Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mette Sørensen
Hold 2025 3a ol (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EPOS Odysseen
Titel 2 MONUMENTER Arkitektur
Titel 3 3. søjle: Antigone
Titel 4 4. søjle: Demokrati
Titel 5 5. søjle: Er Helene skyld i den trojanske krig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EPOS Odysseen

Kernestof:
Homers ODYSSE på Dansk af Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002:

I. sang, v. 1-124 (s. 7-10) (Proømiet, gudernes råd, Athene ankommer til Ithaka og Telemachos)
V. sang, v. 1-91 (s. 77-79) (Gudernes råd: Odysseus’ skæbne, Hermes sendes til Ogygia og Kalypso)
X. sang, v. 189-347 (s. 158-162) (Odysseus på Aiaia, Kirke forvandler mænd, Hermes’ råd, planen udføres)
XXIII. sang, v. 80-284 (s. 367-372) (Penelope ser Odysseus an, det falske bryllup, ægtesengens fælde)

Baggrundsmateriale
s. 19-23 i Paideia (”Odysseen”, ”Odysseen – resume”, ”Eposets karakteristiske træk”)

Forløbet fokuserer på værket som hjemme-ude-hjem-fortælling om kulturhelten Odysseus og hans forhold til hjemmet (nostos) og de kulturer og fristelser han møder på sine eventyr, og hvordan værket peger mod et møde af egen identitet gennem slægten (som Telemachos leder efter i Telemachien) og samme i mødet med det fremmede – og i bredere forstand som et møde med egen kulturidentitet. Analytisk har vi arbejdet med at identificere epiteter, patronymer, homeriske lignelser og formelvers, og desuden følgende temaer: Odysseus’ areté (dydskatalog: herunder kløgt, omstillingsparathed og udholdenhed), nostos (hjemrejsetemaet), oikos (slægt og hus), xenia (gæstevenskab) og politeia (styreformer) – samt olbos (rigdomsstatus) og moira (skæbne).

Som læsning af epos i sin tidslige og mytologiske kontekst har vi desuden arbejdet med æblestriden, det homeriske spørgsmål, proømiets kvaliteter, rapsodens rolle og græsk kolonialisering (kort).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 MONUMENTER Arkitektur

ARKITEKTUR-FORLØB

Forløbet strækker sig over 4 lektioner med 2 afsat til forberedende gruppearbejde og 2 lektioner til PPT-baserede gruppepræsentationer med følgende benspænd og krav:

Produkt: ca. 15-20 minutters PPT-præsentation af jeres tempel inkl. elevinteraktion og perspektivbygning - evt. fra Kbh. eller føderale bygninger i USA (Kbh: streetview i Google Maps. Google søgning på "US capitols" kan give forslag til føderale bygninger i USA). Præsentationen skal sige noget om det specifikke med bygningen, noget om det typiske ved bygningen (ift. søjleordnerne især) og så skal den spørge om min. 3-5 ting som den øvrige klasse skal svare på (de fleste spørgsmål skal kunne besvares ud fra lektien og oversigten over termerne). Groft sagt skal præsentationen vise alt hvad I har lært om antik arkitekturkunst. I skal desuden vurdere hvorfor perspektivbygningen er inspireret af den antikke arv.
     Præsentationen foregår ved at I kommer op til tavlen og præsenterer vha. jeres PPT og stiller jeres spørgsmål løbende. Til sidst stiller klassen evt. spørgsmål og så runder jeg af med lidt spørgsmål og feedback.

GENNEMGÅEDE ANTIKKE MONUMENTER
Aphaia-templet på Ægina
Hefaistos-templet I Athen (“Hefaisteion”/”Theseion”) (449-415 fvt.)
Parthenon (på Athens akropolis) (447-432 fvt.)
Erechtheion (på Athens akropolis) (421-406 fvt.)
Nike-templet (på Athens akropolis) (ca. 420 fvt.)
Portunus-templet i Rom (tidligere “Fortuna Virilis-templet”) (120-80 fvt.)

SEKUNDÆRLITTERATUR (BAGGRUNDSMATERIALE)
”Antikkens arkitektur og dens efterliv” af Johnny Thiedecke, Pantheon, 2006: s. 14, 63, 76, 90-91 og 96

EFTERANTIK ARKITEKTURPERIODER
renæssance, klassicisme, historicisme og postmodernisme.

EFTERANTIKKE BYGNINGER (korte indblik)
Vor Frue Kirke Nørregade 8, 1165 Kbh. K
Københavns politigård, Polititorvet 1, 1567 København V
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København
Christiansborg Slotskirke, Prins Jørgens Gård 1, 1218 København K
Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K
McDonald’s-Imperial, Praça da Liberdade, 126, 4000 322 Porto Vila Nova, Porto, Portugal

























Fagtermer: grundplaner
Antetempel
Tholos
Dipteralt tempel Dobbelt antetempel
Peripleteralt tempel
Pseudoperipteralt Prostylt tempel
Amfiprostylt tempel
Pseudodipteralt
ante ”foran”/før” murelement
peri- (præfiks) ”omkring”
pseudo- (præfiks) falsk tholos hvælving, kuppelbygning
pteron/s ”vinge”/”fløj” di- (præfiks) to (tallet 2)
pro- (præfiks) ”foran”/”før”

Fagtermer: naos/cella-bygningen
ante fremskydende vægelement
naos templets hovedrum (inkl. kultstatue)
cella latin for naos (bruges om det romerske naos) opistodomos baghal (evt. skattekammer)
pronaos forhal (typisk østvendt)
adyton det helligste rum (evt. bag naos)

Fagtermer
Pediment (tagkonstruktionen)
sima (gavl): øverste tværbjælke
tympanon (gavl): gavlfelt
geison (gavl): nederste bjælke
akroteria/akroterier: tagfigurer
guttae: små søm-lignende fremspring
mutuli: skrå felter m. guttae Entablement (ml. tag og søjler)
arkitrav (lag over kapitæler)
Dorisk frise: metoper + triglyffer
Ionisk frise: udsmykket bånd
metope: dorisk skulpturfelt
triglyf: felt med 3 søjlefigurer
ionisk arkitrav: typisk tredelt
Krepis (fundamentet)
stylobat: (øverste lag/trin)
stereobat: (to nederste lag/trin)
kurvatur: bøjning af stylobat ift. optisk funktion
euthynteria: (nederste fundament)
Søjleordener
dorisk søjlekapitæl
ionisk søjlekapitæl
korintisk søjleorden (udvikling fra ionisk)
kannelurer (udtales ”kannelyrer”)
ionisk element: volutter
echinus (”pude”-element)
abacus (firkantet blok over echinus)
abacus-blade: typisk korintisk kapitæl-ornament
søjlefod/basis: ikke på dorisk søjleorden
palmetter: palmelignende udsmykninger på kap.
ovoli/æg: æg-lignende ornamentik
anuli: vandrette markeringe nær kapitælet
torus: konveks ring på søjlebasis (gange 2)
scotia: konkav ring på søjlebasis (en enkelt)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. søjle: Antigone

I forløbet er det Sofokles' tragedie Antigone, der er fokus. Tragedien er læst og bearbejdet på forskellige måder. Karaktererne Antigone, Ismene og Kreon er løbende blevet karakteriseret, ligesom at Thebens styreform og Kreons kvindesyn har været et omdrejningspunkt. Eleverne har ligeledes skrevet egne forsvarstaler for Antigone.

I forløbet er der brugt genrebegreber som prolog, episode og exodos, samt agon med stikomytia. I det analytiske arbejde er begreberne oikos (slægt), polis (bystat), ate (forblindelse) og nemesis (gudernes straf for at være blind/ate overfor sandheden) anvendt samt det apollinske og dionysiske livssyn.

Metode: Nærlæsning med særligt fokus på personkarakteristik.

Kernestof:
Sofokles' Antigone, oversat af Marcel Lysgaard Lech, minus parodos og stasimon.

Perspektiverende:
Moderne teateropsætning af Antigone af Teater ZeBU.
Jean Anouilh, Antigone, s. 76-78
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. søjle: Demokrati

Forløbets formål er at lære om det athenske demokrati og den romerske republiks styreform, samt fordele og ulemper ved demokratiet og andre styreformer, således at der kan reflekteres over vores eget demokrati.
Der er stiftet bekendtskab med styreformerne demokrati, ochlokrati/pøbelvælde, monarki, tyranni, aristokrati og oligarki og diskuteret blandingsforfatning, som man ser det tilstede i Rom.  

Metode: Nærlæsning og tematisk fokus på styreformer

Kernestof og perspektivtekst:
Herodot: Forfatningsdebatten
Thukydid: Uddrag af Perikles' gravtale
Platon: Skibsbilledet
Aristoteles: Uddrag fra "Om demokrati"
Polyb: Uddrag, Roms forfatning
Cicero: Uddrag, Om Staten
Birthe B. Pedersen: Historiker: Valget af Donald Trump varsler Vestens forfald, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. søjle: Er Helene skyld i den trojanske krig?

Undervisningsbeskrivelse:
Vi zoomer ind på den smukke Helene, som vi bedst kender fra de forudgående myter til Homer, myten om æblestriden og om Helenes bejlere.
I dette forløb undersøger vi, om Helene er skyld i den trojanske krig. Vi læser tekster, der er forskellige i både indhold, genre og i skyldsspørgsmålet. Slutteligt skriver vi vores egne retstaler og på baggrund af dem og forløbets tekster vurderer vi, om Helene er skyldig i den trojanske krig, og i så fald hvordan hun er skyldig.
Forløbet præsenterer en række skyldbegreber (mytologisk skyld, patriarkalsk skyld, direkte skyld, indirekte skyld samt uagtsom/forsætlig skyld), som bruges analytisk i arbejdet med de forskellige tekster.

Metode: Nærlæsning med fokus på personkarakteristik og analytisk tilgang med temaet skyld.

Kernestof og perspektivtekst:
Aischylos: Agamemnon, v. 686-689, 1454-1467
Euripides: Elektra, v. 213-214, 1061-1065
Euripides: Kvindernes fra Troja, v. 758-884, 895-1001, 1029-1048
Gorgias: Lovtale over Helena
Homer: Iliaden, 6. sang, v. 323-360
Lukian: Paris’ dom, uddrag
John Erskine: Helenes private liv, 1925
Diverse malerier af Helene: Vasemaleri, Giuseppe Salviati, Jacques-Louis David og Evelyn De Morgan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer