Holdet 2023 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sofie Nielsen
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pragtfulde portrætter
Titel 2 Godt ord igen!
Titel 3 Det' jul, det' cool: Grantræet af HCA
Titel 4 Gud bevare Danmark! Om talegenren
Titel 5 Overgange: Om litterær analyse
Titel 6 Filmsproget
Titel 7 Krig og kunst i besættelsestiden
Titel 8 Akademisk skrivning: DHO
Titel 9 Slægt og individ
Titel 10 Breaking news! - om nyheder i aviser og TV
Titel 11 Normkritik - Nike
Titel 12 Optakt til Litteraturdag
Titel 13 Litteraturformidling: Bogmesse for førsteårselever
Titel 14 At tænke uden styrthjelm - om den reflekt. art.
Titel 15 Sprog, identitet og klasse
Titel 16 Testamentet - om dokumentargenren
Titel 17 Om metode i litteratur - og Karen Blixen
Titel 18 Tilbage til naturen: natursyn i romantikken ti dag
Titel 19 Romantisme og Biedermeier
Titel 20 Testamentet II: Faderen sønnerne og hellig-ånden
Titel 21 DMG! Det moderne gennembrud
Titel 22 Reklamens magt
Titel 23 Roman: Borgerligt Tusmørke
Titel 24 Det sagte og det usagte – om samtaler
Titel 25 Sprog og magt
Titel 26 Virkelighedens spejl og det splintrede sprog
Titel 27 Eksistentialisme - mit liv, mit valg
Titel 28 Akademisk skrivning: SRP
Titel 29 National identitet - repetitionsforløb
Titel 30 Repetition: Nedslag i pensum

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pragtfulde portrætter

Samlet undervisningsbeskrivelse for 1u:
https://egegym.sharepoint.com/:w:/s/Section_3912/ERs1XsPtx_lMrHr01Du-lKQBe0cnW0N6f9wkXxwfRU9v9A?e=H4O5Bn

Først og fremmest at lære hinanden at kende i klassen. Vi skal lære portrætgenren at kende Derudover skal vi øve os i at interviewe. Sidst men ikke mindst skal vi for første gang møde det retoriske pentagram.  Portrætterne bliver samlet i et lille hæfte.

· Portrætartikel om Anders Matthesen

Begreber:
- det retoriske pentagram
- interviewgenren
- interviewteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Godt ord igen!

Godt ord igen! Om argumentation og retorik
Vi skal lære at analysere andres argumentation og arbejde med snedige måder at overbevise en modtager. Bagefter skal vi øve os i selv at argumentere overbevisende, når vi selv skriver læserbreve om selvvalgte emner.

- Kock og Tandrup: Skriv i alle genrer: Toulmin og argumenttyper, 5 f’er
- Ellen Holmbro: Kort og godt om at argumentere for en holdning s. 11-20

· Forfærdeligt med curling-børnemagt, 4. juli 2017, Ekstra Bladet, Læserbrev af Stefan Z. Adeler, Østergade 7, Tølløse.
· Skrive eget læserbrev

Begreber
- Toulmins model og Toulmins udvidede model
- appelformer: etos, patos og logos
- argumenttyper fx eksempel-, generaliserings- og værdiargument
- argumentkneb fx ’gå-efter-manden’ og glidebaneargument
- ordvalgsargumenter
- udvalgte stilfigurer, fx anafor, antitese, ironi
- billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, symbol, metonymi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det' jul, det' cool: Grantræet af HCA

Det’ jul, det’ cool: Grantræet af HCA

Vi juler med H.C. Andersen! Vi skal arbejde med eventyrgenren og med remediering, dvs. når en historie fortælles på en ny måde i et andet medium.

• H.C.Andersen: ”Grantræet” (1844)
• Lars Ostenfeld: kortfilm ”Grantræet” (2011)

Begreber
- metrik og klangfigurer: rim, allitteration (bogstavrim), assonans (vokalgentagelse)
- billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, symbol
- eventyrgenren
- remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gud bevare Danmark! Om talegenren

Gud bevare Danmark!
Forløb om talegenren med fokus på sproglig analyse og argumentationsanalyse. Vi skal analysere dronningens nytårstale, og vi skal se, hvad der kendetegner den særlige kommunikationssituation i dronningens nytårstaler. Vi skal også øve os i at strukturere en god analyse på skrift.  

· Dronningens nytårstale 2023-24

Begreber:
- repetition af begreberne fra ’Godt ord igen!’-forløbet
- talegenrer: lejlighedstalen, den politiske tale, mundtligt oplæg
- nytårtalen som genre
- genren ’analyserende artikel’: tragtindledning, præsentation af tekster, overgange, opbygning af analyse-afsnit og perspektivering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Overgange: Om litterær analyse

Overgange – om litterær analyse
Formål: At lære at anvende centrale litterære begreber i forbindelse med analyse og fortolkning af særligt noveller.

· Naja Marie Aidt: Hun græder ikke (2006)
· Pia Juul: ”Alle kan ro” (2008)
· Pär Lagerkvist: Far og jeg” (1924)

Begreber der arbejdes med i forløbet:
- De skønlitterære genrer: Epik, lyrik og drama
- Fortællerforhold: jeg-fortæller, personal, observerende, alvidende fortæller,
- Indre/ydre synsvinkel
- Scenisk og panoramisk fremstillingsform
- Fortælleelementer (replik, tankereferat, indre monolog, indirekte tale, handlingsbeskrivelse)
- Motiv og tema
- Komposition: indre, ydre
- fortolkning
- Citatteknik: citatburgeren

Diverse oversigter baseret på:
- Krydsfelt: 78-88 + 121-125 + 135-37
- Litteraturens Huse s. 28
- Håndbog til dansk: 46-53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Filmsproget

Filmsproget
Formål: At lære ’filmsproget’ at kende og øve os i analyse af film, idet vi skridt for skridt analyserer filmen Ung mand falder (medieværk). Vi afslutter forløbet med en kortfilmanalyse som skriftlig opgave.

· ”Ung mand falder” (2007) (medieværk)
· ”Hot teen couple” (2023) af Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen fra ekkofilm.dk

Begreber fra Krydsfelt: s. 316-18, 329-338

- Dramaturgi: berettermodellen
- Scene, sekvens, indstilling
- Fortælleforhold: synlig/usynlig fortæller og alvidende/personal/subjektiv fortæller (og om upålidelig fortæller)
- Beskæring: ultranær, halvnær, nær, supertotal, total, halvtotal,
- Perspektiv: normal, fugl, frø
- Kamera: stationært/statisk eller bevægeligt, fx håndholdt, panorering, tilt, travelling
- Klipning: usynlig (kontinuitet) fx kryds/parallel/elliptisk og synlig klipning, fx montage
- Lys: modlys, skygger, high key, low key
- Lyd: synkron og asynkron
- Raskins 7 parametre for kortfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krig og kunst i besættelsestiden

DHO: Krig og kunst i besættelsestiden: Historien bag fiktionen og historierne i fiktionen.

Formål: I dette forløb skal vi undersøge fiktionens fortolkninger af besættelsestiden. Forløbet skal give et fagligt fundament for jeres dansk- og historieopgave, hvor I på egen hånd skal undersøge skønlitterære tekster og historiske kilder om besættelsestiden.

Vi starter forløbet med at se på undertemaet ’helte i krig’: Hvordan har fremstillingen heltefiguren i kunst og litteratur ændret sig gennem tiden? Derefter ser vi filmen ”9. april” i samarbejde med historie, og vi anvender vores viden om heltebegrebet.
Det næste undertema er national identitet og den nationale vækkelse, der fandt sted i besættelsestiden, for eksempel i form af store alsangsstævner. Vi skaffer os baggrundsviden om nationalromantikken og national identitet, før vi arbejder med fædrelandssange: To gammelkendte sange der ofte blev sunget til alsangsstævnerne og en ny, der blev skrevet under indtryk af begivenhederne d. 9. april.  
Til sidst læser vi forbudt litteratur fra besættelsestiden og slutter af med et kig på fremstillingen af besættelsestiden i efterkrigstiden og lidt kreativ skrivning.
Til forløbet hører en skriftlig aflevering om nationalsange, hvor vi træner digtanalyse og diskussionsgenren.

- Spillefilm: ”9. April” (2015) af Roni Ezra.
- Adam Oehlenschlæger ”Der er et yndigt land” (1819)
- N.F.S. Grundtvig: Moders navn har en himmelsk lyd (1837)
- Otto Gelsted: ”Her har hjertet hjemme” (1940/41)
- Johannes V. Jensen: Danmarkssangen (1925) (aflevering)
- Morten Nielsen: ”Skæbne” (1945)
- Podcast om Morten Nielsen: Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsen | Speditørens død 1:4 - Der brænder en ild | DR LYD
- Klaus Rifbjerg: ”De skød en stikker”(1965)

Fagtekster:
- Kristian Lindberg: "Helte er ikke hvad helte har været" i Berlingske d. 13.06.06 (3 sider)
- ”Alsang i besættelsesstiden (gribskovarkiv.dk)
- Den ucensurerede, illegale litteratur, i: ”Forbudt litteratur” (ibog, Systime)
- ”Hvad er nationalisme” (fra Diskursanalyse i dansk)
- Citater fra ”Forestillede fællesskaber” af Benedict Andersson
- ”Nationalromantisk harmoni”, (fra Brug litteraturhistorien)
-

Begreber:
- 3 heltetyper: den klassiske, den moderne og den selvrealiserende helt
- Den tekstnære metode og den historiske læsning
- Metodetrekanten
- Fakta og fiktion
- Begreber til billedanalyse, se oversigter
- Metrik og klangfigurer
- Nationalromantik

Formålene med forløbet er:
- At træne den litterære analyse (og billedanalyse) og uddybe begrebsapparatet
- At kunne perspektivere en tekst tematisk og litteraturhistorisk
- At kunne skrive en analyse og fortolkning

Akademisk skrivning: I forlængelse af forløbet om krig og kunst arbejder vi med akademisk skrivning, mens vi arbejder på vores DHO-opgave.

Begreber
- taksonomi i opgaveformuleringer: redegørelse, analyse og diskussion
- skrivehandlinger i den videnskabelige genre
- den gode indledning
- formalia fx fodnoter, litteraturliste og resumé
- formidlingsorienteret skrivning: om at skrive til en læser, der ikke kender teksten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Slægt og individ

Slægt og individ før og nu
Forløb, der starter med Fræk folkevise-fredag: Festligt, folkeligt og fornøjeligt! Vi følger begreberne om slægt og individ fra middelalderen til i dag, og vi lærer genren ’folkevise’ at kende.

· Ebbe Skammelsen + tegneserieversion
· Ursula Andkjær Olsen Velfærdsdødedansen fra Højskolesangbogen (Kan høres her)

Begreber:
- slægt og individ i middelalderen + skæbne og hævn
- folkevisegenren: trylleviser og ridderviser
- formelsprog, syrebadteknik og gentagelser, flade karakterer
- folkevisens funktion: fællesskab og underholdning tilsat kædedans
- kampagnevideo-genren
- kort om nationalromantikernes interesse for folkevisen som udtryk for en oprindelig dansk folkekultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Breaking news! - om nyheder i aviser og TV

Vi arbejder med genrerne nyhedsartikel og nyhedsindslag og lærer relevante begreber til analyse af nyhedsjournalistik. Vi analyserer en hel TV-avis som et værk.

• Analyse af TV-avisen som værk: TV-avisen: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-nye-omfattende-angreb-i-ukraine_473850 (27. aug 2024 18:30)
• Div. nyhedsartiklerXX

Fagtekster:
- uddrag om dokumentarfilm fra ”Håndbog til dansk” og ”Levende billeder” af Anders Dahl o.a.
- uddrag af TV! TV! TV! Om nyhederne (afsnit 26)
- uddrag om ’det perfekte nyhedsindslag’ fra ”Skarpt skåret” af Kristian Frederiksen
- sådan vinkler du en journalistisk historie: https://www.youtube.com/watch?v=l4HURoBPaJs

Begreber
- Habermas offentlighedsmodel (meget kort intro!)
- Fakta- og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler
- fakta- og fiktionskontrakter
- public service
- nyhedskriterier
- kilder i nyheder
- journalistik, nyhedskriterier, særheder/nærheder
- vinkling
- klipning i nyhedsudsættelser
- dramaturgi: det perfekte nyhedsindslag
- fortællende journalistik og reportage-genren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Optakt til Litteraturdag

Reflekterende artikel om litteraturformidling
Litteratur fra nyeste tid: Optakt til litteraturdag på Rådhuset for alle 2g
Forløbet omhandler nyeste tids litteratur. Der introduceres til temaer og genrer, der præger de seneste års litteratur. Vi læser uddrag af forfatternes tekster som forberedelse til den kommende Litteraturdag på Egedal Rådhus for alle 2.g klasser, hvor forfatterne kommer og læser op.

• Uddrag af: Viggo Bjerring: Verdenshjertet
• Digte af Sebastian Nathan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 At tænke uden styrthjelm - om den reflekt. art.

Forløb om den reflekterende artikel, der udforsker genrens rødder i essay-genren. Vi øver os i at skrive reflekterende og bruge egne eksempler i skrivningen. Til sidst skriver vi en rigtig reflekterende artikel om klasse, sprog og identitet.

· Michel de Montaigne: Essais. Om at man skal lade være med at spille syg (1580)
· Susanne Brøgger: ”Eksklusivt essay. Kvinder med vinger”, ALT. 23. NOV. 2018

Begreber
- Kort om renæssancen og Montaigne
- Essay-genren
- Abstrakt og konkret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Testamentet - om dokumentargenren

Forløb om Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm Testamentet, hvor vi skal lære dokumentargenren at kende. Vi lærer begreber til næranalyse af filmen, og vi diskuterer filmen i forhold til begreberne public service og socialpornografi. Senere på året så vi opfølgeren til filmen med oplæg ved instruktøren.

· Dokumentar: Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (2011)
· Dokumentar: Christian Sønderby Jepsen:”Faderen, sønnerne og helligånden” (2025)

- Uddrag af ”Levende billeder. Grundbog i mediefag
- Begrebsoversigter baseret på bl.a. ”Håndbog til dansk”
- Artiklel ”Max Pedersen: Socialpornografi og mediealfonser”, Ekko (2004)

Begreber
- Dokumentarfilmanalyse
- fakta- og fiktionskoder
- dokumentarfilmtyper
- bølgemodellen
- fakta- og fiktionskontrakter
- Fakta- og fiktionskoder
- paratekster
- public service og den fjerde statsmagt
- socialpornografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Om metode i litteratur - og Karen Blixen

Formål: At lære vores eneste, kvindelige kanonforfatter at kende gennem et par gode læseoplevelser. Som vi skal se, lægger forskellige tekster op til forskellige læsemåder. Vi skal lære de tre grundlæggende metoder at kende, dvs. den tekstnære, den biografiske og den læser-orienterede tilgang. Til sidst hægter vi begrebet intertekstualitet på

- Karen Blixen: Det ubeskrevne blad
- Karen Blixen: uddrag af “Den afrikanske farm” (begge i: Johan Rosdahl og Ivan Z. Sørensen: At læse Karen Blixen)

Begreber:
- intro til litterær metode
- det tekstnære, det biografiske og det læser-orienterede fokus
- intertekstualitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilbage til naturen: natursyn i romantikken ti dag

Et forløb om menneskets forhold til naturen, der spænder fra romantikken til økokritikken. Vi ser at naturen i romantikken kan være andet end idyllisk, og vi trækker tråde til menneskets forhold til naturen i dag.

· Romantik: A.W. Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
· Adam Oehlenschläger: Morgen-vandring (1805)
· Akvarel af Storm P (Robert Storm Petersen): Tilbage til naturen (1945)
· Uddrag af: Theis Ørntoft: Digte (2014)
· ”Det er hvidt herude” af Steen Steensen Blicher (1838)
· (Vi nåede ikke ”Gittes monolog om naturen”, den tager vi måske senere)

- Uddrag af 1800-tallet på vrangen: DRTV - 1800-tallet på vrangen: Guld, hor og romantik, 1800-1814
- Romantikkens livssyn, fra Litteraturhistorien på langs og på tværs.
- Hulelignelsen, fra Den store danske

Begreber:
- universalromantik, idealisme/nyplatonisme (idéen om en højere virkelighed, som kunstnergeniet kan erkende og formidle gennem kunst)
- kunstnergeni
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Romantisme og Biedermeier

Romantisme og Biedermeier: Strømninger i romantikken
Forløb om forskellige sider af romantikken, som var en lang periode med forskellige understrømninger. Vi genopfrisker nationalromantikken, og går videre med romantismens modreaktion mod den romantiske idealisme, hvor vi møder en ny side af H.C. Andersen. Til sidst kommer vi ind på Biedermeier-stilens familieidyl.

· H.C. Andersen: Skyggen (1847)
· Uddrag af: Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog (1843)
· Eksempler på Biedermeier-malerier

- Romantisme, baseret på Litterturens perioder
- Søren Vrist Christensen: Romantisme, Youtube 27.5. 2019: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs&t=200s

Begreber:
- Romantisme: problematisering af idealismen, splittelse, det interessante (det erotiske, farlige, fortrængte), doppelgængermotivet
- Biedermeier: Sætter fokus på det nære og det trygge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Testamentet II: Faderen sønnerne og hellig-ånden

Vi ser opfølgeren til dokumentarfilmen "Testamentet":
The Father, The Sons and The Holy Spirit
Christian Sønderby Jepsen / Danmark / 2025 / / 97 min

To brødre genforenes efter en arvestrid i millionklassen i en film om blod, bånd og brud – og om, hvor svært det er at undslippe sin egen familie.

Fortidens spøgelser hjemsøger de to brødre Henrik og Christian i et dybt usædvanligt familiedrama, som er filmet over hele 14 år. En bitter arvestrid har kastet lange skygger over deres fælles opvækst, og som voksne kæmper de begge med at finde fodfæste i livet.

Nu har Lillebror Henrik selv stiftet familie og kæmper af et godt hjerte for at skabe stabilitet i tilværelsen og bryde den sociale arv. Men hans storebror Christian er fortsat drevet mod kaos af den indre vrede, han ikke kan slippe, og fristes af et ekstremistisk broderskabs tvivlsomme løfter om mening og sammenhold.

Som en græsk tragedie fra udkantsdanmark folder deres historie sig ud i et skæbnespil, hvor små og store livsvalg har lange og dramatiske konsekvenser. Christian Sønderby Jepsen har fulgt Henrik og Christian i livets op- og nedture gennem årene, og har skabt en film på tillid, hvor håbet om at bryde den onde cirkel aldrig slukkes. ’Faderen, Sønnerne & Helligånden’ er en selvstændig opfølger til det store doku-hit ‘Testamentet’.

https://cphdox.dk/da/film/the-father-the-sons-and-the-holy-spirit-da/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 DMG! Det moderne gennembrud

Forløb om det moderne gennembrud og hvad der siden fulgte.
Vi lærer stilarterne naturalisme og impressionisme at kende, og vi sætter fokus på de tre K'er, som bliver tematiseret i perioden: Køn, Kirke og Klasse, særligt K for køn, når vi dykker ned i tidens offentlige debat om seksualmoral, sædelighedsfejden. Vi starter med at læse lidt af Georg Brandes' opfordring til at sætte samfundets problemer til debat i litteraturen, og vi slutter med en afstikker til malerier fra tiden efter det moderne gennembrud og til det 20. århundrede: Det folkelige gennembrud og Martin Andersen Nexøs socialrealisme

· Uddrag af: Georg Brandes: indledning til emigrantlitteraturen
· Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
· Herman Bang: “Den sidste balkjole” (1887)
· Billede: Udslidt af H.A. Brendekilde (1889)
· Billede Erik Henningsen: ”Barnemordet” (1886)

Efter DMG:
· Udblik til tiden efter det moderne gennembrud: Billedanalyse af Vilhelm Hammershøis maleri ”Stue i Strandgade med solskin på gulvet” (1901) og J.F. Willumsens maleri, ”En Bjergbestigerske” (1912)
· Udblik til socialrealismen og det folkelige gennembrud: Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)

Litteraturhistorie
· Video om Georg Brandes og Det moderne Gennembrud: ”Rather Homemade: Det moderne gennembrud – hvad skete der lige der?” https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus&t=8s
· Introduktion til Det moderne Gennembrud baseret på Litteraturhistorien på kryds og på tværs

Begreber:
- realisme, naturalisme og impressionisme
- De tre K’er: Kirke, Køn og Klasse
- Sædelighedsfejden
- om Georg Brandes og at sætte problemer under debat

Efter DMG:
- det folkelige gennembrud
- socialrealisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Reklamens magt

Reklamens magt: Reklame- og kampagnevideoer
Vi starter med målgruppeanalyse og Minervamodellen. Derefter skal vi høre lidt om, hvorfor det i dag kan være ekstra svært at føle sig god nok: En brik i puslespillet er de budskaber, som reklamer og t-shirt-slogans tuder os ørene fulde af. Vi slutter med analyse af anti-perfektionistiske reklamer.

· Video: ”Højskoleånd” #4: ”Utilstrækkelig” (2021)
· Reklamer: ”Magnum - Release the Beast”,”Dove – Reverse Selfie” og ”Diesel – Go with the Flaw”
· Reklameplakater for Bianco-sko.

Begreber til analyse af reklame- og kampagnevideoer:
- Kommunikationsanalyse
- Filmiske virkemidler
- Storytelling
- Reklametyper
- Målgruppeanalyse: Minervamodellens 4 segmenter
- Lidt om kulturel frisættelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Roman: Borgerligt Tusmørke

Forløb om Simon Fruelunds roman Borgerligt tusmørke og beskæftigede os blandt andet med miljøanalyse og personkarakteristik. Vi diskuterede bl.a. fremstillingen af sociale forskelle og af danskerne og deres forhold til det fremmede og ukendte.

· Simon Fruelund: ”Borgerligt Tusmørke” (2006)
· Interview med Simon Fruelund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Det sagte og det usagte – om samtaler

Det sagte og det usagte – om samtaler

Samtaler består af meget andet end de ord, vi siger. Nogle gange er det allervigtigste i en samtale det, der ikke siges. Sammenhængen, konteksten, spiller altid med i forståelsen. Når vi kommunikerer, skaber vi en social realitet mellem mennesker, og på den måde handler vi med sproget.
Det er nogle af de ting, vi skal analysere ved hjælp af begreber fra samtaleanalysen. Samtaleanalysen hører til området af sprogvidenskaben, der hedder pragmatik (af græsk pragma: handling, tænk på ord som 'praksis').
Vi skal analysere samtaler i forskellige sammenhænge, f.eks. i interview-genren og samtaler, der indgår i litteratur og drama.

• drama: Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (Værk)
• uddrag af reportageserie: “Alt for kliken” (2019)
• novelle: Helle Helle: “Fasaner” (1996)
• Bertel Haarders risengrøds-interview (2010)
• Uddrag af ”Gift ved første blik”

Begreber:
- facework
- sproghandlinger
- transaktionsanalyse
- undertekst
- turtagning
- høfligheds- og samarbejdsprincippet
- frontstage, backstage og middelstage
- reality-genren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Sprog og magt

Sprog og magt – om diskursanalyse med repetition af sproglig analyse

Forløb om diskursanalyse med repetition af sproglig-retorisk analyse og argumentationsanalyse. Diskursanalysen introduceres med et historisk eksempel, idet vi ser på Viktor Klemperers analyse af sproget i Nazi-Tyskland som forgænger for diskursanalysen. Derefter prøver vi kræfter med diskursanalysen og kommer rundt om forskellige teksttyper. Vi har fokus på diskursanalysens samspil med den sproglig-retoriske analyse, som vi allerede kender.

Diskursanalyse:
- Anne Bornerup Grasborg: Diskursanalyse i dansk: 30-40
- Håndbog i dansk s. 168-175
- Dokumentar om Viktor Klemperers analyse af sproget i Det 3. rige ”Sproget lyver ikke”, 2006 + uddrag af Klemperers bog ”LTI. Det Tredje Riges Sprog – En filologs notesbog” i dansk oversættelse.

Indhold:
• George W. Bushs tale efter terrorangrebet d. 11.9. 2001
• Reklame: ”Jeg er også gået over til Prince”
• Rygestopkampagne fra Sundhedsstyrelsen: ”But Why?”
• Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene (2019)

Begreber:
- Diskurs
- Ækvivalenskæde
- Differenskæde
- Nodalpunkt
- Flydende betegner
- Repræsentationskamp
- Hegemoni
- antagonisme
- plus alle begreberne fra ’Godt ord igen’-forløbet i 1g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Virkelighedens spejl og det splintrede sprog

Virkelighedens spejl og det splintrede sprog – om realisme og modernisme
Et forløb om realisme og modernisme: Realismens værker fremstår som gennemsigtige vinduer til verden eller som virkelighedstro afspejlinger af verden. Modernismens værker virker derimod fragmentrede og underlige, fordi kunstens materiale, nemlig sproget, tiltrækker sig opmærksomheden. Modernismens værker gør kunsten til et eksperimentarium for sanseopfattelsen.

Modernisme:
• Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
• Martin A. Hansen: Midsommerfesten (1946)

Realisme:
• Realisme: impressionisme: Repetition af ”Den sidste Balkjole” af Herman Bang

Fra impressionisme til minimalisme: Om tomme pladser i teksten
• Helle Helle: ”de”
• Podcast: ”Bagom bogen” med Ane Cortzen og Helle Helle

Diverse billedmateriale og citater med eksempler på realisme og modernisme

Litteraturhistorie
• Oversigt: ”Litteraturhistoriske perioder” i Håndbog til dansk
• ’Tre strømninger’ i ”Håndbog til dansk”
• Vi øver os i at slå op i ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”

Begreber:
- modernisme
- ekspressionisme
- realisme
- selvreferentiel kunst (kaldes i litterær sammenhæng også metafiktion)
- Impressionisme
- minimalisme
- realismebrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Eksistentialisme - mit liv, mit valg

Eksistentialisme: Mit liv – mit valg
Forløb om eksistentialistisk filosofi i litteraturen. Vi trækker linjer fra Kierkegaard til Sonnergaard og fra Camus til Seeberg, og ikke mindst prøver vi at trække linjer fra filosofien til vores egen livsverden. Vi får et gensyn med Helle Helles "Fasaner", når vi perspektiverer til den fra Martin A. Hansens "Agerhønen".

- Opslag i ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”
- En kortfilm om Søren Kierkegaard
- Model: Liv – krise – valg (fra Eksistentialisme i dansk)
- Stadielæren: opslag i Den store danske, lex.dk
- gensyn med Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog (uddrag)
- Jan Sonnergaard: Sex (1997): brugt i uge sex
- ”Agerhønen” af Martin A. Hansen og gensyn med ”Fasaner” af Helle Helle

Begreber:
- Eksistentialisme: fokus på problemer med at finde sin identitet og finde mening i tilværelsen
- Betydningen af valget og model over valg og handling (bevidst valg vs. ikke-valg)
- Kierkegaard: religiøs eksistentialisme og stadielæren med fokus på æstetikeren
- Camus: ateistisk eksistentialisme, Sisyfosmyten, det absurde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Akademisk skrivning: SRP

Forløbet bruges til at understøtte SRP-skrivningen. Vi arbejder med sproglig korrekthed, sammenhæng i tekster, citatbrug SRP-genren, opgaven som samlet argument og ikke mindst selve skriveprocessen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 National identitet - repetitionsforløb

ational identitet: Forløb med repetition
Repetitionsforløb, hvor begrebet national identitet samler forskellige tråde fra tidligere forløb. Vi starter ved Benny Andersens ”Verdensborger i Danmark” og trækker linjer til teoretikeren Benedict Anderssons idé om nationer som ’forestillede fællesskaber’. Vi repeterer nationalromantikken og andre relevante nedslag i pensum fx ”Danmarkssangen” af Johannes V. Jensen (1925), der fortsætter traditionen fra nationalromantikken, men et århundrede senere. Vi arbejder i matrix-grupper med den norske, svenske og danske nationalsang og øver os i at holde eksamensoplæg på genrerne digt, reklame og nytårstale.   

- Citater fra Forestillede fællesskaber af Benedict Andersson
- ”Hvad er nationalisme?” fra Diskursanalyse i dansk


• Benny Andersen: “Verdensborger i Danmark” (1995)
• Reklamevideo fra “SAS: What is truly Scandinavian?” (1921)
• L. C. Nielsen: ”Hundredaaret” (1901)
• Richard Dybeck: ”Du gamla, du fria” (1844)
• Bjørnstjerne Bjørnson ”Ja, vi elsker dette landet” (1864)
• Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
• Kongens og statsministerens nytårstaler 2026

Begreber:
- nationalromantikken
- ‘forestillede fællesskaber’
- nationalisme og nationalfølelse
- verdensborger
- national identitet
- os- og dem-diskurser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Repetition: Nedslag i pensum

Repetition
Forløbet repeterer kendt stof og supplerer hist og her.

• Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885)
• Mette Frederiksens makrelmad på Facebook m. udvalgte kommentarer (2021)

Eksamensvideo: Ved det grønne bord (2019) + tilhørende tekster (supplerende stof)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer