Holdet 3v SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Agnes Elbæk Wraae
Hold 2023 SA/v (1v SA, 2v SA, 3v SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det politiske system i Danmark
Titel 2 Politiske skillelinjer i Danmark
Titel 3 En presset velfærdsstat
Titel 4 Senmodernitet og ensomhed
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Valg og skriftlig samfundsfag
Titel 7 Ulighed i Danmark (SRO-forløb)
Titel 8 Dansk politik. Parti- og vælgeradfærd
Titel 9 International handel og Trumps handelskrig
Titel 10 Danmark og den nye verdensorden
Titel 11 Kommunalvalg i Egedal
Titel 12 Kriminalitet, bander og retspolitik
Titel 13 Økonomiske skoler og dansk økonomi II
Titel 14 Folketingsvalg og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det politiske system i Danmark

Forløbet har fokuseret på følgende problemstillinger:
Hvad kendetegner det politiske system i Danmark? Hvilke deltagelsesmuligheder er der, og i hvilken grad benytter danskerne sig af disse? Hvor demokratisk er det danske politiske system?
Eleverne har dykket ned i den parlamentariske styringskædes forskellige dele, og der er kort blevet set på forskelle mellem den formelle og reelle styringskæde, herunder lobbyisme i form af Landbrug og fødevarer.
Eleverne har lært grundlæggende begreber knyttet til demokrati: repræsentativt og direkte demokrati, parlamentarisk styringskæde, parlamentarisme (negativ og positiv), parlamentarisme, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, autokrati, teokrati, høringer, lovgivningsproces, paragraf 20-spg, mistillidsvotum, mindretals- og flertalsregering, støtteparti, oppositionsparti.

Læst grundbogsmateriale:
Jensby, Jakob Glenstrup m.fl. Politikbogen, 1.udgave, side 180-182, 203-207, 222-228, 229-238 og 240-241.

2. udgave: side 194-195, 199-200, 217-223 og 232-252


Læste artikler:
Derfor er demokratiet bedre end andre styreformer, Videnskab.dk, 2027
Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 30 år: ”Der er grund til at råbe vagt i gevær”, DR.dk, 02.11.2022, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgdeltagelsen-var-den-laveste-i-mere-end-30-aar-der-er-grund-til
Magtforsker: Sæt de ublu interesseorganisationer uden for døren, Christoph Houman Ellersgaard, Politiken, 19.11.23

Andet:
Dokumentar. Prins Christian – en kongelig rejse. 59min. https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
Democracy index 2022 ”Frontline democracy and the battle for Ukraine”, EIU, udvalgte figurer
Grundloven, Folketinget
Data fra: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019, Kasper Møller Hansen, center for Valg og Partier, Københavns Universitet
US Elections – How do they work?, UK Parliament, https://www.youtube.com/watch?v=uRu_JcarCDY&t=116s
Videoer fra Folketingets undervisning: Fra Ide til lov og Politisk påvirkning
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l13/index.htm
https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/paragraf_20_spoergsmaal?pageSize=200&totalNumberOfRecords=261
Deadline 03.10.23 00-11min. (Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg i debat om SVM-regeringen)
Genstart, 22.11.23. Gyllens kvælertag, 26min, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-gyllens-kvaelertag-11802350473
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politiske skillelinjer i Danmark

Politiske skillelinjer
Eleverne er blevet introduceret til det politiske kompas og har arbejdet med partiernes placering på den fordelingspolitiske og den værdipolitiske skillelinje ved brug af kvantitative data.  Eleverne har læst om de tre klassiske ideologier og lavet ideologi-analyser på tekster fra Liberal Alliance og Enhedslisten (Pelle Dragsted). Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt, der fokuserede på SVM-regeringen og de forskellige ideologiske interesser med skattereformen som case.  


Læst grundbogsmateriale:
Jensby, Jakob Glenstrup, Politikbogen, 1.udgave, side 31-50, 52-56, 80-81, 83-86, 88-90
I 2.udgaven: side 26-48 og side 75-89

Læste artikler:
Regeringen indgår bred aftale om skattereform - Regeringen.dk
Skattelettelser på vej | Beregn din mulige gevinst her - TV 2
Regeringen vil give skattelettelser: Se, hvad det kan betyde for dig | Penge | DR


Andet:
Diverse statistik om partivalg og syn på x, fra surveybanken (se arbejdsark på lectio)
Dokumentar. Partier i brand, sæson 2, Det Konservative Folkeparti, DR, https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-det-konservative-folkeparti_419160
https://konservative.dk/
Uddrag af LA’s principprogram (se lectio)
Pelle Dragsteds tale ved Folketingets åbningsdebat, Politisk ordfører for Enhedslisten, 5. oktober 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 En presset velfærdsstat

En presset velfærdsstat
Klassisk opbygget forløb om den danske velfærdsstat. Først arbejdede eleverne med de tre velfærdsmodeller, herefter dykkede de ned i den universelle model. Hvorvidt/i hvilken er den danske velfærdsstat en universel velfærdsmodel? I sammenligningen med andre landes velfærdsmodeller har eleverne arbejdet med skattetrykket (hvordan udregnes det – hvad kan det og hvad kan det ikke bruges til). Eleverne så i den forbindelse på Cepos’ og AE’s fremstilling af det danske skattetryk.
I forløbet har eleverne lært beregninger af procentvis vækst og andele, hvilket er blevet brugt på data over den offentliges udgifter, antal ansatte og specifikt overførelserne.
Eleverne har lært om interne og eksterne udfordringer for den danske velfærdsstat og grundbogsstoffet er blevet overført på mere virkelighedsnære problemstillinger.
Afslutningsvis er det blevet kigget på læsninger, særlig muligheder for udvidelse af arbejdsstyrke, hvor eleverne har kigget på, hvordan SVM forsøger at gøre dette.
Velfærdstrekanten; stat, marked og civilsamfundet, har været gennemgående i forløbet.

Læst grundbogsmateriale:
Bjørnstrup, Victor m.fl. Velfærdsstaten under pres, 2.udgave, side 36-40
Hjemmekogt tekst om velfærdsmodellerne, se upload på lectio
Brøndum, Peter m.fl. Luk Samfundet Op!, 4. udgave side 205-209, 211-217

Læste artikler:
Er den universelle velfærdsstat på retur, Kristeligt Dagblad, 10.08.23
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-12-i-oecds-opgoerelse-af-skattetrykket-ligger-danmark-kunstigt-hoejt
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0006-danmark-har-oecd-s-7-hoejeste-skattetryk-i-2022-efter-at-have-vaeret-i-top-2-fra-1993-2021/
Mette Frederiksen i nyt angreb på svigtende arbejdsmoral, Dr.dk, 28.03.23
Lars Løkke Rasmussen. I velfærdsdebatten er den, der vil bruge flest penge, det bedste menneske, Politiken, marts 2022.
Brian Mikkelsen. Selv som ræveræd kan du ikke lukke øjnene for det. Berlingske, 05.08.23
Matrix
- Alexander er far til to og har svært ved at se, hvad hans skattepenge går til, Berlingske, 28.12.23
- Hver tredje har oplevet uværdig behandling i ældreplejen, Berlingske, 01.02.23
- Patienter får fortsat virkelig god behandling på pressede hospitaler. Men noget skal se. Snart. Politiken, 07.10.23
- De bedste lærere vender ryggen til folkeskolen – topchef falder ny analyse katastrofal, Berlingske, 13.01.24



Andet materiale:
Signe Molde på udebane, De rige bliver mobbet, DR, 00-13min, https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-de-rige-bliver-mobbet_421736
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=SKTRYK&PXSId=235964&tablestyle=&ST=SD&buttons=0 (data, skattetrykket)
Økonomi for dummies – med Huxi og Karen, 4:8 om skattesystemet, ligger på CFU
Liberal Alliance. Udlicitering af ældrepleje. Liberalalliance.dk
DEN DYRE UDLICITERING, Line Barfod, miljøborgmester i Københavns Kommune for Enhedslisten, enhedslisten.dk

Skattereformen: Regeringen indgår bred aftale om skattereform - Regeringen.dk
Universitetsreform (2023) Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)
Aftale om udenlandsk arbejdskraft Bred politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen - Regeringen.dk
Udmeldte og foreslåede reformer øger arbejdsudbud med 29.000 - TV 2

Tæt på sandheden, 06.04.24 6min - 13.10min.
P1 morgen-indslag, 13.03.24, 130-137min (om den finanspolitiske holbarhed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Senmodernitet og ensomhed

Forløbet har haft fokus på det senmoderne samfund og på, hvordan samfundsudviklingen påvirker individets livsvilkår, identitet og relationer. Med udgangspunkt i centrale sociologiske teorier har eleverne arbejdet med sammenhængen mellem senmodernitet, individualisering, ensomhed og fællesskaber.
Forløbet blev indledt med en grundlæggende introduktion til forskellen mellem det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, hvor eleverne arbejdede med kendetegn ved det samfund, de selv er en del af. Eleverne introduceredes til begrebet senmodernitet og diskuterede, hvordan øget valgfrihed, individualisering og opløsning af faste rammer påvirker menneskers liv.
Herefter arbejdede eleverne med Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund, herunder begreber som refleksivitet, identitet, tillid, ekspertsystemer og tid‑rum‑adskillelse. Eleverne anvendte begreberne i forbindelse med kvalitative interviews med deres bedsteforældre for at belyse forskelle mellem ungdomsliv før og nu. Interviews blev efterbehandlet og analyseret med fokus på ændringer i normer og fællesskaber.
I forløbets næste del blev fokus rettet mod ensomhed som et centralt senmoderne problem. Eleverne arbejdede med både kvantitative og kvalitative kilder om ensomhedens omfang, oplevelse og årsager i dag. Centrale problemstillinger var:
Hvordan kan man føle sig ensom i et samfund med mange relationer? og
Hvilke kendetegn ved det senmoderne samfund kan medvirke til ensomhed?
Eleverne anvendte Giddens’ begreber til at forklare ensomhed og arbejdede med empirisk materiale fra bl.a. VIVE’s undersøgelse Ung og ensom. Forløbet inddrog også kreative og refleksive skriveøvelser, hvor eleverne selv formulerede sammenhænge mellem teori og empiri.
Forløbet blev udbygget med fokus på fællesskaber, hvor eleverne arbejdede med Zygmunt Baumans tanker om behovet for fællesskab i det senmoderne samfund samt Erving Goffmans begreber om roller, stigma, frontstage/backstage og det at være alene i – eller uden for – et fællesskab.
Som en del af forløbet deltog eleverne i en temadag om ensomhed, herunder oplæg fra Ventilen. Eleverne arbejdede i grupper med at anvende forløbets teorier og viden i konkrete problemstillinger og formidle deres resultater
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

Forløbet har haft fokus på grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og sammenhænge med særligt sigte på at give eleverne en basal forståelse af, hvordan en nationaløkonomi fungerer, hvilke mål økonomisk politik sigter mod, og hvordan økonomiske udviklinger påvirker samfundet og den enkelte borger. Hvilken betydning har det for vores hverdag, om det går godt eller skidt for dansk økonomi?
Eleverne arbejdede derefter med økonomiske systemer, herunder markedsøkonomi og planøkonomi, samt det økonomiske menneskesyn homo economicus. Forløbet fortsatte med prisdannelse gennem udbud‑ og efterspørgselsmodeller. Herefter blev fokus rettet mod det økonomiske kredsløb, hvor eleverne arbejdede med samspillet mellem husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, den finansielle sektor og udlandet. Der blev arbejdet med både real‑ og pengekredsløb samt begreber som indløb, afløb og multiplikator‑effekten. Forløbet blev udbygget med arbejde om BNP, økonomisk vækst og vækstfaktorer, hvor eleverne anvendte statistik og beregninger i Excel.
I forlængelse heraf arbejdede eleverne med konjunktursvingninger, herunder høj‑ og lavkonjunktur, overophedning og recession. De økonomiske mål blev gennemgået systematis. Forløbet indeholdt særskilte moduler om arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance og statens budget, hvor eleverne analyserede både danske og internationale udviklinger. Den amerikanske økonomi blev brugt som gennemgående case, herunder den amerikanske statsgæld og diskussionen af, hvorvidt den udgør et økonomisk problem.
I den afsluttende del af forløbet arbejdede eleverne med makroøkonomisk politik, herunder finans‑, penge‑, valuta‑ og strukturpolitik. Der blev arbejdet med aktuelle politiske diskussioner om finanspolitik, inflation og renteudvikling samt præsidentvalgkampen i USA og økonomiens betydning for vælgernes vurdering af Trump og Harris.

(ovenstående er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:
Andersen, Lene Nibuhr. Økonomibogen, 2.udgave, Columbus, side 18-20, 22, 27-28, 36-37, 83-96, 98-100, 108-121, 138-155, 157-161

Læste artikler:
Derfor giver den amerikanske statsgæld mig ikke mareridt, Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, Børsen, 01.11.23
"Kamala Harris og Donald Trump står lige i målingerne om, hvem der er bedst for amerikanernes økonomi – hvordan er det sket?" 26.09.24, POV.


Andet:
Diverse nøgletal om dansk økonomi fra DST
Forsyningsbalance, bruttonationalprodukt (BNP),økonomisk vækst, beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed - Statistikbanken - data og tal
PowerPoint om BNP og vækst (se modulet)
P1-indslag, Brian Mikkelsen om vækstpakke, 12.09.24. Dansk Erhverv: Vi befinder os i en produktivitetskrise (https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2024/p1-morgen-11802433374)
på www.statistikbanken.dk  Arbejde og indkomst  Beskæftigelse og arbejdsløshed  Arbejdsløse  Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter ydelse, køn, alder… AUS07
Prisberegner - Danmarks Statistik (dst.dk) og
AW om philipskurven, ØMU-kriterierne
Last week tonight with John Oliver, s. 8 e. 7 9-30min (om den amerikanske statsgæld)
P1, Orientering 25. september 2024. Nationalbankdirektør: Regeringen bør ikke lempe finanspolitikken
Trump vs. Harris 3.oktober 2024, 14.55-21.25 om økonomi i valgkampen
Erhvervsbrief: Trumps politik skiller vandene - også økonomisk, Jyske Bank, 13.11.24, 10min

Kernestof:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Faglige mål:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Ulighed i Danmark (SRO-forløb)

Forløbet har haft fokus på social og økonomisk ulighed i Danmark med det overordnede formål at forklare, hvad ulighed er, hvordan den kan måles, hvorfor den opstår, hvilke konsekvenser den har for individer og samfund og hvorvidt man politisk bør forsøge at begrænse uligheden.

Forløbet blev indledt med en introduktion til ulighedsbegreber, hvor eleverne arbejdede med forskellen mellem social og økonomisk ulighed. Gennem pararbejde undersøgte eleverne sammenhængen mellem forældres indkomst/socialklasse og børns karakterer ved brug af lineær regression og fortolkning af statistiske sammenhænge.
Herefter blev fokus rettet mod fattigdom med centrale problemstillinger som:
Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvordan kommer fattigdom til udtryk i et velfærdssamfund som Danmark? Eleverne arbejdede med udviklingen i relativ fattigdom i Danmark og konsekvenserne af at vokse op i fattigdom gennem både statistisk materiale, artikler og dokumentaren Ik’ så mange penge.
Forløbet udvidedes med fokus på økonomisk ulighed og ulighedsmål, særligt ginikoefficienten, 80/20‑målet og den maksimale udjævningsprocent. Eleverne arbejdede kreativt med at formidle ginikoefficienten og diskuterede dens styrker og begrænsninger som mål for ulighed. Der blev desuden arbejdet med ulighed i både indkomst‑ og formuefordeling.
For at forklare årsagerne til økonomisk og social ulighed arbejdede eleverne med forskellige forklaringstyper, herunder aktør‑ og strukturforklaringer. Forløbet inddrog politiske beslutninger og reformer, bl.a. SVM‑regeringens skattereform fra 2023, og eleverne diskuterede, hvordan politiske tiltag kan påvirke uligheden i samfundet.
I forlængelse heraf arbejdede eleverne med Thomas Pikettys analyser af ulighed, herunder hans forklaringer på den stigende økonomiske ulighed og forslag til politiske løsninger.

Herefter blev Pierre Bourdieus sociologiske teori inddraget for at forklare, hvordan ulighed reproduceres gennem kapitalformer, habitus, felter og doxa.

(ovenstående tekst er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:
Jensby, Jakob & Brøndum, Peter. Ulighedens mange ansigter, 2.udgave, Columbus, side 13-22, 30-33, 54-62 og 85-96

Læste artikler:
Ulighed og fattigdom i barndommen har konsekvenser gennem hele livet, kronik, Berlingske, 06.11.23

De næstrigste og enlige forsørgere vinder mest på regeringens skattelempelser – se hvor meget, pressemeddelse, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 07.11.23

Verdens mest omtalte økonom har en løsning på, hvordan vi fikser økonomien. Her er den", Zetland, 24.09.19

Andet:
Data der viser sammenhæng mellem forældres social klasse og børns karakterer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

DRTV, Ultra Ægte ”Ik så mange penge” https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404 (13min)

Deadline 06.11.23, interview med Birthe Larsen, CBS, 00-11.20min + debat mellem skatteminister Jeppe Bruus og SF’s Pia Olsen-Dyhr (11.20-27)

Deadline 12.12.14, interview med Thomas Piketty (33min)

Selvfundet statistik på statistikbanken.dk  Arbejde og indkomst  Indkomst og løn

Data fra Oxfam (Se modul 03.12)


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk politik. Parti- og vælgeradfærd

Forløbet har haft fokus på vælgeradfærd og partiadfærd i dansk politik med det overordnede formål at forklare, hvorfor vælgere stemmer, som de gør. I arbejdet med vælgeradfærden har eleverne beskæftiget sig med problemstillingen: Hvorfor er vælgerloyaliteten faldende, og hvorfor skifter flere vælgere parti?
Dette dannede grundlag for arbejdet med forskellige vælgertyper. Herefter arbejdede eleverne med den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori, hvor fokus var på sociale strukturer, klasse og partiloyalitet. Dette blev videreudviklet gennem arbejdet med Michigan‑modellen, hvor vælgeradfærd forstås som en socialpsykologisk proces præget af partiidentifikation, politisk socialisering, langtids‑ og korttidsfaktorer. Eleverne arbejdede med vælgervandringer, bl.a. fra Socialdemokratiet til SF, og diskuterede i hvilket omfang klasseloyalitet er blevet afløst af issue‑ og personbaseret stemmeadfærd.
I forlængelse heraf blev rationelle vælgeradfærdsteorier introduceret med fokus på egeninteresse, instrumentel stemmeadfærd og begreber som retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropisk stemmeadfærd. Eleverne arbejdede med rational choice‑tilgangen, herunder nærheds‑ og retningsmodellen, og diskuterede vælgerens strategiske overvejelser.
Forløbet inddrog desuden personfaktoren og dens betydning i dansk politik, ligesom eleverne arbejdede med udarbejdelse af partiernes vælgerprofiler.

I forløbet har eleverne desuden gennemførte kvalitative interviews om vælgeradfærd og analyserede interviewdata med anvendelse af relevante teorier. Hypotese-træning har været gennemgående i forløbets del om vælgeradfærd. Partiadfærdsbegreber og -teorier er brugt i konkrete cases fra dansk politik.

I den afsluttende del af forløbet blev fokus rettet mod partiadfærd, herunder Anthony Downs’ medianvælgerteori og Kåre Strøms teori om partiersmotiver (vote‑, office‑ og policy‑seeking) samt Molins model. Forløbet afsluttedes med arbejde med partityper, udviklingen i partiernes medlemstal samt demokratiopfattelser, herunder diskussionen af, om faldende partimedlemskab udgør et demokratisk problem.

(ovenstående er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:
Jensby, J.G m.fl. ”Politikbogen”, 2.udgave, Columbus, side 91-108, 128-147
Møller Hansen, Kasper m.fl. ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, Djøf Forlag, side 179-183



Læste artikler:
SF er størst blandt akademikere: En meget, meget vigtig gruppe” siger valgforsker, Altinget, 26. september 2024
Se gruppearbejdet om Strøm (31/3)
Et kritisk punkt er nået og ”demokratiet lider”. Partiernes medlemstal falder og falder, Kristeligt Dagblad, 22.01.20, Anders Redder


Andet:
Genstart. De utro vælgere, 06.10.22, 25:36min (https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-utro-vaelgere-11802200199)
Diverse statistik om partiernes vælgerprofiler
Kamp om midten, figur 2.2, figur 10.1



Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International handel og Trumps handelskrig

Forløbet har haft fokus på globalisering, international handel og protektionisme med Trumps handelskrig som case. Målet har været at give eleverne en økonomisk og samfundsfaglig forståelse af, hvorfor lande handler med hinanden, hvordan globaliseringen påvirker økonomier nationalt og internationalt, samt hvilke konsekvenser handelshindringer og toldsatser kan have.

Forløbet blev indledt med analyser af Trumps handelskrig og den globale økonomiske situation, herunder reaktioner på de finansielle markeder og betydningen af politiske udmeldinger. Hvorfor indfører Trump told, og hvilke konsekvenser vil højere toldsatser få for amerikansk økonomi og international økonomi?

Eleverne har arbejdet med US‑dollaren som international reservevaluta, valutakurser og valutapolitik. Hvilken betydning har dollaren for den globale økonomi – og hvilke konsekvenser har det, hvis dollaren svækkes?

Statistikbanken er blevet brugt til at analysere samhandlen mellem Danmark og USA, herunder eksport, import og betalingsbalance. Hvordan påvirkes dansk økonomi af amerikanske toldsatser og ændringer i valutakurser?

I forlængelse heraf blev spørgsmålet “Hvorfor handler lande?” behandlet gennem teori om international handel og sammenhængen mellem verdenshandel og global økonomisk vækst. Eleverne arbejdede med udviklingen i verdenshandlen siden 1950’erne og sammenholdt global BNP‑vækst med væksten i verdenshandlen.

I forløbet har eleverne arbejdet med teorier om international handel, herunder absolutte og komparative fordele, faktorudrustningsteorien, stordriftsfordele og efterspørgselsforhold. Protektionisme og handelshindringer er behandlet med fokus på told, subsidier, importkvoter og tekniske handelshindringer. Eleverne arbejdede med argumenter for og imod protektionisme og analyserede Trumps handelspolitik gennem politiske taler og medieklip. Dette mundede ud i et notat til Trump, hvor eleverne argumenterede økonomisk imod brugen af told.

I den afsluttende del af forløbet arbejdede eleverne med globalisering i bred forstand, herunder økonomisk, politisk og kulturel globalisering, interdependens, multinationale virksomheder, globale værdikæder og foreign direct investment (FDI).

(ovenstående er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:
Andersen, Lene Nibuhr m.fl. Økonomibogen, side 151-154, 210-221, 226-238, 253-278

Læste artikler:
Anders Aaselund Høier: Handelskrigenes tid er forbi – er det gået op for Europa? Ræson, 8. maj 2025
ANALYSE: Skal Europa lade Trump stege i sit eget fedt, eller skal han også have tæv? 10. maj 25
Eksperter efter Trumps aftale med Kina: Handelskrigen er ikke slut endnu, 13. maj 2025
(lægger under synopsis-materiale)


Andet:
Tæt på sandheden 12.05.25 (0-6min)
Verdenssituationen med Clement ”Er USA svagere end Trump tror” 13.04.25 (0-15min)
Statistikbanken.dk - Økonomi - betalingsbalance og udenrigshandel - import og eksport af varer og tjenester - UHM
Deadline 23.04.25 00-12:30min
Uddrag af Trump delivers 100th day in office achievement speech, 30.04.25 (https://www.youtube.com/watch?v=i1njI4orfBg)
Trump and Tariffs: Last week tonight with John Oliver, HBO, 14.05.25, 27min (https://www.youtube.com/watch?v=5zQ0WewZY50)
Globalization II good or bad, Crach course world history 42, 05.09.13, 13:54min (https://www.youtube.com/watch?v=urfx_O8V7Ao)
Trumps USA, DR.dk, 08.05.25, 00-15:22min




Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark og den nye verdensorden

Forløbet har haft fokus på, hvordan magt, interesser, idéer og institutioner former staters adfærd i det internationale system. Det konkrete fokus har lagt på, hvordan en småstat som Danmark kan agere internationalt og hvilke konsekvenser en overgang fra regelbaseret verdensorden til magtbaseret verdensorden har/vil få for en småstat som Danmark?

Forløbet indledtes med en introduktion til aktører og magt i international politik, herunder statslige og ikke-statslige aktører samt de forskellige magtformer. Dette blev omsat i et stormagtsprojekt, hvor eleverne arbejdede med problemstillinger om, hvad der kendetegner en stormagt, hvordan magt kan måles, og hvordan det internationale system er organiseret.

Herefter arbejdede eleverne med de tre centrale IP-teorier: realisme, liberalisme og konstruktivisme, med fokus på deres grundantagelser og forklaringskraft. Gennem hele forløbet blev teorierne anvendt på den overordnede problemstilling: Hvorfor invaderede Rusland Ukraine, og hvordan bør Vesten forholde sig til konflikten? Eleverne analyserede konflikten ud fra henholdsvis realistiske (magt, sikkerhedsdilemma og rivalisering), liberalistiske (institutioner, interdependens og demokrati) og konstruktivistiske (normer, identitet og sikkerhedsliggørelse) perspektiver.

Forløbet samlede sig herefter om internationale organisationer, særligt FN, og problemstillinger om, hvorvidt internationale institutioner kan skabe fred og stabilitet i en verdensorden præget stormagtskonkurrence – og om et svagt FN er et problem for små stater som Danmark.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder staters mål, midler og handlemuligheder. Centrale problemstillinger var bl.a.: Hvilke interesser forfølger stater i deres udenrigspolitik?, Hvordan påvirker internationale strukturer og nationale forhold udenrigspolitikken?

Forløbet inddrog dansk, amerikansk og europæisk udenrigspolitik samt partipolitiske skillelinjer i synet på bl.a. våbenleverancer til Ukraine. Afslutningsvis blev EU behandlet som sikkerhedspolitisk aktør med fokus på muligheder og begrænsninger for EU’s rolle i en ændret international orden.

(ovenstående er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:

- Rasmussen, Jesper m.fl. IP-bogen, 2.udgave, Columbus, side 17-23, 25-28, 32-47, 51-57, 59-66, 83-85, 91-99, 104-106, 114, 118-120, 146-149
- Isaksen, Bo. Basal IP – en kort introduktion til international politik, Columbus, side 40-42
- Lang-Jensen, Sebastian. EUropa. Forløb til samfundsfag, Columbus, side 88-99


Læste artikler:

- Bilag C1, C2 og C3 fra studentereksamen 2023
- Den årlige kalkunjagt på FN er gået ind, men kritikerne har det største problem, Politiken, 22. september 2025
- Nyt nationalt risikobillede 2025: Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede i årtier, pressemeddelelse, Mette Frederiksen, 10.04.2025 (https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2025/nyt-nationalt-risikobillede-2025-danmark-staar-over-for-det-mest-alvorlige-risiko-og-trusselsbillede-i-aartier/)

Andet:

- Uddrag af Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023 (https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023)
- Trends in world military expenditure, april 2025, sipri (https://www.sipri.org/sites/default/files/2025-04/2504_fs_milex_2024.pdf)
- On soft power, interview med Joseph Nye, Foreign Policy Association, 17min ( https://www.youtube.com/watch?v=_58v19OtIIg)
- Global soft power index, Brand Finance (https://brandirectory.com/softpower)
- IP-bogens videoer om realisme, liberalisme og konstruktivisme
- Theory in Action: Realism, 3:51min (https://www.youtube.com/watch?v=UnKEFSVAiNQ)
- Theory in Action: Liberalism, 5:31min (https://www.youtube.com/watch?v=tZbDMUaqwE8)
- Theory in Action: Constructivism, 5:19min (Theory in Action: Constructivism - YouTube)
- Deadline 28.08.25. Hører FN fortiden til? 24:46min.
- AW om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik (se modulet 6/10)
- Verden ifølge Gram ”Sidste chance til FN?” 24.09.25 (25min-33min)
- Europamestrene ”Hvem sidder for bordenden” 30.09.25 (0-21min)

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kommunalvalg i Egedal

Kommunalvalg, ideologi og vælgeradfærd

Eleverne har arbejdet med Egedal Kommune som en gennemgående eksempel. Forløbet har haft fokus på kommunalpolitik, herunder hvilke rolle ideologi og traditionelle politiske skillelinjer spiller i kommunalpolitik?
I den forbindelse er både parti- og vælgeradfærd fra 2.g.-forløb blevet repeteret og fået ny viden om kommunale forhold (valgvindsmodellen og borgmester-effekt)

Eleverne har arbejdet med kandidater fra Egedal og aktuelle politiske indlæg for at undersøge ideologiers betydning på lokalt niveau.
Er kommunalpolitik primært ideologisk eller pragmatisk? Hvilken betydning har bureaukrati, teknokrati og økonomiske rammer for den politiske debat?

Forløbet fortsatte med fokus på vælgeradfærd og valgvind, hvor eleverne arbejdede med valgvindsmodellen, statistisk usikkerhed og personlige stemmer. I hvilket omfang kan kommunalvalg forudsiges, og hvilke faktorer har størst betydning for valgresultatet?
Afslutningsvis arbejdede eleverne med at forudsige udfaldet af kommunalvalget i Egedal på baggrund af issues, valgvind og statistik.

Artikler:

Johannes Andersen: Bureaukrati og teknokrati har taget over i kommunalpolitikken. Ideologi spiller en forsvindende lille rolle, Ræson, 19.10.2021 (uddrag)
Kommunaldirektør advarer mod faktafri valgkamp, Altinget, 27.10.2025 (uddrag)
Alt peger mod en ny politisk orden, Politiken, 01.11.2025
Fem tal der viser hvorfor regionalvalget er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget, Information, 14.11.2025

Videomateriale
DRTV: Explainer – Så meget bestemmer din kommune
TV2 Kosmopol: Kommunalvalgsdebat (uddrag)

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kriminalitet, bander og retspolitik

Forløbet har haft fokus på kriminalitet med særlig vægt på bandekriminalitet, og har søgt at forklare, hvorfor nogle individer begår kriminalitet, hvorfor unge tiltrækkes af bandemiljøer, samt hvordan samfundet kan bekæmpe kriminalitet.
Hvorfor vælger nogle individer at blive kriminelle – og hvorfor bliver nogle en del af bandemiljøer?

Eleverne arbejdede her med tre klassiske forklaringer på kriminalitet: kriminalitet som kompensation, kriminalitet som tillært adfærd og kriminalitet som konformitet. Disse forklaringer blev perspektiveret gennem dokumentaren Exit bandeliv.

Herefter arbejdede eleverne med kriminalitetsstatistik, herunder udvikling i kriminalitet, ungdomskriminalitet og simple statistiske beregninger (procentandele, procentvis vækst og indekstal). Forløbet fortsatte med en grundig gennemgang af kriminalitetsteorier, herunder Mertons, Sutherlands og Hirschis teorier samt forskellige former for straf og strafargumenter. Der blev arbejdet med begreber som recidiv, straffens formål og sammenhængen mellem straffens hårdhed og kriminalitetsudviklingen.

Herefter blev fokus rettet mod bander som sociale fællesskaber. Eleverne arbejdede med Axel Honneths teori om anerkendelse og Michel Maffesolis teori om neostammer for at forklare banders betydning som alternative fællesskaber. Teorierne blev anvendt på empiri fra bl.a rapporten Stemmer fra en bande (Stemmer fra en bande: Unge bandemedlemmers egne fortællinger om opvækst, hverdagsliv og fremtid | Aarhus Universitet). I forlængelse heraf blev Pierre Bourdieus teori introduceret med fokus på kapitalformer, habitus, felter og symbolsk vold. Dette dannede grundlag for arbejdet med problemstillingen: Kan kriminalitet – og risikoen for kriminalitet – forklares gennem social klasse og social arv? Eleverne anvendte Bourdieus begreber i analyse af sammenhænge mellem socialklasse og kriminalitet. Forløbet blev afsluttet med fokus på retspolitik og ideologi, herunder partiernes syn på kriminalitet, bandepakker og politiske strafargumenter. Eleverne arbejdede med problemstillingerne:
Hvordan forklarer ideologi forskelle i retspolitik? og
Hvilke argumenter anvendes for og imod bandepakkernes fokus på hårdere straffe?

(ovenstående er udarbejdet i samarbejde med AI)

Læst grundbogsmateriale:
Skov, Oliver Boserup m.fl. Samf på B, Columbus, side 203-205,
Breindahl, Jens m.fl. Samfundsfag til HF, Systime, side 41-45
Bjørnstrup, Victor m.fl. Fra drengestreger til bandekriminalitet, Columbus, side 27-37, 52-61,
Jensby & Brøndum, Ulighedens mange ansigter, 2.udgave, Columbus, side 85 - 96


Læste artikler:
10 år med bandepakker har strammet grebet, men banderne er her stadig’, nyheder tv2., 26.09.18
Sådan vil regeringen komme banderne til livs i ny bandepakke”, nyheder tv2, 12.09.23
Andet:
Exit bandeliv, afsnit 1 ”Livsfarligt fællesskab” DR, 12.01.25, 47min (https://www.dr.dk/drtv/serie/exit-bandeliv_498256)
Kriminalitet 2023, Danmarks Statistik
Petersen, Kirsten ”Stemmer fra en bande”, DPU, Aarhus Universitet, 2015, side 127-132
Video om habitus 3:09min (https://www.youtube.com/watch?v=W4yIbAPSvkU)
Video om Bourdieu, kapitaler og felter, 5:04min (https://www.youtube.com/watch?v=XS8ibVjJ6nE)
https://klassesamfund.dk/
Uddrag af partiernes retspolitik
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal
Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark.pdf
Uddrag af 1.behandling af bandepakke 4 (https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L150/BEH1-86/forhandling.htm)


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomiske skoler og dansk økonomi II

Forløbet har haft fokus på centrale økonomiske skoler og deres betydning for økonomisk politik. Forløbet byggede videre på elevernes viden fra 2.g og havde til formål at styrke deres evne til at sammenligne økonomiske teorier og anvende dem på aktuelle økonomiske problemstillinger.
Forløbet indledtes med repetition af grundlæggende økonomisk teori og historiske positioner, herunder merkantilisme og Adam Smiths klassiske økonomiske liberalisme, med fokus på markedets rolle og statens begrænsede indgriben. Dette dannede baggrund for arbejdet med den centrale problemstilling:
Hvordan forklarer forskellige økonomiske skoler forholdet mellem marked og stat?
Herefter arbejdede eleverne indgående med keynesianismen, herunder John Maynard Keynes’ kritik af klassisk liberalisme, hans forståelse af arbejdsløshed og økonomisk ligevægt samt begreber som multiplikatorvirkning og aktiv finanspolitik.
Forløbet fortsatte med neoliberalisme og monetarisme, hvor eleverne arbejdede med forskelle mellem laissez‑faire‑liberalisme og neoliberale tanker, fokus på udbudssiden, inflation og pengepolitik samt Milton Friedmans monetaristiske teori.

Læst grundbogsmateriale:
ØkonomiNU, kapitel 18: Økonomiske skoler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Folketingsvalg og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer