Holdet 2023 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas P Larsen
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 ’Menneskehedens begyndelse - fra Afrika t
Titel 2 1g forløb 'KRIG' med dansk
Titel 3 Demokratiets opfindelse
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Grønland
Titel 6 Industrialiseringen i England og Danmark
Titel 7 Danmarks tilblivelse
Titel 8 Kina før 1912
Titel 9 Kina efter 1912
Titel 10 Den Kolde Krig - frygten for den røde.
Titel 11 Cubakrisen
Titel 12 Den Anden Kolde Krig
Titel 13 Brud og kontinuitet: Historiens perioder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 ’Menneskehedens begyndelse - fra Afrika t

Forløb 1. ’Menneskehedens begyndelse - fra Afrika til civilisationer’. Forløbet om hvordan Homo sapiens udvikler civilisationer og kultur føre os op og ind i antikken. Emnet pegre frem mod senere  emner dels om demokrati i Grækenland (og USA) og om Romerriget og  om Danmarks tilblivelse som nation.
Forløbet inkluderer basalt arbejde med historiefaget som et videnskabeligt fag og med kildekritik.   

Litteratur og kilder
Smittt, Thokill o.a.: ‘Verdenshistorie 1. Fra klassisk tid til før moderne tid’ med dertilhørende kilder. Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s- 8-21
Larsen, Thomas P. Uddrag fra 'Forhistorisk tid' i "Danmarkshistoire- dannelse og forandring" Lindhardt og Ringhof 2014.
Billeder af Limes og Hadrians Mur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1g forløb 'KRIG' med dansk

’Krig’. Vi arbejder med krig i samspil med DANSKFAGET.
Krigstematikken vil blive flettet sammen med et introducerende kronologiforløb og øvelser i klassisk kildekritik
Vores fokus på krig påbegyndes i middelalderen  (men se også øvrige moduler i Lectio, hvor vi ind i mellem vil berøre krig som tema) og vil efterfølgende meget kort berøre romantikken og moderniteten. Vi vil tale om romantisering af krig. Derefter zoomer vi ind på industrialisering af krig. Der vil være en hovedvægt på problematikker og begivenheder i relation til 1. Verdenskrig. Også nutidsproblematikker om terror og religiøse motiverede krigsførelse med udblik til korstogstiden vil blive berørt og diskuteret. Vi vil arbejde med originalkilder og skrive DHO om emnet.

Litteratur og kilder
Larsen, Thomas P. Uddrag fra 'Oplysningstiden' i "Danmarkshistorie - dannelse og forandring". LR. KBH 2014.
Nielsen: 'Korsridderens erobring af Jerusalem 1099' (samt diverse arabiske kilder) i "Korstog og jihad". Systime. Århus 2005. s. 51-52.
Thon, Jan: 'Helvedet ved Verdun' i bladet "Illustreret Videnskab - Historie" Nr. 16 2008.
"Selv en hund melder sig- hvorfor melder du dig ikke også?" Hverveplakat fra USAs hær
Originalfotos af Tolkien som ung og gammel, samt af flyvemaskinetyper.
Samtidsrelevante terrorartikler og kilder (da disse vælges ud fra dagsnyheder; se Lectio).
Antal normalsider: ca. 70-80

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokratiets opfindelse

Demokratiets opfindelse (det gamle Grækenland).
Dette korte forløb vil spænde over en periode på lidt over 2000 år. Vi begynder i perioden kendt som Antikken; nærmere betegnet i Det gamle Grækenland. Vi ser på demokratiets opfindelse, begyndelse og udvikling i Athen. Vi læser primært baggrundslitteratur og drøfter demokratiets betydning for den øvrige verdenshistorie. Sokrates, Sokrates’ død, Platon og Aristoteles vil blive berørt. Vi vil arbejde med problemstillingen om; HVORFOR ER DEMOKRATIET DEN MINDST RINGE STYREFORM, som Churchill udtalte?
I arbejdet med demokrati som styreform, vil vi inddrage oplysningstidsidealerne om åndsfrihed, dannelse og ytringsfrihed. Vi vil arbejde med USAs historie i slutningen af 1700tallet og nutidens terrortrusler vil blive berørt. Forløbet peger således delvist også tilbage på det tidligere forløb om krig.

Litteratur og kilder:
Diverse fotos fra Athen (fx Pnyx, Agora og Akropolis)
Bekker-Nielsen: ”Demokrati” i ’Gads Historieleksikon’. Gads Forlag, KBH 2013. (2 sider).
Hansen, Mogens-Herman: ’Det athenske demokrati’. Museum Tusculanums Forlag. KBH 2005. s 12-19 (i uddrag)
Ca. 25 sider.

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Romerriget med fokus på overgangen mellem republik og kejserdømme.
Vi vil først gennemgå Romerrigets historie i meget store træk.
Derefter vil vi arbejde med informationssøgning på baggrund af billeder udleveret af TL.
Efterfølgende vil vi gruppevis konstruere kreative og historisk-funderede romerske aviser, sådan som de kunne tage sig ud med nutidig typografi og skrivestil. Aviserne skal afslutningsvis præsenteres for klassen.
Herefter vil arbejder vi tekstnært og kildekritisk med Cæsar som beskrevet af Sueton.
Vi vil undersøge overgangen fra republik til kejserdømme. herunder vil de forskellige styreformer blive berørt og analyseret.
Den sidste tematik under emnet ’Romerriget’ vil omhandle slavesamfundet og gladiatorer, og vi vil læse et par korte uddrag fra kilder af Seneca.
Som afslutning på forløbet vil vi diskutere; HVORFOR GIK ROMERRIGET UNDER?

Litteratur og kilder:
Christensen: ”De kristne blev kastet for løverne” fra hisotrienet.dk.
Connoly, Peter: ”Rigets styre” i ’Athen og Rom i antikken’. Carlsen KBH 1998.
12 udvalgte billeder om Romerriget (se evt. dokumentet på Lectio).
Petersen, Christian Thye: ”Den sidste nadver – kristendommen udryddes i mellemøsten”. Jyllands-Posten 30/3 2018.
(GRUNDBOG) Smitt, Thorkil: ’Verdenshistorie – Fra klassisk til førmoderne tid. Bd.1.’. Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s. 26-61.
Diverse originalkilder i oversættelse:
”Seneca af breve til Lucilius” i Carlsen o.a. ’Slaver i Romerriget’ KBH 1981.
Sueton: ”Divus Julius” i ’Romerske kejsere’. Edito bøger. KBH 1971.
”Varro om Templum”.
”Plutark om romernes religiøse omhu”
Udvalgte Gravepigrammer.

Antal normalsider: 68

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønland

Rigsfælleskabets historie; Grønland
Vi vil begynde dette forløb om Grønland og Rigsfælleskabets historie med inuits og vikingerens ankomst til Grønland.
Hvem kom først? Og er 'den oprindelige befolkning' de canadiske inuitter, eller hvad med norske Gunnbjørn, der døbte Grønland "Gunnbjørn skær"?
Derefter vil vi arbejder os op til nutiden ved at benytte historieafsnittet i grundbogen "Flere sider af KS - Grønland". Fra 900tallet fortsætter vi til Hans Egedes kristne mission til kolonisering og videre gennem den stadigt stigende selvstændiggørelse af det grønlandske samfund. Undervejs vil også Kold krig og Nytiden blive berørt. Også Trumps tilbud om at 'købe' Grønland (i 2019) vil blive diskuteret.
Grundbogen er således rygraden i dette undervisningsforløb og vi følger den tematik som bogen lægger op til.

Materiale:
Larsen, Thomas P.: 'Flere sider af KS - Grønland.'. Lindhardt og Ringhof. KBH 2017. s. 5-79
Dokumentarserien: Gottshau og Breum ”Rigsfællesskabets historie” (https://www.youtube.com/watch?v=xawSeLaavBM)
Samt
Afsnit tre af ”Siriuspatruljen” (https://www.dr.dk/drtv/se/sirius_-fanget-paa-isen_347467)
ca. 120 normalsider

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialiseringen i England og Danmark

Industrialisering med fokus på den britiske industrialisering.
Vi vil arbejde med en vid række af kilder fra særligt den engelske industrialisering. Billedkilder af forskellig art (maleri, radering, plakatopslag mv.) samt skriftelige kilder fra ”Cottonopolis”, byen Manchester, vil blive selvstændigt og analytiske bearbejdet.
Vi vil endvidere tale om forskellene på liberalisme og marxisme. Hvorunder vi vil se på arbejderklassens kår og fremvæksten af fagforeningerne.

Materialer: Diverse tekster, kilder, tabeller og billedsamling om Manchester og fra diverse (se dokumenter på de enkelte moduler på Lectio)
"Edaflæggelse i en tidlig fagforening", "En politispions indberetning" samt "En protestmarch 1817" alle fra Jensen og Kledal: "Den industrielle revolution i England 1780-1850" Gjellerup. Odense 1980. s. 206/205/203.
Bekker Nielsen: "Pio, Louis" i Gads Historieleksikon. Gad, KBH 2003.
Olsen o.a.: 'Lærlingen og svende på københavnske maskinfabrikker omkring 1890' i "Det nye Danmark 1890-1980". Munksgaard. 1981. s. 148-163
Sider i alt ca. 50

2.Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks tilblivelse

Danmarks tilblivelse: Fra stammesamfund til kongedømme
Med udgangspunkt i kilder og grundbogstekst fra ”Danmarks historie – dannelse og forandring” vil vi arbejde med landets tidligste historie. Arbejdet vil dække jernalder og række kortvarigt ind i vikingetid.
Vi vil undersøge om der er en sammenhæng mellem de to perioder. Tematikken cirkler desuden om følgende: Hvornår kan man tale om Danmark som et samlet land? Hvilken rolle spiller jernalderen i Danmarkshistorien, og har vi skriftlige kilder dérfra? Hvorfor kendes Beowulf stort set ikke i Danmark? Hvordan så samtidens magtfulde Romerrige på danskerne? Kan vi tale om kultursammenstød og etnicitet så tidligt i historien?
I forbindelse med vikingetiden vil vi desuden se på kønsroller, teknologi (skibet), og på de første byer. Vi vil afslutningsvis diskutere om det traditionelle syn på vikinger som blodtørstige søkrigere er i overensstemmelse med kilderne og vores erhvervede viden.
Antal normalsider: 70

Materiale:
Larsen; Thomas P. 'Jernalderen' samt 'vikingetiden' i Danmarkshistorie - dannelse og forandring": Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s. 23-71.
Lund: Allan A: "De etnografiske kilder til nordens tidlige historie". Wormianum. Århus 2003.
Antal normalsider: 70

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt ...
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas... historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina før 1912

Kina før 1912: I forløbet om Kina vil der indgå forelæsninger om perioden frem til 1912. Dette handler om den gamle verden - det gamle samfund- med det årtusinde gamle kejserdømme. Vi starter med en tidslinje over Kinas historie frem til 1912. Bagefter gennemgår vi udviklingen frem til kejserdømmmets fald. Vi vil se at kejserdømmets fald skete i ryk (kolonialisme-imperialisme-udlændingenes tilstedeværelse i Kina-opiumskrige-bokseropstand-eksplosionen i 1911 med intervention fra Yuan Shikai og Sun Yat-sen herunder Pyui's abdikation) og at faldet skyldes manglende vilje til – og måske mulighed for - at omstille sig i en verden hvor europæerne fik overtaget. Vi afslutter muligvis forløbet med filmen "Den sidste kejser".
Materiale.
Spence, Jonathan:’’Quing-styrtes fald’ i ”Kina: Historien om de seneste 400 år.” Bind 1. Politiken. KBH 1991.
Puyi: ”Kinas sidste kejser” (’kilde 16’) bragt på his2rie.dk + diverse originalbilleder (se opgavedokumentet).
Bonne og Smit: ”Kina efter 1840”. Systime. Århus 2010. s. 16-22
Film: Bernardo Bertolucci; ”Den sidste kejser”. 1987.


Antal sider: 30

2.Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i  Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab

̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina efter 1912

Kina efter 1912; Maoisme og kapitalisme
Som selvstændig fortsættelse på forløbet om Kinas historie vil vi arbejde med socialisme, Maoisme og kapitalisme. Dette vil føre til berøring af problemstillingen; hvilke forestillinger om det gode samfund har præget historien? Ideologiernes kamp vil blive bearbejdet med vægt på marxisme og maoisme.
Vi vil fokusere på personen Mao Zedong og hans projekter. Der vil være en øvelse med baggrundslitteratur inklusiv kildeuddrag om "Det store spring fremad". Forløbet afsluttes med et oversigtarbejde med Kinas nyere historie (fra 1989 og til 2012). Herunder vil vi diskutere Kinas fremtidige rolle i historien.

Materialer:
Bonne og Smit: ”Kina efter 1840”. Systime. Århus 2010. s 47-53/s. 68-88 (i uddrag).
Bonne: ’Kina – kommunistisk dinosaur eller d. 21. århundredes supermagt?’ i ”Verden i nyeste tid” Systime. Århus 2008. 127-144.
Dikötter, Frank: ”Maos store hungersnød. Den største katastrofe i Kinas historie, 1958-1962”. Informations forlag. KBH. 2011 s. 93-101  
To billeder fra ”Den lille røde”; Mao taler med bønder og Mao holder tale.         
Ukendt lærebog: ’Marxismen’ + modeller over det materielle historiesyn og demokratisk socialisme.
To kilder. “Mao kontra Hitler” uddrag fra tale af Mao ’Kinas fremtid’ (1953) samt uddrag om race fra ”Mein kampf” (1920erne). Begge fra his2rie.dk
Antal normalsider: 100

2.Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab (Maos Store Spring Fremad, omtale af Hankinesere >< Hitlers racelære)
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig - frygten for den røde.

Den Kolde Krig - Tematik: "Frygten for den røde"
(2. verdenskrigs samt Vietnamkrigens betydning for "Kold krig" vil kun blive berørt i lille grad).
Angsten for infiltration og for "De røde" i USA vil vægtes høj. USA's Internationale politik og rumkapløbet bliver berørt ligesom atombombens rolle vil blive diskuteret. McCarthyisme vil blive analyseret. Robert McNamaras rolle vil blive diskutere på basis af dokumentarfilmen ”The Fog of War”.
Vi vil undersøge betydningen af FN, Warzawa-pagten og NATO.

Materiale:
Bryld, C: ’Den kolde krig’ i ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”. Systime. Århus 2010. S. 149-181
Larsen, Thomas P.: Lille arbejdskompendium ’Real Ducks don’t fly’ med intro ved Thomas P. Larsen; baggrundslitteratur i uddrag fra Olsen o.a. ’NSC-68’ og ’Det liberale demokrati og den kolde krig’ i ”Verden i konflikt og forandring”, Munksgaard, 1995. s. 42-45. Samt originalkilde: Walt Disney ved ’Kongreshøring om kommunister i Hollywood’ 24/10 1947.
Gaddis: 'Redningsbåde og dødsejlere' i "Den Kolde Krig". Gyldendal. KBH 2005. s.66-111 i beskårte og klippet uddrag (ca 10 sider)
Antal normalsider: 59

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Cubakrisen

Cubakrisen. Cubakrisen indgår i sammenhæng med ’Den kolde krig med vægt på USA’, men som et selvstændigt forløb, der får særlig opmærksomhed. Vi vil se på træk og modtræk under Cubakrisen. JFK’s rolle, atmobombens betydning og den politiske situation i det bipolære system vil blive behandlet. Forløbet vil tage udgangspunkt i en tekstnær analyse af Theodor Sorensens beretninger fra Eksekutivkomiteen.

Materiale:
Bertelsen, Inger: Indledning og ’10. Theodore Sorensen om den amerikanske regerings planlægning af modforanstaltninger mod raketopbygning på Cuba’ i ”Kilder til belysning af Cuba-krisen 1962”. Gyldendal. KBH. 1982.

Antal normasider: 55

2.Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den Anden Kolde Krig

Den Anden Kolde Krig med vægt på USA/Reagan i 1980erne og Murens fald:
Hurtige tråde trækkes op til Reagan (ungdomsoprøret og Vietnamkrigen vil kun blive overfladisk omtalt via grundbog). Reagans politik i både først og anden valgperiode bliver analyseret. Vi læser Reagans tale til det britiske parlament. Vi taler om Berlinmurens fald, og opløsningen i øst (1991).  
Danmarks rolle i ovenstående vil ikke blive berørt.
Hovedspørgsmålet hér er desuden: Hvorfor ophørte den kolde krig?

Materiale:
Originalkilder: ’Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme’. Tale til det britiske parlament juni 1982.
Ukendt bog. ’Tabel 24: over de førende våbeneksportørlande af større våben…1970-1978. Samt BNP pr indbygger 1960-1978’.
Bryld og Haue: Diverse fotos af Berlinmuren samt ’Flugtproblemet’ (tabel) og ’President Kennedys speech at the Berlin Wall June 26. 1963’ fra “Kilder til den Nye Verden”. Systime. Århus. 1997.

Antal normalsider: 50

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Brud og kontinuitet: Historiens perioder

Brud og kontinuitet. Obligatorisk verdenshistorisk forløb med kildekritisk repetition.
Over de 3 år taler vi ofte om - og diskuterer - perioder og periodisering. Dette koncentrerede forløb har karakter af opsummering og repetition. Vi læser et oversigtsdokument (af Thomas P. Larsen) over verdenshistorien og slutter af med en minitest.
Antal normalsider: 10

2.Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer