Holdet 2024 2h ps1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Nanna Lundh Brinck
Hold 2024 2h ps1 (2h ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndom og Udvikling - Hvad former hvem man bliver
Titel 2 Læring i skolen - gode betingelser for læring?
Titel 3 Ondskab - hvorfor begår mennesker onde handlinger?
Titel 4 Trivsel & højhastighedssamfund - mistrives flere?
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndom og Udvikling - Hvad former hvem man bliver

Forløb, der handler om menneskets følelsesmæssige og sociale udvikling

Om menneskets lange barndom og formbare hjerne, der gør det muligt for mennesket (som det eneste dyr i verden) at opbygge samfund og agere i komplicerede sociale fællesskaber.
Om hvordan mennesket gennem hjernemodning (indefra) og stimuli (udefra) udvikler evner som selvkontrol og empati, som er afgørende for at kunne fungere godt sammen med andre mennesker. Fokus er på de første leveår, hvor hjernen er særligt plastisk. Tilknytning (de tre faser, sikker base, udforskningsadfærd og de 4 tilknytningstyper), samspil (fx. ansigtsduetter, affektiv afstemning, følelsesmæssig smitte) og hvilken betydning det har for menneskets udvikling.

Om omsorgssvigt (når udviklingen ikke har gode vilkår), risikofaktorer og resiliens, herunder Kauai-undersøgelsen.

Kort om hvordan personligheden (som i høj grad er medfedt) også er med til at forme vores liv.

Tema om social arv (PP3), hvor vi undersøger om begrebet "social arv" skader mere end det gavner når det kommer til psykosociale problemer. Denne kritik rejses af sociolog Morten Ejrnæs, der har målt på data som viser at (langt) de fleste klarer sig godt, trods psykosociale problemer. I den forbindelse arbejder vi med Pygmalion-effekten. Vi retter fokus på forholdet mellem risikofaktorer og resiliensfaktorer og anvender teorien på et par afsnit fra dokumentaren "Barndom på bistand", der bruges som case.

Introduktion til metode i psykologi - hvordan laver man undersøgelser i psykologi? De 4 typer af undersøgelser (eksperiment, Observation, Spørgeskema, Interview) og de to typer af data (kvalitativ og kvantitativ). Samt metodekritik (repræsentativitet og fejlkilder såsom: undersøgelseseffekten, forsøgsledereffekten, selvrapporteringseffekten)

Undersøgelser lavet i undervisningen
- Personlighedstest (5 faktor modellen)

Evalueringsopgave:
Bilag 1: Tvangsfjernet som barn nu formand for børnerådet, Jyllands-Posten 2010
Bilag 2: Eksperiment med abeunger. Psykologiens veje 3. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring i skolen - gode betingelser for læring?

I dette forløb undersøger vi, hvordan der skabes gode betingelser for læring i skolen.  

Læring er når noget havner i vores langtidshukommelse så vi kan hente viden frem herfra og brugde det aktivt, men hvordan får vi noget til at havne i vores langtidshukommelse?

Det undersøger vi i dette forløb!

Vi tager udgangspunkt i 3 lagermodellen og har fokus på, at der i en digital tidsalder er en kamp om opmærksomheden, som kan skabe dårlige betingelser for læring i skolen. I dette forløb vender vi også tilbage til begrebet selvkontrol og udvider med "Dual model systems" der handler om ungdomshjernen. I den forbindelse arbejder vi kort med dopaminsystemet for at forstå, hvordan sociale medier og digitale spil kan skabe afhængighed. Vi ser et afsnit af dokumentaren "Når mobilen ta'r magten".

Vi har fokus på de kognitive processer: opmærksomhed, perception, korttidshukommelse og langstidshukommelse og laver forsøg (eksperimenter) med dem alle. Vi undersøger betydningen af at have flere sanser i brug for at styrke hukommelsen (dobbeltkodning) og diskuterer i den forbindelse, hvorfor man fx husker bedre ved at tage noter i hånden. Vi genbesøger neuropsykologien fra sidste forløb for at forstå hvad hukommelse er på nervecelle-niveau.

Vi arbejder også kort med social perception, herunder stereotyper og fordomme og Pygmalion-effekten og slutter forløbet af med kort at tale om indre og ydre motivation i forhold til læring i skolen.

Eksperimenter vi har lavet i undervisningen
- Korttidshukommelsens spændvidde "Det magiske 7-tal"
- Betydningen af meningsfulde ord og af chunking
- Fri genkaldelse og betydningen af ledetråde/cues
- Selektiv opmærksomhed, forskellige forsøg med multitasking
- Perception, bottom up og top down: sorte pletter på hvid baggrund
- Hukommelse, abstrakte og konkrete ord

Evalueringsopgave
Bilag 1: Frem med papir og blyant: hjernen husker bedre, hvis du tager noter i hånden". dr.dk, 2021
Bilag 2: Anbefalinger til skærmbrug i undervisningen, Børne- og undervisningsministeriet, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab - hvorfor begår mennesker onde handlinger?

Hvad er ondskab og hvorfor begår mennesker onde handlinger?

Vi definerer hvad ondskab er ved at tage udgangspunkt i fravær af empati. Vi kigger på empatispektret og taler om forskellen på kognitiv og affektiv empati (Simon Baron Cohen). Vi perspektiverer til psykopati og bruger Robert Hares psykopatitjekliste.

Vi bruger 2 perspektiver til at forstå, hvorfor mennesker begår onde handlinger

1. Individualpsykologisk perspektiv
Faktorer i individet selv. Selvkontrol og empati.
Herunder opvækstens/barndommens betydning og biologiens betydning. I forhold til biologiens betydning fokuserer vi på hjernemodning og genbesøger teori om ungdomshjernen (herunder Dual Systems Model). Vi taler også kort om kønshormoner og empati hos kvinder og mænd.

2. Gruppepsykologisk perspektiv
Gruppens påvirkning. Her har vi set på, hvor langt mennesket vil gå for at være en del af en gruppe (mennesket som flokdyr - the need to belong). Fokus på gruppedynamiske processer: konformitet og lemmingeffekt, os og dem tænkning (social identitetsteori), gruppetænkning, gruppepolarisering.

Vi har afslutningsvis arbejdet med begrebet moralsk frakobling for at forstå, at empati er noget som man midlertidigt kan "slukke for". Vi har brugt begrebet til at belyse, hvorfor digital mobning ofte bliver grovere end fysisk/traditionel mobning. Vi har også kort arbejdet med Svendens 4 typer/kategorier af ondskab.

Undersøgelser lavet i undervisningen:'
- EQ-test

Evalueringsopgave
Bilag: Unge vil forsvare gruppen med deres liv. Videnskab.dk, 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Trivsel & højhastighedssamfund - mistrives flere?

Hvad kendetegner højhastighedssamfundet og hvordan påvirker det menneskets trivsel at leve i et højhastighedssamfund?

Vi starter forløbet med at diskutere den stigende mistrivsel og stress i samfundet og bruger to forklaringsmodeller; patologiseringsforklaringen (diagnosesamfund) og epidemiforklaringen (højhastighedssamfund og præstationssamfund).

Herefter går vi i dybden med epidemiforklaringen.Vi arbejder med sociologen Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfund og acceleration. Vi inddrager teologen Christian Hjortkærs begreb om påbudskultur og utilstrækkelighedsfølelse. Vi bruger Leon Festingers sociale sammenligningsteori og relaterer til SoMe. Vi arbejder med teori om stress, herunder krav/kontrol modellen og ydre og indre faktorer, sidste nævnte med fokus på personlighedspsykologi og teorien om optimalt stimulations niveau. Vi afslutter forløbet med teori om coping med fokus på natur-terapi.

Undersøgelser lavet i undervisningen
- Uddrag af Spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det" (2025)
- Stress-test

Evalueringsopgave
Bilag 1: Verdensberømt sociolog: unge mistrives fordi de har ret. Noget er helt galt. Politiken 2022
Bilag 2: Terapihave skal kurere alvorlig stress. 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer