Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
Lærer(e)
|
Michael Dünweber
|
Hold
|
2024 3g Ng2 (3g Ng2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb 1: Kan man leve af sten på Bornholm?
Vi har arbejdet med Bornholms økonomi sammenlignet med resten af Danmark.
Vi har været på ekskursion på Bornholm, hvor vi har fokuseret på geologi og Bornholms dannelse - samt hvad Bornholm gør for at omlægge deres industri fra stenbruds-indtjening til turismeindtjening i de samme områder.
Vi har arbejdet med butikslivet, samt hvordan Bornholm promoverer sig på mad og ting, der knytter sig til øen.
Vi har besøgt Natur Bornholm
Vi har i klasselokalet arbejdet med:
Bjergarter: Sedimentære, Magmatiske og Metamorfe
mineraler: fokus på Kvarts (silikat), Biotit og Plagioklas (feltspat)
Den geologiske cyklus
Pladetektonik og den pladetektoniske model
Densitet af bjergarter
Minedrift på Bornholm- beliggenhed og beskæftigelse
Kaolin(ler)-dannelse (ved forvitring og sedimentering)
Råstoffer- (kritiske råstoffer), samt ressourcer og reserver
Bornholms dannelse (Geologisk tid og sidste Istid), herunder:
Sorgenfrei-Tornquist zonen (forkastning og jordskælv), Horst- og Graben dannelse
Socioøkonomiske forhold og befolkningstilvækst på Bornholm
Sø, landbrise og varmekapacitet (repetition c-niveau)
Klima på Bornholm
Opgaver og eksperimenter hjemme:
Se under skriftligt arbejde
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal nr.1. Pladetektonik-Densitet af Bjergarter
|
26-08-2024
|
Journal nr. 5. Butikslivet i Allinge-Sandvig
|
09-09-2024
|
Journal nr.2. Område omkring NaturBornholm
|
09-09-2024
|
Journal nr.3. Ekkodalen
|
09-09-2024
|
Journal nr.4. Vang Granitbrud
|
09-09-2024
|
Forsøg med varmekapacitet og konvektionskammer
|
19-09-2024
|
Afsluttende opgave_Bornholm
|
03-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Hvordan bliver byer bæredygtige?
Forløbet tager udgangspunkt i Verdensmål nr. 11.
Vi har arbejdet med flere forskellige tilgange til begrebet bæredygtighed:
miljø, social og økonomisk bæredygtighed. Samt fodaftryk og biokapacitet.
Varmeø effekten
Strålingsbalancen, herunder Albedoeffekten
Betonproduktion og beton koblet til C-kredsløbet
Det geologiske kredsløb og FETA-modellen
klimatilpasning og LAR i byer
Eleverne har ønsket at arbejde med bæredygtige byggematerialer og forurening i byer. Vi har arbejdet innovation ift løsninger mod forurening i byer!?!
Opgaver og eksperimenter hjemme:
Se under skriftligt arbejde
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal nr.6 Varmeøeffekt
|
24-10-2024
|
Videoaflevering. Varmeøeffekten
|
24-10-2024
|
Journal nr. 7 Beton i byggeri
|
07-11-2024
|
Journal nr.8. Forurening i Stenløse
|
21-11-2024
|
Journal nr 10. HVilken LAR-løsning skal etableres
|
03-12-2024
|
Journal nr.9. albedomålinger på bygninger
|
05-12-2024
|
Afsluttende opgave_Bæredygtige byer
|
06-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Hvorfor skal DK og Grønl. eje Nordpolen?
Vi arbejder med Danmarks rolle i Arktis og kampen om Nordpolen. Vi har haft fokus på de økonomiske interesser der opstår ved ændret havisdække. Vi har haft fokus på Havret (Havjura) og de interesser der ligger i at udvide sit Søterritorium.
Vi har haft beskæftiget os med:
Arktis-def. klimazone (og plantebælte) og arktiske cirkel
Havisvolume og Havisudbredelse
Havstrømme -Dybhavsstrømme (Grønlandspumpen) med fokus på Arktis (del repetition fra C-niveau)
Strålingsbalance, Albedo og is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme
Strålingsintensitet og solhøjde
Nye seglruter gennem Arktis
Olie i Arktis -problematikker ved olieudslip og shipping trafik
Olie- Pladetektonisk (konstruktive pladegrænse)
Havret (Havjura)-Regler for udvidelse af retten til havbunden uden for 200 sømil med tilhørende diskussion af om Nordpolen kan blive dansk.
Opgaver og eksperimenter hjemme:
Se under skriftligt arbejde
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal nr. 11. Hvilken betydning har Arktis for d
|
09-01-2025
|
Journal nr.12. Strålingsintensitet og solhøjde
|
14-01-2025
|
Journal 13. Bæredygtige byer (Blokdag)
|
22-01-2025
|
Afsluttende opgave_Arktis
|
06-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 4Hvorfor er plastik blevet et globalt miljø
Forløb 4. Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem. Dette forløb har taget udgangspunkt i Verdensmål nr. 12- Ansvarligt forbrug og Produktion.
Vi haft fokus på plastik som ressource. Vi har kigget på det globale plastikforbrug. Vi har beskæftiget os med plastikaffald og hvordan at det kan genanvendes (Cirkulær økonomisk tankegang). Vi har undersøgt kilder og transportveje af plastikaffald i verdenshavene og
hvorfor at plastikken samles i "plastikøer"? Dette er koblet på det globale vindkredsløb og havstrømme.
Vi har været på ekskursion til Frederiksborg Gymnasium og været med i deres Plastiklab
Vi har haft fokus på
plastikproduktion og forbrug
plastikkens egenskaber (densitet og kemiske opbygning)
plastikkens kilder og transportveje
Plastikaffald-affaldstrekanten og cirkulær tankegang
Det globale vindsystem
Havstrømme, Coriolis, Ekman transport og gyres
Bioplast og nedbrydning af plast
Hvem har ansvaret for plastaffald?
Opgaver og eksperimenter hjemme:
Se under skriftligt arbejde
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal nr.14. Plast egenskaber og densitet
|
03-03-2025
|
Virtuelt_plastik som Ressource
|
11-03-2025
|
Videoopgave_Plastiks lineære og cirkulære ressourc
|
19-03-2025
|
Journal nr15. Kan bioplast nedbrydes i naturen
|
22-04-2025
|
Afsluttende opgave. -Kan vi løse plastikproblemet?
|
24-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb 5.: Hvordan kan man overleve på en stilleh?
Vi har arbejdet med problematikker vedr atollernes overlevelse ved havspejlstigning, forurening, tørke mm. Vi har bl.a beskæftiget os med udfordringer ved Globalisering. Desuden har vi arbejdet med ITK, El Nino, La Nina, samt IOD (Indian Ocean Dipole). Vi har også koblet de klimatiske forhold på Vegetationen og snakket om landbrugsproduktionen.
Vi har haft fokus på:
Atoldannelse- Hot-spot vulkanisme
Pladetektonik
klimazoner og plantebælter
Vandbalanceligningen
Vindsystemer, ITK og Vegetationen (vegetationsindeks)
Normalforhold, El Nino og La Nina (og en smule om IOD)
Nedbør og vandmangel på Atoløerne
Permeabilitet og Porøsitet
Landbrug og fødevarer
Havspejlstigninger og Saltvandsintrængen
Udfordringer ved globalisering på en Atolø
|
Indhold
|
Kernestof:
-
opg_2_2_A_Hvordan_bliver_stillehavsatoller_dannet.docx
-
Dagens slides_Atoller dannelse og udseende.pdf
-
Husk Bioplastforsøget!!! tjekke om det an afsluttes i dag?
-
Hvordan ser en Stillehavsatol ud?
-
Sådan dannes en atol (engelsk tale)
-
Thomas Birk & Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 13-17, 21-24, 32-36, 109-111
-
øvelse 1-find pladegrænser.docx
-
øvelse 2-beskriv de tre destruktive pl. grænser og placer dem.docx
-
En kort opgave om hotspot vulkanisme.doc
-
Dagens slides_Jordens opbygning og pladetektoniske model.pdf
-
Vi starter med journalen om bioplast
-
Opgave 1. Hvordan overlever man på atoller - landbrug.docx
-
Dagens slides_Hvordan skaffer man føde på en Atolø_landbrug-fødevarer.pdf
-
Opgave 2_Hvilke hydrotermfigur passer til Tuvalu.docx
-
Thomas Birk & Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof
-
Landbrug på atoller.docx
-
tabel udfyld, jordens kredsløb, årstider, breddegrader ITK .docx
-
ITK.mp4
-
globale vindsystem.mp4
-
dagens slides_ITK (Intertropisk Konvergenszone).pdf
-
Journal nr. 16 Hvordan opstår ITK og Vegetationsindex (NVDI).docx
-
animation af ITK.MOV
-
Opgave 1_Tegn luftens bevægelse i atmosfæren.docx
-
Opgave 2_Hvordan foregår nedbørsdannelse på atollen Tuvalu.docx
-
https://www.youtube.com/watch?v=kfmBA5GqtVM
-
Dagens slides_Klimazoner og plantebælter og NDVI.pdf
-
opgave_Hvor meget nedbør falder på Stillehavsatollerne.docx
-
geo. s. 181-181
-
Journal nr. 17. Hvorfor opstår der tørke. EL Nino, La Nina. Uden IOD.docx
-
Dagens slides_Hvordan opstår der tørke i stillehavet-El nino, La Nina.pdf
-
https://www.youtube.com/watch?v=cvQFUOi_RZs
-
Hvordan overlever man på Stillehavsatoller_afsluttende opgave. 2025.doc
-
Dagens slides_Hvordan opstår der tørke i stillehavet-el Nino, La Nina.pdf
-
opg_2_6_A_Hvordan_skaffer_beboerne_paa_stillehavsatollerne_drikkevand (1).docx
-
Dagens slides_Ferskvand på en atol, Permaebilitet og Porøsitet.pdf
-
Vandmangel på Tuvalu.docx
-
PARADISE EXPIRED
-
Opgave 1. Hvilke udfordringer medfører globaliseringen for atolsamfundene.docx
-
Opgave 2. Kan man bo på Tuvalu, hvis havet stiger.docx
-
https://www.youtube.com/watch?v=cIG7vt1ZPKE
-
Dagens slides_Drikkevand og Globalisering 2025.pdf
-
Eksamen NgB tips og tricks 2025.pdf
-
Eksamen B niveau_uden bilag 2025.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Journal nr.16. ITK og Vegetationsindex
|
30-04-2025
|
Journal nr. 17. La nina El Nino
|
05-05-2025
|
Afsluttende opgave Atoller. Skriftlige del
|
08-05-2025
|
Afsluttende opgave Atoller. mundtlige del
|
12-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190591",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190591",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64585190591"
}