælgeradfærden hos de danske vælgere og undersøge baggrunden for, at folketingsvalget i 2022 resulterede i en SVM-regering.

Vigtige begreber:
Kernevælger, marginalvælger
Class voter, issue voter
Klasseparti, catch all-parti, markedsparti
Issue ownership
Den klassiske sociologiske model
Michiganmodellen: Partiidentifikation, politisk socialisering
Rational choice-teori: Retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, den egotropiske vælger og den sociotropiske vælger, nærhedsmodellen, retningsmodellen
Teorier om partiadfærd: Molins model, Kaare Strøms teori

Bøger:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 124-135

Supplerende stof:
‘Regeringen, som (næsten) ingen ville have’, DR.dk, 22.02.2024
’Interne kampe i regeringen får ikke S til at droppe kravet om en lavere pensionsalder. Tværtimod’, Politiken, 30.11.2024
’Danskerne dumper regeringen på 15 ud af 16 områder’, DR.dk, 16.11.2024
’Bog: Din klasse afgør, hvad du stemmer’, Information, 13.12.2008
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.surveybanken.aau.dk/
Dokumentar: ’Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio’, DR, 06.03.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11: Medierne og den politiske dagsorden

Indhold:
I dette forløb skal vi arbejde med nyhedsmediernes rolle i demokratiet. Vi skal undersøge, hvilken indflydelse de har på den politiske dagsorden og borgernes politiske meningsdannelse. Vi skal desuden blive klogere på, hvordan de politiske partier arbejder med politisk kommunikation, og hvilken indflydelse politikerne kan have på den politiske dagsorden i Danmark.

Vigtige begreber:
Gatekeeper-funktion
Medialisering, nyhedskriterierne
Revolverjournalistik, horse race coverage
Den politiske dagsorden
Issue ownership
Spin, priming, framing, wedge issue, diskurs

Bøger:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 142-147, 150-157

Supplerende stof:
Podcast: ’Tabloid: Kampen om krigen’, DR, 2024
’SF klar med ny krigsskat – kan ramme pædagogen og sygeplejersken’, TV2.dk, 14.02.2025
’Eksperter kalder Trumps seance i Nuuk »virkelig skræmmende«’, Politiken.dk, 10.01.2025
Youtube: ’The Russian war narrative after mobilization’, Anders Puck Nielsen, 20.10.2022
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12: EU - økonomisk samarbejde og handelskrig

Trump truer EU med told – hvis den kommer bliver der handelskrig! I dette forløb skal vi blive klogere på, hvorfor lande overhovedet handler med hinanden, og hvilke argumenter der kan være for og imod at indføre told på varer fra andre lande. Vi skal også blive klogere på det økonomiske samarbejde i EU og i den forbindelse arbejde med, hvordan EU er opbygget og fungerer.

Vigtige begreber:
Told, protektionisme, handelshindringer
Stordriftsfordele
Velfærdsturisme, social dumping
EU’s institutioner
Integrationsteorier: Den føderalistiske teori, traditionalismen, neo-funktionalismen
Spill-overeffekt
Overstatsligt samarbejde, mellemstatsligt samarbejde
Formel suverænitet, reel suverænitet

Bøger:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udg., Columbus 2021, side 194-199, 209-215
Hans Branner: Det Politiske Europa, 3. udg., Columbus, side 24-34

Supplerende stof:
’Topøkonom har analyseret Trumps argumentation for toldkrigen’, Politiken, 09.03.2025
’Trump har startet en handelskrig – men han har ikke kortene til at vinde den’, DR.dk, 21.03.2025
’Nu må Danmark vælge EU til fuldt og helt – og droppe sine forbehold’, Information.dk, 03.03.2025
Dokumentar: ’Trumps handelskrig med Kina’, DR2, 22.08.2019
Youtube-video: ’Mareridtet fra EU: Europas Forenede Stater’, Dansk Folkeparti, 04.06.2024
https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3215
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer