Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Troels Stru Schmidt, Vibeke Salmonsen
|
|
Hold
|
2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tema: Politiske ideologier og politiske partier
Tema: Politiske ideologier og politiske partier - herunder også om Folketingsvalget nov. 2022 og det amerikanske midtvejsvalg nov. 2022
Tema: Politiske ideologier og politiske partier
Kernestof:
. Jakob Glenstrup Jensby m. fl.: Politikbogen, Columbus 2017: side 31 – 56 + side 59 – 69 + side 80 – 93 + side 99 - 117 + side 210 – 213 + side 231 – 232
Metodebogen side 199
Artikler:
. De røde fik det 90. mandat på trods af tusindvis færre stemmer, Politiken 03.11.2022.
. Dannelse af flertalsregering er tæt på et uligt projekt, Information 03.12.2022
. KOMMENTAR: Christian Egander Skov: SVM er Løkkes sejr og Ellemanns tab, Berlingske 15.12.2022
. Luftige nytårsord Politiken 02.01.2023 (Politikens leder)
. Røde mor er tilbage, Berlingske 02.1.2023 (Berlingske leder)
. Bededagen presser S, og en storkonflikt truer, Berlingske 13.01.2023 Bent Winther Berlingskes politiske kommenrator
Statistik:
Samfundsstatistik 2021 side 56 – 57.
Supplerende materiale:
. Aftenshowet (i uddrag) DRTV: 03.11.2022: Helle Thorning fortæller om, hvad der sker, efter folketingsvalget er blevet afholdt.
. TV – avisen DRTV (i uddrag) – om udbetaling af aktieudbytte
. TV-avisen 14.12.2022 (i uddrag) om regeringsdannelsen.
. Statsministerens nytårstale DRTV 01.01.2023.
. Infomedia
. Folketingets hjemmeside.
https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen
. Konservative: Familier og Børn
https://konservative.dk/politik/politikomraader/familie-boernepolitik/
. Liberal Alliance: Skat (fra partiets hjemmeside)
. Radikale Venstre mener (fra partieets hjemmeside)
. Gruppearbejde om de danske politiske partier: Eleverne har i grupper præsenteret et politisk parti for klassen. Endvidere har de afholdt partilederrunde.
. 4 tekster om ideologier – som de skal finde ud af, hvad var.
. Eleverne har under gruppearbejde om de politiske partier fundet artikler på infomedia:
. Konservative stemmer går til angreb på Pape: Han er ikke i stand til at formulere sig om de ting, der er konservatives grundværdier, Berlingske 05.11.2022
. Mette frederiksen ofrer fundamentale værdier for Danmark, Berlingske 24.11.2022
. SF vil bruge milliarder til børn og unges trivsel, Berlingske, 14.10.2022
. En kæmpe katastrofe, Information 22. november 2022
. Jeg er vild med du kan godt-kampagnen, Information 16.11.2022
. Enigt Folketing baner vej for at stille Morten Messerschmidt for domstol, Berlingske, 23. november 2022
. Bogstaverne er stadig oppe i luften efter valget, Børsen 02.12.2022
. Quiz om folketingsvalget
. Quiz om året der gik, uddrag af quiz i Information: Fra alle os til alle jer.
. Jeopardy om politiske ideologier.
. Pararbejde: Eleverne har præsenteret de vigtigste begivenheder i ugen der gik for resten af klassen.
. 1 elev har i hvert modul præsenteret en pointe fra den foregående undervisning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tema: Er der social ulighed?
Tema. Er der social ulighed?
Eleverne har arbejdet med forskellige teorier om social arv og social ulighed.
Eleverne har i grupper arbejdet med ulighed i internationalt perspektiv.
Eleverne har været på ekskursion til København, hvor de besøgt Folketinget, foretaget interview samt set udstillingen ”lige til grænsen” på arbejdermuseet.
Kernestof:
Morten Hansen Thorndal: Sociologi ABC, Colunbus 2014, side 34 – 37 + side 80 – 85 + side 90 – 94 + side 98 – 114 + side 120 – 128.
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker, Columbus: Kapitel 3: Integration og de sociologiske perspektiver, 3.12: Skolen som kulturbærer - symbolsk vold og integrationsprocessen, Systime e-bog.
4.4. Basil Bernstein: Sproget er en kode, som har betydning. Hentet fra: Luk samfundet op! Forlaget Columbus. Systime e-bog.
Vibeke Allerup Petersen: Metodebogen, Columbus 2018, side 106 – 112.
Artikler:
. Debat: Alle ønsker at leve uden politisk indblanding, Politiken 16.01.2023, (DEBAT) MARCUS RUBIN...
. Der går en kløft ned imellem os, Politiken 14.02.1999, Interview med Thomas Højrup, etnolog, af Per Michael Jespersen, i uddrag
. Kulturernes kamp, Jyllands-Posten 15.08.1999, af KIM HUNDEVADT. I uddrag
. Mareridtet er en halvandetværelses i Albertslund, Politiken 26.02.2023.
Statistik:
Samfundsstatistik 2022:
Tabel 7.1: Socialklassernes udvikling siden 1985.
Figur 7.1: Socialklassernes forventede levealder.
Tabel 7.2: Forældres socialklasses betydning for børns karakterer.
Tabel 7.3: Forældres socialklasses betydning for børns uddannelser (som 35-årig).
Figur 7.3: Antal generationer det tager børn fra de fattigste familier at nå gennemsnitsindkomsten i samfundet.
Figur 7.4: Relativ fattigdom i velfærdsstaterne.
Supplerende materiale:
Artikler:
. Samtykkeloven er farlig for mænds retssikkerhed, Berlingske 01.02.2023 AMALIE LYHNE
Tv.
. Deadline: Fransk stjerneforfatter: Klassesamfundet findes stadig, drtv 09.01.2023. Édouard Louis.
Når alt andet svigter (1) Sociolancen, dr1 2018
Internetsider:
FN’s verdensmål (mål 1 – 5 + 10)
Verdensmålene | Verdensmålene.dk (verdensmaalene.dk)
Globalis - statistik
Statistik (globalis.dk)
Minerva livsstilsmodel by Henrik Dahl:
https://www.youtube.com/watch?v=0UwMgPLkWMA
Gallup kompas:
https://kantargallup.dk/Kompas2020.php
Lisbeth Zornig - En mønsterbryder, YouTube·Røde Kors i Danmark·22. nov. 2010
Explainer: Hvad er en overenskomst, drtv 04.01.2023
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-overenskomst_362074
Chaplin: Modern times (film) (i uddrag)
Ekskursion til København:
. Interview i grupper personer på gaden.
. Besøg i Folketinget
. Til stregen med Klaus Albrechtsen, udstilling på Arbejdermuseet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
21,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tema: Hvad er demokrati? (1)
Tema: Hvad er demokrati ? (1)
Eleverne har arbejdet med demokratibegreber, arbejdet med demokrait udfra forskellige rollespil samt været på ekskursion til Debatten.
Endvidere er der arbejdet med den skriftelige genre: Diskussion.
I løbet af året har eleverne i par fremlagt væsentlige begivenheder i ugen der gik samt ledt op til diskussion i klassen.
Kernestof:
. Jakob Glenstrup Jensby m. fl.: Politikbogen, Columbus 2017: side 169 – 175 + side 180 - 186
Supplerende materiale:
. dr.dk: Debatten 28. april 2022: ”Truer tech demokratiet”.
https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-truer-tech-demokratiet_310417
Folketinget: Folkeafstemninger
Vibeke Allerup Petersen m.fl.: Metodebogen Columbus 2018: side 164 – 168 + side 200 – 201
Ekskursion til Debatten, drtv. 16. marts 2023: ”Skæv skolegang”.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tema: Hvad er demokrati? (2)
Tema: Demokrati (2)
Kernestof:
. Jakob Glenstrup Jensby m. fl.: Politikbogen, Columbus 2017; side 202 – 206 + side 221 - 233
Artikel:
. Ellemand hjemsender departementschef i Elbit-sag: Jeg ser på det med meget stor alvor, Information 12. august 2023 Rasmus Elmelund...
Supplerende materiale:
Folketingets hjemmeside:
www.ft.dk
Ungdommens Folkemøde 6. september 2023. Eleverne har undersøgt forskellige temateltes præsentationer.
Endvidere har eleverne arbejdet med hypoteser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Tema: Hvad er en velfærdstat?
Tema: Hvad er en velfærdsstat?
Faglige mål:
Under dette tema har elevrne arbejdet med de tre velfærdsmodeller samt hvilke udfordringer den danske væelfærdsstat står overfor. Der har deuden været et kort gruprearbejde om velfærdstaten.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2. udgave 2015, side 176 – 196 + side 207 – 214.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave elektronisk. 9.4 Fra velfærdsstat til konkurrencestat (i kopi)
Artikler:
. Minister afviser at åbne grænsen mere for udenlandsk arbejdskraft. Politiken 18. sep. 2023.
. Er privatisering velfærdsstatens redning? (i uddrag) 6. juni 2023 Information
Supplerende materiale:
Artikler:
. Unge arbejder oftere sort, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2018 sort arbejde, Ændret 04. oktober 2018 kl. 15:
. Rektorer: Det handler ikke kun om uddannelsessystem og konkurrencestat, Berlingske 24.08.2023 Berlingske (OPINION) Susan Mose og Maja Bødtcher-Hansen
. Debat: Mænd er den største trussel mod velfærdssamfundet, Politiken 07.10.2023 Politiken LAWAND HIWA NAMO, ARBEJDSMARKEDSKOMMENTATOR...
Samfundsstatistik 2022: . tabel 1.1 og figur 1.2a og 1.2b
. Oplæg af forh. MF og forh. Minister Helle Degn (S) om sit arbejde som politiker.
. Deadline fra Folkemødet.
. Velfærdsstatens historie 2.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tema: Kriminalitet
Tema: Kriminalitet
Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med forskellige teorier om hvorfor kriminalitet opstår. I undervisningen er der inddraget statistik om kriminalitet, udsagn og artikler der forklarer kriminalitet.
I slutningen af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige selvvalgte emner indenfor kriminalitet. I den forbindelse har de inddraget teorier om kriminalitet.
Kernestof:
. Hans Hansen: Kriminalitet – forbrydelse og straf, Gyldendal 2000, side 24 – 31 + side 66 - 75
. Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Fra drengestreger til bandekriminalitet, Columbus 2020, side 102 – 107
Artikler:
. De gamle narkokarteller er erstattet af et nihovedet monster. Og det drukner Europa i kokain, Berlingske 07.11.2023 (af Michael Lund)
. Ekspert: Regeringen bør kigge på de præventive løsninger, Information 13.09.2023 (Af Mikkel Kristensen)
. Det mener partierne om hårdere straffe til kriminelle, Kristligt Dagblad 01.10.2022.
Statistik:
Samfundsfagsstatistik 2023
- Tabel 9.10: Antal gengangere blandt dømte til frihedsstraf 2005 + Andel af gengangere blandt dømte til frihedsstraf 2005
- Tabel 9.8: Bekymringer for kriminalitet
- Tabel 9.9: Kriminalitet .... i nordiske lande
- Tabel 9.6: Aldersbetinget kriminalitetshyppighed
Samfundsfagsstatistik 2022:
- Tabel 5.1: Anmeldte straffelovsovertrædelser 1980 – 2021
- Tabel 5.2. Kriminalitet og køn1980 – 2021
Supplerende materiale:
. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2022), Europæisk narkotikarapport 2022: Tendenser og udvikling, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg (i uddrag)
file:///C:/Users/User/Downloads/2022.2419_DA_02_wm%20(4).pdf
. TV2 – lorry Kosmopol (journalist: Jakob Hybholt): Dømte fastholdes i kriminalitet: ”Det er nemmere at få et job som pusher end at få et normalt arbejder.” 08.11.2022
https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/doemte-fastholdes-i-kriminalitet-det-er-nemmere-at-faa-et-job-som-pusher-end-at-faa-et-normalt-arbejde
Eleverne har afslutningsvist i grupper arbejdet med forskellige temaer om kriminalitet og præsenteret det for de andre elever i klassen. Temaerne har været:
- Rockere
- Drabsfrosøgsforbrydelse
- Ungdomskriminalitet
- Voldsforbrydelse
- Sædelighedskriminalitet
- Narkotikakriminalitet
- Spritkørsel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema: Økonomiske udfordringer
Tema: Økonomiske udfordringer:
Faglige mål:
- Eleverne har arbejdet med at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt.
Eleverne har arbejder med forskellige økonomiske politikker, økonomiske mål samt økonomiske skolers målsætninger.
Under besøg af to franske lærere har eleverne arbejdet med danskeres og franskmænds holdninger til klimaforandringer. Under dette har eleverne arbejdet med at opstille hypoteser.
Kernestof:
Henrik Kureer: Økonomi NU, Systime 3. udgave 1. oplæg 2011 - 2018: 22 – 25 + side 28 – 33 + side 35 – 40 + side 79 – 89 + side 95 – 96 + side 274 - 285
Arbejdsmarkedet:
Henrik Kureer: Økonomi NU, Systime 3. udgave 1. oplæg 2011 – 2018: Økonomi NU side 68 – 70 + side 128 – 132.
Økonomibogen (e-bog), Systime . 2. udgave (Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött)
. 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den?
. 7.5 Hvad er indkomstpolitik, og hvordan virker den?
. 7.6 Hvad er strukturpolitik?
. Typer af arbejdsløshed (i uddrag)
. Teoretiker: John Maynard Keynes (1883-1946)
Supplerende materiale:
. Vismandsspillet.
. Danmarks Statistik: Betalingbalancen:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester
Artikler:
. OECD: Glem alt om store rentenedsættelser, Berlingske 30.11.2023, Kalle Kehlet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tema: Hvad er demokrati (3) Vælgere og medier
Tema: Demokrati (3) – Vælgere og medier
Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med teorier om vælgeradfærd samt med mediernes rolle i den politiske beslutningsproces.
Eleverne er blevet introduceret til statistisk usikkerhed.
Kernestof:
. Jakob Glenstrup Jensby m. fl.: Politikbogen, Columbus 2017: side 120 – 135
side 142 – 157.
Vibeke Allerup Petersen m.fl. Metodebogen, Columbus 2021: side 39 - 42
Artikler:
. SVMregeringen er færdig. Kaput, Berlingske 01.04.2024 CHRISTIAN EGANDER SKOV
Statistik:
.Samfundsstatistik 2023 – side 22 - 23
Supplerende materiale:
. Film: Kongekabale Nikolaj Arcel, Danmark, 2004. 107 min.
. DR: Meningsmålinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
. Danskerne på sociale medier 2020 - Astrid Haug
. Oplæg fra forperson i Danske Studerende Fællesråd Esben Bjørn Salmonsen: interesseorganisationer - politiske partier – medier.
I forhold til skriftligt arbejde er der i løbet af 1 og 2g arbejdet med:
- Udledningsopgaver
- Hypoteser
- Undersøgelse
- Sammenligning
- Diskussion
Der er introduceret:
- Lineær regression
- Procentandele
- Indekstal
- Statistisk usikkerhed
Vibeke Allerup Petersen m.fl.: Metodebogen, Columbus 2018: 26 – 28 + side 36 – 42 + side 47 – 57 + side 164 - 169.+ side 194 – 195.
Desuden er der arbejdet med metode i SRO – se modul den 8. januar 2024.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Samfundsfaglige metoder
Indhold og fokus:
Vi har fået en introduktion til samfundsfaglige metoder, med fokus på kvantitativ, kvalitativ, komparativ og diskursiv metode. Vi har skelnet mellem induktiv og deduktive undersøgelser.
Vi fik en indføring i at læse statistisk materiale og analysere statistik.
Vi har lavet et mini-feltarbejde. Her lærte vi at udforme en problemformulering, interviewteknik, udformning af spørgeskemaer og databehandling.
Vi har talt om diskursanalyse og set på interaktionen mellem samfundsfag og andre fag.
Nøglebegreber
Kvantitativ undersøgelse
Kvalitativ undersøgelse
Synkron og diakron komparativ metode
Deduktion og Induktion
Mikro- og makrosociologi
Interviewteknik og intervieweffekten
At læse statistik
Afhængig og uafhængig variabel
Spuriøse sammenhænge (mellemkommende variable)
Repræsentativitet og bias
Diskursanalyse
Hegemoni
Ækvivalenskæde
Nodalpunkt
De taxonomiske niveauer (Redegørelse, analyse, diskussion)
Matematiske beregninger
Vækst i procent
Indexering
Andele
Regressionsanalyse
Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Anvendt materiale:
Metode-Kompendium 3uSA, Side 1-32
Arbejdsformer:
Tavleundervisning, gruppearbejde, elev-oplæg, quizzer, interviewtagning, feltarbejde og databehandling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
International politik
Indhold og fokus:
Vi har fået en indføring i aktører, teorier og problematikker inden for international politik, med særligt fokus på sikkerhedsdilemmaet og internationale spændinger omkring Arktis. Vi har betragtet Danmarks rolle og muligheder for at agere internationalt.
Nøglebegreber
Aktører i international politik
Hård magt og blød magt
Realisme og neorealisme
Sikkerhedsdilemma
Liberalisme
Interdependens
Den demokratiske fredstese
Konstruktivisme
Diskursteori
Københavnerskolen
Arktis' geopolitiske betydning
Galtungs konflikttrekant
Faglige mål:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Her: Oldtidskundskab og Melierdebatten)
Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Anvendt materiale:
IP-Bogen (J. Rasmussen og J. Skött, Columbus, 2023, 2. udg.)
Kapitel 1.3, 2.0, 2.1, 2.4, 3.0, 3.1, 3.2, 4.0, 4.1, 4.2, 4.4, 8.0, 8.1, 9.2 samt tekstbox 9.1
Arbejdsformer:
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Klassisk økonomi
INDHOLD OG FOKUS
Vi har betragtet nationalregnskabet, økonomiske mål og målkonflikter, det økonomiske kredsløb, finans- og pengepolitik, penges funktion i samfundet, ideologiske tilgange til økonomi og markedsmodellen og velfærdsmodeller
Nøglebegreber
Nominel og reel værdi
Nationalregnskabet Y+M=C+I+G+X, og hvordan man kan udlede BNP og betalingsbalance
Økonomiske målsætninger: Vækst / BNP; Beskæftigelse, Betalingsbalancen, Inflation og prisstabilitet, Det offentlige budget, Social lighed, Skattestop /-nedsættelse og økonomiske målsætning: Økologisk balance
Det økonomiske kredsløb (kompendiet side 19)
Den finanspolitiske cyklus: Formål, aktører, værkstøjer og dynamikker
Ekspansiv (lempelig) og restriktiv (stram) finanspolitik
Pengepolitik: Formål, aktører, værkstøjer og dynamikker
Markedsmodellen (udbud og efterspørgsel)
Keynes, Friedman og andre ideologiske tilgange til økonomi.
FAGLIGE MÅL
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
ANVENDT MATERIALE
Kompendium: Klassisk økonomi. Undtaget herfra er artiklen "Spilteori".
ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kritisk økonomi
INDHOLD OG FOKUS
Vi har fået en indføring i den økonomiske tænkning, som den har udviklet sig siden 1990'erne og frem til i dag. Vi har forholdt os kritisk til det vækstparadigme, som er grundlæggende i klassisk økonomisk tænkning før 1990'erne. Vi har betragtet hvordan Aalborg Universitet har oprettet en uddannelse i kritisk økonomi, og vi har arbejdet med alternativer til BNP som mål for velstand og trivlsel. Vi har lært hvordan man kan inddrage ressourcer, etik og politiske beslutninger i økonomiske overvejelser. Især har vi kigget på FNs verdensmål, New Zealands budget for trivsel,Bhutans lykkeindex og Happy Planet Index som alternative succeskriterier for økonomi.
Vi har set på debatten mellem en liberalistisk kritik af kapitalismen og en socialistisk kritik af kapitalismen (Dragsted og Weigel).
Dernæst har vi lært om Kate Raworths' dougnutmodel og hendes arbejde med cirkulær økonomi. Endelig har vi betragtet T. Pikettys arbejde med særligt fokus på ligningen r>g, samt Oxfams rapport om global ulighed, og til slut har vi fået en introduktion til Zuboffs værk om overvågningskapitalisme.
Nøglebegreber:
BNP og eksponentiel vækst som mål
Grønt BNP / miljøøkonomi
FNs verdensmål
Gross National Happiness (Bhutan)
Happy Planet Index
Doughnutøkonomi (K. Raworth)
Kapital og vækst (Dragsted og Weigel)
Piketty: Ligningen r > g
Global ulighed og velstandsfordeling (Oxfam)
Overvågningskapitalisme
FAGLIGE MÅL
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
KERNESTOF
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
politiske ideologier
ANVENDT MATERIALE
Kompendium - Kritisk økonomi
ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
EU - Institutioner, integration og klimapolitik
TITEL:
EU - Institutioner, integration og klimapolitik
Indhold og fokus
Vi har fået en introduktion til EU og de politikområder som behandles i EU med særligt fokus på klimapolitik. Vi har set på EUs institutioner og deres udvikling gennem tiden. Vi har kort betragtet lovgivningsprocessen i EU og lært om EU-integrationsteorier
Nøglebegreber:
Korte hovedtræk af EUs historie
EU-lovgivning: Direktiv og forordning
EUs insituttioner:
Parlament
Det Europæiske Råd
Ministerråd
Kommissionen
EU Integrationsteorier:
Føderalisme
Neofunktionalisme
Intergovernmentalisme
Multi-level governance
Formel og uformel integration
Politisk, økonomisk, retslig, social og kunlturel integration
Partierne i Europaparlamentet (Der forventes kun et overblik, ikke dybdegående viden)
Klimapolitik i EU
FAGLIGE MÅL:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
ANVENDT MATERIALE:
EU-kompendium
ARBEJDSFORMER:
Tavleundervisning, rollespil, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Partier, vælgere og velfærd
TITEL:
Partier, vælgere og velfærd
INDHOLD OG FOKUS:
Vi har lært om magtens tredeling, grundloven og det politiske system i Danmark. Vi har hørt om ideologier, partier, skillelinjer, vælgeradfærd og partiadfærd.
Nøglebegreber:
Ideologierne
Magtens tredeling
Negativ parlamentarisme
Partityper:
- Klassepartier / massepartier
- Catch-all partier
- Kartelpartier
- Markedspartiet (se side 13 i kompendiet)
Class voting og Issue voting (nærhed og retning)
Stemme ud fra partiernes kompetence
Partiadfærd:
- Downs medianvælgerteorem
- Kaare Strøm: Seekings (policy, vote, office seeking)
- Molins model
Vælgeradfærd:
- Parti-identifikationsmodellen
- Rational choice-modellen
- Den sociologiske model
Fordelings- og værdipolitik
R. Inglehart: Materielle og postmaterielle dagsordener
Velfærdsmodellerne:
- den korporative velfærdsmodel
- den universelle velfærdsmodel
- den residuale velfærdsmodel
Finansiering af velfærdsstaten
Mixed economy of welfare
Udfordringer for velfærdsstaten:
- Aldring og demografi
- globalisering og indvandring
FAGLIGE MÅL:
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
ANVENDT MATERIALE:
Kompendium - Partier vælgere og velfærd
ARBEJDSFORMER:
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Identitet, køn og medier
TITEL:
Identitet, køn og medier
INDHOLD OG FOKUS:
Vi har behandlet identitetsdannelse og socialisering, værdier og normer med særligt fokus på sociale medier. Vi har lært om køn, feminisme, antifeminisme og ligestilling fra et økonomisk, politik og kulturelt perspektiv.
Til slut har vi arbejdet med de økonomiske aspekter af sociale medier, med fokus på Zuboffs værk om overvågningskapitalisme.
Nøglebegreber:
Socialisering
- Primær, sekundær, dobbel og multi-socialisering
- Værdier, normer og roller
- Internalisering
- Socialiseringen i det senmoderne samfund (Giddens og Dencik)
Forskelle i politiske holdninger mellem mænd og kvinder
Ideologiske syn på køn
- Liberal feminisme
- Socialistisk feminisme
- Konservativt kønssyn
- Postmoderne kønssyn
Feminisme
- 1. bølge
- 2. bølge
- 3. bølge
- 4. bølge
Statistikker om ligestilling i Danmark
Eksistentialsime og køn
- Subjekt og objekt
Kønskultur:
- Kropsidealer og deres historiske udvikling
- Repræsentationer af køn i popmusikken fra 1970-erne og til i dag
Giddens og identitetsdannelsen gennem medierne;
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Øget refleksivitet og aftraditionalisering.
Forklaringer på sociale medier:
- Goffmann (frontstage og backstage)
- Honneth (anerkendelse i tre sfærer)
- Flertalsmisforståelser, tilskuereffekten og lemmingeffekten
Medialiseringens fem elementer: forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering
Overvågningskapitalisme
FAGLIGE MÅL:
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
ANVENDT MATERIALE:
Kompendium - Identitet køn og medier
ARBEJDSFORMER:
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Populisme
TITEL:
Populisme
INDHOLD OG FOKUS:
Vi har lært om populisme som det defineres i sociologien med udgangspunkt i J. W. Müllers undersøgelser af populismen samt Cas Muddes arbejde med populisme. Vi har betragtet populismen i forskellige lande og mulige årsager til populismen, med særligt fokus på B. Milanovic's elefantgraf i sin oprindelige og opdaterede version.
Nøglebegreber
Definitioner og aspekter af populisme
Müller: Populisme som kravet om enerepræsentation - det symbolsk konstruerede folk
Brexit og populistiske partier i Europa
Trump og populismen i USA
Forklaringer på populisme:
- Indvandring
- Opgør med eliten
- Ulighed
- Det postfaktuelle demokrati.
Elefant-grafen (Milanovic / Verdensbanken): Globale velstandsstigninger
FAGLIGE MÅL:
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
dentitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
ANVENDT MATERIALE:
Kompendium - Populisme
ARBEJDSFORMER:
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læsespørgsmål - Overvågningskapitalisme.docx
-
Læsespørgsmål - Taming Social Media.docx
-
Information - 4 forklaringer.pdf
-
I bedes læse side 82-87. Bemærk at teksten er på engelsk, så I skal afsætte tilstrækkelig med tid til at læse og forstå den.
-
Det er lektie at have forberedt sin 20-minutters undervisning, med de fire elementer vi har talt om i timen,
-
Afsnit
-
I bedes læse side 2-9 i vores nye kompendium om populisme.
-
I bedes læse side 14-20 i kompendiet. Det er desuden frivilligt at læse side 10-13.
-
Oplæg om populistiske partier.docx
-
I bedes læse side 21-25 i kompendiet. Det er desuden frivilligt at læse side 26-29.
-
IP: Begreber til Repetition
-
Repetition - EU-forløbet
-
Vi repeterer forløbet om international politik og forløbet om EU. Det er lektie at gennembladre IP-bogen og EU-kompendiet samt jeres noter til forløbene. I bedes have spørgsmål klar til alle teorier, metoder og tekster, hvis noget er uklart.
-
Øvelse til repetition.pdf
-
Vi repeterer forløbet om klassisk økonomi og forløbet om kritisk økonomi. Det er lektie at gennembladre de to kompendier og jeres noter til forløbene. I bedes have spørgsmål klar til alle teorier, metoder og tekster, hvis noget er uklart.
-
Nøglebegreber til forløbet om partier, vælgere og velfærd
-
Elementer i en synopsis.pdf
-
Case til repetition - Partier vælgere og velfærd.pdf
-
Nøglebegreber: Identitet køn og medier
-
Vi repeterer forløbet om partier vælgere og velfærd og forløbet om identitet køn og medier. Det er lektie at gennembladre de to kompendier og jeres noter til forløbene. I bedes have spørgsmål klar til alle teorier, metoder og tekster, hvis noget er u
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52767335647",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52767335647",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52767335647"
}