Holdet 2023 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Katrine Paludan-Müller
Hold 2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrættet
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Litteraturens verden
Titel 4 Krig
Titel 5 DHO - skriftlighed
Titel 6 Værklæsning
Titel 7 Slægt og ære
Titel 8 Litterære erfaringer
Titel 9 Slægt og ære (fortsat)
Titel 10 Lyrikkens verden
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Pressefotoets magt
Titel 13 Studietur og avisskrivning
Titel 14 Det undersøgende blik
Titel 15 Romantikken
Titel 16 At skrive reflekterende
Titel 17 Hvad er virkelighed?
Titel 18 Realismer og modernismer
Titel 19 nytårstaler
Titel 20 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrættet

Eleverne præsenteres for kommunikationsmodellen, og efterfølgende bruges denne til at vurdere forskellige portrætter, og hvad der skaber en god tekst. Herefter er formålet, at få eleverne til at se hinanden og at kunne lytte aktivt, da de skal interviewe hinanden og efterfølgende skrive et portræt af en klassekammerat. Kommunikationsmodellen tænkes ind i skriveprocessen, hvor eleverne arbejder med at skrive en interessant tekst, hvor sproget og dets virkemidler bruges engageret og bevidst med formidlingen for øje. Der vil dermed være fokus på at læse, analysere, skrive portrætter og give feedback

Materiale
Begreb om dansk af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen – s. 96-97 – det retoriske pentagram
Skriv så du bliver hørt af Birgitte Darger, Anders Svejgaard Pors og Karen Wagner
s. 17-19 – det retoriske pentagrams dele
s. 23-27 – skriveprocessens tre faser

Artikel:
Jørgen Skadhede: 'Skal du skrive et portræt? Her er portrætmagernes gode råd' – 21.11.2016
https://journalisten.dk/skal-du-skrive-et-portraet-her-er-portraetmagernes-gode-raad
Portrætter:
• 'Portræt af Mærsks mulige kronprins' Ritzaus Bureau 12.06.2003
• Line Marie Laursen: 'Lina Rafn: "Det hjælper ikke noget bare at sidde og være genert i et hjørne" - 27.02.2008
• Nils Thorsen: 'Lars von Trier: Det hjemmelavede menneske' - Kultur 17.05.2009
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 1 - udkast portræt 01-12-2023
opgave 2 - færdigt portræt 08-12-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og argumentation

Forløbet arbejder med at introducere eleverne for retorik og argumentation således, at de har en forståelse for de redskaber og virkemidler, man som afsender kan bruge, når man skal overbevise sin modtager. Eleverne opnår kendskab til de tre talegenrer samt samspillet mellem punkterne i det retoriske pentagram. Her sættes der overvejende fokus på sprog og især brugen af argumenter, anvendelsen af disse samt vigtigheden i at kunne gennemskue argumentation i blandt andet artikler og taler. Eleverne vil blive introduceret til begreberne påstand, belæg, vægt, relevans og hæderlighed. Det betyder, at vi arbejder med en teksts påstande og belæg for disse, hvorefter vi vil vurdere argumenterne ud fra deres vægt med særlig brug af appelformerne, deres relevans og deres hæderlighed samt brud på denne. Vi arbejder ydermere med argumenttyper, ords konnotationer samt udvalgte sproglige figurer. Forløbes afsluttes med elevernes eget skriftlige produkt i form af en nytårstale.

Formålet er, at eleverne;
- kan anvende centrale mundtlige og skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- kan anvende retoriske grundbegreber
- kan definere både enkelte argumenter og en teksts overordnede argumentation ved at finde påstand og belæg
- kan vurdere enkelte argumenter og den samlede argumentation og dermed analysere argumentationen og retorikken hos andre
- selv kan konstruere holdbare argumenter
- kan overføre arbejdet med argumentation til det skriftlige arbejde

Kernebegreber:
- talegenrer – den informative, den politiske og lejlighedstalen
- det retoriske pentagram
- appelformer – etos, logos og patos
- argumentation – påstand, belæg, styrkemarkører, relevans, vægt, hæderlighed og brud på denne
- argumenttyper
- ordvalgsargumenter og konnotation
- sproglige figurer

Materiale
Sammensatte kopisider om argumentation – påstand, belæg, styrkemarkører, vægt, relevans og hæderlighed
Corona-kampagnevideo til unge fra Sundhedsministeriet: Bliv hjemme https://www.youtube.com/watch?v=bBu1xNfXO8E
Røde Kors kampagne: https://www.youtube.com/watch?v=9K1aNNtNsUQ
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020
Hanne Schmidt: DF vil begå magtfordrejning i BR
Søren Egemose: Debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 21. oktober 2020: Læser: Hvorfor skal en flok sex-forskrækkede spelt-kvinder ødelægge dygtige mænds karrierer?
Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist og Julie Baden Korch-Frandsen: Dansk på NY
- s. 17-19 – uddrag om argumentation

Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk
- s. 150-152 – talegenrer og det retoriske pentagram
- s. 154-155 – appelformer
- s. 161-167 – uddrag af argumenttyper
- s. 104-105 – denotation og konnotation
- s. 123-126 – uddrag af sproglige figurer
Detektor - Tricks og Tale - Personangreb #1 - YouTube – konfrontatoriske angreb på personer
Detektor - Tricks og Tale - Newspeak - YouTube – framing af begreber
Rapperen Tessas nytårstale på DR Deadline 2020 https://www.facebook.com/watch/?v=730138660957107
Dronningens nytårstale 2020 https://www.youtube.com/watch?v=KNvEIatEwII&t=214s
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
modul 2 - appelformer 08-12-2023
modul 4 - argumenttyper 15-12-2023
opgave 3 - nytårstale 26-01-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturens verden

Forløbet er en introduktion til litteraturens verden. Det overordnede formål er, at eleverne får en forståelse for arbejdet med litteratur, og at de vil være i stand til at analyse og fortolke skønlitterære værker. Til at starte med bliver eleverne introduceret til de tre hovedgenrer epik, lyrik og drama. Herefter analyserer vi forskellige værker indenfor epikken for at få et overblik over forskellen på eventyr, romaner og noveller. Vores hovedfokus kommer til at være på novellen og med udgangspunkt i denne genre gennemgår vi elementerne til analyse og fortolkning såsom komposition, personkarakteristik, fortællertyper, fortællemåde, miljøkarakteristik og tematik. I forbindelse med analyserne dykker vi ydermere ned i begrebet ’tomme pladser’, og arbejder med den upålidelige fortæller. Undervejs i løbet kigger vi på litteraturens rolle og diskuterer, hvad litteratur kan bidrage med. Forløbet slutter med elevernes egne produkter såsom Kahoots, videooptagelser eller direkte undervisning med eget produceret materiale.

Materiale
Primære tekster
• H.C. Andersen: Fyrtøiet (KANONFORFATTER)
• Oplæsning: https://www.youtube.com/watch?v=Atl_qmITSZ8
• Pia Juul: Alle kan ro
• Helle Helle: En stol for lidt
• Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede (OVERSAT VERDENSLITTERATUR)
• Peder Frederik Jensen: En forestilling om et enklere liv med høns

Sekundært materiale
• Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (uddrag)
• Rudolf Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” (fra Blod)
• Benny Andersen: Smil
• William Shakespeare: Sonnet (Sonnets. Oversættelse ved Line Krogh, Attika 2006) (OVERSAT VERDENSLITTERATUR)
• Jørgen Brenting:  Mysteriet om den sultne mand (uddrag af roman: Skraldebøtte-tyvene)
• Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn, 1835 – fra Dannora. For Critik og Anticritik, 1836
• The epic opening scene of Lie To Me
• 10/1/2011 0:42 Medina - Kun for mig (Official video)
• Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (miljø og personer)
• Håndbog til dansk:
- sammensat materiale om epik, lyrik, drama
- s. 46-52 komposition
- s. 54-65 fortæller og fremstillingsformer
- s. 74-76 eventyr
- s. 77-79 roman og novelle
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 4 - indledning 07-02-2024
opgave 5 - analyse 02-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Krig

Danmark er i dag og har flere gange igennem tiden været en krigsførende nation. Det sætter og har sat sine spor i litteratur og kunst, hvor man søger at undersøge krigens væsen. Medierne bombarderer os dagligt med nyheder fra krige verden over. Journalister angriber konflikterne fra kritiske vinkler, mens politikerne beder befolkning væbne sig med tålmodighed. Gennem medierne er krig blevet en del af vores hverdag, og de ovenstående sætninger viser, hvordan krigsmetaforer som at ’bombardere’, at ’angribe’ og at ’væbne sig’ er indlejret i det danske sprog. Men hvor meget tænker vi egentlig over Danmark som krigsførende nation? Hvordan har danske kunstnere gennem tiden forholdt sig til krig? Hvad kan kunst i forhold til vores indsigt i og fortolkning af krig? (Louise Klinke Øhrstrøm: Krig et danskfaglig forløb) Dette forløb fungerer som optakt til elevernes dansk-historie opgave, og der sættes fokus på emnet krig ved at analyse og fortolke en række værker gennem litteraturhistorien, som illustrerer dansk kunsts mangfoldige måder at forholde sig til krig og dermed også til heltefiguren i forskellig udformning.

Faglige mål:

• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder romantik
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
- tekster fra 2000-tallet
- kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Martin Andersen Nexø,
- litteraturanalyse og -fortolkning
- arbejde metodisk med:
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale
Kristian Lindberg: Helte er ikke hvad helte har været (Berlingske 13. juni 2006)
Artikel fra Jyllands-Posten den 24. august 2003: Den danske Iraksoldat begravet i Taars
Johannes Ewald (1779): Kong Kristian stod ved højen mast (enevælde, kongetro)
Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (romantik, nationalromantik) (KANON)
N. F. S. Grundtvig: De snekker mødtes i kvæld på hav (romantik, nationalromantik) (KANON)


Martin Andersen Nexø: Brodermoderen (første verdenskrig, realisme) (KANON)
Morten Nielsen: Skæbne (anden verdenskrig)
Carsten Jensens: Den første sten (krigen mod Taliban) (uddrag af roman)
Krigsposters + malerier fra krigen i 1864
Louise Klinke Øhrstrøm: Krig et danskfaglig forløb
- krigsmonumenter: H.W. Bissens Den Tapre Landsoldat efter Sejren (1849) med Axel Poulsens Monument ved Det Store Gravfelt (1950)
- diverse opgaver
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
modul 7 - Skæbne og posters 22-04-2024
modul 8 - Den første sten 24-04-2024
opgave 7 - DHO dansk analyse 07-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO - skriftlighed

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Slægt og ære

Forløbet beskæftiger sig med slægt og ære, som det kommer til udtryk i forskellige historiske perioder. Eleverne bliver introduceret til de gamle slægtssamfund, hvor individet var underlagt fællesskabet, og familiens ære var central. Vi starter med sagagenren og oldtiden i norden, hvor vi læser 'Ravnkel Frøjsgodes Saga' som værk. Her fokuseres der desuden på sagaens mundtlige fortællestil, kompositionen, personkarakteristik samt de indholdsmæssige aspekter i forhold til tidens samfundsopbygning, retssystem, blodhævn, religion og tro. Efterfølgende læser vi folkevisen 'Ebbe Skammelsøn' og sætter det i kontekst til Middelalderen og det fortsatte fokus på ære i samfundet samt slægtens betydning. Herefter springer vi til Oplysningstiden og arbejder med et uddrag af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus', hvor konflikten mellem individet og slægten portrætteres i komediegenren. Slutteligt trækker vi tråde til i dag med tanker om ære i det moderne samfund – dels som et generelt fænomen, men også i forhold til æresdrab og bander.

Materiale
• 'Ravnkel Frøjsgodes Saga' (VÆRK 2)
• Handout om oldtiden i norden – materiale fra:
1. Hovedsporet – Dansk litteraturs historie
2. Litteraturens Veje
• Nielsen, Staugaard Lindequist og Korch-Frandsen: Dansk på NY
s. 72-78
• 'Game of Thrones' – første afsnit af første sæson
• Folkevise: 'Ebbe Skammelsøn'
• Handput om Middelalderen
• Handout om folkeviser
• Ludvig Holberg: 'Erasmus Montanus' (uddrag – 3. akt) (KANON)
-       Kaspar Rostrup: 'Erasmus Montanus' (film 1973 - klip fra 00.32-00.54)
• Sidsel Sander Mittet: 'Ludvig Holberg: Fald-på-halen-komik, svidende karikaturer og spidsfindig ironi' (artikel - https://bibliotek.kk.dk/blog/oldies-but-goodies)
• Elevoplæg om banderelationer og æresdrab
• Sune Christian Pedersen og Lotte Kragh: 'Med æren i behold' (kronik af fra Information den 2. august 1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litterære erfaringer

Oplæg ved biblioteket med interviews med Viggo Bjerring og Sebastian Nathan.

Materiale (SIDSTE 5 ÅR):
Viggo Bjerring: 'Verdenshjertet' (uddrag roman)
Sebastian Nathan: 'Engle' (udvalgte digte)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Lyrikkens verden

Forløbet er et genreforløb, der beskæftiger sig med lyrik for at give eleverne et indblik i genren og dens ofte subjektive oplevelse for læseren. En stor del af første del af forløbet bliver dermed også, at eleverne selv stifter kendskab med at skrive digte. Vi starter med at definere lyrikgenren og dens særlige form i digtet. Der vil være fokus på forskellige lyriske udtryk i både form, indhold og sprog, hvor vi blandt andet kigger på formdigte. Teksterne bliver overordnet set inddelt i brugslyrik og centrallyrik, og i den forbindelse arbejdes der med den bundne form over for den ubudne form. Efterfølgende kigger vi blandt andet på tematiske modsætninger, det lyriske jeg og digtes subjektivitet. Eleverne stifter undervejs kendskab til stilistisk i form af troper og figurer, denotation, konnotation og semantiske felter. Digtene vil desuden høre til forskellige perioder, og det er dermed relevant at kigge på deres sproglige karakteristika og deres udtryk for samtiden. Det forventes at eleverne efterfølgende vil være i stand til at analysere og fortolke digte ud fra deres form, indhold og specifikke sproglige karakteristika.

Materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs
- s. 219-222 – intro lyrik – brugs- og central lyrik
Jan Sørensen: Stilistisk Analyse
- s. 9-11 – intro stilistik
Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse.dk
- s. 103-104 – ordklasser
- s. 105-114 – troper
- s. 115-124 – figurer
- s. 128-129 – pause og ordspil
Digte:
Adan Oehlenschläger: Fædrelandssang (KANON)
Rudolf Broby- Johansen: Bordelpige dræber ufødt
Tove Ditlevsen: Selvportræt 1
Oplæst: https://stream.gyldendal.dk/paprika-steen-laeser-tove-ditlevsen-1
Yahya Hassan: Barndom
Yahya Hassan: Trælameller
Michael Strunge: Den hæslige by
Benny Andersen: Det oprørske skelet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det moderne gennembrud

Forløbet er et litteraturhistorisk forløb, som tager sin start med Georg Brandes forelæsninger. Vi arbejder i første omgang med social ulighed, og herefter vil der overvejende være fokus på kvindens stilling i samfundet, tidens kønsmoral og familiemønster. Vi kommer i den forbindelse ind på Sædelighedsfejden og anskuer sagen fra flere vinkler samt perspektiverer til i dag. Som værk læses Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’, hvor vi primært fokuserer på kvindens rolle og vilkår. Eleverne introduceres her til dramaet og i særdeleshed det naturalistiske teater. Slutteligt beskæftiger vi os med impressionismen og Herman Bang, hvor vi desuden sammenligner impressionismen med naturalismen.

Supplerende materiale
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien"
- s. 101-115 – det moderne gennembrud
- s. 118-127
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje
- s. 221-223 – kvinderne og det moderne gennembrud / sædelighedsfejden

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien – på langs og tværs"
- s. 117-124 – det moderne gennembrud
Uddrag fra Den Store Danske om Henrik Ibsen: hhttp://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%c3%b8r_1914/Henrik_Ibsen
Powerpoint om det moderne gennembruds kvinder
Kernetekster
• Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: "Krydsfelt" (antologi)
- s. 130-131 – John Stuart Mill: "Kvinders underkuelse" (uddrag) (OVERSAT VERDENSLITTERATUR)
- s. 134-136 – George Brandes: "Indledningen til emigrantlitteraturen" (uddrag)
• Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (uddrag af novelle) (KANON)
• Amalie Skram: "Constance Ring" (uddrag af roman)
• Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (drama – VÆRK 3)
• Herman Bang: "Pernille" (uddrag af novelle) (KANON)
• Brooke Candy: "Das me" (sang)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Pressefotoets magt

Kort forløb omhandlende pressefotografier. Forløbet startede med en introduktion til fakta og fiktion samt generel baggrundsviden om pressefotografiet, dets historiske baggrund og dets rolle i medielandskabet. Herefter var klassen på udflugt til Den Sorte Diamant, hvor de havde workshop og oplæg og efterfølgende så og arbejde med årets pressefotografier. Alt dette fungerede som optakt til klassens studietur, da eleverne undervejs skal tage billeder, som efterfølgende skal bruges til at skrive en avis (Politikkens skoleavis).

Materiale:
"Håndbog til dansk" side 20-22 samt 27 - fakta og fiktion
"Krydsfelt" side 366-371 - pressefoto
https://forskoler.kb.dk/online-undervisning/i-pressefotografens-fodspor
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 5 - debatterende artikel 04-04-2025
opgave 6 - avisskrivning 05-05-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Studietur og avisskrivning

Studietur til London sammen med matematik. Eleverne blev inden turen opdelt i redaktioner, således at de undervejs kunne finde på historier, tage billeder til pressefotos, undersøge og evt. interviewe folk.

Efter studieturen skrev alle eleverne artikler til en samlet avis hos Politikken. Her var der fokus på avisgenren og nyhedskriterier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det undersøgende blik

Fokus på dokumentarfilmsgenren samt analyse af levende billeder - herunder fakta og fiktionskoder. Eleverne arbejde med filmen "Armadillo".

Materiale:
• "Krydsfelt" af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist
- s. 330-338 analyse af levende billeder
-       dokumentar

• "Håndbog til dansk"
- dokumentar
-       fakta og fiktion

• Klip fra Pianisten af Roman Polanski
• Armadillo af Janus Metz (MEDIEVÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Romantikken

Forløbet er en periodelæsning af romantikken. Her får eleverne et indblik i de forskellige dele af romantikken som Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier og Romantisme. Vi arbejder med de forskellige underperioders særtræk samt kigger på, hvordan de alle kan kategoriseres som værende romantiske. Der vil være særlig fokus på natursynet, brugen af det guddommelige, kvindesynet i Biedermeier og kontrasten til det dæmoniske og skyggesiden i Romantismen. Eleverne skal desuden kunne forstå, forklare og anvende de relevante begreber for perioden i en egentlig analyse og fortolkning af udvalgte tekster fra romantikken. Nogle af de særlige begreber er genitanken, organismetanken, panteisme og nyplatonisme.

Materiale
• Litteraturens Veje s. 137-161 omhandlende Romantik og s. 162-193 omhandlende Romantisme
• "Indvielsen" af Schack Staffeldt
• "Der er et yndigt land" af Adam Oehlenschläger (KANON)
• "Præludium" af Steen Steensen Blicher (KANON)
• "Hyrdinden og Skorstensfejeren" af H.C. Andersen (KANON)
• "Skyggen" af H.C. Andersen (KANON)
• "Vi Vandt I Dag" af Nik og Jay (2012)
https://www.youtube.com/watch?v=2bijAZDGIb0
• "Der er et yndigt land"
https://www.youtube.com/watch?v=ydjmly23dJw
• klip "Avatar" – ånden i naturen
https://www.youtube.com/watch?v=I8UlQb6I9gE
https://www.youtube.com/watch?v=dSlt2Ai2HKc
• klip "Pocahontas" – sang om vinden
https://www.youtube.com/watch?v=aOqngoLlMH8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 18 Realismer og modernismer

Forløbet beskæftiger sig med de overordnede begreber realisme og modernisme, som de optræder gennem tiden. Vi arbejder ud fra artiklen Modernister og realister – dansk litteratur i konflikt 1900-1950, hvor Hans Hauge definerer konflikten mellem realismer og modernismer som værende to synspunkter i forhold til hvad kunst og litteratur kan og skal. Eleverne stifter bekendtskab med udviklingen og specifikke træk ved forskellige realismer og modernismer. Desuden arbejdes der grundlæggende med kanonforfattere. Formålet er at gøre eleverne i stand til at placere tekster inden for de to begreber, og at kunne bestemme særlige kendetegn ved både realismer og modernismer.  

Materiale:
Kernetekster:
• Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien
- Harald Herald: "Før jul" (uddrag) (1933)
- Martin A. Hansen: "Roden" (1955) (KANON)
- Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1960) (KANON)
- Anders Bodelsen: "Signalet" (uddrag) (1972)
- Helle Helle: "Fasaner" (uddrag) (1996)

• Mette Bentzen og Hanne Thygesen: Mini-kanon korte tekster af de 14 kanonforfattere
- Johannes V. Jensen: "Bo’l" (1901) (KANON)
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) (KANON)
- Karen Blixen: "Peter og Rosa" (uddrag med historien om "De blå øjne") (1942) (KANON)
• Michael Strunge: "Den hæslige by" (1981)

• Kortfilm: Rastløs – 2015, instruktør Asger Krøjer Kallesøe
- https://filmcentralen.dk/alle/film/rastlos

Baggrundsmateriale:
• Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien
- Mellemkrigstid – s. 146-149, 155-157
- Efterkrigstid – s. 162-170
- 1960’erne – s. 180-191
- 1970’erne og 1980’erne – s. 196-199
- 1990’erne – s. 214-221
• Morten Ammitzbøll: Modernister og realister – dansk litteratur i konflikt 1900-1950
- https://litteratursiden.dk/artikler/modernister-og-realister-dansk-litteratur-i-konflikt-1900-1950
• kopi om realisme
• modernisme – http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/modernisme
• det folkelige gennembrud – http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Klassesamfundet_organiseres/Klasser,_politik_og_kultur_1901-13/Den_folkelige_realisme
• kopi om Tom Kristensen
• kopi om ekspressionisme
• Heretica og eksistentialisme – Litteraturhistorien – på langs og på tværs
• magisk realisme
- Birgitte Tindbæk: Magisk realisme i litteraturen (2. marts 2006) https://litteratursiden.dk/temaer/magisk-realisme-i-litteraturen-marts-2006
- https://da.wikipedia.org/wiki/Magisk_realisme
• om Karen Blixen – https://forfatterweb.dk/oversigt/zblixen00
• om Klaus Rifbjerg – https://litteratursiden.dk/forfattere/klaus-rifbjerg
https://litteratursiden.dk/analyser/rifbjerg-klaus-konfrontation
• 80’er modernisme – Litteraturhistorien – på langs og på tværs
• Michael Strunge – https://litteratursiden.dk/forfattere/michael-strunge
• Kopi om postmodernisme

• Dokumentarfilm: "Nattens Engel", 1981, instruktør Claus Bohm
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/nattens-engel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 nytårstaler

Et lille miniforløb om nytårstaler, hvor vi repeterer genren og hermed også retoriske virkemidler samt argumentation og appelformer. Eleverne ser kongens nytårstale samt statsministeren og herefter skriver de deres egen tale i par og fremfører den for klassen. Der gives feedback til alle grupper, men denne er kun af positiv karakter. Eleverne afleverer desuden et skriftligt produkt.

Materiale:
Kongens nytårstale 2025:
https://www.google.com/search?gs_ssp=eJzj4tVP1zc0LC8vTs-rNEwyYPQSzs7PS0_NK1bIqyw5vLSouCQxJxUA41sNcg&q=kongens+nyt%C3%A5rstale&rlz=1C1CHZN_enDK1183DK1194&oq=kongens&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUqBwgAEC4YgAQyBwgAEC4YgAQyDQgBEC4YrwEYxwEYgAQyBggCEEUYOTIOCAMQABgKGAsYsQMYgAQyBwgEEAAYgAQyBggFEEUYPTIGCAYQRRg9MgYIBxBFGD3SAQg1NDA1ajBqN6gCALACAA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:ec9a3615,vid:qex1MNaCVY4,st:0

Statsministerens nytårstale 2026
https://www.youtube.com/watch?v=VTOmgV_hxsM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer