Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
Lærer(e)
|
Michael Dünweber
|
Hold
|
2024 2a ng (2a ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Hvordan undgår vi oversvømmelser i Stenløse?
Vi har arbejdet med med vandets kredsløb og vandbalanceligningen, samt hvordan man måler på de forskellige dele i vandets kredsløb: Nedbør (måling af nedbør i syltetøjsglas), fordampning (luftfugtighed), underjordisk afstrømning (nedsivning) og overfladisk afstrømning (vandføring i åen). Vi har analyseret områder i Stenløse by, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse ifm. skybrud. Endeligt har vi diskuteret mulige løsninger, der kan forebygge / forhindre oversvømmelser.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Måling af temperatur og luftfugtighed (dugpunkt)
Forsøg: nedsivningshastighed i sand vs. lerjord,
Måling af vandføring i å
Opmåling af topografiskopland (MiljøGIS)
Måling af nedbør i syltetøjsglas
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 50-54, 81-84, 116-119
https://vandetsvej.dk/hvad-er-grundvand
Se desuden powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse: Luftfugtighed
|
21-08-2024
|
Øvelse: Nedsivning af vand
|
26-08-2024
|
Øvelse_vandføring i Stenløse Å
|
06-09-2024
|
Opgave_Ng_Vandets vej
|
23-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kan energiforsyningen dækkes af vedvarende energi?
Vi har arbejdet med problemstillingen "Kan Danmark blive fossilfri i 2050" og de udfordringer, der knytter sig til problemstillingen. For at kunne svare på problemstillingen har vi undersøgt, hvilket grundlag vi i Danmark har for at anvende forskellige vedvarende energikilder (sol, vind og biomasse). Endeligt har vi diskuteret udfordringer og muligheder ved at omlægge hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi. Vi har gennemgået olie dannelse og oliens migration, kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og drivhuseffekt.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Måling af indstråling og udstråling (strålingsbalance)
Placering af vindmøller
Forsøg med oliens migration
Forsøg med beregning af om solceller kan dække vores energibehov.
Forsøg med beregning af biomasse
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 43-49, 135-136, 144-145, 149-151
Se desuden artikler, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse. Oliens migration
|
21-10-2024
|
Øvelse_Biomasse
|
04-11-2024
|
Øvelse_Strålingsintensitet
|
06-11-2024
|
FF3 -synopsis
|
08-11-2024
|
Opgave_Ng_fossilfrit DK i 2050?
|
25-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?
Vi arbejder med problemstillingen ”Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?”, og hvilke konsekvenser det har lokalt og globalt. For at kunne besvare problemstilligne, har vi undersøgt om der rent faktisk klimaforandringer? Hvordan påvirkes isudbredelsen i Arktis? Hvad sker der når hhv. land- og havisen smelter, fx med havniveauet og overfladens albedo. Vi har gennem analyse af satellitkort/flyfotos og exceldata undersøgt afsmeltning af landis (Indlandsisen på Grønland) og havis. Derudover har vi haft gennemgået strålingsbalancen, drivhuseffekt og feedbackmekanismer. Slutteligt har vi diskuteret, hvilke globale konsekvenser klimaændringerne i Arktis har for resten af verden.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Opmåling af gletsjer i ICE FRONTIERS
Forsøg: Stiger vandstanden når isen smelter?
Forsøg: Lysstrålers absorption og refleksion
Databehandling af havisudbredelse
Databehandling af vandstandsændringer
Materialer:
Se artikler/dokumenter, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser?
Vi arbejder med problemstillingen med problemstillingen ”Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser?”. For at kunne besvare problemstillingen, har vi arbejder med jordens opbygning og pladetektonik, forskellige vulkantyper og deres beliggenhed (samt alder) vha. GoogleEarth, vulkansk materiale og bjergarter, samt positive og negative effekter af vulkanudbrud. Vi har desuden arbejdet med jordskælv, herunder årsager og virkning. Endeligt har vi diskuteret positive og negative effekter af vulkaner.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Øvelse med bestemmelse af pladegrænser vha. tværsnitsprofil af pladegrænse, jordskælv og vulkaner (GoogleEarth)
Højdeprofiler af vulkaner (GoogleEarth)
Bjergarters viskositet (Havregrødsforsøg)
Bestemmelse af bjergarter
Bjergarters densitet (særlig fokus på granit og basalt)
Bestemmelse af et jordskælvs epicenter og styrke vha. seismogrammer og triangulering
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 16-38.
Thomas Birk & Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof. S. 120-123
Se desuden artikler, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse Bjergarternes densitet
|
17-02-2025
|
Øvelse_ Når katastrofen rammer. Find jordskælvets
|
18-02-2025
|
Øvelse_vulkanisme
|
03-03-2025
|
Virtuelt_ hvorfor bo tæt på farlige vulkaner
|
12-03-2025
|
Afsluttende opgave_vulkansime
|
04-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Hvad sker der hvis regnskoven forsvinder?
Vi arbejder med problemstillingen ”Hvad sker der hvis regnskoven forsvinder?” For at besvare problemstillingen har vi arbejdet med hvorfor regnskoven forsvinder - årsager og konsekvenser. Hvad er en regnskov? Hvordan adskiller den sig fra en dansk skov? Hvorfor ligger regnskoven i et bælte omkring ækvator? Hvad betyder skovrydning for klimaet?
Vi har gennemgået nedbør og dugpunktskurven, ITK-zonen, kulstofkredsløbet. Derudover har vi arbejdet med følgende underspørgsmål:
Hvorfor forsvinder regnskoven?
Hvor hurtigt forsvinder regnskoven?
Hvordan er klimaet i regnskoven?
Hvorfor regner der i regnskoven?
Hvad betyder afskovning for klimaet?
Hvordan udgår vi at regnskoven forsvinder?
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Forsvinder regnskoven (Global forest watch).
Øvelse med dugpunkt – af temperatur og luftfugtighed (vha. Winddy.com).
Øvelse med NDVI og ITK (EO browser)
Opmåling af fældede arealer og beregning af CO2-udslip herfra.
Øvelse med resourcetrade - hvad benyttes arealerne til når regnskoven fældes?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse_Hvordan opstår ITK
|
02-05-2025
|
Afsluttende fremlæggelse Regnskov
|
12-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58885655252",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58885655252",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58885655252"
}