Holdet 3v DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Signe Kærgaard Andersen
Hold 2023 DA/v (1v DA, 2v DA, 3v DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De usårlige betjente?
Titel 2 Forløb#2 Argumentation og retorik
Titel 3 Forløb#3 Dyret i teksten
Titel 4 Forløb#4 Helte i krig
Titel 5 Forløb#5 DHO skriftlighed
Titel 6 Eksperimenterende realisme i nyere tids litteratur
Titel 7 Forløb#6 I offentlighedens tjeneste
Titel 8 Forløb#7 litteratur til tiden
Titel 9 Forløb#8 Hvem tager skraldet
Titel 10 Forløb#9 Det moderne gennembrud
Titel 11 Forløb#10 Sprog og magt (Værk)
Titel 12 Forløb#11 Forberedelse til årsprøve
Titel 13 Forløb#12 At skrive er at tænke
Titel 14 Forløb#13 Når virkeligheden overgår fiktionen
Titel 15 Forløb#14 Menneskets forhold til naturen (værk)
Titel 16 Forløb#15 Menneske & teknologi
Titel 17 Forløb#16 Stemmer fra mørket

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De usårlige betjente?

I dette forløb arbejder vi med det mediemæssige perspektiv i danskfaget, idet vi undersøger, hvordan politibetjente og politiets arbejde fremstilles i to forskellige filmmedier; dokumentarserien "De usårlige betjente" og og DRs fiktionsserie: "Huset"".

Dokumentaren "De usårlige betjente" fungerer som værk, som vi dels arbejder med i timerne, og dels skriver en aflevering om. Fiktionsserien fungerer som tematisk og genremæssig perspektivering.

Forløbets centrale begreber er:
Dokumentartyperne: observerende, dybdeborende og deltagende dokumentar
Argumentation; påstand og belæg
Appelformer: patos, etos og logos
Kildetyper: ekspert-, erfarings- og partskilder
Fakta og fiktion
Fiktionskoder
Autenticitetsmarkører
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Argumentation og retorik

I dette forløb arbejder vi med det sproglige perspektiv.
I forløbet undersøger vi med nedslag i forskellige taler, hvorledes afsenderen prøver at overbevise sin modtager, ligesom vi selv skal forsøge at skrive og holde en overbevisende tale.

Forløbets begreber:

Toulmins udvidede argumentationsmodel
Appelformerne
Det retoriske pentagram
Disposition: herunder også kravene til indledning, sagsfremstilling, argumentation & afslutning
Talegenrer: den informative, den politiske, lejlighedstalen
Sproglige billeder: metafor, sammenligning, symbol
Sproglige figurer: anafor, trikolon
Ordvalg + konnotation & denotation
Nonverbal kommunikation

I forbindelse med forløbet skrives og holdes en tale om en selvvalgt emne. Her gives tid i undervisningen til at arbejde med brainstorm,  grundig research og med at skrive noter til talen ud fra Ciceros pentagram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Dyret i teksten

I dette forløb arbejder vi med analyse af noveller og har derfor fokus på danskfagets litterære perspektiv.

Forløbet rummer en introduktion til novellen som genre og til novelleanalysens grundbegreber. Forløbets novellesyn baserer sig på en klassisk opfattelse af novellen som en genre, der er bygget op om en central begivenhed, hvor irrationelle kræfter bryder afgørende ind i et menneskes liv. Forløbets tekster er kendetegnet ved, at et dyr spiller en central rolle i tekstens univers, og derfor skal vi især undersøge, hvilken symbolsk rolle dyret spiller i den enkelte tekst.

Forløbets begreber:
- Komposition
- Den centrale begivenhed
- Fortæller og synsvinkel
- Person- og miljøkarakteristik
- Symbolik
- Tema
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Helte i krig

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan man gennem tiden har fremstillet og opfattet krig og helte. Forløbet skal give et fagligt fundament for jeres dansk- og historieopgave, hvor I på egen hånd skal undersøge skønlitterære tekster og historiske kilder ud fra spørgsmål som, hvorfor gå i krig, og hvordan opleves krig for de involverede.

Formål med forløbet er:
At kunne analysere en tekst med genrebevidsthed (digt og novelle)
At kunne perspektivere en tekst tematisk og litteraturhistorisk
At kunne diskutere opfattelser af krig og helte i et historisk perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 DHO skriftlighed

I forbindelse med dansk-historieopgaven fokuserer vi i dette forløb på skriftlighed. En del af undervisningen foregår i studietimerne.

Vi arbejder med følgende:
faglig argumentation
citater og henvisninger
redegørelse
diskussion og vurdering
indledning og konklusion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksperimenterende realisme i nyere tids litteratur

I dette korte forløb arbejder vi med det litterære perspektiv og sætter fokus på den del af den nyeste tids litteratur, som man kan betegne eksperimenterende realisme. Vi har særligt fokus på fortællinger, der ikke gengiver virkeligheden på klassisk realistisk vis. Vi vender nemlig blikket mod historier, der udfordrer vores opfattelse af virkeligheden og måske viser os, at den er mere uforudsigelig, meningsløs, absurd eller kompleks, end vi sædvanligvis går rundt og tror.


Forløbets centrale begreber:
Klassisk realisme kontra eksperimenterende realisme
Psykologisk, symbolsk fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 I offentlighedens tjeneste

I dette forløb sætter vi fokus på det mediemæssige perspektiv i danskfaget, når vi analyserer og diskuterer nyhedsformidlingen, som den ser ud i tv og pressefotos.Og det er et centralt formål med forløbet, at vi kan forholde os selvstændigt og fagligt til den måde nyheder præsenteres for os på i de etablerede/traditionelle medier.

I analyserne arbejder vi med DR's TV-Avisen som værk samt pressefotos, der udfordrer de etiske rammer for nyhedsformidlingen.

I diskussionerne har vi dels fokus på god presseskik, og dels på mediers samfundsrolle i et demokrati.

Forløbets centrale begreber:
- Mediers samfundsrolle
- Kritisk journalistik
- Presseskik og konsekvens- versus pligtetik
- Public service
- Nyhedskriterier
- Vinkling
- Billedanalyse
- Kildetyper
- Filmiske virkemidler
- Fakta- og fiktionskoder
- Dramaturgi i nyhedsindslag

I forløbet introduceres desuden til til den debatterende artikel og der er afsat et skriftlighedsmodul til at skrive billedanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#7 litteratur til tiden

I forbindelse med forfatterbesøg af Viggo Bjerring og Sebastian Nathan læser vi den nyeste litteratur med opmærksomhed på litterære fremstillinger af det skrøbelige sind.

I forløbet læses også Josephine Gråbøls roman "Ungeenheden" som værk.

I første omgang arbejder vi tekstinternt med nærlæsning og med fokus på at underbygge iagttagelser i teksten med citater (pointe-citat-forklaring). Herefter introduceres autofiktion som genre og vi arbejder med begreberne fiktions- og dobbeltkontrakt, kunstnerisk frihed og deep back stage. Vi diskuterer, hvad det ubestemmelige forhold mellem fakta og fiktion i teksterne, gør ved vores oplevelse af værkerne.

Endelig undersøger vi med afsæt i blandt andet Thomas Ilum Hansens to begreber 'fremmederfaring' og 'forestillingsevne' hvilken rolle skønlitteratur og læsning kan spille i forhold til vores eget ståsted i verden - og ikke mindst i forhold til vores evne til at forstå andres ståsted i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8 Hvem tager skraldet

Forløbet indledes med introduktion til kampagnefilmens genretræk og med anvendelse af kampagnediamenten i fælles analyser af både kommercielle og ikke-kommercielle kampagnefilm. Vi kigger på et bredt udvalg af kampagnefilm og så zoomer vi ind på kampagnefilm, som benytter sig af humor i deres bestræbelse på at overbevise deres modtager.

Herefter arbejdes der projektorienteret med at producere egne kampagnefilm, der har til opgave at overbevise skolens bruger om, at det er en god ide at både rydde op efter sig selv - og selvfølgelig affaldssortere.

I forhold til kampagnefilmens genretræk arbejdes med følgende begreber:
dramaturgi, AIDA, storytelling og collage, fremdrift - setup & pay off, caseperson, konflikt, location, realisme/ ikke realisme, sprog og slogan.

Introduktion til humor i dansk fungerer som baggrundsmateriale for læreroplæg om humorteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9 Det moderne gennembrud

I dette forløb arbejder vi med danskfagets litterære perspektiv, idet vi skal fordybe os i og blive kloge på den litteraturhistoriske periode ‘det moderne gennembrud’. I forløbet skal vi have viden om naturalismen, som præger tilværelses- og menneskesynet i det moderne gennembrud, og vi skal blive kloge på, hvordan naturalismen sammen med samfundsændringer som demokratisering, industrialisering og urbanisering påvirker tidens opfattelse af grundtemaer som køn, klasse og kirke. Desuden skal vi undersøge, hvordan litteraturen i det moderne gennembrud sætter problemer under debat, og hvad der kendetegner en realistisk skrivestil.

Forløbets centrale begreber er:
- Naturalisme
- Industrialisering og urbanisering
- Problemer sættes under debat: De tre k'er (kirke, køn og klasse)
- Social determination
- Social indignation
- Stille eksistenser
- Sædelighedsfejden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10 Sprog og magt (Værk)

Det sproglige perspektiv & det litterære perspektiv

Forløb om sprogets magt i samtaler.
Vi undersøgte forskellige fiktionstekster med henblik på at afklare, hvordan konflikter og magtforhold manifesterer sig i almindelige samtaler mellem mennesker.

Vi arbejdede med teori om turtagning, høflighed og samarbejde i samtaler, sproghandlinger, facework og transaktionsanalyse.

I forløbet læste vi også Agust Strindbergs værk "Den Starkare" (værk) med fokus på, hvordan magtforholdet mellem de to kvinder forhandles.

Vi runder forløbet af med at forberede os på den skriftlige årsprøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forløb#12 At skrive er at tænke

Dette forløb fokuserer på den reflekterende artikel. For at få en forståelse af genren skal vi læse og analysere tekster i en lignende genre, nemlig essayet. Desuden skal vi perspektivere genremæssigt til debatterende teksttyper og lave små øvelser, der træner grundelementer i den reflekterende artikel: at bevæge sig fra det konkrete til det abstraktet, at skrive eksempler frem, at reflektere med afsæt i en tekst og skelne mellem refleksion og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#13 Når virkeligheden overgår fiktionen

Året indledes med et kort forløb "Når virkeligheden overgår fiktionen", hvor eleverne kaster et nysgerrigt  og undersøgende blik på dokumentaren "Den sorte svane" (2024) af Mads Brügger og debatten i forbindelse dermed.

I forløbet genaktiverer vi vores viden om dokumentarfilmen som genre. Der er arbejdet med afsnit 1 af dokumentaren, som også inddrages i forbindelse med debatterende artikel.

- autenticitetsmarkører + Fakta- og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler og dramaturgi
- dokumentarfilmtyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#14 Menneskets forhold til naturen (værk)

I dette forløb arbejdede eleverne med menneskets forhold til naturen, sådan som det kommer til udtryk i litteraturen. Konkret beskæftigede vi os med to perioders natursyn: Dels romantikkens, dels vores egen tid.

Forløbet lagde ud med at undersøge natursynet, som det kommer til udtryk i romantikken.
Vi beskæftigede os med de centrale tanker, som definerede romantikkens natursyn: Det Sublime, Naturen som besjælet og harmonisk af én, samlende kraft (universalromantik). Vi læste eksempler på både panteismens lykkelige forening af menneskets sjæl med verdensaltet (Oehlenschlägers ”Morgen-Vandring”) og på nyplatonismens ulykkelige menneskesjæl, som er fanget i den fysiske verden, adskilt fra verdensaltet (Staffeldts ”Indvielsen”).
I den sammenhæng beskæftigede vi os med den sproglige analyse af den tilstand af lykke, som de romantiske digte om naturen prøver at formidle.


Herefter skiftede vi fokus og beskæftigede os med natursyn i nutidens digte. Her fandt vi en tendens til, at moderne digte ser naturen som noget fjernt fra mennesket. Naturen i moderne digte eksisterer i sin egen ret, uden at mennesket har kontakt med den eller forstår den (Eske K. Matthiesen). Men naturen i moderne litteratur kan også være farlig, mørk og uigennnemtrængelig – noget, mennesket har ødelagt, og som ødelægger mennesket (Teis Ørntoft). I den sammenhæng læste vi om Timothy Mortons begreb om den mørke økologi: At naturen ikke er idyllisk, harmonisk og skøn, men derimod farlig, ubehagelig og dyster.

Som en del af forløbet læste vi Siri Ranva Hjelms brevudveksling "Havbrevene" (VÆRK) med fokus på både Mortons begreb, men også med inddragelse af Gregers Andersens teori om at klimakrisen også er en forestillingskrise. Vi arbejdede med hans fem forskellige forestillingskategorier i forbindelse med undersøgelsen af brevvekslingen mellem de to have.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#15 Menneske & teknologi

I dette forløb beskæftiger vi os med litteratur, der fremskriver visioner af, hvorledes menneskets møde med teknologien kan forme, ændre og måske endda udødeligøre vores kroppe og bevidsthed.

I forløbet undersøger vi, hvorledes teksterne stiller spørgsmål til, hvor grænserne for det menneskelige går, men også til, hvad der sker, når disse grænser sløres & det rent menneskelige ikke længere kan adskilles fra cyborgen / robotten.

I forløbet læses et bredt udvalg af forskellige litterære genrer. Vi indleder med læsning af uddrag af Grundtvigs "Mands minde" & H. C. Andersens "Nattergalen" som lægger grunden for to forskellige teknologisyn. Senere i forløbet læser vi et uddrag af Olga Ravns "De ansatte". I den forbindelse undersøger vi, hvad der kendetegner science fiction, ligesom vi undersøger, hvorledes sciencefictiongenren kan bruges til at sige noget kritisk om den tid, vi lever i.

Forløbet har endvidere fokus på nærlæsningen og på at koble pointer og oplevelser af fortællingerne med konkrete iagttagelser i teksten (citater). Her arbejder vi med at finde relevante citater, som vi kan forklare i forhold til billedsprog, ordvalg & konnotationer, personer, miljø, fortæller & fortolkning.

Derudover taler vi om dystopi, utopi, forskellige teknologisyn, fortællinger fra andre perspektiver end det rent menneskelige.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#16 Stemmer fra mørket

I dette forløb dykker vi ned i de mørkere afkroge af menneskelivet. Vi skal læse litteratur, der giver stemme til det onde, det angstfyldte, det udstødte, det utilpassede – til de sider af mennesket og livet, som vi måske ikke normalt bryder os om at lytte til.
I forløbet arbejdes både med modernistiske & realistiske tekster.

I forløbet skal vi zoome ind på, hvordan teksternes stemme lyder, og hvordan de mørke stemmer bliver til ved hjælp af sproglige og stilistiske virkemidler.

Som en del af forløbet læser klassen Haidar Ansaris digtsamling Institutionaliseret som værk. Læsning af digtsamling indgår i diskussion af nogle af de etiske dilemmaer, som autofiktionen kan rejse.

Metodisk arbejder vi med sproglig-stilistisk analyse

Forløbets centrale begreber:
- Stemme/tone
- Ordklasser
- Ordvalg og semantisk skema
- Sproglige billeder
- Sproglige figurer
- Syntaks

Litteraturhistorisk
- modernisme (særligt ekspressionisme)
- socialrealisme
- ny socialrealisme
- eksperimenterende realisme / herunder autofiktion med diskussion af de dilemmaer og etiske spørgsmål denne oftest kaster af sig.
- oplysningstiden

Kernetekster:
- Rudolf Broby-Johansens: Foråret kommer til caféen (digt, 1922)
- Tom Kristensen: Angst (digt, 1932)
- H.C. Andersen: Angst (digt, 1864)
- Holger Drachmann: Engelske socialister (digt, 1871)
- Karen Blixen: De blå øjne (novelle, 1942/1980)
- Yahya Hassan: Jetlagsformørkelse (digt, 2013)
- Haidar Ansari: Institutionaliseret (værk - digtsamling)
- Klaus Rifbjerg: Et kys (novelle, 1964)
- Flugt (værk - dokumentarfilm, 2021)
- Niels Klims underjordiske rejse (romanuddrag, kapitel 9, 1741/1742)
- Steen Steensen Blicher: Præsten i Vejlbye (uddrag af novelle, 1829)
- Agnete og Havmanden (folkevise, repetition)


Supplerende materiale:
Lasse Marker: Når kriminelle bliver kunstnere (debatindlæg, 2022)
Lotte Kirkeby: Debutdigte rejser diskussion om repræsentation i litteratur (debatindlæg, 2022)
Nis Asbjørn Mollerup: Krænkeren Yahya Hassan får frit spil af medie (debatindlæg, 2019)
Birthe Rønn Hornbech: Vil Danmarks Radio censurere den kunstneriske ytringsfrihed (debatindlæg, 2019)
Lilian Munk Rösing: Poesi og politik (artikel, litteratursiden.dk, 2014)

Teori:
- Håndbog til dansk - litteraturhistorie: Modernismer i mellemkrigstiden
- Håndbog til dansk: Litterære metoder
- Lærerproduceret ark om den fantastiske, den realistiske og den modernistiske strømning
- Håndbog til dansk - litteraturhistorie: Ny socialrealisme.
- Håndbog til dansk: Dokumentar og mockumentary
- Håndbog til dansk: filmiske virkemidler
- Klaus Rifbjerg - Kanon 14 (podcast)
- Klassisk dansk: Ludvig Holberg (YouTube video)
Rather Homemade Productions: Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der (YouTube video)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: Folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer