Holdet 3v SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Agnes Elbæk Wraae
Hold 2023 SA/v (1v SA, 2v SA, 3v SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det politiske system i Danmark
Titel 2 Politiske skillelinjer i Danmark
Titel 3 En presset velfærdsstat
Titel 4 Senmodernitet og ensomhed
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Valg og skriftlig samfundsfag
Titel 7 Ulighed i Danmark (SRO-forløb)
Titel 8 Parti- og vælgeradfærd
Titel 9 International handel og Trumps handelskrig
Titel 10 Danmark og den nye verdensorden
Titel 11 Kommunalvalg i Egedal
Titel 12 Kriminalitet, bander og retspolitik
Titel 13 Økonomiske skoler og dansk økonomi II
Titel 14 Folketingsvalg og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det politiske system i Danmark

Forløbet har fokuseret på følgende problemstillinger:
Hvad kendetegner det politiske system i Danmark? Hvilke deltagelsesmuligheder er der, og i hvilken grad benytter danskerne sig af disse? Hvor demokratisk er det danske politiske system?
Eleverne har dykket ned i den parlamentariske styringskædes forskellige dele, og der er kort blevet set på forskelle mellem den formelle og reelle styringskæde, herunder lobbyisme i form af Landbrug og fødevarer.
Eleverne har lært grundlæggende begreber knyttet til demokrati: repræsentativt og direkte demokrati, parlamentarisk styringskæde, parlamentarisme (negativ og positiv), parlamentarisme, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, autokrati, teokrati, høringer, lovgivningsproces, paragraf 20-spg, mistillidsvotum, mindretals- og flertalsregering, støtteparti, oppositionsparti.

Læst grundbogsmateriale:
Jensby, Jakob Glenstrup m.fl. Politikbogen, 1.udgave, side 180-182, 203-207, 222-228, 229-238 og 240-241.

2. udgave: side 194-195, 199-200, 217-223 og 232-252


Læste artikler:
Derfor er demokratiet bedre end andre styreformer, Videnskab.dk, 2027
Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 30 år: ”Der er grund til at råbe vagt i gevær”, DR.dk, 02.11.2022, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgdeltagelsen-var-den-laveste-i-mere-end-30-aar-der-er-grund-til
Magtforsker: Sæt de ublu interesseorganisationer uden for døren, Christoph Houman Ellersgaard, Politiken, 19.11.23

Andet:
Dokumentar. Prins Christian – en kongelig rejse. 59min. https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
Democracy index 2022 ”Frontline democracy and the battle for Ukraine”, EIU, udvalgte figurer
Grundloven, Folketinget
Data fra: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019, Kasper Møller Hansen, center for Valg og Partier, Københavns Universitet
US Elections – How do they work?, UK Parliament, https://www.youtube.com/watch?v=uRu_JcarCDY&t=116s
Videoer fra Folketingets undervisning: Fra Ide til lov og Politisk påvirkning
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l13/index.htm
https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/paragraf_20_spoergsmaal?pageSize=200&totalNumberOfRecords=261
Deadline 03.10.23 00-11min. (Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg i debat om SVM-regeringen)
Genstart, 22.11.23. Gyllens kvælertag, 26min, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-gyllens-kvaelertag-11802350473
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politiske skillelinjer i Danmark

Politiske skillelinjer
Eleverne er blevet introduceret til det politiske kompas og har arbejdet med partiernes placering på den fordelingspolitiske og den værdipolitiske skillelinje ved brug af kvantitative data.  Eleverne har læst om de tre klassiske ideologier og lavet ideologi-analyser på tekster fra Liberal Alliance og Enhedslisten (Pelle Dragsted). Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt, der fokuserede på SVM-regeringen og de forskellige ideologiske interesser med skattereformen som case.  


Læst grundbogsmateriale:
Jensby, Jakob Glenstrup, Politikbogen, 1.udgave, side 31-50, 52-56, 80-81, 83-86, 88-90,  

Læste artikler:
Regeringen indgår bred aftale om skattereform - Regeringen.dk
Skattelettelser på vej | Beregn din mulige gevinst her - TV 2
Regeringen vil give skattelettelser: Se, hvad det kan betyde for dig | Penge | DR


Andet:
Diverse statistik om partivalg og syn på x, fra surveybanken (se arbejdsark på lectio)
Dokumentar. Partier i brand, sæson 2, Det Konservative Folkeparti, DR, https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-det-konservative-folkeparti_419160
https://konservative.dk/
Uddrag af LA’s principprogram (se lectio)
Pelle Dragsteds tale ved Folketingets åbningsdebat, Politisk ordfører for Enhedslisten, 5. oktober 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 En presset velfærdsstat

En presset velfærdsstat
Klassisk opbygget forløb om den danske velfærdsstat. Først arbejdede eleverne med de tre velfærdsmodeller, herefter dykkede de ned i den universelle model. Hvorvidt/i hvilken er den danske velfærdsstat en universel velfærdsmodel? I sammenligningen med andre landes velfærdsmodeller har eleverne arbejdet med skattetrykket (hvordan udregnes det – hvad kan det og hvad kan det ikke bruges til). Eleverne så i den forbindelse på Cepos’ og AE’s fremstilling af det danske skattetryk.
I forløbet har eleverne lært beregninger af procentvis vækst og andele, hvilket er blevet brugt på data over den offentliges udgifter, antal ansatte og specifikt overførelserne.
Eleverne har lært om interne og eksterne udfordringer for den danske velfærdsstat og grundbogsstoffet er blevet overført på mere virkelighedsnære problemstillinger.
Afslutningsvis er det blevet kigget på læsninger, særlig muligheder for udvidelse af arbejdsstyrke, hvor eleverne har kigget på, hvordan SVM forsøger at gøre dette.
Velfærdstrekanten; stat, marked og civilsamfundet, har været gennemgående i forløbet.

Læst grundbogsmateriale:
Bjørnstrup, Victor m.fl. Velfærdsstaten under pres, 2.udgave, side 36-40
Hjemmekogt tekst om velfærdsmodellerne, se upload på lectio
Brøndum, Peter m.fl. Luk Samfundet Op!, 4. udgave side 205-209, 211-217

Læste artikler:
Er den universelle velfærdsstat på retur, Kristeligt Dagblad, 10.08.23
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-12-i-oecds-opgoerelse-af-skattetrykket-ligger-danmark-kunstigt-hoejt
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0006-danmark-har-oecd-s-7-hoejeste-skattetryk-i-2022-efter-at-have-vaeret-i-top-2-fra-1993-2021/
Mette Frederiksen i nyt angreb på svigtende arbejdsmoral, Dr.dk, 28.03.23
Lars Løkke Rasmussen. I velfærdsdebatten er den, der vil bruge flest penge, det bedste menneske, Politiken, marts 2022.
Brian Mikkelsen. Selv som ræveræd kan du ikke lukke øjnene for det. Berlingske, 05.08.23
Matrix
- Alexander er far til to og har svært ved at se, hvad hans skattepenge går til, Berlingske, 28.12.23
- Hver tredje har oplevet uværdig behandling i ældreplejen, Berlingske, 01.02.23
- Patienter får fortsat virkelig god behandling på pressede hospitaler. Men noget skal se. Snart. Politiken, 07.10.23
- De bedste lærere vender ryggen til folkeskolen – topchef falder ny analyse katastrofal, Berlingske, 13.01.24



Andet materiale:
Signe Molde på udebane, De rige bliver mobbet, DR, 00-13min, https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-de-rige-bliver-mobbet_421736
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=SKTRYK&PXSId=235964&tablestyle=&ST=SD&buttons=0 (data, skattetrykket)
Økonomi for dummies – med Huxi og Karen, 4:8 om skattesystemet, ligger på CFU
Liberal Alliance. Udlicitering af ældrepleje. Liberalalliance.dk
DEN DYRE UDLICITERING, Line Barfod, miljøborgmester i Københavns Kommune for Enhedslisten, enhedslisten.dk

Skattereformen: Regeringen indgår bred aftale om skattereform - Regeringen.dk
Universitetsreform (2023) Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)
Aftale om udenlandsk arbejdskraft Bred politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen - Regeringen.dk
Udmeldte og foreslåede reformer øger arbejdsudbud med 29.000 - TV 2

Tæt på sandheden, 06.04.24 6min - 13.10min.
P1 morgen-indslag, 13.03.24, 130-137min (om den finanspolitiske holbarhed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Senmodernitet og ensomhed

Forløbet har haft fokus på det senmoderne samfund og på, hvordan samfundsudviklingen påvirker individets livsvilkår, identitet og relationer. Med udgangspunkt i centrale sociologiske teorier har eleverne arbejdet med sammenhængen mellem senmodernitet, individualisering, ensomhed og fællesskaber.
Forløbet blev indledt med en grundlæggende introduktion til forskellen mellem det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, hvor eleverne arbejdede med kendetegn ved det samfund, de selv er en del af. Eleverne introduceredes til begrebet senmodernitet og diskuterede, hvordan øget valgfrihed, individualisering og opløsning af faste rammer påvirker menneskers liv.
Herefter arbejdede eleverne med Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund, herunder begreber som refleksivitet, identitet, tillid, ekspertsystemer og tid‑rum‑adskillelse. Eleverne anvendte begreberne i forbindelse med kvalitative interviews med deres bedsteforældre for at belyse forskelle mellem ungdomsliv før og nu. Interviews blev efterbehandlet og analyseret med fokus på ændringer i normer og fællesskaber.
I forløbets næste del blev fokus rettet mod ensomhed som et centralt senmoderne problem. Eleverne arbejdede med både kvantitative og kvalitative kilder om ensomhedens omfang, oplevelse og årsager i dag. Centrale problemstillinger var:
Hvordan kan man føle sig ensom i et samfund med mange relationer? og
Hvilke kendetegn ved det senmoderne samfund kan medvirke til ensomhed?
Eleverne anvendte Giddens’ begreber til at forklare ensomhed og arbejdede med empirisk materiale fra bl.a. VIVE’s undersøgelse Ung og ensom. Forløbet inddrog også kreative og refleksive skriveøvelser, hvor eleverne selv formulerede sammenhænge mellem teori og empiri.
Forløbet blev udbygget med fokus på fællesskaber, hvor eleverne arbejdede med Zygmunt Baumans tanker om behovet for fællesskab i det senmoderne samfund samt Erving Goffmans begreber om roller, stigma, frontstage/backstage og det at være alene i – eller uden for – et fællesskab.
Som en del af forløbet deltog eleverne i en temadag om ensomhed, herunder oplæg fra Ventilen. Eleverne arbejdede i grupper med at anvende forløbets teorier og viden i konkrete problemstillinger og formidle deres resultater
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

Forløbet har haft fokus på grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og sammenhænge med særligt sigte på at give eleverne en basal forståelse af, hvordan en nationaløkonomi fungerer, hvilke mål økonomisk politik sigter mod, og hvordan økonomiske udviklinger påvirker samfundet og den enkelte borger. Hvilken betydning har det for vores hverdag, om det går godt eller skidt for dansk økonomi?
Eleverne arbejdede derefter med økonomiske systemer, herunder markedsøkonomi og planøkonomi, samt det økonomiske menneskesyn homo economicus. Forløbet fortsatte med prisdannelse gennem udbud‑ og efterspørgselsmodeller. Herefter blev fokus rettet mod det økonomiske kredsløb, hvor eleverne arbejdede med samspillet mellem husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, den finansielle sektor og udlandet. Der blev arbejdet med både real‑ og pengekredsløb samt begreber som indløb, afløb og multiplikator‑effekten. Forløbet blev udbygget med arbejde om BNP, økonomisk vækst og vækstfaktorer, hvor eleverne anvendte statistik og beregninger i Excel.
I forlængelse heraf arbejdede eleverne med konjunktursvingninger, herunder høj‑ og lavkonjunktur, overophedning og recession. De økonomiske mål blev gennemgået systematis. Forløbet indeholdt særskilte moduler om arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance og statens budget, hvor eleverne analyserede både danske og internationale udviklinger. Den amerikanske økonomi blev brugt som gennemgående case, herunder den amerikanske statsgæld og diskussionen af, hvorvidt den udgør et økonomisk problem.
I den afsluttende del af forløbet arbejdede eleverne med makroøkonomisk politik, herunder finans‑, penge‑, valuta‑ og strukturpolitik. Der blev arbejdet med aktuelle politiske diskussioner om finanspolitik, inflation og renteudvikling samt præsidentvalgkampen i USA og økonomiens betydning for vælgernes vurdering af Trump og Harris.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Ulighed i Danmark (SRO-forløb)

Forløbet har haft fokus på social og økonomisk ulighed i Danmark med det overordnede formål at forklare, hvad ulighed er, hvordan den kan måles, hvorfor den opstår, og hvilke konsekvenser den har for individer og samfund.

Forløbet blev indledt med en introduktion til ulighedsbegreber, hvor eleverne arbejdede med forskellen mellem social og økonomisk ulighed samt forståelsen af ulighed som et flerdimensionelt fænomen. Gennem pararbejde undersøgte eleverne sammenhængen mellem forældres indkomst/socialklasse og børns karakterer ved brug af lineær regression og fortolkning af statistiske sammenhænge.
Herefter blev fokus rettet mod fattigdom med centrale problemstillinger som:
Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvordan kommer fattigdom til udtryk i et velfærdssamfund som Danmark?
Eleverne arbejdede med udviklingen i relativ fattigdom i Danmark og konsekvenserne af at vokse op i fattigdom gennem både statistisk materiale, artikler og dokumentaren Ik’ så mange penge.
Forløbet udvidedes med fokus på økonomisk ulighed og ulighedsmål, særligt ginikoefficienten, 80/20‑målet og den maksimale udjævningsprocent. Eleverne arbejdede kreativt med at formidle ginikoefficienten og diskuterede dens styrker og begrænsninger som mål for ulighed. Der blev desuden arbejdet med ulighed i både indkomst‑ og formuefordeling.
For at forklare årsagerne til økonomisk og social ulighed arbejdede eleverne med forskellige forklaringstyper, herunder aktør‑ og strukturforklaringer. Forløbet inddrog politiske beslutninger og reformer, bl.a. SVM‑regeringens skattereform fra 2023, og eleverne diskuterede, hvordan politiske tiltag kan påvirke uligheden i samfundet.
I forlængelse heraf arbejdede eleverne med Thomas Pikettys analyser af ulighed, herunder hans forklaringer på den stigende økonomiske ulighed og forslag til politiske løsninger.

Herefter blev Pierre Bourdieus sociologiske teori inddraget for at forklare, hvordan ulighed reproduceres gennem kapitalformer, habitus, felter og doxa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Parti- og vælgeradfærd

Forløbet har haft fokus på vælgeradfærd og partiadfærd i moderne demokratier med det overordnede formål at forklare, hvorfor vælgere stemmer, som de gør. I arbejdet med vælgeradfærden har eleverne beskæftiget sig med problemstillingen: Hvorfor er vælgerloyaliteten faldende, og hvorfor skifter flere vælgere parti?
Dette dannede grundlag for arbejdet med forskellige vælgertyper. Herefter arbejdede eleverne med den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori, hvor fokus var på sociale strukturer, klasse og partiloyalitet. Dette blev videreudviklet gennem arbejdet med Michigan‑modellen, hvor vælgeradfærd forstås som en socialpsykologisk proces præget af partiidentifikation, politisk socialisering, langtids‑ og korttidsfaktorer. Eleverne arbejdede med vælgervandringer, bl.a. fra Socialdemokratiet til SF, og diskuterede i hvilket omfang klasseloyalitet er blevet afløst af issue‑ og personbaseret stemmeadfærd.
I forlængelse heraf blev rationelle vælgeradfærdsteorier introduceret med fokus på egeninteresse, instrumentel stemmeadfærd og begreber som retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropisk stemmeadfærd. Eleverne arbejdede med rational choice‑tilgangen, herunder nærheds‑ og retningsmodellen, og diskuterede vælgerens strategiske overvejelser.
Forløbet inddrog desuden personfaktoren og dens betydning i dansk politik, ligesom eleverne arbejdede med udarbejdelse af partiernes vælgerprofiler. I forløbet har eleverne desuden gennemførte kvalitative interviews om vælgeradfærd og analyserede interviewdata med anvendelse af relevante teorier.

I den afsluttende del af forløbet blev fokus rettet mod partiadfærd, herunder Anthony Downs’ medianvælgerteori og Kåre Strøms teori om partiersmotiver (vote‑, office‑ og policy‑seeking) samt Molins model. Forløbet afsluttedes med arbejde med partityper, udviklingen i partiernes medlemstal samt demokratiopfattelser, herunder diskussionen af, om faldende partimedlemskab udgør et demokratisk problem.

Hypotese-træning har været gennemgående i forløbets del om vælgeradfærd. Partiadfærdsbegreber og -teorier er brugt i konkrete cases fra dansk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International handel og Trumps handelskrig

Forløbet har haft fokus på globalisering, international handel og protektionisme med Trumps handelskrig som case. Målet har været at give eleverne en økonomisk og samfundsfaglig forståelse af, hvorfor lande handler med hinanden, hvordan globaliseringen påvirker økonomier nationalt og internationalt, samt hvilke konsekvenser handelshindringer og toldsatser kan have.

Forløbet blev indledt med analyser af Trumps handelskrig og den globale økonomiske situation, herunder reaktioner på de finansielle markeder og betydningen af politiske udmeldinger. Hvorfor indfører Trump told, og hvilke konsekvenser vil højere toldsatser få for amerikansk økonomi og international økonomi?

Eleverne har arbejdet med US‑dollaren som international reservevaluta, valutakurser og valutapolitik. Hvilken betydning har dollaren for den globale økonomi – og hvilke konsekvenser har det, hvis dollaren svækkes?

Statistikbanken er blevet brugt til at analysere samhandlen mellem Danmark og USA, herunder eksport, import og betalingsbalance. Hvordan påvirkes dansk økonomi af amerikanske toldsatser og ændringer i valutakurser?

I forlængelse heraf blev spørgsmålet “Hvorfor handler lande?” behandlet gennem teori om international handel og sammenhængen mellem verdenshandel og global økonomisk vækst. Eleverne arbejdede med udviklingen i verdenshandlen siden 1950’erne og sammenholdt global BNP‑vækst med væksten i verdenshandlen.

I forløbet har eleverne arbejdet med teorier om international handel, herunder absolutte og komparative fordele, faktorudrustningsteorien, stordriftsfordele og efterspørgselsforhold. Protektionisme og handelshindringer er behandlet med fokus på told, subsidier, importkvoter og tekniske handelshindringer. Eleverne arbejdede med argumenter for og imod protektionisme og analyserede Trumps handelspolitik gennem politiske taler og medieklip. Dette mundede ud i et notat til Trump, hvor eleverne argumenterede økonomisk imod brugen af told.

I den afsluttende del af forløbet arbejdede eleverne med globalisering i bred forstand, herunder økonomisk, politisk og kulturel globalisering, interdependens, multinationale virksomheder, globale værdikæder og foreign direct investment (FDI).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark og den nye verdensorden


International handel, globalisering og Trumps handelskrig

Forløbet har haft fokus på globalisering, international handel og protektionisme med Trumps handelskrig som case. Eleverne har arbejdet med hvorfor lande handler med hinanden, hvordan globaliseringen påvirker økonomier nationalt og internationalt, samt hvilke konsekvenser handelshindringer og toldsatser kan have.

Forløbet blev indledt med analyser af Trumps handelskrig: Hvorfor indfører Trump told, og hvilke konsekvenser vil højere toldsatser få for amerikansk økonomi og international økonomi?

Eleverne har arbejdet med US‑dollaren som international reservevaluta, valutakurser og valutapolitik. Hvilken betydning har dollaren for den globale økonomi – og hvilke konsekvenser har det, hvis dollaren svækkes?

Statistikbanken er blevet brugt til at analysere samhandlen mellem Danmark og USA, herunder eksport, import og betalingsbalance. Hvordan påvirkes dansk økonomi af amerikanske toldsatser og ændringer i valutakurser?

I forlængelse heraf blev spørgsmålet “Hvorfor handler lande?” behandlet gennem teori om international handel og sammenhængen mellem verdenshandel og global økonomisk vækst. Eleverne arbejdede med udviklingen i verdenshandlen siden 1950’erne og sammenholdt global BNP‑vækst med væksten i verdenshandlen.

I forløbet har eleverne arbejdet med teorier om international handel, herunder absolutte og komparative fordele, faktorudrustningsteorien, stordriftsfordele og efterspørgselsforhold. Protektionisme og handelshindringer er behandlet med fokus på told, subsidier, importkvoter og tekniske handelshindringer. Eleverne arbejdede med argumenter for og imod protektionisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kommunalvalg i Egedal

Kommunalvalg, ideologi og vælgeradfærd

Eleverne har arbejdet med Egedal Kommune som en gennemgående eksempel. Forløbet har haft fokus på kommunalpolitik, herunder hvilke rolle ideologi og traditionelle politiske skillelinjer spiller i kommunalpolitik?
I den forbindelse er både parti- og vælgeradfærd fra 2.g.-forløb blevet repeteret og fået ny viden om kommunale forhold (valgvindsmodellen og borgmester-effekt)

Eleverne har arbejdet med kandidater fra Egedal og aktuelle politiske indlæg for at undersøge ideologiers betydning på lokalt niveau.
Er kommunalpolitik primært ideologisk eller pragmatisk? Hvilken betydning har bureaukrati, teknokrati og økonomiske rammer for den politiske debat?

Forløbet fortsatte med fokus på vælgeradfærd og valgvind, hvor eleverne arbejdede med valgvindsmodellen, statistisk usikkerhed og personlige stemmer. I hvilket omfang kan kommunalvalg forudsiges, og hvilke faktorer har størst betydning for valgresultatet?
Afslutningsvis arbejdede eleverne med at forudsige udfaldet af kommunalvalget i Egedal på baggrund af issues, valgvind og statistik.

Artikler:

Johannes Andersen: Bureaukrati og teknokrati har taget over i kommunalpolitikken. Ideologi spiller en forsvindende lille rolle, Ræson, 19.10.2021 (uddrag)
Kommunaldirektør advarer mod faktafri valgkamp, Altinget, 27.10.2025 (uddrag)
Alt peger mod en ny politisk orden, Politiken, 01.11.2025
Fem tal der viser hvorfor regionalvalget er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget, Information, 14.11.2025

Videomateriale
DRTV: Explainer – Så meget bestemmer din kommune
TV2 Kosmopol: Kommunalvalgsdebat (uddrag)

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kriminalitet, bander og retspolitik

Forløbet har haft fokus på kriminalitet med særlig vægt på bandekriminalitet, og har søgt at forklare, hvorfor nogle individer begår kriminalitet, hvorfor unge tiltrækkes af bandemiljøer, samt hvordan samfundet kan bekæmpe kriminalitet.
Hvorfor vælger nogle individer at blive kriminelle – og hvorfor bliver nogle en del af bandemiljøer?

Eleverne arbejdede her med tre klassiske forklaringer på kriminalitet: kriminalitet som kompensation, kriminalitet som tillært adfærd og kriminalitet som konformitet. Disse forklaringer blev perspektiveret gennem dokumentaren Exit bandeliv.

Herefter arbejdede eleverne med kriminalitetsstatistik, herunder udvikling i kriminalitet, ungdomskriminalitet og simple statistiske beregninger (procentandele, procentvis vækst og indekstal). Hvad viser kriminalitetsstatistikken – og hvilke begrænsninger er der ved statistiske analyser af kriminalitet?

Forløbet fortsatte med en grundig gennemgang af kriminalitetsteorier, herunder Mertons, Sutherlands og Hirschis teorier samt forskellige former for straf og strafargumenter. Der blev arbejdet med begreber som recidiv, straffens formål og sammenhængen mellem straffens hårdhed og kriminalitetsudviklingen.

Herefter blev fokus rettet mod bander som sociale fællesskaber. Eleverne arbejdede med Axel Honneths teori om anerkendelse og Michel Maffesolis teori om neostammer for at forklare banders betydning som alternative fællesskaber. Teorierne blev anvendt på empiri fra bl.a rapporten Stemmer fra en bande (Stemmer fra en bande: Unge bandemedlemmers egne fortællinger om opvækst, hverdagsliv og fremtid | Aarhus Universitet). I forlængelse heraf blev Pierre Bourdieus teori introduceret med fokus på kapitalformer, habitus, felter og symbolsk vold. Dette dannede grundlag for arbejdet med problemstillingen:
Kan kriminalitet – og risikoen for kriminalitet – forklares gennem social klasse og social arv?
Eleverne anvendte Bourdieus begreber i analyse af sammenhænge mellem socialklasse og kriminalitet. Forløbet blev afsluttet med fokus på retspolitik og ideologi, herunder partiernes syn på kriminalitet, bandepakker og politiske strafargumenter. Eleverne arbejdede med problemstillingerne:
Hvordan forklarer ideologi forskelle i retspolitik? og
Hvilke argumenter anvendes for og imod bandepakkernes fokus på hårdere straffe?

Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomiske skoler og dansk økonomi II

Forløbet har haft fokus på centrale økonomiske skoler og deres betydning for økonomisk politik. Forløbet byggede videre på elevernes viden fra 2.g og havde til formål at styrke deres evne til at sammenligne økonomiske teorier og anvende dem på aktuelle økonomiske problemstillinger.
Forløbet indledtes med repetition af grundlæggende økonomisk teori og historiske positioner, herunder merkantilisme og Adam Smiths klassiske økonomiske liberalisme, med fokus på markedets rolle og statens begrænsede indgriben. Dette dannede baggrund for arbejdet med den centrale problemstilling:
Hvordan forklarer forskellige økonomiske skoler forholdet mellem marked og stat?
Herefter arbejdede eleverne indgående med keynesianismen, herunder John Maynard Keynes’ kritik af klassisk liberalisme, hans forståelse af arbejdsløshed og økonomisk ligevægt samt begreber som multiplikatorvirkning og aktiv finanspolitik. C
Forløbet fortsatte med neoliberalisme og monetarisme, hvor eleverne arbejdede med forskelle mellem laissez‑faire‑liberalisme og neoliberale tanker, fokus på udbudssiden, inflation og pengepolitik samt Milton Friedmans monetaristiske teori.

ØkonomiNU, kapitel 18: Økonomiske skoler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Folketingsvalg og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer