Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Anker Jensen
|
|
Hold
|
2024 2h3g Bi (2h3g Bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DNA og genteknologi
Forløbet har behandlet emnerne: DNAs og RNAs opbygning og funktioner: Replikation og proteinsyntese.
DNA og RNAs opbygning: nukleotidernes opbygning, baseparringsprincippet, DNA-stigens retning (3' og 5' ender).
Replikation: DNA-polymerasens funktion, nukleotidernes påsættelse, leading og lagging streng.
Proteinsyntese: Transkription og translation, den genetiske kode, RNA-polymerases funktion, sammenhængen mellem nukleotidrækkefølge i et gen og aminosyrerækkefølge i et protein, kodende streng, skabelonstreng, mRNA, tRNA, ribosomers funktion.
Derudover mutationer, gensplejsning og restriktionsenzymer.
Eksperimentelt arbejde:
DNA & Liv laboratoriet på Statens Naturhistoriske Museum: Bestemmelse af tilstedeværelse af et dyr via dets DNA vha. PCR samt bestemmelse af dyr via morfologisk undersøgelse
Elektroforese på farver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bakterier og resistens
Forløbet har behandlet bakteriers forskellige muligheder for at opnå genetiske egenskaber fra hinanden via plasmidoverførsel, samt udviklingen af resistens og de resistensmekanismer der kan være i spil når en bakterie bliver resistent. Vi har herunder talt om de evolutionære kræfter der er på spil i udviklingen af resistens.
Eksperimentelt arbejde:
Vi har (med stx-delen af holdet) dyrket bakterier med forskellige typer antibiotika.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Afslutning DNA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Evolution
Forløbet har omhandlet forudsætningerne for evolution, herunder variation, arv, overskud af afkom, konkurrence om ressourcer og naturlig selektion. Under variation har vi behandlet den kønnede formering: meiosen meget grundigt, herunder overkrydsningen og betydningen for de resulterende kønscellers genetiske sammensætning. Desuden har forsøbet behandlet artsbegrebet og artsdannelse, klassifikation og taksonomi af dyr, opbygning af fylogenier (stamtræer), hvad der forstås ved fælles afstamning, homologe og analoge træk, konvergent evolution, genetisk drift, genetiske flaskehalse og founder effekt.
Eksperimentelt arbejde:
Menneskedyret fra Statens Naturhistoriske museum
Taksonomi og klassifikation i Zoologisk haves skoletjeneste
Selektionssimulation på programmet Netlogo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Energi til arbejdet
Forløbet har omhandlet respirationens delprocesser med fokus på glykolyse og citronsyrecyklus samt anaerob energiomsætning ved laktatdannelse efter glykolysen. Forløbet har behandlet de energiberigede stoffer ATP, NADH, FADH og deres funktion i kroppen, aerob og anaerobt arbejde, iltgæld, makronæringsstoffernes opbygning og funktion, blodsukkerregulering, glukoneogenese, glykogenolyse, absorption.
Eksperimentelt arbejde:
Pulsmåling ved let arbejde og udarbejdelse af iltgældskurve.
Blodsukkermåling
Måling af energiomsætning hos mus og slanger i zoo
Enzymforsøg med katalase
Måling af respiration hos pattedyr og krybdyr i Zoos skoletjeneste
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Fysiologi: Kredsløbet
Forløbet har omhandlets hjertets og kredsløbets opbygning og funktion. Vi har behandlet det store og det lille kredsløb, arterier og vener, kapillærernes funktion, hjertets kamre og blodårer, herunder kranspulsåren, puls, slagvolumen og blodtryk.
Eksperimentelt arbejde:
Blodtryksmåling ved hvile og påvirkning.
Elevtid:
Eksamenstræningsvideo om blodtrykkets evolutionære historie med sammenligning af kredsløb fra forskellige klasser af hvirveldyr.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fysiologi: Nervesystemet
Forløbet har omhandlet nervesystemets generelle opbygning og funktion, herunder centralnervesystemet og det perifere system, sansernes funktion og det motoriske system. Desuden har forløbet behandlet neuronernes opbygning og funktion, herunder det elektriske signal: aktionspotentialet og ioners passage over neuronets membran, samt det kemiske signal: synaptisk transmission og transmitterstoffers funktion i synapsespalten.
Eksperimentelt arbejde:
- Optiske illusioner og deres funktionelle forklaring.
- Nerveledningshastighedsmåling og indlæring af refleks
- Alkohols effekt på reaktionstid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fysiologi: hormoner
Forløbet har omhandlet hormonel regulering, herunder specifikt menstruationscyklussens hormonelle mekanismer: negativt og positivt feedback. Vi har også set på kønsorganernes udvikling i fostertilstanden.
Skriftlig aflevering: opgave om hormoner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Biodiversitet og natursyn
Forløbet har beskæftiget sig med spørgsmålet "hvad er natur" og vi har i den sammenhæng set på forskellene mellem produktionsskov og urørt skov, udrettede og naturlige vandløb, dyrket mark og åbne overdrev. Vi har talt om hvilke elementer der øger biodiversiteten på arealerne og hvilke der mindsker den, herunder naturlige processer som hydrologi og store dyr og vi har arbejdet med arts-arealkurver og habitats-heterogenitetkurver for at visualisere forskellen mellem artsrigdom i forskellige skovtyper. Vi har desuden talt om hvordan man måler biodiversitet, eksemplificeret ved urtevegetation og Shannon Indeks.
Eksperimentelt arbejde:
Shannon indeks på skolens eget biodiversitetsområde samt på kalkrigkør ved Buresø
Skriftligt arbejde:
Poster af et naturgenopretningsprojekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190300",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190300",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190300"
}