Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Signe Lundøer Laursen
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Ungdom i skønlitteraturen (værk 1)
Titel 2 Forløb 2: Krig (værk 2)
Titel 3 Forløb 3: Politiforløb
Titel 4 Forløb 4: Dokumentarfilm (værk 3 og 4)
Titel 5 Forløb 5: Novellen som genre
Titel 6 Forløb 6: Romantikken - følelser og fantasi
Titel 7 Forløb 7: Tag del i debatten - skriftlighedsforløb
Titel 8 Forløb 8: I H.C. Andersens fodspor
Titel 9 Forløb 9: Nye rejsende (værk 5)
Titel 10 Forløb 10: Mad og mennesker
Titel 11 Forløb 11:Dystopiske digte: Theis Ørntoft (værk 6)
Titel 12 Forløb 12: Mennesket under pres
Titel 13 Forløb 13: Nyhedsjournalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Ungdom i skønlitteraturen (værk 1)

Vi skal arbejde med litterære tekster som handler om det at være ung. Undervejs bliver eleverne introduceret til grundlæggende begreber fra litteraturanalyse primært til analyse af epik.
Eleverne skal også selv skrive en tekst om deres sommerferie, hvor de eksperimenterer med fortællemåde og fortællertype.
Forløbet afsluttes med en evaluering og en test uden hjælpemidler, som eleverne selv skal rette.

Vigtige begreber:
genre
fakta- og fiktionskoder
fortællertyper: jegfortæller, alvidende fortæller og 3.personsfortæller
fortællemåder (beskrivende, berettende og scenisk fortællemåde)
plot (forudgreb, vendepunkt, point of no return)
tema
personkarakteristik (indre og ydre)
paratekst

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (perspektivering er ikke trænet i detaljer)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (delvist berørt i forbindelse med snak om at indgå en fiktions- eller faktakontrakt med tekster ud fra parateksten)

Kernestof:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
- tekster fra realisme og modernisme
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- svensk tekst

Tekster, vi har læst og analyseret:
Simon Fruelund: Min sommerferie
Pia Juul: Alle kan ro
Lukas Moodysson: Fucking Åmål (film)
Klovn: Unge hjerter
Visit Denmark: Karen26 payoff: Danish woman seeking her child's father
Jacob Jensen: Det forlyder, at folk er begyndt at stjæle. Alle Danmarks kriser ender i supermarkedet  (artikel, Zetland)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Krig (værk 2)

Danmark er i dag og har flere gange igennem tiden været en krigsførende nation. Det sætter sine spor i litteratur og kunst, hvor man søger at undersøge krigens væsen.
Dette forløb fungerer som optakt til elevernes historieopgave, og der sættes fokus på emnet krig ved at analysere og fortolke tekster fra forskellige perioder af litteraturhistorien, som illustrerer hvordan dansk litteratur forholder sig til krig.

Vigtige begreber
Guldalderen
billedanalyse
forholdet ml. fiktion og virkelighed
Digtanalyse:
udsigelse (det lyriske jeg og evt. et du)
personer
konkrete og abstrakte navneord
hverdagsagtige og poetiske navneord
filmiske virkemidler: særlig billedbeskæring, kameravinkler og lyd
anmeldelsen som genre (til skriftlig opgave)

Kernestof
-produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Tekster, vi har læst og analyseret
Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (ca. 1864, maleri)
Martin Andersen Nexø: Brodermorderen (KANON)
Anja Otterstrøm: Sportsbutik (til skriftlig opgave)
Morten Nielsen: Skæbne
Anders Walter: Når befrielsen kommer (VÆRK)
Anders Bodelsen: Stjernerne vil lyse
Jacob Steen Olsen: ”Gift ved første blik”: Christina fra Farum, du får det meget, meget svært

Baggrundstekster
Louise Øhrstrøm: Krig – et danskfagligt forløb s. 92-93 og s. 9
Mellem de to verdenskrige (Brug litteraturhistorien)
Realisme (Brug litteraturhistorien)
Modernisme (Brug litteraturhistorien)
Den barmhjertige samaritaner: Lukasevangeliet kapitel 10



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Politiforløb

Hvis man spørger mindre børn, hvad de skal være, når de bliver store, er brandmand og politibetjent nok et svar, man ofte møder.
Mange af os forbinder politibetjente med jagten på forbrydere, og det hænger sikkert sammen med, hvordan politifolk fremstilles i film og medier. Men hvordan er politifolk portrætteret i nyere dansk skønlitteratur?
Gennem arbejdet med forskellige genrer skal vi opleve, hvilke arbejdsopgaver og dilemmaer politiet arbejder med til daglig. Vi skal læse digte skrevet af en tidligere politibetjent og efterforsker, lave samtaleanalyse af en afhøring, se en spillefilm og prøve kræfter med en del af optagelsesprøven til politiskolen.

Vigtige begreber og modeller:
Kommunikationssituationen:  kommunikationssituationen: roller, styrkeforhold og kontekst
Den simple kommunikationsmodel (afsender, tekst, modtager)
Det retoriske pentagram
Tre hensigter med tekster: informere, underholde og påvirke
appelformer
Digtanalyse:
ydre og indre komposition
talen i digtet (udsigelse)
rim og rytme
høj eller lav stil
sætningsopbygning og ordklasser
tone
fortolkning og tema
samtaleanalyse, herunder turtagning, god dialogskik, emnefællesskab og gambitter
sproghandlinger (fire typer), indirekte og direkte sproghandlinger
undertekst
høflighedsprincippet (vær enig, vær positiv, ikke kritisere)
Erving Goffman: facework, ansigtstruende handlinger, optoninger og nedtoninger
samarbejdsprincippet (de fire maksimer)

Tekster, vi har læst og evt. analyseret
Politiskolens hjemmeside:  https://politi.dk/politiskolen
Udskrift af afhøringer på en politistation i København (uddrag) 2007
Gustav Möller: Den skyldige (VÆRK)
Martin Wittrup Enggaard: BARNELIG (analyseret), SKILTET/LØFTET, HÅNDSOPRÆKNING, SUNDHOLMEN (analyseret), KØRSEL 1, FØRSTE ROCKERSTOP, BØNNER, HUSSPEKTAKLER, MIKRO, NORVEST i Politidigte: Enhver kontakt efterlader spor

Baggrundstekster
Retorik og argumentation i Begreb om dansk, s. 95-97
Sproghandlinger i Begreb om dansk
Høflighedsprincippet og samarbejdsprincippet i Begreb om dansk, s. 83-85
Om facework i Begreb om dansk, s. 86
Lotte Heise er lodret uenig med kokken i Go’ morgen Danmark (klip)
Go' morgen Danmark med vært Mikkel Kryger og kok Claus Holm, dsendelse d. 15. februar 2025 del I, fra 12.25 til 15.00.
Kommunikationssituationen, Håndbog til dansk.
Mistankebegrebet: Hverdagens politiarbejde, uddrag fra Den skarpe ende
Politiets optagelsesprøve, politikadet, læsetest, s. 1-9



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Dokumentarfilm (værk 3 og 4)

I forløbet vil vi arbejde med forskellige typer af dokumentarfilm. Vi undersøger begreber for typer af dokumentarfilm, fakta- og fiktionskoder, virkemidler og autenticitetsmarkører.
Vi skal bla. se dokumentaren "Den yderste by" af Anders Lund Madsen, som vi analyserer med fokus på, hvilket billede, dokumentaren fremstiller af det grønlandske folk og hvilke virkemidler, der anvendes til formålet.


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Vigtige begreber i forløbet:
dokumentarens formål
Multimodale
faktakoder
fiktionskoder
formålet med at anvende fiktionskoder i dokumentarfilm
autenticitetsmarkører
paratekst
faktakontrakt
dramaturgi
billedbeskæring
den britiske filmproducent John Griersons udtryk ”en kreativ bearbejdning af virkeligheden"
6 forskellige dokumentarfilmtyper:
den dybdeborende
den observerende
den deltagende
den poetiske
den refleksive
den dramatiserede

Vi har set:
Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (VÆRK med udgangspunkt i fagpakke)
Christian Sønderby Jepsen: Faderen, Sønnerne og Helligånden (VÆRK)
Den yderste by, afsnit 4 (DR)
Den falske caster, afsnit 1 (DR)
Q and A med Christian Sønderby Jepsen (live i Bremen Teater)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Novellen som genre

I dette forløb skal vi læse om den klassiske og den moderne novelle.
Vi skal dernæst læse udvalgte noveller, som vi kobler teorien på.

Vigtige begreber
Den klassiske novelle
Den moderne novelle
Eksistentialisme
Socialt og fysisk miljø
Den tredelte komposition

Tekster, vi har læst og analyseret
Svend Åge Madsen: Ung kvinde som betragter et kranium
Peter Seeberg: Braget (KANON)
Peter Seeberg: Hullet
Anders Bodelsen: Drivhuset
Karl Ove Knausgaard: Sex (uddrag fra Om vinteren)

Baggrundstekster
Novelle i Håndbog til dansk
Hvad er eksistentialisme i Eksistentialisme i dansk
Socialt miljø og fysisk miljø i Begreb om dansk
Den tredelte komposition i Håndbog til dansk



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Romantikken - følelser og fantasi

Det at idyllisere naturen og at søge efter det gode og det ægte har rødder i romantikken. Dette forløb havde til formål at indføre eleverne i romantikkens grundlæggende tanker og verdenssyn. Vi så nærmere på nogle af de romantiske strømninger; nyplatonismen, universalromantikken og nationalromantikken og biedermeier.
Eleverne var også selv ude i naturen, da vi tog til Bolund Halvø og skrev egne digte ud fra inspirationen i naturen.
Vi afsluttede forløbet med et besøg i Klunkehjemmet under Nationalmuseet, hvor eleverne fik indblik i en rig families lejlighed i det indre København. Her oplevede eleverne klunkestilen og de så, hvordan nogle biedermeieridealer kan genfindes i indretningen af hjemmet.

Begreber:
nyplatonismen
universalromantik
digtergeniet
biedermeier
nationalromantik

Tekster, vi har læst og analyseret:
Adam Oehlenschläger: Lær mig, o Skov, at visne glad (KANON)
Per Vers: Lær mig, o skov, at visne glad
Peter Faber: Sikken voldsom trængsel og alarm
Johan Thomas Lundbyes: 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde', 1847. (maleri)  
P.C. Skovgaard (maleri)

Baggrundstekster:
N.F.S Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land (KANON)
Guld, hor og romantik (2007 DR2, udsendelse om romantikken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Tag del i debatten - skriftlighedsforløb

I dette forløb skal vi træne jeres evner til at debattere, og vi skal udbygge jeres analyse-apparat til at at analysere debattørers argumenter.
Vi bygger videre på jeres viden om kommunikation. (I 1.HF havde vi om det retoriske pentagram, sproghandlinger og kommunikationssituationen.)
I skal lære om appelformer, argumenttyper, retoriske stilfigurer og Toulmins argumentationsmodel.
I forløbet skal vi arbejde med de forskellige skrivegenrer, som bliver relevante i jeres danskopgave, som skal afleveres d. 1/10.

Appelformer: etos, logos og patos
Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel)
Den udvidede model berørt kort (gendrivelse, styrkemarkør og rygdækning)
retoriske stilfigurer
argumenttyper (kort)

Tekst, vi har læst og analyseret:
Tænketanken Frej: Spidskål eller chokolade? (2025, kampagnevideo)

Baggrundsmateriale
TV2 Nyheder: Regeringen vil fjerne afgift på slik og chokolade (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: I H.C. Andersens fodspor

Tekster, vi har læst og analyseret:
H.C. Andersen: Sneglen og rosenhækken (KANON)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb 10: Mad og mennesker

Mange forfattere skriver om mad i fiktion, og det kan der være mange grunde til: mad kan udtrykke identitet, socialklasse, sanselighed, vise følelser, stemning og relationer mellem mennesker metaforisk og meget mere.
Vi skal i dette forløb undersøge, hvilken rolle maden spiller i forskellige fiktive tekster skrevet af en række kanonforfattere: Martin A. Hansen, Ludvig Holberg, Johannes V. Jensen, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen. I nogle tekster ser vi bl.a. på, hvordan maden bliver et billede på, hvem karaktererne er.
Derudover skal vi se på historiefortælling i uddrag fra Spise med Price og kønsfremstillinger i Nak og æd. I skal også blive klogere på Fødevarestyrelsens anbefalinger, mad og klasse i en novelle af Thomas Korsgaard samt se på kogebøger, der bliver endnu mere end det: en hybridgenre og selvfremstilling.
Forløbet er professionsrettet, og derfor skal vi til slut besøge Københavns Professionshøjskole, hvor man kan læse Ernæring og Sundhed. Her skal I prøve kræfter med at bruge jeres sanser og æstetiske evner, når I skal komponere en kartoffelmad med udgangspunkt i kostrådene og de fem grundsmage.

Vigtige begreber:
metaforer
talemåder
symbol
undertekst
besjæling

epistlen som genre

analyse af madprogram:
kommunikationssituationen
målgruppe
virkemidler (humor, fortælling mm.)

diskursanalyse
nodalpunkt
ækvivalenskæde

Tekster, vi har læst og evt. analyseret
Karl Ove Knausgaard: af "Natskolen" (romanuddrag)
Martin A Hansen: Agerhønen (novelle) (KANON)
Ludvig Holberg: Epistel 91: For og imod te og kaffe (epistel) (KANON)
Thomas Korsgaard: Vintermedister (novelle)
Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd 2026 (hjemmeside)
Uddrag af forord fra Camilla Plum: "Abracadabra. 1001 retter fra Camilla Plums krydrede køkken"
Forord til Camilla Skov: "Den dovne vegetar"
Karen Blixen: af "Min Afrikanske farm" (romanuddrag) (KANON)
Nak og æd, uddrag af afsnit
Spice med Price, uddrag af afsnit
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (novelle) (KANON)
Test dig selv: Kender du kostrådene?
Ikke en eneste dansker spiser efter kostrådene (artikel)
To Facebookopslag af Camilla Plum

Baggrundsmateriale
"Det hellige måltid" fra Livretter
Hedonisme" fra Livretter
Afsnit om diskursanalyse i Håndbog til dansk
Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen (tv-program)
Øgendahl og de store forfattere: Johannes V. Jensen (tv-program)
Sebastian Dorset: Til forsvar for Onkel Reje
Klaus Ewald: Leo Lummerkrog aka onkel reje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb 12: Mennesket under pres

I dette sidste forløb skal vi læse en række tekster som på forskellig vis handler om, at mennesket er under pres.

Tekster, vi har læst og evt. analyseret:
Folkevise: Hr. Bøsmer i Elverhjem
Steen Steensen Blicher: Præsten i Vejlbye (uddrag) (KANON)
Herman Bang: Foran alteren (repetition af novellelæsning) (KANON)
Klaus Rifbjerg: Frihavnen (repetition af digtlæsning) (KANON)
Jens Stoltenbergs mindetale efter Utøya-angrebet

Supplerende tekster:
Klassisk dansk: Herman Bang (video fra forfatterweb.dk)
Klassisk dansk: Steen Steensen Blicher (video fra forfatterweb.dk)
Realisme og modernisme (video fra Litteraturhistorien på langs og på tværs)

Vigtige begreber i forløbet:
folkevisen som genre
tryllevise og riddervise
realisme og modernisme
konfrontationsmodernisme
impressionisme som skrivestil
poetisk realisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 13: Nyhedsjournalistik

Vi ser i dette korte forløb på nyhedsartiklen som genre.
Vi starter med at se på medieudviklingen med fokus på hvilket medie- og nyhedsforbrug, danskerne har, idet der er sket meget, siden kapitlet i "Håndbog til dansk" er skrevet.


Begreber i fokus:
typer af aviser
stofområder
nyhedsartiklen som genre
typer af kilder
nyhedskriterier
nyhedstrekanten
det journalistiske sprog (handlingsverber, udeladte ord mm.)
vinkling
clickbait
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer