Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rehana Ul Haq
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO: krig
Titel 3 Pesten i middelalderen
Titel 4 Renæssancen
Titel 5 Imperialisme og industrialisering
Titel 6 Kina
Titel 7 Hitlers vej til magten
Titel 8 Hitlers vej til magten (fortsat)
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Velfærdsstaten i DK
Titel 11 Oplysningstiden
Titel 12 kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet har overordnet kredset om nedenstående problemstillinger:

Hvordan formåede den romerske bystat at udvikle sig til et imperium?
Hvordan udvikledes styreformerne sig under Romerriget?
Hvad var årsagerne til Romerrigets fald?
Hvilken arv har Romerriget efterladt?

Forløbet afsluttedes med en tidslinjeopgave og projekt opgave.

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  globalisering
- forløb med hovedvægt på på tiden før ca. 500

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (aktør/struktur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Pesten i middelalderen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen


Renæssance, reformation og kolonisering

Forløbet omhandler de tre emner renæssance, kolonisering og reformation samt sammenhængen mellem disse. I første del af forløbet belyses overgangen fra middelalder til renæssance, renæssancens menneskesyn, kunst og arkitektur samt udviklingen af humanismen og naturvidenskaben med afsæt i Italien og spredningen herfra til det øvrige Europa, herunder Danmark. Næste del af forløbet omhandler europæisk kolonisering i perioden 1500-1773. Dette ses i sammenhæng med renæssancen og der lægges vægt på opdagelserne og koloniseringerne i Asien, Afrika, Mellem- og Sydamerika samt Nordamerika. Trekantshandelen, merkantilismen og koloniseringen af de Dansk-vestindiske øer dækkes også. Der trækkes kort tråde frem til nutiden, hvor konsekvenserne af koloniseringerne stadig kan ses og der trækkes tråde mellem koloniseringen af Nordamerika og den senere uafhængighedskrig samt den franske revolution. I denne del af forløbet arbejdes med forskellige former for quizzer som primær arbejdsform. Slutteligt arbejdes der fokuseret med pavekirkens svækkelse og den lutherske reformation i Tyskland og Danmark samt årsagerne hertil med udgangspunkt i bl.a. kildelæsning. Der perspektiveres desuden kort til den calvinske reformation, den katolske modreformation og de mange efterfølgende religionskrige i Europa.

Kernestof:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2010, side 123-143 og 157-178

Kim Bech Danielsen et al, Fokus 1, Gyldendal, 2010, side 167-172

Danmarkshistorien.dk om Dansk Vestindien:
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien/
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-i-dansk-vestindien-1998/
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017/

Rasmus Østergaard, Religionskrig i Europa, "Enevældens tid", side-id 136.

Øvrige kilder:
- Tyge Brahes verdenssystem offentliggjort i De Mundi 1588, fra: Alex Wittenberg, "Tyge Brahe", Gad, 1994, side 186-187
- Debat mellem Luther og Erasmus, fra Steen Beck, "Europa, del 3", 2006, side 86
- Peder Palladius gør op med Romerkirken, fra Kim Bech Danielsen et al, "Fokus 1", Gyldendal, 2010, side 211-212
- Afladsbrev 1355, fra Harry Haue et al, "Fra stammer til folk", Gyldendal, 2000, side 126
- Mathias Sonne, "I dag slutter det store Luthershow...", https://www.information.dk/kultur/2017/10/dag-slutter-store-luther-show-strides-tyskerne-hvorvidt-gigantiske-jubilaeum-succes-fiasko


Supplerende stof:
- Om renæssancens verdensbilleder: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1411
- Historisk metode, http://historiskmetode.weebly.com/periodisering.html, 2/3-2015
- Dr.dk, historier om Danmark, https://www.dr.dk/undervisning/historie/dekonstruktionen-af-perioder, 25/9-18
- Miniforedrag: renæssancen i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=Vh2eGBtpD3I
- John Green, Crash Course History; The Black Legend, Native Americans and the Spaniards: https://www.youtube.com/watch?v=6E9WU9TGrec&list=PL8dPuuaLjXtMwmepBjTSG593eG7ObzO7s
- Reformationen i Danmark - Da Hans Tausen indledte reformationen i Viborg i 1526:  https://www.youtube.com/watch?v=2t7axcoADdA

Forløbet dækker ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme og industrialisering

I forløbet arbejdes der med industrialiseringen med fokus på England (og med kort perspektivering til Danmark, Tyskland og USA). Der ses på industrialiseringens begyndelse i England, det liberalistiske og kapitalistiske samfund og de ændrede samfundsstrukturer, som det bringer med sig, herunder arbejdernes vilkår i byerne og arbejderbevægelsens socialistiske kamp for bedre vilkår og flere rettigheder, såvel som udviklingen af socialliberalismen, og der perspektiveres til den som grundsten i samfundet i dag. Der ses desuden kort på imperialismen som forudsætning for og konsekvens af industrialiseringen og på denne som en udvikling fra renæssancens kolonialisme. I den forbindelse trækkes tråde op til i dag, hvor imperialismen og industrialiseringen har sat sit præg på klimaet og på forholdet mellem 1. og 3. verdenslande. Forløbet afsluttes med et kort eksamenslignende projekt, hvor eleverne træner opstilling af problemstillinger og præsentationer af analyse på ukendt kildemateriale, her med fokus på arbejdsvilkår og ideologier i England.

Kernestof:
- Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008, side 241-245 og 252-280.
- Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914, Systime (i-bog), "1914 - Imperialismens højdepunkt" (fra "Europas dominans" til "Industrialisering og modernisering": https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=516

Dokumentarer fra cfu:
- Arbejdslivets underværker (2010)
- Amerikas mest magtfulde mænd, episode 1 (2014)
- Den sorte skole: Slaget på fælleden (2012)

Øvrige kilder:
- Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne/
- Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne, 1893: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=490
- Rasmus Bang Petersen, "Er Afrika selv skyld i kontinentets fattigdom?", Information, 2005: https://www.information.dk/2007/07/afrika-skyld-kontinentets-fattigdom
- Catherine Jex, "Menneskeskabt global opvarmning begyndte for 150 år siden", Videnskab.dk, 2016: https://videnskab.dk/naturvidenskab/menneskeskabt-global-opvarmning-begyndte-for-180-aar-siden
- Erik Jensen og Birger Kledal, Den industrielle revolution - England 1780-1850: uddrag af Andrew Ures Philosophy of Manufactures, 1835, (side 195-197), uddrag af Robert Owens rapport til amtsadministrationen i Lanark, 1820 (side 242-245), tabeller over bomuldsindustrien (s. 122)
- Illustration fra Frances Trollopes roman The Life and Adventures of Michael Armstrong (1840): https://spartacus-educational.com/IRarmstrong.htm

Supplerende stof:
- koloniseringen af Afrika: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=996
- Om socialliberalisme: https://samfundsfagc.systime.dk/index.php?id=256

Billeder af arbejdsforhold, byliv og politisk debat under industrialiseringen:
- http://www.historynotes.info/how-child-labour-changed-the-world-1546/
- http://puzzstory.com/worldhistory/portfolio/industrial-revolution/
- https://www.mtholyoke.edu/courses/rschwart/ind_rev/images/images-ind-era.html

Forløbet dækker ca. 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina

Forløbet begynder med at gennemgå meget kort kejserdynastiet med fokus på Qin og Qing dynastierne og dets betydning. Herefter bevæger vi os op til kommunismens grundlæggelse samt hvordan Kina ser ud i dag.

NØGLEORD: Dynastiernes betydning for Kina (herunder Qin, Qing) og Kinas udvikling i det 20. århundrede. Mao's indflydelse og betydning samt KKP's udvikling. Deng Xiaopings indflydelse og betydning. Den Lange March, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolution.

KERNESTOF/MATERIALE:
- Verden uden for Europa (kejserdynastierne)
- imperialisme (kort introduceret; Opiumskrige, årsager til dynastiets fald)
- ideologiernes kamp (Guomindang- Sun Yat--sen vs. KKP/brud med USSR)
- nye grænser og konflikter  

Grundbogsstof:
Lene Madsen og Sofie Reimick: Konfucianisme (uddrag) fra Grundbogen til Religion C, Systime 2012 s. 1
Bent Nielsen: Kina historie - de lange linjer fra Kinesiske Perspektiver, Gyldendal 2013 s. 6
Simon Rom Gjerø: Kinas nyere politiske historie fra fra Kinesiske Perspektiver, Gyldendal 2013, s. 22

Avisartikler:
Martin Gøttske: Fødselsdagsfest for Mao i milliardklassen, Dagbladet Information, 2013, http://www.information.dk/297688
Martin Gøttske: Kina søger værdier og moral i traditionen, Dagbladet Information, 2012, http://www.information.dk/297688

Kilder:
Bokserprotokollen fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til- kapitalisme/
Beretning fra Den lange March fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra- kejserdoemme-til-kapitalisme/
Spurvejagt fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
Kulturrevolutionens korrekte kurs (uddrag) fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-
Deng Xiaopings takketale http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til- kapitalisme/
Maostalgi (dokumentar, CFU på engelsk)

FAGLIGE MÅL:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Hitlers vej til magten (fortsat)

Forløbet starter med et indblik i og overblik over 1. verdenskrig, sådan at udviklingen i Tyskland i mellemkrigstiden kan ses i lyset af denne. I forløbet lægges der særlig vægt på årsagerne til, at Hitler kom til magten, herunder fredsaftalerne fra 1. verdenskrig og utilfredsheden med Weimarrepublikken, Tysklands økonomiske forhold samt Hitlers ideologiske grundlag, herunder inspirationen fra Mussolini og fascismen i Italien, nazisternes valgkampagne og propaganda mv. Herefter ses der på den politiske udvikling i Tyskland under Hitler, årsagerne til krigsudbruddet, herunder ansvarsspørgsmål, bl.a. appeasementpolitik. Der perspektiveres desuden kort til Danmark undervejs i forløbet. Forløbet afsluttes med en problemstillingsøvelse.

Kernestof:
Carl-Johan Bryld, "Verden efter 1914", Systime, 2007, side 81-110 og 121-146.

Øvrige kilder:
- NSDAPs 25-punkts program 1920 og "National" og "social", tale af Hitler 12/4 1922, fra: Inger Bertelsen og Karl Jacobsen, "Hitler - Fascismens vej til magten", Gyldendal, 1983, side 21-26
- Niels Senius Clausen et al, Fascismens billeder, DR, 1980, side 2-3, 13-14 og 24-27
- selvfundne kilder om holocaust
- Anne Ringgaard, "Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist", Videnskab.dk, maj 2019

Film:
- Uddrag af "Ondskabens ansigter: Benito Mussolini", DRKultur, 2018: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321809040110
- The Nazis: A Warning from History, episode 1, "Helped into power", BBC, 1997

Forløbet dækker ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Forløbet omhandler Den kolde krig med fokus på ideologiernes kamp ml. USA og Sovjetunionen, som den kom til udtryk i Europa.
I opstarten af forløbet gives et overblik over Den kolde krigs samlede forløb med udblik til rumkapløbet, stedfortræderkrige mv. Dernæst laves der neddyk i forskellige centrale aspekter, såsom afkolonisering og de internationale alliancer efter 2. verdenskrig samt Europas deling med oprettelsen af folkedemokratier i Østeuropa og USAs udenrigspolitik som udtrykt i Trumandoktrinen samt Marshallhjælpen i Vesteuropa. Herunder gennemgås udformningen af markedsøkonomien og planøkonomien samt den økonomiske udvikling i hhv. Vesten og Østblokken. Som eksempel på den ideologiske kamp, lægges der særlig vægt på Tysklandsspørgsmålet efter krigen, årsagerne til opførelsen af Berlinmuren samt murens fald og Tysklands genforening. Vi ser desuden nærmere på våbenkapløbet og terrorbalancen, hvor vi danner overblik over perioder med optrapning og afspænding samt arsenalerne. I forløbet arbejdes der med et bredt udvalg af kildematerialer med fokus på propaganda og synet på "den anden" og til slut ses der på konfliktens ophør, herunder aktør- og strukturforklaringer på Sovjetunionens sammenbrud. Der ses desuden perspektiverende på Tysklands hurtige sammenlægning, forskellige tolkninger af Den kolde krig samt Fukuyama og Huntingtons teorier om en ny verdensorden efter Den kolde krig og forholdet mellem Rusland og USA i dag.

Inkl. ekskursion.  

Kernestof:
- Carl-Johan Bryld: VERDEN EFTER 1914 - i dansk perspektiv. 1. udgave, SYSTIME, side 149-161, 169-178, 217-222, 275-278 og 280-294.
- Dokumentar: Berlinmurens fald, DRkultur, 2009: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=320911102310

Øvrige kilder:
- Uddrag af Winton Churchills jerntæppetale: https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=637
- Stalins svar på jerntæppetalen: https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=636
-  Anti Communist cartoon, 1948, Make Mine Freedom: https://www.youtube.com/watch?v=8D6d6_-Vngo
- Sovjet Propaganda: American Imperialist - The Millionaire: https://www.youtube.com/watch?v=jETJt_zbnKk
- Tabel over flygtninge fra øst til vest, 1949-1961 fra: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Berlinproblemet 1958-1972, 1974, s. 27
- Uddrag af to tyske historiebøger om Berlinmuren (fra hhv. Vesttyskland og Østlyskland, 1971)
- Figurer over atomarsenaler: http://www.nrdc.org/nuclear/nudb/datainx.asp
- Flemming Splidsboel Hansen, "Forsker. "Vi er på kanten af en ny kold krig"", Videnskab.dk, 2018: https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-vi-er-paa-kanten-af-en-ny-kold-krig


Supplerende stof:
- Om atombomber: http://nuclearsecrecy.com/nukemap/m atombomber:
- Agnes Amanda Vesth Rasmussen, "Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?", videnskab.dk, 2017: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/hvor-langt-skal-du-vaere-fra-en-atombombe-for-at-overleve  
- East Berliners Jump to Freedom [...]: https://www.youtube.com/watch?v=ExOYvW5vCj4
- Et oprids af den økonomiske udvikling i USSR, herunder tabeller over BNP i USSR, USA og Europa, skrevet af Agnes Wraae
- Definitioner af Perestrojka og Glasnost fra Den store danske
- Klip fra filmen "Goodbye Lenin": https://www.youtube.com/watch?v=syGAu0g8L6I og https://www.youtube.com/watch?v=zA9D1W1q-5I
- Mads Rangvid m.fl, "Vidensmønstre", Systime, 2017, side 17-28 (til brug for SRP - historie som videnskabeligt fag).

Forløbet dækker ca. 75 sider.
Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten i DK

Forløbet er diakront og omhandler velfærdsstatens udvikling og debatterne om denne i tiden fra ca. 1900 frem til i dag. Der ses først overgangen fra fattighjælp til velfærdsydelser i begyndelsen af 1900-tallet frem til Kanslergadeforliget i mellemkrigstiden, dernæst arbejdes der dybdegående med efterkrigstidens udbygning af velfærden frem til krisen i 70'erne og slutteligt med omlægningerne og slankningerne i velfærden fra 80'erne og frem til i dag. Der sluttes af med at se nærmere på de aktuelle debatter om velfærdsstaten under økonomisk og internationalt pres samt debatten om konkurrencestat over for velfærdsstat. Der lægges særlig vægt på debatten og beskæftigelse og arbejdsløshed, hvor bestemte diskurser markerer en ændring i synet på arbejde og statens ansvar. Der ses desuden på spørgsmål om ulighed i Danmark.  Undervejs arbejder eleverne i grupper om en tidslinje over velfærdens udvikling. Forløbet afsluttes med et eksamenslignende projekt, hvor eleverne selv opstiller problemstillinger og forbereder samt afholder et oplæg på baggrund af ukendt kildemateriale.

Kernestof:
- Lars Andersen et al, Fokus 3, Gyldendal, 2010, side 48-60 samt kilderne på side 63 og 66-67 (Jacob Knudsen og Poul Møller)

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, "Danmark i nyeste tid", Lindhardt og Ringhof, 2017, side 38-42, 44-46 og 48-53.

- Mathilde Herup Nielsen "Er effektivitet blevet vigtigere for danskere end fællesskab og solidaritet?", videnskab.dk, 2018: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-effektivitet-blevet-vigtigere-for-danskerne-end-faellesskab-og-solidaritet

- Historien om Danmark, afsnit 10: Velfærd og Kold Krig

Kilder:
- Billeder fra 1960'erne med fokus på levevilkår (reklamefotos og socialdemokratisk valgplakat)

- tabeller: offentligt ansatte 1960-1972 og Forbrug i % for samtlige lønmodtagere, fra Harry Haue et al, Det ny Danmark 1890-1980, Munksgaard, 1981, side 241 og 247.

Mette Frederiksens kampagnevideo "Vi er på børnenes hold": https://www.youtube.com/watch?v=5VmehooSDzQ

Citater fra:
- Finansministeriet under venstre-regeringen, 2015-2016 (markedssproget)
- Martin Henriksen, DF, marts 2019 (effektivitetssproget)
- Line Lazarus, kronisk syg på kontanthjælp, BA i religionsstudier fra Syddansk Universitet, januar 2017 (fællesskabssproget)
- Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, april 2012 (familiesproget)
- Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister i den nuværende S-regering, november 2019 (familiesproget)
- Heinrich Berwald, ledig akademiker, november 2019 (effektivitetssproget)
- Socialdemokratiets regeringsgrundlag, 2020 (effektivitetssproget)

Prøvesæt:
- Uddrag af J.O. Krags kronik fra Social-demokraten, 23. oktober,1956                                                                                              Fra: Claus Friisberg, Den nordiske velfærdsstat, Gyldendal, 1977, side 25-27

- Illustration af Claus Wigum til artiklen  ”Den ”stille revolution” er i gang: velfærd er noget vi køber” af Bent Winther i Berlingske Tidende, 25. juli 2016: https://www.berlingske.dk/samfund/den-stille-revolution-er-i-gang-velfaerd-er-noget-vi-koeber

- ”Sig Farvel – EU har taget magten over dansk velfærd”, Anders Vistisen, Jyllands-Posten, 19. november 2018: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/andersvistisen/ECE11015327/sig-farvel-eu-har-taget-magten-over-dansk-velfaerd/

- 417.963 akademikere er ledige: Netto har 583 ledige stillinger”, Thomas Harder, Ekstra Bladet, 14. november 2019: https://ekstrabladet.dk/nationen/17.963-akademikere-er-ledige-netto-har-583-ledige-stillinger/7873553

- Uddrag af Statsminister Mette Frederiksens nytårstale, 1. januar 2020:  http://www.stm.dk/_p_14892.html

Supplerende stof:
- 1933 Kanslergadeforliget: https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4

- Fra fattiggård til frit valg: https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M&t=1068s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Oplysningstiden

I forløbet fokuseres der på oplysningstiden og dennes idealer, der har været medvirkende til, at vores samfund ser ud, som det gør i dag. Der arbejdes med tidens filosofiske tanker om individ og samfund og med liberalismen, som den kom til udtryk under Struensee i Danmark, den amerikanske revolution og Den franske revolution. Der perspektiveres til menneskerettighederne i dag og i hvilken grad dette er afgørende for forskellige kulturers moderne værdisæt.


Kernestof:
- Kultur- og samfundsfagsbogen, Jørgen Vestergaard Jacobsen et al, Columbus, 2008, side 78-80
- Fokus 2, Inge Adriansen et al, Gyldendal, 2009, side 37, 44-47 og 61-77.
- Grundbog til historie, Peter Frederiksen et al, Systime, 2010, side 15-19, 38-40, 49-51
- Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, systime, 2010, side 460 + Fils de la Liberté

Film:
- Nikolaj Arcel, En Kongelig Affære, 2012
- Dokumentar: History of the World: Revolution, 2012: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031210081755

Kilder:
- The declaration of Independence, 1776
- Menneskerettighedserklæringen 1789
- Paul Revere, Fils de la Liberté
-Storming of the Bastille (https://www.britannica.com/event/storming-of-the-Bastille)
- Franske valgbreve 1789
- Fransk karikaturtegning fra 1789
- Den europæiske menneskerettighedskonvention: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf

Supplerende stof:
- Intro til menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/film
- Henning Rovsing Olsen, "Er "En Konglig Affære" virkelighed eller fiktion?", Kristeligt Dagblad, 29. marts, 2012
- Den franske revolution: https://www.youtube.com/watch?v=ikg-IdMYlWA
- https://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/billedanalyse/

Forløbet dækker ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer