Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Sønderriis, Signe Lundøer Laursen
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg 2022
Titel 2 Hvad er demokrati?
Titel 3 Ideologier og velfærdsstaten
Titel 4 Dansk økonomi: Energikrise og inflation
Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?
Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer
Titel 7 #7: Ulighed i Danmark og USA
Titel 8 #8: Dansk økonomi
Titel 9 #9: Danmark og den nye verdensorden
Titel 10 #10: Er midterregeringen kommet for at blive?
Titel 11 #11: Medier, magt og memes
Titel 12 #12: EU - økonomisk samarbejde og handelskrig
Titel 13 #13: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg 2022

I dette forløb bliver I introduceret til partierne, idet I skal holde gruppefremlæggelser om alle partier, der blev valgt til FT 2022.
Vi skal desuden arbejde med inddeling af partierne i ideologi- og værdipolitik, partiadfærd (Kaare Strøm), vælgeradfærd, regeringsdannelse mm.
I bliver introduceret til de skriftlige genrer: opstil hypoteser og sammenlign, ligesom I lærer om sammenhænge og beregninger af procentvise andele og forskellen mellem procent og procentpoint.
I skal desuden lave miniinterviews med folk på skolen, hvorefter I skal analysere deres valg af parti/person/blok ud fra vælgeradfærd.
Forløbet afsluttes med en multiple-choice-test uden hjælpemidler.

Faglige mål:
- formulere (præcise faglige) hypoteser
- bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- det politiske system i Danmark
- systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er demokrati?

I dette forløb skal vi arbejde med det politiske system som det ser ud i Danmark. Vi vil i forløbet komme ind på styreformer og demokratiopfattelser. Vi vil arbejde med rettigheder og pligter i Danmark, ligesom vi vil undersøge, hvilke rettigheder, der har været under pres med epidemiloven, som blev vedtaget i foråret 2020 under coronakrisen.  

Vi ser på Kina som case og på, hvordan deres rettigheder er udfordret.
Dernæst undersøger vi Kina og andre landes placering på demokratiindekset fra "The Economist" og ser på, hvordan indekset beregnes og ud fra hvilke kategorier. Til slut diskuterer vi, hvordan det går med demokratiet i Danmark.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (magt berøres kun overfladisk)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og velfærdsstaten

I forløbet skal I lære om velfærdstrekanten, Esping-Andersens tre velfærdsmodeller og I skal arbejde med velfærdsstatens udfordringer i et tværfagligt forløb med matematik B (FF1), hvor I skal besvare en problemformulering og holde fremlæggelser i grupper med inddragelse af data.
Derefter skal vi arbejde med ideologierne - især de tre klassiske ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme med fokus på deres syn på mennesket, samfundet og staten. (Fordi eleverne ikke har haft meget om det i grundforløbet.)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- kvantitativ metode og systematisk behandling
af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi: Energikrise og inflation

I dette forløb skal vi arbejde med grundlæggende begreber inden for økonomi: Udbud og efterspørgsel, det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik. Vi vil undersøge nøgletal i dansk økonomi og se på, hvordan det går med dansk økonomi - det viser sig måske at være et lidt tvetydigt billede.
Vi dykkede ned i det samfundsøkonomiske mål bæredygtig udvikling, da vi arbejdede med dansk landbrug og deres rolle i den grønne omstilling. Eleverne skulle i grupper arbejde med hver deres opgave til landbruget og fremlægge for holdet.
Forløbet blev afsluttet med en multipcle-choice-test.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?

Indhold:
I dette forløb skal vi undersøge den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet i Danmark. Vi skal arbejde med forskellige forklaringer på kønsarbejdsdelingen og diskutere, hvilke konsekvenser kønsarbejdsdelingen kan have på individniveau og på samfundsniveau. Vi skal desuden prøve at anskue diskussionen ud fra både et aktørperspektiv og et strukturperspektiv og i den forbindelse arbejde med forskellige teorier, der kan bidrage med forklaringer til de tendenser, vi kan udlede. På denne baggrund skal vi diskutere behovet for at staten regulerer kønsopdelingen ved brug af kønskvotering som middel.

Vigtige begreber:
Struktur- og aktørorienterede teorier
Horisontal kønsarbejdsdeling, vertikal kønsarbejdsdeling
Glasloft, Rip, Rap og Rup-effekten
Køn som social konstruktion, biologisk determinisme
Diskursivt køn, diskursiv magt
Primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering
Normer, sanktioner
Liberalfeminisme, kønskonservatisme, socialistisk feminisme
Social reproduktion, habitus, symbolsk vold
Hård kønskvotering, blød kønskvotering
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed

Bøger:
Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen & Tine Studstrup: Køn og ligestilling, Columbus 2017, side 25-30, 61-68, 81-85, 88-89, 113-128, 138-151

Supplerende stof:
Dokumentar: ’Mandefald’, afsnit 2, DR, 27.01.202
’Kvinder & Mænd i 100 år’, Danmarks Statistik, juni 2015
’Crop top-diskussionen var kun det seneste eksempel på indblanding i kvinders påklædning’, Information, 03.09.2021
’På feministscenen passer en crop top forrygende sammen med nogle rigtig, rigtig små sko’, Berlingske.dk, 21.08.2021
’En krig med kønsorganer’, Politiken, 06.09.2020
’International undersøgelse: Uden kvoter taber kvinderne kampen om bestyrelsesposter’, Belingske, 23.11.2016
’Hvorfor er det egentlig væsentligt, at dømt er »mor til to«’, Politiken, 19.03.2021
’Deadline: Ligestillingens liberale dilemma’, DR2, 11.01.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer

I dette forløb sætter vi fokus på sammenhængen mellem vores økonomiske system og klimaforandringerne. Klimaforandringerne er en konsekvens af udledningen af drivhusgasser, og de påvirker allerede hverdagen negativt for millioner af mennesker verden over. Deres påvirkning vil blive endnu større, hvis udledningen af drivhusgasser ikke reduceres betydeligt – alligevel fortsætter udledningen med at stige år for år.
En del af forklaringen på dette handler om, hvordan vores økonomiske system fungerer på det mikroøkonomiske niveau – det vil sige på individ- og virksomhedsniveau. I forløbet skal vi derfor få en forståelse af, hvad der karakteriserer vores økonomiske adfærd. Og vi skal arbejde med, hvilke muligheder staten har for at regulere individers og virksomheders adfærd.

Vigtige begreber:
Homo economicus
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, prisdannelse
Markedsfejl, negative eksternaliteter
Afgifter, kvoter
Doughnut-økonomi
Teorier om partiadfærd: Molins model, medianvælgerteorien, Kaare Strøms teori
Klasseparti, catch-allparti, markedsparti

Bøger:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udg., Columbus 2021, side 14-24, 26-38, 62-68
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2022, 2. udgave, side 92-108

Supplerende stof:
’Deadline: Er FN’s klimatopmøde kaput?’, DR2, 13.11.2022
’Deadline: Hvor lander landbruget i den grønne omstilling?’, DR2, 11.09.2023
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk
’Økonomi for dummies (4:8)’, DR, 2012
’Frank ser rødt’ (6:10), DR, 16.04.2014
’Disse fødevarer giver dig mest energi for dit klimaaftryk’, DR.dk, 03.12.2018
’Så hvad ville der egentlig ske, hvis vi afskaffede landbruget i Danmark?’, Zetland.dk, 18.12.2018
’I Venstres sværeste stund træder den kyniske kulissekriger op på scenen’, DR.dk, 09.11.2023
Dokumentar: ’Det store Svinerige’, DR, 23.01.2014
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7: Ulighed i Danmark og USA

Indhold:
I dette forløb skal vi som optakt til SRO arbejde med ulighed i Danmark og USA. Vi skal undersøge forskellige former for ulighed, både økonomisk og social ulighed, og arbejde med, hvordan Bourdieus teori om social reproduktion kan anvendes til at forklare social ulighed i Danmark og USA. I denne forbindelse skal vi også undersøge, hvilken betydning velfærdsmodellerne har for uligheden i de to lande.
I anden halvdel af forløbet sætter vi fokus på indvandring og integration i Danmark, hvor vi skal arbejde med, hvilken betydning fordomme og stereotyper kan have for integrationen samt for uligheden mellem danskere, indvandrere og efterkommere.

Vigtige begreber:
Absolut fattigdom, relativ fattigdom, indkomstmetoden
Økonomisk ulighed, social ulighed
Gini-koefficienten
Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, jeg-kultur, vi-kultur
Det senmoderne samfund: Individualisering, aftraditionalisering
Bourdieu: Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, habitus, felt, symbolsk vold
Socialklasser
Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Push-faktorer, pull-faktorer
Integration, assimilation, segregation
Kontaktteorien, Rosenthal-effekten, etnocentrisme
Kvantitativ metode, kvalitativ metode

Bøger:
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus 2015, 1. udg., side 13-17, 28-37, 50-54, 66-96, 110-112, 157-169
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker Perkerdansker, Columbus, 1. udg., 2013, side 10-16, 68-75, 83-101

Supplerende stof:
TV-dokumentar: ’Fattig eller forkælet (1:2)’, DR, 20.02.2017
TV-dokumentar: ’En vej – to verdener’, DR, 29.02.2016
TV-dokumentar: ’De glemte fattige i USA’, DR2, 25.10.2018
TV-dokumentar: ’Farvelfærd – Integration’, DR2, 05.11.2014
https://klassesamfund.dk/
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa
https://integrationsbarometer.dk/barometer
’Indvandrere i Danmark 2022’, Danmarks Statistik, december 2022
’Uddannelsessystemet har ofte lavere forventninger til etniske minoriteter. Det giver dybe ar’, Information.dk, 07.07.2021
’Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav’, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 12.03.2019’
’Mange unge dumper nye krav til gymnasiet’, Berlingske, 10.08.2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8: Dansk økonomi

I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan den danske samfundsøkonomi fungerer. Vi sætter fokus på, hvordan man måler, hvordan det går med økonomien, og hvordan de forskellige sektorer i samfundet påvirker hinanden og den samlede økonomi.
I forlængelse af det skal vi arbejde med forskellige økonomiske politikker med fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der er for den danske stat i forhold til at føre økonomisk politik og påvirke økonomien for at modvirke konjunktursvingninger.

Vigtige begreber:
De økonomiske mål, målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
Omkostningsinflation, efterspørgselsinflation
Konkurrenceevne
Højkonjunktur, lavkonjunktur
Ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik, kontraktiv pengepolitik
Multiplikatorvirkningen
Automatiske stabilisatorer
Valutapolitik
Strukturpolitik, stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi
Flexicurity-modellen
Stabilitets- og vækstpagten
Keynesianisme, monetarisme/ny-klassisk teori

Bøger:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udg., Columbus 2021, side 82-95, 98-101, 108-120, 125-126, 134-147, 151-152, 155-164, 166-167
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus 2022, 1. udg., side 72-81

Supplerende stof:
’Økonomi for dummies (1:8)’, DR, 2012
’Økonomi for dummies (3:8)’, DR, 2012
http://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
’DI prognose: Økonomien har slået bak, og arbejdsmarkedet styrer mod en blød landing’, danskindustri.dk (besøgt 06.05.2024).
’Wammen og co. får hård kritik for stram finanslov: "Det er et teknokratisk og apolitisk forslag"’, Altinget.dk, 24.03.2023
’Finansloven er rigeligt stram’, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 31.10.2023
’Vismændene: Regeringen må stramme op, ellers koger dansk økonomi over’, Politiken.dk, 10.10.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9: Danmark og den nye verdensorden

Verdensordenen – eller i hvert verdensordenen som vi i den vestlige verden ser den – er under forandring. USA’s globale økonomiske og politiske dominans er blevet erstattet af en stormagtsrivalisering med Kina. Sikkerhedspolitikken i Europa blev med et slag forandret, da Rusland invaderede Ukraine. Og i Afrika, Asien og Sydamerika kræver en række stater mere indflydelse på den internationale scene og ændrer betingelserne for internationale alliancer. I denne proces skal småstaten Danmark finde ud af, på hvilket ben vi skal stå.

I dette forløb indleder vi med at se på Danmarks nye udenrigspolitiske strategi og kigge nærmere på Danmarks udenrigspolitiske mål med relationen til Kina som eksempel. Vi skal derefter arbejde med krigen i Ukraine, som mange måder er en prisme for forandringerne i de internationale relationer. I den forbindelse skal vi forsøge at opstille forskellige forklaringer på Ruslands invasion af Ukraine med udgangspunkt i forskellige teorier. Og endelig skal vi også med udgangspunkt i forskellige teorier diskutere den mulige udvikling af USA's og Kinas rivalisering og konsekvenserne for Danmark.

Vigtige begreber:
Udenrigspolitiske mål: Sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål, idepolitiske mål
Udenrigspolitiske midler: Determinanter, kapabiliteter, instrumenter
Hård magt, blød magt, klog magt
Ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt
Multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet
High politics, low politics
Adaptationsmodellen
Neutralitetspolitik, tilpasningspolitik, balancepolitik
Aktivisme, passivisme
Småstat, mellemstat, stormagt
Globalisering
Det udvidede sikkerhedsbegreb, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfællesskab
Realismen: Nulsumsspil, sikkerhedsdilemma, cyklisk historiesyn, selvhjælp
Liberalismen: Interdependens, den demokratiske fredstese, plussums-spil, den liberalistiske sikkerhedsstige

Bøger:
Jesper Hjarbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen, Columbus, 2023, 2. udg., side 11-17, 23-28, 32-48, 51-68, 91-123, 132-150, 225-235, 240

Supplerende stof:
’Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?’, DR, 15.08.2022
’Deadline’, DR, 17.05.2023
’Deadline’, DR, 15.01.2024
’Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati’, DR.dk, 02.04.2019
‘Kina fik Københavns Zoo til at bortredigere Taiwan fra verdenskort’, DR.dk, 08.08.2019
‘“I’ve been attacked… not with facts and logic, but personally”: John Mearsheimer on the War in Ukraine’, Oxford Political Review, 12.01.2023
’Brand Finance’s Global Soft Power Index 2024:  USA and UK ranked top nation brands, China takes third place, overtaking Japan and Germany’, brandfinance.com, 29.02.2024
‘Danmark er blevet stemt ind i FN's Sikkerhedsråd’, DR.dk, 06.06.2024
’Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'’, Altinget.dk, 17.05.2023
’Der er kun ulykker i horisonten, hvis man systematisk opbygger et konfliktscenarie med Kina’, Ræson.dk, 11.04.2023
Dokumentar: ’Diplomacy – the responsibility to protect’, Rasmus Dinesen og Boris Benjamin Bertram, 2008
Dokumentar: ’Velkommen til frontlinjen: Vi var jo bare besættere’, DR, 22.09.2024
’Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023’, Udenrigsministeriet, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10: Er midterregeringen kommet for at blive?

Efter folketingsvalget i 2022 fik Danmark en midterregering, selv om midterregeringer i dansk politik er en sjælden undtagelse, og på trods af at kun et fåtal af vælgerne ønskede en regering over midten. Lidt over halvvejs inde i nuværende valgperiode er SVM-regeringen stadig ikke populær hos vælgerne. Til gengæld er SVM-regeringen lykkedes med at få vedtaget en omfattende sundhedsreform og den grønne trepart og vil efter al sandsynlighed også få vedtaget den mest omfattende reform om ungdomsuddannelserne i mere end 20 år. Reformer som det formentligt havde været vanskeligt for en ren rød eller ren blå regering at få vedtaget.

Spørgsmålet vi skal undersøge og diskutere i dette forløb er, om midterregeringen som fænomen er kommet for at blive i dansk politik. I den forbindelse skal vi blandt kigge på vælgeradfærden hos de danske vælgere og undersøge baggrunden for, at folketingsvalget i 2022 resulterede i en SVM-regering.

Vigtige begreber:
Kernevælger, marginalvælger
Class voter, issue voter
Klasseparti, catch all-parti, markedsparti
Issue ownership
Den klassiske sociologiske model
Michiganmodellen: Partiidentifikation, politisk socialisering
Rational choice-teori: Retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, den egotropiske vælger og den sociotropiske vælger, nærhedsmodellen, retningsmodellen
Teorier om partiadfærd: Molins model, Kaare Strøms teori

Bøger:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2022, 2. udgave, side 127-147

Supplerende stof:
‘Regeringen, som (næsten) ingen ville have’, DR.dk, 22.02.2024
’Interne kampe i regeringen får ikke S til at droppe kravet om en lavere pensionsalder. Tværtimod’, Politiken, 30.11.2024
’Danskerne dumper regeringen på 15 ud af 16 områder’, DR.dk, 16.11.2024
’Bog: Din klasse afgør, hvad du stemmer’, Information, 13.12.2008
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.surveybanken.aau.dk/
Dokumentar: ’Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio’, DR, 06.03.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11: Medier, magt og memes

Indhold:
I dette forløb har vi undersøgt samspillet mellem politikere, medier og borgere, og hvordan denne dynamik har udviklet sig over tid. Vi har især haft fokus på politisk kommunikation og de strategier, politiske aktører anvender for at påvirke den offentlige dagsorden – særligt gennem sociale medier.
Eleverne har fået indsigt i nyhedskriterier og hvordan disse kan udnyttes strategisk af politikere til at skabe opmærksomhed. Vi har analyseret, hvordan politisk kommunikation ofte indebærer forenkling og dramatisering, og hvordan sociale medier adskiller sig fra traditionelle medier ved at mangle en klassisk gatekeeperfunktion. Dette betyder, at flere ubearbejdede nyheder kan spredes hurtigt, og at komplekse budskaber ofte forsimples, hvilket kan påvirke den demokratiske debat.

Derudover har vi undersøgt, hvordan politiske aktører anvender diskurser til at italesætte emner ud fra deres egne interesser og motiver. I den forbindelse har vi set på, hvordan figurer som Donald Trump og Alex Vanopslagh (LA) er blandt de førende i brugen af humor og memes som strategier til at tiltrække opmærksomhed og påvirke den politiske debat på sociale medier.
Afslutningsvis har vi diskuteret, hvordan den øgede nyhedsstrøm, dramatisering og intensivering af politisk kommunikation kan bidrage til et stigende stressniveau i befolkningen, med reference til Ulrich Becks teori om risikosamfundet.


Vigtige begreber:
• Forholdet mellem medier, politikere og borgere
• Den fjerde statsmagt (vagthund, jagthund, gatekeeper)
• Medialisering
• Nyhedskriterier
• Ulrich Becks teori om risikosamfundet, herunder sociale mediers rolle i at forstærke usikkerhed gennem spredning af sensationelle nyheder
• Kampen om den politiske dagsorden (herunder brugen af memes i politik)
• Politisk kommunikation: spin, priming, framing og diskurs


Materialer:
Jensby, J. G., & Brøndum, P. (2022). Politikbogen (2. udg.). Columbus, side 155-172

Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2: https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs   
Roskilde universitet (2024) Ny rapport: Flere danskere overvældes af mængden af nyheder: https://ruc.dk/nyheder/ny-rapport-flere-danskere-overvaeldes-af-maengden-af-nyheder
Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund: https://www.lectio.dk/lectio/62//lc/70860938661/res/70860938662/Ulrich%20Beck%20-%20risiko%20i%20det%20senmoderne%20samfund.docx
Mauricio, M. (2021). Memes er satiretegningens arvtager. De provokerer, tager pis og spidder dem, der sidder på magten. Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/memes-er-satiretegningens-arvtager-de-provokerer-tager-pis-og-spidder-dem-der-sidder-paa-magten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12: EU - økonomisk samarbejde og handelskrig

Trump truer EU med told – hvis den kommer bliver der handelskrig! I dette forløb skal vi blive klogere på, hvorfor lande overhovedet handler med hinanden, og hvilke argumenter der kan være for og imod at indføre told på varer fra andre lande. Vi skal også blive klogere på det økonomiske samarbejde i EU og i den forbindelse arbejde med, hvordan EU er opbygget og fungerer.

Vigtige begreber:
Told, protektionisme, handelshindringer
Stordriftsfordele
Velfærdsturisme, social dumping
EU’s institutioner
Integrationsteorier: Den føderalistiske teori, traditionalismen, neo-funktionalismen
Spill-overeffekt

Bøger:
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udg., Columbus 2021, side 210-216, 226-232
Hans Branner: Det Politiske Europa, 3. udg., Columbus, side 24-29

Supplerende stof:
’Topøkonom har analyseret Trumps argumentation for toldkrigen’, Politiken, 09.03.2025
’Trump har startet en handelskrig – men han har ikke kortene til at vinde den’, DR.dk, 21.03.2025
’Nu må Danmark vælge EU til fuldt og helt – og droppe sine forbehold’, Information.dk, 03.03.2025
Dokumentar: ’Trumps handelskrig med Kina’, DR2, 22.08.2019
Youtube-video: ’Mareridtet fra EU: Europas Forenede Stater’, Dansk Folkeparti, 04.06.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer