Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Mads Waneck
Hold	2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati og magt
Titel 2	Velfærdsstaten
Titel 3	Politik og magt
Titel 4	Forløb#9 Ensomhed og ungdom
Titel 5	Forløb#8 Økonomiske sammenhænge
Titel 6	Forløb#7 Kriminalitet
Titel 7	Forløb#6 Moderne pirateri SRO-forløb
Titel 8	Forløb#5 EU
Titel 9	Køn og kønsnormer Danmark
Titel 10	Forløb#3 International politik
Titel 11	Kampen om magten - kommunalvalget 2025
Titel 12	Klimakrisen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati og magt Klassen er blevet introduceret til begreberne magt og demokrati og har med udgangspunkt i Grundloven undersøgt hvordan begge begreber kommer til udtryk i det danske samfund. De centrale elementer af grundloven er undersøgt. Hvad er det der gør Danmark til et demokrati: Magtens tredeling Negativ parlamentarisme Valgbarhed og stemmeret Borgerrettigheder og pligther Centrale magtbegreber er blevet undersøgt og udfoldet i små skuespil for klassen: Magt som ressource Institutionel magt Direkte og indirekte magt Symbolsk magt Centrale demokratibegreber er blevet undersøgt herunder: Direkte og indirekte demokrati Robert Dahls demokratikriterier Konkurrence og deltagelsesdemokrati Deliberativt demokrati og den herredømmefri samtale Forløber er afsluttet med en diskussion af om demokratiet er i krise og hvad der truer demokratiet. Faglitteratur: Jensby og Brøndum, Politikbogen, Columbus 2025.
Indhold	Kernestof: Grundlov opgave.docx description I første halvdel laver vi lineær regression som forberedelse til jeres første skriftlige aflevering. Benzin og vand.xlsx description J.G. Jensby, A.E. Pedersen & P. Brøndum: Politikbogen, 2. udg., Columbus; sider: 180-191, 193-200 Skim teksten - lav et fælles dokument i gruppen med de væsentligste begreber dvs. ord i rødt i margenen, modeller og skemaer fra teksten. Vi samler op på magtopfattelser og kigger på demokratiforståelser. demokratikrise.docx description Hvordan kan man ifølge artiklen se at det danske demokrati er i krise? Vi fortsætter vores forløb om demokrati og magt Vi skal diskutere artiklen fra sidste gang. Hvilke elementer nævner artiklen skal til for at skabe et godt demokrati? 1. Hvad er direkte og indirekte demokrati Vi gennemgår demokratiformerne for i går Supplerende stof: Hej - Jeg glæder mig til at møde jer. Vi skal tale om hvad samfundsfag indeholder og begynder et forløb om magt og politik Vi gennemgår jeres opgave om Grundloven og ser om vi kan sætte nogle overskrifter på grundlovens forskellige kapitler. Husk jeres bog. Vi samler om på filmen om prins Christian i fredags Medbring jeres bog Gruppe 1 Vi læser siderne i timen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Velfærdsstaten Klassen har undersøgt den danske velfærdsstat og de udfordringer den står overfor. De forskelligt typer af velfærdsstater og deres ideologiske grundlag er gennemgået dvs.: de universelle, selektive og residuale modeller. Klassen har vha. statistisk materiale undersøgt den danske velfærdsstats indtægter og udgifter. Om velfærdsstatens udgifter er det særligt den sundhedsdelen af den offentlige sektor og udgifterne til overførselsindkomster. Om velfærdstatens indtægter er det særligt de centrale begreber omkring skatopkrævning i Danmark dvs.: Proportional og progressiv beskatning. Klassen har undersøgt fordelene ved den danske velfærdsstat, herunder dens mindskning af økonomisk ulighed og den tillid mange danskere oplever til staten og medborgere. I grupper har klassen lavet små videoportrætter af velfærdsstaten og interviewet forskellige velfærdsstatsaktører i lokalområdet. Afslutningsvis har skal undersøgt velfærdsstaten udfordringer, særligt de interne udfordringer: Den demografiske udfordring Forventningsudfordringer Individualiseringsudfordringer Klassen har undersøgt kritik af velfærdsstaten særlig fra ideologisk side og kort berørt konkurrencestatsbegrebet. Faglitteratur: Jensby og Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus
Indhold	Kernestof: Velfærdstegning 1t.pdf description Velfærdsstatens udgifter.xlsx hvad kan du udlede om den danske velfærdsstats udgifter - du skal inddrage indekstalsberegning og andel i procent-beregning description Hvor meget er den danske velfærdsstats udgifter vokset med siden 1995? Diskutér to og to hvilken ideologi udsagnene nedenfor tilhører: Læs resten af den udleverede kopi om ideologierne, fra side 115 afsnit 5.2 'Ideologiske forgreninger' til side 118. Ideologier luk samfundet op.pdf description Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, 2. udg., Columbus; sider: 154-157, 169-179 I skal læse afsnit 8.1 og 8.2 1. Hvordan defineres en velfærdsstat og hvilke tre elementer er bliver fremhævet (Asa Briggs) definition Opgaver - Skat og den danske stats indtægter.docx description Vi afslutter opgaven fra i går og så kigger vi på hvad den offentlige sektor bruger pengene på. regeringens ældreudspil: se programmet og diskuter i små grupper Find tabellen over den off. sektor udgifter som I beregnede den 9/1 og repeter hvor mange procent af den offentlige sektors udgifter der går til indkomstoverførsler. Hvilke grupper af mennesker bliver interviewet i filmen? Hvordan beskriver Ågerup en borgerlig opfattelse af samfundet? DRTV - Deadline: Martin Ågerup mod velfærdsstaten Demografi.xlsx Hvad er en intern udfordring? Gruppe 1 Der er råd til at dække befolkningens forventninger til velfærden Vi starter med at se jeres film om velfærdsstaten fra sidste gang - og så læser vi om hvordan man har forsøgt at løse velfærdsproblematikker. konkurrencestat.pdf description miniopgave til samfundsfag.docx medbring jeres politikbog og jeres velfærdsbog Vi laver synopsen færdig og får den afleveret. Herefter hører vi jeres eksempler på problemformuleringer. gallups kompas Supplerende stof: Medbring jeres nye ulighedsbog I dag skal vi arbejde med noget så spændende som skat. Hvad er skat og hvad vil progressiv beskatning sige. Hvad bruger den offentlig sektor alle de skattekroner vi undersøgte sidste gang på? Vi samler op velfærdsstatens udfordringer og undersøger hvordan politikere har forsøgt at løse dem
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik og magt
Indhold	Kernestof: medbring jeres politikbog og jeres velfærdsbog Vi laver synopsen færdig og får den afleveret. Herefter hører vi jeres eksempler på problemformuleringer. gallups kompas surveybanken Lav mellem tre og fem tabeller der tegner et protræt af de danske politisk partier og danske vælgere Politiske skillelinjer: Hvad er er politikere og politiske partier er uenige om? J.G. Jensby, A.E. Pedersen & P. Brøndum: Politikbogen, 2. udg., Columbus; sider: 71, 75-85, 90-98, 100-108 Hvad var de 'oprindelige skillelinjer'? (a, b, c, d) Vi gennemgår opgaverne fra sidste uge. DF vil give forældre en skattebonus for at få flere danske børn.pdf Pararbejde. Partivalg og fordelingspolitiske spg_.docx description Pararbejde. Partivalg og værdipolitiske spørgsmål.docx description Undersøg i par hvordan partierne forholder sig til de tre fordelingspolitiske spørgsmål og de tre værdipolitiske spørgsmål. Undersøgelse_Partiernes placering i det politiske kompas.docx Gruppe A Mebring politikbogen - Vi tager partier og politik om som fra før ferien. Undersøgelse_Partiernes placering i det politiske kompas (003).docx description Vi undersøger Molins model: Læs Vi gennemgår molins model fra sidste gang og så forsøger vi at bruge den. Men først skal vi tale om jeres aflevering Medbring politikbogen LA og DD vil ikke have kvindelig værnepligt, mens flere partier jubler over regeringens nye forslag Vi læser på klassen om Kaare Strøms model for partiadfærd Vi skal til at afslutte vore forløb om politiske partier - I får i grupper hver et parti som i skal lave en planche over - se nedenfor partiopgave.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#9 Ensomhed og ungdom Ensomhed og ungdom
Indhold	Kernestof: vi starter et ny forløb op om sociologi og ungdom Søren Juul, Jørgen Elm Larsen & Jytte Kristensen: Sociologibogen 1. og 2. udg., Columbus; sider: 11-14, 219-223 Interview med bedsteforældre og forældre.docx description Vi taler om jeres interview og hører nogle eksempler på dem. Medbring jeres bog - Vi skal arbejde med begreberne socialisering og senmodernitet. Læs siderne i bogen - Det store spørgsmål I skal stille jer selv er: Hvordan passer det ind i mit liv og i mine forældre og bedsteforældres liv baseret på de interviews vi har lavet. Vi bruger første halvdel af modulet på af lave skriftlig opgave Hvad vil det sige at sammenligne i skriftligt samfundsfag? I skal bruge modulet på at skrive opgave DRTV - Indefra med Anders Agger: Syg ungdom Sidste gang besøgte vi en gruppe unge der havde det virkelig svært - I dag skal vi undersøge hvordan udviklingen har været i samfundet og begynde at undersøge hvilke årsager der kan være til den udvikling. Afsnit Ensomhed og fællesskab KRANIEBRUD - Ensomhed Ensomhed opgaver.docx description Lyt til podcasten kraniebrud og besvar opgave 1 i dokumentet vi skal gennemgå opgaverne fra arket i går. Vi starter med at gennemgå opgave 1 Kapitel 3: Ensomhed og fællesskab i det senmoderne samfund – et teoretisk perspektiv Forbered en kort præsentation om din sociolog Vi samler op på jeres arbejde med teoretikere og finder ligheder og forskelle. Hvilke værktøjer og løsninger har samfundet på ensomhed Opgave 3: Universalisme Gruppe 1 Gruppe 1 og 2 - staten
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#8 Økonomiske sammenhænge Økonomiske sammenhænge
Indhold	Kernestof: Hej alle - Jeg glæder mig til at se jer igen. Det nye år starter med et nyt forløb om økonomi. Det bliver dødspændende og I skal selvfølgelig også have en ny bog i den anledning. Hvad prøver økonomer at opnå med samfundsøkonomi? Henrik Kureer: Økonomi Nu, 3. udgave, Systime; sider: 22-40, 45-50, 68-83, 92-105, 267-283 1. Beskriv kort de økonomiske mål - tænk over hvilket et som er det vigtigste? Hvad kan BNP og økonomisk vækst fortælle os noget om? Hvordan deler vi samfundet op i økonomiske dele? Hvad måles BNP i? Vi opsummerer hvad vi har lært indtil nu Læs bilaget frem til og med afsnittet 'Dansk økonomi voksede mere en EU's samlede økonomi' Inflationsartikel weekendavisen.docx description Hvad er en pris? Læs denne gamle artikel fra 2021 - hvad kan vi lære om inflation ifølge den: skillinger fra skyen.pdf description Vi dykker ned i det samfundsøkonomiske mål - fuld beskæftigelse image.png image-20240903143146-2.png Undersøg i diagrammet ovenfor hvordan ledigheden har udviklet sig over tid. Hvad kalder vi den situation der hersker på det danske arbejdsmarked for tiden? Gruppe 1 Vi gennemgår opgaven fra sidste gang - og kigger på det sidste af vores økonomiske mål. 1. Forklar modellen på 29 - Hvorfor skal vi overhovedet holde styr på vores valutaregnskab? Vi læser på klassen siderne i bogen Og så skal vi genbesøge pressemødet vi så sidst - og analysere hvilken finanspolitik der skal føres i Danmark næste år 400.000 boligejere direkte berørt: For første gang i fem år bliver renten sat ned Markér eller notér - begreber du ikke forstår i teksten. fx 'den korte rente' DRTV - Krypto: Piraten og pionererne Læs og besvar: Jeg er blevet syg. Så vi gør modulet virtuelt. og besvare spørgsmålene: at styre renten Hvilken rentepolitik fører ECB og hvorfor? Opgaver til pengepolitik.docx description Økonomiske politikker Oversigt.docx description Vi skal runde vores økonomiforløb af med økonomiske skoler. I skal nærlæse fra 274-283 - det andet må I gerne skimme. Weekendavisen økonomiske prognoser.docx description underskud.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#7 Kriminalitet Kriminalitet
Indhold	Kernestof: DRTV - 21 SØNDAG: Beskidt sag. CO2 til havs. Storrøveriet Besøg denne side og lav et kort portræt af kriminalitetstilstanden i Danmark: I får en ny bog. Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen & Olivver Boserup Skov: Fra drengestreger til bandekrig, Columbus; sider: 11-18, 27-37, 67-71, 77-83, 88-96 1. Hvordan definerer bogen kriminalitet? Arbejdsspørgsmål: Aflever jeres svar inden i aften 23.30 Vi gennemgår teorierne fra sidste gang. Medbring bogen lav fem forståelsesspørgsmål til teksten og del dem med din sidemand Gruppe 1 1. Find mellem 3 og 4 kriminelle handlinger i Danmark i nyhederne Vi besøger nogle af jeres sager fra igår. Infofilm om gadevold - Københavns byret og Københavns politi Hvorfor straffer vi og hvordan straffer vi - det søger vi svaret på her. medbring bogen Vi starter med at lytte til denne podcast i den første ½ time af modulet. Dan jer et overblik over synspunkterne i debatten og lav en model der illustrerer dem Bagefter læser vi - I skal ikke læse de beigefarvede bokse I behøver som sagt ikke læse de gule bokse I får jeres opgave tilbage - og vi skal lige gennemgå nogle basale opgavegenrer. Vi læser artiklen på klassen læs artiklen og lav en problemformulering og tre problemstillinger Undersøg hvordan partierne i Folketinget forholder sig til Undersøg på Folketingets hjemmeside Halvdelen af klassen besøger skiftesvis planetariet hos MC og den anden forbereder turen til København. 8.45: Vi mødes klokken ved Domshuset Nytorv, Kbh. 1450 I skal lave den skriftlige opgave der ligger under opgaver - den der hedder opgave 6 - byretten.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#6 Moderne pirateri SRO-forløb
Indhold	Kernestof: Statsministerens nytårstale Gruppe 1 Kapret \| 1:6 - Drømmen om et andet liv \| DR LYD Marie og Rane gennemlevede et gidselmareridt. Nu fortæller de for første gang deres historie Luckys historie _ Weekendavisen.pdf description Piratsagen: Lucky har nu søgt asyl i Danmark Forbered en explainer til MJ (og MW), der klæder ham på til at forstå moderne pirateri fra et dansk perspektiv - der skal indgå perspektiver fra piraternes ofre og piraternes motiv for begå pirateri. Vi færdiggør explaineren om pirater - sender den til mj og præsenterer dem for klassen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#5 EU EU
Indhold	Kernestof: Hvad er EU - symboler.docx description Danmark i EU.docx description NY BOG!!!! I dag skal vi undersøge hvor meget Danmark fylder i EU Medbring jeres EU-bog EU's historie Først undersøger vi EU's udvikling herefter går vi i dybden med begrebet Union. Vi læser på klassen Gruppe 1 Hans Branner: Politiske Europa, Det. En grundbog om EU, 3. udg., Columbus; sider: 24-37, 44-57 Se lektien fra sidste modul. Mette Frederiksen er taget på europæisk lyntur for at sammenligne noter med sine kollegaer Vi skal kigge på de tre centrale EU-institutioner: Kommissionen, Rådet og Parlamentet og sammenligne dem med deres danske pendant. I timen arbejde vi med alle institutionerne Kortlæg danskere i EU Medbring EU-bogen "EU blander sig i alt for meget": Tekst s.44-45 og figur 1.19 Vi undersøger hvad EU har indflydelse på i Danmark og hvor meget. Eu-ooplysningen Undersøg hvordan partierne i Folketinget forholder sig til EU - noter de væsntligste punkter for partierne EU-politik og opstil dem i et ........ ...... Undersøg vha. nedenstående dokument - hvad danskerne mener om EU Resten af timen får I til at lave jeres skriftlige opgave EU - evalueringsopgave.docx description Hvad bør jeg vide om EU.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Køn og kønsnormer Danmark Køn og kønsnormer i Danmark Klassen har arbejdet med og undersøgt kønsforhold og kønsnormer i Danmark. Klassen indledningsvist kortlagt teorier om Køn og hvad de betyder for kønsforståelser: Biologisk køn Det sociale køn Det konstruerede køn Det diskursive køn Klassen har blandt andet undersøgt kønsopfattelser ved at interviewe forældre, undersøgt hvordan kønsopfattelserne støder sammen og modsætter sig hinanden og undersøgt hvordan de flydende kønsnormer har indflydelse på blandt andet pædagogisk arbejde i børneinstitutioner. Herfra har klassen undersøgt hvordan økonomiske kønsforskelle gør sig gældende i det danske samfund. Her har klassen i særdeleshed kortlagt det danske arbejdsmarked vha. kvantitative undersøgelser. Aslutningsvis har klassen undersøgt hvordan politiske partier forholder sig til, arbejder med og opfatter køn- og ligestillingsproblematikker i Danmark. Klassen har forsøgt placere de værdipolitiske opfattelser med
Indhold	Kernestof: Ole Birk Olesens syv år gamle anklager mod kvinder Vi hører jeres 7 punkter for mænds mørke sider Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen & Tine Studstrup: Køn og ligestilling, 2. udg., Columbus; sider: 63-76, 82-85, 111-118, 127-133 1. Hvad er 'teori' og hvorfor har vi teorier om køn? Ny bog: Hvad er Judith Butler bange for? Hvordan definerer Butler 'køn'? Kvinden, de kaldte TERF Kvinden, de kaldte TERF _ Weekendavisen.pdf Her skal vi se på nogle kønsteorier som har forsøgt at se køn fra en anden vinkel end patriarkatets undertrykkelse. Gruppe 1 - Diskusivt køn Redegør for de fire feminismebølger pædagogik og køn.pdf description 1. Hvad skal alle pædagoger i København til at gennemgå? Tabel_8.3.xlsx Redegør kort for begreberne horisontal og vertikal kønsabejdsdeling og glasloftet - inddrag eksempler fra arbejdsmarkedet Køn og kvantitativ metode.docx file:///C:/Users/egemw/Documents/kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet-2024.pdf Gruppe 1 Læs artiklen - og udarbejd tre problemstillinger til den - en redegørende, en undersøgende og en diskuterende Vi læse siderne på klassen køn og politik.pdf description Beskæftigelse Mænd og Kvinder.xlsx Beregn indekstal, vækst og fald i procent samt andel i procent i tabellen nedenfor. Supplerende stof: S2. Ep 5: Things Weren’t Going Back to Normal Vi indleder et forløb om køn og kønsnormer Hvilke værdipolitiske skillelinjer bliver behandlet i programmet? Gruppe 1 Vi har ikke set hinanden i laaang tid - der for skal vi samle op på det I lavede før påske.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#3 International politik International politik Klassen har i dette forløb fået en grundindførelse i International Politik Klassen har arbejdet med konfliktområder, teorier, sikkerhedspolitik og Danmarks udenrigspolitiske mål og midler. Det første tema har været at undersøger aktører og magtformer i internationals teori, her der der blevet introduceret aktører som: Stater, overnatitonale institutioner, personer, og NGO'er. Klassen har undersøgt magtformer i internaitonal teori: Hård magt Blød magt Klog magt Klassen har arbejdet med IP-teori og hvordan vi forholder sig til internationale Forhold: Realisme Liberalisme Konstruktivisme - herunder Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse Klasse har herfra fokuseret på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik og Danmarks Mål og midler. Forløbet er blevet aktualiseret ved at klassen løbende har undersøgt og diskuteret krisen mellem USA, Danmark og Grønland. begreberne klassen har undersøgt krisen med har været: Determinanter, kapabiliteter, instrumenter Snævre og brede sikkerhedsbegreb Københavnerskolens fem typer af sikkerhedsniveauer
Indhold	Kernestof: Topmøde - Rusland - USA Jesper Hjarsbæk Rasmussen & Jakob Sinding Skött: IP bogen, 2. udg., Columbus; sider: 11-25, 32, 37-45, 51-54, 59-66, 71-79, 83-86, 91-108, 113-120 Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? \| IP-BOGEN 1. Hvad vil det sige at det politiske system er anarkistisk? Vælg en af to nedenstående emner 1. Hvorfor hedder den teoretiske retning liberalisme? Løs sammenligningsopgaven på side 62. Vi gennemgår opgaven fra sidst og tager hul på den sidste teoretiske retning indenfor IP - Konstruktivisme. Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? \| IP-BOGEN Overblik: Det har Trump sagt om Grønland - Altinget DRTV - Deadline: Boltons blik på småstaten Danmark Vi skal til at prøve vores teorier af - men vi skal lige lære om en særlig dansk konstruktivistisk retning den såkaldte 'Københavnerskole' Udenrigspolitik Forklar figur 5.1 Fem områder, hvor Trump forandrer Danmarks verden - Mandag Morgen Vi samler op på det vi ikke nåede i fredags og går dybden med dansk udenrigspolitik Læs Artiklen: Vi læser på klassen siderne i bogen Gruppe 1 IP-repetition.docx description A Sound of Thunder comic.pdf description Eksamensspørgsmål - IP.pdf Opstil en problemformulering og tre problemstillinger Supplerende stof: Sæt jer sammen i par og lav en list over internationale konflikter som i kender Vi læser teksten på klassen. I skal kun læse selve teksten og ikke tekstboksene. Vi indleder forløbet om International politik Emma og Isabella holder oplæg: Emnet er Abortgrænsen i uge 18 Louise og Niklas holder aktualitetsorienteringsdebatoplæg - men om hvad? Vi prøver at undersøge to områder som realister lægger stor vægt på i disse år - Kina og Ukraine. Noah og Laura holder oplæg. Helena og Fie holder oplæg. I skal have jeres bog med - vi undersøger den tredje vinkel på IP Jakob og Bertram holder oplæg Mille og Buster holder oplæg. Emil og Emily holder oplæg. Mikas og Mille holder oplæg. Malthe og Maja holder oplæg. Magnus og Natasja holder oplæg. Alfred og Muhammed holder oplæg. Vi skal til at runde vores internationale forløb af - det gør vi med en kæmpe begrebsopsamling.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11

Kampen om magten - kommunalvalget 2025

Kampen om magten - kommunalvalget 2025

Klassen har arbejdet med kommunalvalget og har i grupper undersøgt valgkampen og de politiske emner i tre kommuner: Roskilde, Frederikssund og Egedal. Forløbet har fokuseret på at klassen skulle bruge erfaring og viden fra tidligere forløb om politik, til at afdække valget i den kommune det bor i. Resultatet af forløbet blev samlet på en planche og en videoreportage fra kommunalvalget som grupper lavede.

Reportage og planche skulle indeholde:
Demografisk og økonomisk undersøgelse af kommunen
Politiske, sociale og økonomiske udfordringer i kommunen
Partier og valgforbund i kommunen
Partiernes mærkesager og løsningsforslag på kommunale problemer
Vælgernes holdning til kommunen og byrådet i den forgangne valgperiode.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Materiale:
Sørensen, Anders Brandt & Broholm, Anders; 'Byrådet - Magt og politik i baghaven', Columbus, 2021

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kampen om .... komunalvalg	10-11-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Klimakrisen Klimakrisen - hvorfor og hvordan vi reagerer på den. Klimaforløbet har introduceret klassen til klimaproblematikkerne der præget der globale samfund i dag. Der er blevet fokuseret på fire indgangsvinker til forståelsen af klimaforandringer: 1. Definitioner af klimaforandringer: a. Hvad klimaforandringer vil sige?: Typer af forandringer forskellige steder i verden og om de er menneskeskabte - om vi befinder os i den antropocæne periode af jordens historie b. Hvordan de påvirker vores samfund?: Hvor opleves klimafornadringer henne, hvilke tippeelementer er centrale for at forstå klimaforandringernes alvor og hvad tippepunktet (tipping point) vil sige. c. Hvordan forsøger vi at løse klimaforandringer: de overordnede to strategier for løsninger er mitigation (reduktion af drivhusgasudeldning) og adaptation (tilpasning) til klimaforandringer. Hvilke forskellige grader af bæredygtighed arbejder vi med i for at mindske klimaforandringer 2. Økonomiske forståelser af klimaproblematikker: Klassisk vækstøkonomi - Robert Solows og neoliberalismens forslag til løsninger Dougnut økonomi - Kate Raworth og den bæredygtige økønomi Modvækst - André Gorz og økonomisk kontrol og omfordeling 3. Sociologiske forståelse af klimareaktioner og -adfærd a. Hvordan opfatter danskerne klimaproblematikker: statistik og kategorier b. Hvordan kan klimaadfærd forklares vha. Giddens tre reaktionsmønstre c. Hvordan forklarer Peter Stoknes klimabenægtelse vha. dissonans, Tilskuereffekt, Miljømæssig generationsbetinget hukommelsestab og tabsaversion 4. Politiske forståelse af klimaproblematikker a. Partiadfærd - Analyse af udvalgte partiers klimapolitik vha. Molins model og Kaare Strøm partitypologi b. undersøgelse af klimaet betydning for partiernes vælgere - vha. vælgertypeadfærd som issuevoting. Undersøgelsesområder: Klassen har undersøgt de fire områder vha. materiale fra dagspresse og undersøgt aktuelle klimapolitiske sager, særlig den grønne trepart Faglige Mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå Kernestof: - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur - makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt - globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin Materiale: Hasselbalch, Mikkel & Knudsen, Michael Helt; 'Klima og bæredygtighed', Columbus, 2025
Indhold	Kernestof: Jesper Hjarsbæk Rasmussen & Jakob Sinding Skött: IP bogen, 2. udg., Columbus; sider: 132-134, 155-160 Morten Hasselbalch & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed, 2. udg., Columbus; sider: 13-27, 29-36, 100-116, 138-146, 155-159, 184-186, 203-209 1. Forklar de økonomiske vækstteoretikere Simon Kuznets og Solow forståelser for økonomi (inddrag figur 3.4) Garder meldt til politiet for at skubbe klimaaktivist Berlingske mener_ Realismen er ved at indfinde sig i klimadebatten Berlingske mener_ Realismen er ved at indfinde sig i klimadebatten - Mediearkiv - Infomedia.pdf Dan et overblik over hvad trepartsaftalen er: Aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse_Den grønne trepart er naiv, fordi den er uambitiøs.pdf description Supplerende stof: Vi indleder et forløb om klima - men før vi kan det bliver I nødt til at introduceres til begrebet Globalisering. I skal derfor medbring jeres IP-bog Hvad er Globalisering? Vi samler op på globaliseringsdefinitionen og diskuterer hvad den har med klima og miljø at gøre. Et nyt spændende begreb skal introduceres. Jeg medbringer materiale. Medbring jeres nye bog - Vi undersøger hvad menneskeskabte klimaforandringer vil sige: Gruppe 1 Klimalisten vi prøver igen denne gang uden julepynt: Medbring jeres klimabog Jeg er blevet syg i weekenden - vi må virtualisere. Udarbejd en planche der illustrerer de tre økonomiske forståelser af klimakrisen og løsningen på den: I bliver nødt til at læse om modvækst side 155-159 i bogen Gruppe 1 Helena NikolicMuhammed Ali SariMikas Højlund SøeborgBertram Moltke EbstrupLaura Sophia Lindkvist Jensen Gruppe 2 medbring jeres bog. 1. Hvor mange bekymrer sig om klimaet? Hvad skaber danske partiers klimapolitik? I skal have jeres bog med Hvem er de tre parter? Virtualisering! I skal bruge modulet på at lave jeres skriftlige opgave til efter ferien. jeg sidder på teams og vejleder når I har spørgsmål. Hvis I giver den gas kan I næsten få den lavet færdig.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb