Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) David Groth Vingaard
Hold 2025 3x ol (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 DRAMA Prometheus
Titel 2 EPOS Iliadens Heroer
Titel 3 HISTORIA Krig og demokrati
Titel 4 ARKITEKTUR
Titel 5 FILOSOFI Forsvarstalen
Titel 6 ÅRETS MYTE
Titel 7 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 DRAMA Prometheus

Forløbet ser på tragedien Prometheus (angiveligvis af Aischylos, men muligvis af dennes søn Euphorion) og dens forhold til de roller, oprøreren, titanen og filantropen Prometheus gives i tragedien hvor protagonisten kun har en enten fraværende eller antydet protagonist og kun mentale eller retoriske muligheder for handling. Temaerne der udforskes i værket er bl.a. tyranni, autonomi, erkendelse, lidelse og oprør, trods og magt, fremtid, teknologi, retorik, uddannelse og skæbne(valg) – og vores forhold til omstændigheder og valg, vi selv er herrer over eller har truffet valg om. Også livsanskuelses-begrebsparret Dionysisk-Apollinsk er behandlet. Også Aischylos’ idé om Pathei Mathos (læring gennem lidelse) er præsenteret ift. værket og Prometheus-skikkelsen. Helt centralt er spørgsmålet der knytter sig til ophavs-tvivlen: kunne Aischylos skrive et værk der kan siges at udfordre kosmos og Zeus? Gør værket det? Knægtes eller ophøjes oprørstrangen og oprøreren? Og hvem er vi som mennesker?

Temaer, analyser, fortolkninger og perspektiver:
> PATHEI MATHOS: "lærdom gennem lidelse"
> Teknologiens farer: Prometheus’ ild
> Trods overfor guddommelig (tyrannisk?) autoritet (KAOS overfor KOSMOS)
> Fornuft (Prometheus) overfor Fysisk magt (Kratos og Bia), rebellen og tyrannen
> Skæbnen og profetier og deres forudsigelseskraft: Zeus' skæbne - og Ios og Prometheus'.
> Hybris og Nemesis (og Ate): fra blindhed/forblindelse > hovmodig handling> guddommelig straf
> Guder og mennesker (hvilken position står Prometheus i?)
> APOLLINSK overfor DIONYSISK verdens- og/eller livsanskuelse

GUDER & MYTOLOGISKE SKIKKELSER
Zeus, Prometheus, Athene, Dionysos, Okeaniderne, Kratos og Bia, Tartaros, Themis, Gaia, Hermes, Atlas, Tyfon, Ares, Thanathos, Achilleus, Theseus og Odysseus, Afrodite og Eros, Io, Hesione, Moirer og Erinyer, Argos og Hera.

KERNETEKST
Aischylos’ ”Prometheus” v. Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal 1975

PERSPEKTIVERING
”Prometheus” på Nørrebro Teater, af Brdr. Rostrup. Medvirkende: Christopher Nallo, Joen Højerslev, Nanna Finding Koppel og Nicolai Jørgensen (d. 7/10, 2025)

BAGGRUNDSSTOF
PPT: “DRAMA Det antikke teater 2025” om bl.a. teatrets historie og udvikling, samfundsrolle og elementer (parodoi, orkestra, skene, teatron), samt om De Store Dionysier.

TERMER
Aidos: skam og ydmyghed, det der afholder en fra at begå uretfærdigheder
Antagonist: (gr.: ”mod-kæmper”) Modspiller eller modstander til hovedrollen (protagonisten).
Agon: (gr.: ”kamp”, ”strid”, etc.) her en kamp på ord typisk mellem protagonist og antagonist
Ate: forblændelse eller blindhed, ofte forårsaget af lidenskaber som vrede, jalousi, etc.
Dialog: samtale mellem 2 eller flere personer
Didaskalos: Den som underviser skuespillerene, instruktør.
Dityrambe: Dramatisk genre – Optog, recitation og dans til ære for Dionysos
Eleos: medlidenhed, medynk, for de(n) karakter(er) der lider i værket.
Epeisodion: (gr.: “mellem vejene/indgangene”. Flertal: epeisodier) dialogstykker mellem korsange.
Eusebeia: fromhed, gudsfrygt, respekt for guderne (modsat “asebeia”).
Exodos: (gr. “ud-vej”) den afsluttende korsang hvorunder koret til sidst forlader orkestra.
Hybris: hovmod elller overmod. Forbrydelse mod eller overskridelse af guddommelige love.
Hypokritai (gr.: ’besvarere’): Skuespillere
Kairos: ”det gunstige eller rette tidspunkt” eller evnen til at finde det som menneske.
Katharsis: en slags følelsesmæssig renselse eller genstart som resultat af frygt og/eller medlidenhed
Komedie: pervers eller stærkt seksuelt ladet, provokerende lystspil.
Kommos: klagende vekselsang typisk mellem koret og en skuespiller
Koregos: Kortræner - Engageret i at opføre koret
Koryfaios: Fører af koret i selve opførelsen
Kosmos: Verdensorden (også en verdensanskuelse der ser verden som ordnet og smuk)
Monolog: En enkelt persons tale
Miasma: forurening af moralsk karakter, f.eks. ved incest, brodermord, brud på gudernes love.
Nemesis: gudernes retfærdige straf (som følger hybris, der følger efter ate).
Orkestra: teatrets centrale plads og oprindeligt hvor både kor og skuespillere befandt sig under dramaerne.
Panteisme: Troen på at Gud og universet er et - det guddommelige findes i alt
Parodos: indgangsparti (port) til teatrets orkestra, men også bregreb for korsangen ved korets indmarch.
Phobos: ”Frygt”. Når tilskueren (læseren for os) frygter det, der skal ske for typisk protagonisten.
Polis: bystat (grækerne havde ikke nationer, men poleis – bystater med selve byen og oplandet dertil).
Proskenion:  forreste del af en teaterscene, der kan være skudt lidt frem i tilskuerrummet.
Protagonist: (gr.: ”første-kæmper”) Hovedrollen i det antikke græske drama. I tragedien den tragiske helt.
Prolog: indledende stykke i et drama hvor baggrunden for konflikten forklares af en (eller to) skuespiller(e).
Satyrer: Mytologisk væsen (menneskelignende med bukkeben, og ofte fallos/erigeret penis)
Satyrspil: Komisk stykke med satyrer, der virkede opløftende
Skene: oprindeligt et telt bag orkestra hvor rekvisitter befandt sig. Senere område til skuespillerne.
Stasimon (flertal: stasima) korets ”stå”-sang mellem dialogstykker. Ofte opdelt i skiftende strofer.
Stichomythi og di-stichomythi: korte replikskifter med hhv. en og to ”di-” linjer.
Teatron: tilskuerrækkerne i det græske teater (som altså gav teateret dets navn).
Tetralogi: Fire stykker af samme digter (tre tragedier + et satyrspil)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EPOS Iliadens Heroer

Forløbet ser på nogle af Iliadens mere og mindre kendte helte: Achilleus, selvfølgelig, men også Diomedes og i en anden forstand Priamos. Sigtet er at forstå nogle af antikkens helteidealer og den måde, de indgik i en kosmos-forståelse på ift. guderne, skæbnen og samfundet – slægten og kulturen. Men også temaer som tilgivelse, voldsforherligelse eller -kritik er temaer er tages op. Centrale temaer i forløbet er derfor de vigtigste græske heroiske dyder: andreia (mands-/kampmod/-dygtighed), eusebeia (fromhed, respekt for guderne), og mythos (taleevne og overtalelsesevne). Epernes tradition, sigte og herkomst behandles også og de spørgsmål, der er opstået i receptionen (som det homeriske spørgsmål og tradition). I forløbet undersøges også drabets logik (struktur) og militærtekniske værdier (betydningen af stridsvogne, spyd og buer, etc.).

MYTOLOGISKE SKIKKELSER:
Herakles, Perseus, Medusa, Ares, Hades, Kypris (Afrodite), Atrytone (Athene), Iris, Chariterne, Enyo, Ganymedes, Achilleus, Diomedes, Hektor, Pandaros, Priamos, Meriones, Agamemnon, Menelaos, Idomenes, Paris, Aineias/Æneas, Sthenelos, Kalchas, Chryses, Cryseïs, Briseïs, Niobe, Turnus, Dirae, Pallas, Juppiter

KERNETEKSTER:
Uddrag fra Homers Iliaden v. Otto Steen Due (2008): I. sang, v. 1-129, V. sang, v. 1-343,
Uddrag fra Aeneiden v. Otto Steen Due (2008): XII. sang v. 887-952, XIV. sang, v. 485-620

PERSPEKTIVERING:
Scenen med Achilleus og Priamos (fra filmen Troja (Wolfgang Peterson, 2004)
(Troy 2004 | Achilles And Priam)
Uddrag fra Pat Barkers "The Silence of the Girls" kapitel 41, s. 255-260, Hamish Hamilton, 2018

BAGGRUNDSMATERIALE
PPT: ”EPOS Det antikke epos DL 3x 2025” om Homer, æblestriden, Iliaden og Odysseen og hver deres heltekataloger (areté), ”EPOS Iliadens I-V. sang (resume”) om hændelserne mellem I. og V. sang (som optakt til uddrag fra V. sang)

TERMER
Aidos: skam og ydmyghed, det der afholder en fra at begå uretfærdigheder
Andreia: mandsmod og kampdygtighed (kaldes også bare ”areté”, dvs. ”bedsthed” eller ”dyd”)
Areté: (gr.: bedsthed, dyd) dydskatalog eller udtryk for central dyd i et dydskatalog
Daktylisk heksameter: epernes metriske grundstruktur (seks versefødder i formen daktyler)
Disciplina: dvs. især i forhold til militær praksis: træning, disciplin, selv-kontrol og uddannelse
DO UT DES: en slags hellig form for ”bytte-bytte-købmand” (latin: ”Jeg giver (for) at du skal give”)
Epitheter: beskrivende fraser om kendte eller vigtige guder, helte, ting eller begivenheder
Eusebeia: fromhed eller respekt for guderne, eller godt forhold til dem
Fama: (lat.: anseelse, ry, men også rygte) som timé på græsk: et tidsbundet ærefuldt ry
Fides: (lat.: tiltro, tillid, troskab) gensidig tro, troskab, tillid til typisk et andet menneske.
Formelvers: vers der gentages ord for ord andetsteds i epet. Kan være mere end én linje.
Homerisk lignelse: tre-leddet lignelse der går fra realplan til billedplan til realplan igen.
Kydos, timé og kleos: forskellige grader af hæder, ære og berømmelse hvoraf kleos er den øverste
(kydos er den korte og umiddelbare ros, timé er samtidens ære og kleos den evige berømmelse)
Moira: (gr.: skæbne, lod) skæbne (der skal forstås meget deterministisk – dvs. forudbestemt)
Mores maiorum (lat.: “forfædrenes/de ældste og bedstes skikke”) romersk dydskatalog
Mythos: overtalelsesevne og retorisk evne (også kaldet peitho)
Olbos: status, magt etc. ift. velstand/rigdom (gr.: velstand, formue, lykke)
Patronymika: ”fadernavne” med -ide/-iden-endelser eller -ion. Viser slægtens betydning.
Pietas: pligt, tro, loyalitetsfølelse overfor familien, samfundet og religionen
Prooimion: indledning til eper der indeholder både emneangivelse og musepåkaldelse.
Religio: (lat.: ærefrygt for guderne) båndet til guderne der sikrer ”den guddommelige fred”
Theoi: det græske ord for ”guder” (skal minde os om gudernes betydning hos Homer)
Virtus: (lat.: mandighed, tapperhed, dyd) kampkraft, duelighed (ret lig det græske andreia)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 HISTORIA Krig og demokrati

Forløbet ser på forholdet mellem krig, demokrati – og empiri! Gennem læsninger af uddrag fra Herodot og Thukydid fokuseres på udviklingen fra mythos til logos og udviklingen af historiografien som arvtager til og genopfinder af filosofiens naturvidenskabelige tilgang og de genealogisk, etnografisk og mytologisk centrerede eper og logografier og lignende. Sideløbende med dette ser vi i teksterne koblingen mellem krigshistorien og historiografernes interesse for politik og især forskellige forfatninger. Herunder er især demokratiet interessant både i Herodots forfatningsdebat og i Thukydids gengivelse af Perikles’ gravtale.
En særlig interesse i forløbet er et centralt historiografiske princip: at historieforskningen bliver genstand for refleksion og kritik.

KERNETEKSTER
Uddrag fra Thukydids Historia, 1. bog, 1, 20-22 fra ”VERDENS KLASSIKERE – THUKYDID” (Gyldendal, 1963)
Uddrag fra Herodots Historia: Programerklæringen, I. bog, kap 1-5 (”Mytologiske forklaringer…”) 3. bog, kap. 79-83 (’Forfatningsdebatten’), samt VII. bog, kap. 32, 34-35 og 45-46 fra M. H. Hansen: ”Kilder til demokratiet i Athen”, Nyt Nordisk Forlag 2007, s. 73-77

BEGREBER
Aitia (årsag, grund, skyld), mýthos (fortælling med mytisk indhold), logos (fornuftsmæssigt rationelt indhold eller skrift/fortælling), historia (undersøgelse, forskning, øjenvidneskildring), opsis (øjenvidneskildring, eller syn som adgang til viden), autopsis (selvsyn), gnome (viden, rationel tilgang, vurdering), akoe (rygteskabelse, rygter som princip), ta legomena (tradition, rygter som indhold). Desuden antikkens tre dominerende styreformer: demokrati, oligarki/aristokrati og tyranni/monarki.  

BAGGRUNDSMATERIALE
Paideia s. 61, 64-68 og 71, 75-80

PERSPEKTIVERING
Uddrag fra Zack Snyders ”300” (2006): Trailer og scenen med Leonidas i samtale med Xerxes.

16 resterende moduler: mythos-forløb (2), filosofi-forløb (8), 3 til rest af Historia-forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ARKITEKTUR

ARKITEKTUR (2/3-7/4) (5 moduler)

TERMER: Dorisk, ionisk og korinthisk stil. Geison + sima + triglyf + arkitrav + frise + guttae + metope + mutuli + krepis + stereobat + stylobat + kapitæl + anuli + taenia + kyma + tympanon + tandsnit + echinus + abakus + volutter + pilaster og halvsøjle + tholos + antetempel + dobbelt antetempel + prostylt tempel + amfiprostylt tempel + dipteralt… peripteralt… + pseudodipteralt… + pseudperipteralt… opistodomos + naos/cella + pronaos

Efterantikke perioder: renæssance, klassicisme, historicisme, postmodernisme
Efterantikke bygninger: Marmorkirken (Frederiksgade), Vor Frue Kirke (Nørregade), Københavns Byret (Nytorv), Amalienborg, Templet i København (Priorvej), Walhalla (Regensburg, Tyskland), Thomas Jefferson Building (Library of Congress),

Forløbet er centreret om gruppepræsentationer af følgende monumenter:
Gr. 1: Parthenon, Athen, Akropolis: EMILIE, AMALIE, MALTHE
Gr. 2: Erechtheion, Athen, Akropolis: ESBEN, MARCUS, (EMMA)
Gr. 3: Nike, Athen, Propylæerne: MICHAEL, HJALTE, OLIVIA
Gr. 4: Hefaisteion, Athen, Agora: MATIAS, MADS, HELENE
Gr. 5: Portunus Templet, Rom, Forum Boarium: CECILIE, ELLEN, LÆRKE
Gr. 6: Ægina, Saroniske Golf, Grækenland: MIKKEL, FREDERIK, LUKAS, JONAS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FILOSOFI Forsvarstalen

FILOSOFI Forsvarstalen (20/4-18/5) (7 moduler)

Forløbet starter med en introduktion til filosofi og derfra til en kort gennemgang af vigtige præ-sokratiske filosoffer som Thales, Protagoras, Parmenides og Heraklit, blandt andre, fra naturfilosoffer til sofister som optakt til Sokrates’ filosofiske revolution: traditionens vendepunkt mod etisk filosofi.I gennemgangen af Sokrates som filosofisk figur møder vi også Platon, hans elev, og de begreber, de hver især stod for. Emnet kredser især om forholdet mellem ”menneskelig viden” (den sokratiske?) og over-menneskelig viden (sofisternes?) og om den menneskelige tendens til at overvurdere egen viden.

Kernetekst: Platon: Sokrates’ Forsvarstale (fra Kend dig Selv af Mejer og Tortzen, Gyldendal 2008

Den centrale tekst er hoveddelen af Forsvarstalen som den står i Mejer og Tortzens ”Kend dig Selv – En Platon-antologi” (s. 211-235.24) og her vægtes følgende temaer og emneområder: Sofister 2: daimon, guder og præ-sokratikere, 3: dialektik og elenchos, 4: retorik og "sandhed", 5: Præ-sokratikerne og Sokrates, 6: Sokrates' "gud" og indsigter, 7: Sokrates og staten ("enemy of the state" eller loyal undersåt?)

Korte indtryk af: Thales, Anaximander, Anaximenes, Heraklit, Pythagoras, Filolaos fra Kroton, Parmenides, Zeno fra Elea, Melissus fra Samos, Empedokles, Anaxagoras, Leukippos, Demokrit, Protagoras, Gorgias, Prodikos fra Keos, Hippias, Xenofanes fra Kolofon, Diogenes fra Apollonia

Baggrundsmateriale: Paideia s. 142-146 (om sofisterne). Læreroplæg (PPT) om Sokrates og Platon

Termer: doxa, aporia, episteme, maieutik, dialektik, elenchos, idea, theoría, fainomenon

Perspektivtekst: Morten Mikkelsen: “Platon lærte os at tvivle”, Kristeligt Dagblad, 16. februar 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 ÅRETS MYTE

Årets myte er et meget kort forløb der lader eleverne producere deres egne myter med et særligt emne og en række benspænd - bl.a. at der skal indgå een eller flere antikke guder.

Men forløbet genopfrisker også tanker og forståelser af vigtigheden og funktionerne ved de antikken myter - og hvordan den antikke romer eller græker kunne have forstået dem - som f.eks. denne oversigt fra Tortzens "Antik Mytologi":

a. Som en traditionel, umiddelbar og ureflekteret tilgang: guderne (og myterne) ER bare
b. Som allegorier - altså en symbolsk eller overført betydningsbærer: guder og myter symboliserer noget
c. Som en misforståelse der kan opklares rationelt: myterne er forvrængede minder om noget reelt
d. Som helt grundlæggende misforståelser der skal udraderes: myterne og religionen bag dem forkastes
e. Som kulturelle levn vi bør beskytte: myternes sandhed skal ikke vurderes, men huskes og samles

Vores tilføjelser til det antikke menneskes forhold til myterne:
1. Som rettesnore/retningslinjer for moral og etik
2. En slags trøst eller renselse (katharsis) og normalisering ift. egne liv og livsvilkår (sygdom, lidelse, død, etc.)
3. Som forklaringsmodeller eller forståelsesrammer (ætiologiske myter)
4. Med en vis skepsis (et blandingsforhold mellem tro og skepsis eller direkte afvisning/kritik)
5. Menneskelige egenskaber og profiler vises og spejles i guderne og myternes øvrige persongalleri
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer