Holdet 2024 2h Sa3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Sønderriis
Hold 2024 2h Sa3 (2h Sa3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Køn, identitet og arbejde
Titel 2 #2: Er demokratiet i fare?
Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden
Titel 4 #4: Bandekriminalitet
Titel 5 #5: Integration og ulighed
Titel 6 #6: Dansk økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Køn, identitet og arbejde

I dette forløb skal vi arbejde med socialiseringens betydning for vores identitet og kønsopfattelse. Vi skal undersøge kønsforskelle i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet og diskutere betydningen af socialisationsprocessen i denne sammenhæng.
Vi skal desuden diskutere muligheder for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, og hvorvidt der er behov for dette, ud fra forskellige ideologiske standpunkter. I denne sammenhæng diskuterer vi også, hvilken rolle virksomheder, staten og det enkelte individ kan og bør spille i arbejdet med ligestilling.

Vigtige begreber:
Normer, sociale sanktioner
Primær, sekundær, tertiær socialisering
Biologisk køn, socialt køn, seksuelt køn
Biologisk-essentialistisk kønsopfattelse, socialkonstruktivistisk kønsopfattelse
Diskurs
Fordelingspolitik, værdipolitik
Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme
Horisontal kønsarbejdsdeling, vertikal kønsarbejdsdeling
Blød kønskvotering, hård kønskvotering
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed

Bøger:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 3. udgave, 2022, side 13-17, 50-54, 59, 100-103, 147-158
Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup: Køn og ligestilling, 2. udg., ibog, Columbus, 2024, kapitel 2.1

Supplerende stof:
Dokumentar: ’Andrew Tate – et farligt forbillede?’ (uddrag), Jamie Tahsin, 2023
Dokumentar: ’Sandheden om Andrew Tate’ (uddrag), Marguerite Gaudin, 2024
’Det er stadig vigtigt for en kvinde at bruge sit fulde navn for at blive taget seriøst’, Lotte Thorsen, 12.06.2020, Politiken
’Kvinder klarer sig bedre end mænd i 17 ud af 23 centrale livsbegivenheder: 'Der er også en kønskamp, hvor mændene taber terræn'’, Anna Danielsen Gille, 08.03.2024, DR.dk
Debatten: Lige køn, lige løn? (uddrag), 03.09.2020, DR
Partiers hjemmesider
’Danske kvinder skal bruge de muligheder, de er givet’, Helene Fagerhøj, 18.05.2024, Politiken.dk
’I Danmark er 20 procent af bestyrelsesposterne besat af kvinder. I Norge er det 41 procent. En ekspert giver svaret på hvorfor’, Karoline Ulvig, 22.02.2022, Politiken.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videodagbog fra UFM 10-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Er demokratiet i fare?

I dette forløb skal vi undersøge nogle af de trusler, demokratiet som styreform står overfor i 2024. Vi skal i starten af forløbet arbejde med det amerikanske præsidentvalg, hvor præsidentkandidat Donald Trump i valgkampen er kommet med udtalelser, der udtrykker mangel på respekt for det demokratiske system. Vi skal i forlængelse af dette sammenligne det danske og det amerikanske demokrati med henblik på at tydeliggøre ligheder og forskelle i de udfordringer, de to landes demokratier står overfor.
Vi skal desuden diskutere betydningen af demokratisk deltagelse for demokratiets trivsel og kommer i denne sammenhæng også ind på de sociale mediers betydning for den demokratiske deltagelse.

Vigtige begreber:
Repræsentativt demokrati, direkte demokrati
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Autokrati
Dahls fem demokratikriterier
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Nyhedsmedier, sociale medier
Interesseorganisationer, lobbyisme
Nyhedsmedierne, den fjerde statsmagt, nyhedskriterierne, medialisering
Spin, framing

Bøger:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 3. udgave, 2022, side 89-94, 105-110, 117-121, 124-127

Supplerende stof:
Democracy Index 2023, Economist Intelligence Unit, 2023: https://www.eiu.com/n/campaigns/democracy-index-2023/
https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/lovforslag?session=20231
’Who likes authoritarianism, and how do they want to change their government?’, Laura Silver og Janell Fetterolf, 28.02.2024, Pew Research Center
‘Læserbrev: Det er bekymrende, at unges valgdeltagelse falder så voldsomt’, Sinus Kremmer, 24.07.2024, Fyens Stiftstidende
’Forsker: Ungdomsforelskelsen i demokratiet fordufter efter første kryds. Det afslører en kæmpe generationskløft’, Søren Schultz Hansen, 30.08.2022, Altinget.dk
’"Sociale medier har været en gave for demokratiet" – 11 synspunkter fra Ytringsfriheds­kommissionen’, Ninna Gøbel Rønberg, Altinget.dk, 02.05.2020
’De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter’, Claus Krogholm, Information.dk, 27.05.2021
’Lektor Silas F. Harrebye: »Danskerne trænger til et demokratisk los i røven«, Kenneth Lund, 06.10.2019, Politiken
’Kronik: Digitale platforme udfordrer vores demokrati’, IDA AUKEN og THOMAS DAMKJÆR PETERSEN, 07.04.2019, Politiken
Dokumentar: ’Kriminelt: Diktaturets lange arme’ (uddrag), sæson 5, episode 4, 14.03.2024, DR
Dokumentar: ’Ryd forsiden: Valgspurten’, 08.12.2019, DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsmodel. Vi skal undersøge, hvordan den adskiller sig fra velfærdsmodeller i andre lande, og hvordan forskellige ideologier har betydning for udformningen af forskellige velfærdsmodeller. Vi skal derudover arbejde med nogle af de udfordringer, som den danske velfærdsmodel står over for. I den sammenhæng skal vi diskutere forskellige løsninger på de udfordringer, samt hvordan forskellige løsninger kan påvirke udformningen af den danske velfærdsmodel i fremtiden.

Vigtige begreber:
Velfærdstrekanten
Den liberale velfærdsmodel: Behovsprincippet
Den konservative velfærdsmodel: Gensidig forsørgerpligt
Den socialdemokratiske velfærdsmodel: Progressivt skattesystem
De interne klemmer: Forventnings- og individualiseringsklemmen, demografiklemmen
EU-klemmen: Velfærdsturisme, social dumping
Globaliseringsklemmen: outsourcing
Nedskæringsstrategien: Brugerbetaling, udlicitering, empowerment
Udvidelsesstrategien
Omprioriteringsstrategien

Bøger:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 3. udgave, 2022, side 159-172
Ibog: Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus, 2022, kapitel 9.6

Supplerende stof:
Dokumentar: ’Alt for meget velfærd’, DR2, 13.04.2013
Dokumentar: ’En syg forskel, afsnit 3’, DR, 06.06.2016
’SU til EU-borgere - gæld eller gevinst?’, Folketinget
’130 kr. for at besøge lægen?’, Mads Lundby Hansen Cheføkonom, 11.12.2013, Berlingske.dk
’Brugerbetaling giver ulighed: Fattigdom kan ses på tænderne’, Sola Kruchov Sørensen, 06.06.2016, DR.dk
’DI foreslår mere privatisering i kommunerne’, Ole Hall, 26.08.2013, Berlingske.dk
’Private plejefirmaer konkurs i hver tredje kommune’, Michael Olsen, 19.08.2015, Politiken.dk
’Frivillighed for fremtiden’, Vital.dk, 2022
’Økonomi for dummies (8:8)’, DR, 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Bandekriminalitet

I dette forløb skal vi undersøge bandekriminalitet, og hvorfor nogle individer bliver bandemedlemmer. Vi skal arbejde med både forskellige forklaringer på kriminalitet generelt og teorier, der kan forklare, hvad der får nogle til at blive medlemmer af en bande.
Vi skal derudover blive klogere på det danske retssystem, og hvordan og hvorfor man straffer kriminelle. I denne forbindelse skal vi overvære et retsmøde i Københavns byret.
Endelig skal vi undersøge forskellige partiers holdning til kriminalitet og straf og se nærmere på de seneste år bandepakker.

Vigtige begreber:
Årsager til kriminalitet: Kriminalitet som kompensation, kriminalitet som noget tillært, kriminalitet som konformitet
Recidiv
Honneths teori om anerkendelse: Privatssfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære
Maffesolis teori om neostammer
Bourdieus teori om social ulighed: Habitus, Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital
Værdipolitik
Højreorienterede argumenter for straf: Afskrækkelses-argumentet, beskyttelses-argumentet, retsfølelses-argumentet
Venstreorienterede argumenter for straf: Social forebyggelses-argumentet, resocialiserings-argumentet, alternativer til fængsel-argumentet

Bøger:
Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B, Systime, 1. udgave, 2019, side 199-209
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, 1. udgave, 2018, side 53-61
Jens Breindahl og Kåre Blinkenberg: Samfundsfag til HF, Systime, 3. udgave, 2024, side 41-45
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 1. udgave, 2016, side 62-65

Supplerende stof:
’Kriminalitet 2021’, Danmarks Statistik, 2022
Partiernes hjemmesider
https://klassesamfund.dk/
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal
’Undersøgelse af rockeres og bandemedlemmers opvækstforhold’, Jonas Markus Lindstad, Justitsministeriets Forskningskontor, november 2012
’10 år med bandepakker har strammet grebet, men banderne er her stadig’, Keld Vrå Andersen, 26.09.2018, TV2.dk
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L150/BEH1-86/forhandling.htm:
Dokumentar: ’Exit bandeliv: Livsfarligt fællesskab’, DR, 12.01.2025
Dokumentar: ’Guldfuglen fra Bandidos’, TV2, 20.04.2017
Dokumentar: ’Slut med bandekrig? – Adgang med Abdel’, DR2, 07.12.2017
Dokumentar: ’Dommer for en dag: Tilfældig vold’, DR2, 19.03.2014
Dokumentar: ’En vej – to verdener, afsnit 1’, DR, 29.02.2016
’Debatten: Forbrydelse og dobbeltstraf?’, DR2, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Integration og ulighed

Indhold:
I dette forløb skal vi undersøge social ulighed og social mobilitet og arbejde med, hvordan Bourdieus teori om social reproduktion kan anvendes til at forklare social ulighed i Danmark. Vi sætter fokus på indvandring og integration i Danmark, hvor vi skal arbejde med forskellige kulturer og normer, samt hvilken betydning fordomme og stereotyper kan have for integrationen samt for uligheden mellem danskere, indvandrere og efterkommere.

Vigtige begreber:
Indvandrer, efterkommer
Integration, assimilation, segregation
Rosenthal-effekten, stereotyper, etnocentrisme
Individualisering, aftraditionalisering, dobbeltsocialisering
Jeg-kultur, vi-kultur
Social mobilitet
Bourdieus teori om social ulighed: Habitus, Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, symbolsk vold
Honneths teori om anerkendelse: Privatssfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære
Molins model

Bøger:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 1. udgave, 2016, side 68-69, 76-84, 195-196
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker Perkerdansker, Columbus, 1. udg., 2013, side 70-75, 85-88

Supplerende stof:
’Indvandrere i Danmark 2022’, Danmarks Statistik, december 2022, side 7-12
https://integrationsbarometer.dk/barometer
TV-dokumentar: ’Kampen om mig: Ghettofitness og sixpacks’, afsnit 2, DR, 29.10.2019
TV-dokumentar: ’Med tørklæde på scenen’, afsnit 4, DR, 12.11.2019
TV-dokumentar: ’Farvelfærd – Integration’, DR2, 05.11.2014
’Tusindvis af elever kan falde for nyt karakterkrav, men hvem er de?’, Politiken, 19.02.2025
’Ghettoens børn bryder den sociale arv i gymnasiet. Nye karakterkrav vil forhindre dem i at komme ind’, Information.dk, 03.05.2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Dansk økonomi

Indhold:
I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan den danske samfundsøkonomi fungerer. Vi sætter fokus på, hvordan man måler, hvordan det går med økonomien, og hvordan de forskellige sektorer i samfundet påvirker hinanden og den samlede økonomi.
I forlængelse af det skal vi arbejde med forskellige økonomiske politikker med fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der er for den danske stat i forhold til at føre økonomisk politik og påvirke økonomien for at modvirke konjunktursvingninger.

Vigtige begreber:
Markedsmekanismen
Det økonomiske kredsløb
Højkonjunktur, lavkonjunktur
De samfundsøkonomiske mål, målkonflikter
Inflation: demand pull/efterspørgselsinflation, cost push/omkostningsinflation
Løn-pris-spiral
Betalingsbalancen
Ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik, kontraktiv pengepolitik
Strukturpolitik, stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi
EU’s fællesmarked
Stabilitets- og vækstpagten

Bøger:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: Samf på B, Columbus, 1. udgave, 2016, side 212-250

Supplerende stof:
’Økonomi for dummies (1:8)’, DR, 2012
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/samlet-nationalregnskab
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks
http://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
https://oem.dk/publikationer/2024/december/oekonomisk-redegoerelse-december-2024/
Partiers hjemmesider
’Eksperter: Der kan være behov for en opstramning, men ikke på niveau med Nationalbankens anbefalinger’ (uddrag af artikel), Information, 23.09.2022
’Regeringen er klar med 2,3 milliarder kroner til inflationshjælp’ (uddrag af artikel), dr.dk, 20.01.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer