Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Gunnar Christian Olesen Adriansen, Katrin Elisabeth Sigurskjold, Mathias Nielsen, Troels Stru Schmidt
Hold 2024 ks/n (1n ks hi, 1n ks re, 1n ks sa, 2n ks hi, 2n ks re, 2n ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Overbliksforløb: Europas historie
Titel 2 Historieopgave: Danmark i krig
Titel 3 Historie: Velfærdsstaten
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Tværfagligt forløb: Grønland
Titel 6 Asatro før og nu
Titel 7 Historie: Fra republik til totalitarisme
Titel 8 Tværfagligt: På kanten af samfundet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Overbliksforløb: Europas historie

Historisk oversigtsforløb fra antikken til velfærd og globalisering. Forløbet introducerer eleverne til fagets identitet og metoder. Der tages udgangspunkt i centrale perioder og begivenheder i Europas og Danmarks historie med fokus på udviklingen i frihed, lighed og individets rolle gennem tiden. Eleverne introduceres til forskellige materialetyper og metoder, herunder kildekritik, billedanalyse og historiebrug.

Der arbejdes med følgende nedslag; antikken, vikingetiden, middelalderen, renæssancen, reformationen, kolonisering, oplysningstid, industrialisering, imperialisme, mellemkrigstid, Den kolde krig, velfærd og globalisering.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Materialer:
Fremstillingsmateriale:
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, Introduktion til historie, Systime, 2013, side 7 og 10
- Nationalmuseet om det direkte demokrati og OL i Grækenland: https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/den-graeske-bystat/direkte-demokrati/ og https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/de-olympiske-lege/
- Suzanne Gudbjerg-Hansen et al, Flere sider af KS, Lindhardt og Ringhof 2017, side 72-77
- Peter Frederiksen, Det tredie Rige, Systime 2012, side 31-32
- Kim Beck Danielsen et al, Fokus 1, Gyldendal 2010, side 167-172.
- Mette Boritz, "Vikingerne Lever", file:///C:/Users/Privat/AppData/Local/Temp/Historiebrug%20og%20vikingetiden-1-1-1.pdf
- Faktalink om reformationen (uddrag): https://faktalink.dk/reformationen
- Om Huntingtons kultursammenstødsteori (uddrag): https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/baggrund-teori

Film-materiale:
- Første afsnit af serien "Vikings"
- Nikolaj Arcel, "En kongelig affære"
Fra CFU:
- Pest over Europa, afsnit 1: Det første angreb
- Leonardo da Vinci 1452-1519
- Sådan blev Vesten
-  Berlinmurens fald

Kildematerialer:
- Mogens Herman Hansen, ”Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror” fra Information, 2017 (uddrag)
- Agimets bekendelse,uddrag,  http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/agimets_bekendelse/
- Fresko fra Saint-Sébastien-kapellet (ca. 1500)
- Pesten i island: Einar Haflidson og Jón Egilsson
- Satiretegning, papiropdelingen
- Maleri: Der Führer, 1930'erne
- Tabeller om offentligt ansatte 1960-72 og forbrug for samtlig lønmodtagere 1955-1971 (Haue et al)

Supplerende stof:
- Klip fra filmen Luther
- Uddrag af interview med Nikolaj Arcel
- 1. verdenskrig kort fortalt: https://www.youtube.com/watch?v=xn9y0cdSDiY
- What was the industrial revolution: https://www.youtube.com/watch?v=Xpb9XKmRsyw&t=10s
- Nuke-map: https://nuclearsecrecy.com/nukemap/
- Billeder fra industrialiseringen i England
- Definitioner af forskellige ideologier
- Om Googles billedgenerator: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/googles-billedgenerator-er-blevet-beskyldt-vaere-absurd-woke-og-nu-er-den

Forløbet dækker ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Historieopgave: Danmark i krig

Forløbet er et todelt HO-forløb, som afvikles i samarbejde med dansk.
Første del er et kort overbliksforløb, som har fokus på Danmark i krig med nedslag i Englandskrigene, De slesvigske krige, verdenskrigene og krigen mod terror. Der er fokus på årsager til samt udvikling og udfald af de forskellige krige og hvordan disse påvirker Danmarks selvforståelse ift. Danmark som krigsførende nation samt hvordan krigene erindres. Der ses på, hvad Danmarks sejr i tre-årskrigen betød for selvforståelsen, og hvordan det dannede baggrund for Danmarks strategi for krigen i 1864, som endte fatalt for Danmark, som mistede mange mænd og en stor del af det jyske territorium til tyskerne.
Dernæst ses kort på, hvordan dette påvirkede Danmarks beslutning om at være neutrale i 1. verdenskrig og på genforeningen efterfølgende. Herefter arbejdes der med 2. verdenskrig i Danmark, hvor man på baggrund af erfaringerne fra 1. verdenskrig førte samarbejdspolitik fra 1940-1943 for at få Danmark mindst muligt påvirket gennem krigen. Den stigende modstand og samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943 undersøges, og der ses på, hvordan Danmarks situation herefter blev mere krigslignende, herunder hvordan danske jøder blev sendt i KZ-lejr,  hvordan modstandsbevægelsen i dag opfattes som krigens sande helte i Danmark og hvordan efterspillet foregik ift. straffefanger og rettergang for landsforrædere. Slutteligt ses på, hvordan strategien skiftede fra Den jugoslaviske borgerkrig i 1990'erne med udgangspunkt i, at Danmark skulle deltage aktivt i vigtige internationale konflikter. Her fokuseres på Krigen mod terror og de danske soldaters oplevelse såvel som resultatet af krigen.

Anden del af forløbet udgør en skriveproces, hvor eleverne vælger én af krigene at fordybe sig i. Her bruges modulerne på emnevalg, materialevalg- og søgning, problemformulering og vejledning. Der samarbejdes med dansk omkring den skriftlige fremstilling.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materialer:
Englandskrigene:
Johan Thomas Lundbye, "En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs", 1839 og  ”Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde”, 1847.

De slesvigske krige:
- Otto Bache: Soldaternes hjemkomst til København i 1849
- Anden Slesvigske krig - 1864: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/anden-slesvigske-krig/
- Dokumentar: "Slagtebænk Dybbøl", DRK, 2014
- Uddrag af artikler fra Fædrelandet og Fyns Stifttidende, februar 1864

2. Verdenskrig:
- Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002, side 212-225 (kapitlet "Besættelse og efterkrigstid 1940-1953")
- Danske børn i nazistisk fangenskab, kapitel 1 og 3: https://folkedrab.dk/temaer/danmark-og-holocaust/film-om-danmark-og-holocaust/theresienstadt-danske-boern-i-nazistisk/s-1
- klip fra filmene "9. april" og "Drengene fra skt. Petri"

Krigen mod terror:
- Janus Metz Pedersen, Armadillo, 2010
- Bo Lidegaard om den aktive krigsdeltagelse: https://www.youtube.com/watch?v=f-Z__JIhP5E
- Danmark i krig 1991-2011: https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmark_i_krig_1991-2011

Supplerende stof:
Dokumenter til brug for HO: Skriftlighed Hf
Dokumentar: Besat af USA (CFU)

Forløbet dækker ca. 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Historie: Velfærdsstaten

I historie afvikles et enkeltfagligt forløb om velfærdsstaten i Danmark. Forløbet fungerer som optakt til elevernes anden projekt- og praktikperiode, hvor eleverne er i erhvervspraktik og knytter desuden an til Uge Sex på skolen. Forløbet er tænkt som et professionsrettet forløb, hvor der løbende ses på relevante uddannelses- og arbejdsområder i et historisk og nutidigt perspektiv samt aktuelle udfordringer og debatter.

Op til elevernes erhvervspraktik lægges der vægt på forskellige professionsområder i velfærdsstaten, som mange af eleverne skal prøve kræfter med i praktikugen, f.eks på sundhedsområdet, lærergerningen og pædagoggerningen. Efter praktikugen skriver eleverne deres egne erfaringer i deres afrapportering ud fra deres logbog. Afrapporteringen skrives som en reportage i samarbejde med dansk.

I forløbet laves der nedslag i:
- Socialt udsatte i 1800-tallet med fokus på fattighjælp og skolelov sat i relation til synet på socialt udsatte i dag og inklusionsdebat.
- Racehygiejne (eugenik) i mellemkrigstiden set i forhold til handicapområdet i dag.
- Velfærdens guldalder, herunder kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og udviklingen i de såkaldte "kvindefag"
- Optakt til elevernes erhvervspraktik med fokus på kobling mellem uddannelse og arbejde samt relevante undersøgelser af deres specifikke erhvervsområder i tal og debat.
- Konkurrencestaten og arbejdets betydning i denne
- Udfordringer i demografi og uddannelse i dag samt indførslen af Epx
- Fremtidens velfærdsstat, herunder kvalificeret arbejdskraft, ulighed mm.

Der arbejdes herudover med perspektiver, som knytter an til Uge Sex. Vi ser på kønsrollernes udvikling fra 1950'erne og frem, seksualundervisning gennem tiden, og ser på betydningen af frigivelsen af p-piller, abort og pornografi. I den forbindelse skal eleverne bl.a. arbejde med kildekritik og diskutere samt udtænke undervisningssekvenser som professionsrettet aktivitet.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder

Materiale:

- Jeppe Jensen, Veje til velfærd, side 16-20, 77-81 og 126-131
- Gunnar C. Adriansen m.fl., Flere sider af Køb, side 42-49
- Uddrag af "Racehygiene og eugenik", Danmarkshistorien.lex. dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark,_ca._1900-1967

Artikler:
- "Ny inklusionsundersøgelse: Over halvdelen af lærerne venter over en måned på PPR-hjælp": https://www.folkeskolen.dk/ny-inklusionsundersoegelse-over-halvdelen-af-laererne-venter-over-en-maaned-paa-ppr-hjaelp/
- "Er effektivitet blevet vigtigere for danskerne end fællesskab og solidaritet?", Videnskab.dk. 11. maj, 2018:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-effektivitet-blevet-vigtigere-for-danskerne-end-faellesskab-og-solidaritet/

Dokumentar (CFU):
- Det splittede Danmark, afsnit 3: Da landet mistede sin uskyld
- De åndssvages historie 1: De farlige gener
- Historien om Danmark, afsnit 10 - Kold krig og velfærd
- (Transfer - fra uddannelse til arbejde)

Kilder:
- Socialdemokratisk valgplakat 1960
- KAD plakat - ligelønskampagne 1973
- Uddrag af Knud Thestrup og Per Dich om fri abort (historielab.dk)
- Citater fra følgende:
1. Finansministeriet under venstre-regeringen, 2015-2016
2. Martin Henriksen, DF, marts 2019
3. Line Lazarus, kronisk syg på kontanthjælp, BA i religionsstudier fra Syddansk Universitet, januar 2017
4. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, april 2012
5. Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister i den daværende S-regering, november 2019
6. Heinrich Berwald, ledig akademiker, november 2019
7. Socialdemokratiets regeringsgrundlag, 2020

Supplerende stof:
- Skjulte Danmarkshistorier - Eli fortæller om Peter: https://www.youtube.com/watch?v=VEaFtfbb5cM
- Billeder fra Danmark i 1960'erne
- Dokumentar: Transfer - fra uddannelse til arbejde
- Statistikker og kilder fra diverse professioner og erhverv indenfor service, industri og kommunale stillinger.

Forløbet dækker ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Kristendom

Dette enkeltfaglige forløb om kristendommen er samtidigt introduktion til religionsfaget, så vi indleder med at arbejde med forskellige tilgange til religion i form af hhv. indefra- og udefrasyn, Ninian Smarts religionsmodel og introducerer også begreber som mainstream-elite og maksimalimse-minimalisme.
I vores arbejde med selve kristendom kommer vi bl.a. også ind på spørgsmålet om den historiske Jesus og danskernes forhold til kristendom i nutiden, men vi lægger  hovedvægten på den dogmatiske dimension i form af den kristne grundmyte og den etiske dimension i form af næstekærlighedsbegrebet. Her gør vi perspektivet mere nutidigt og diskuterer fortolkningen af næstekærligheden som hhv. en individuel pligt eller en social forpligtelse i sammenhæng hermed ser vi nogle dokumentarfilm.

Lærebogsmateriale:
Lene Madsen m.fl., Grundbogen til Religion, Systime 2012, side 49-89

Dokumentarfilm:
"Adam & Eva sæson 1 episode 7: Næstekærlighed til flygtninge?", DR2 2018
"Felix og vagabonden sæson 1 episode 1"

Kanoniske tekster:
Første Mosebog 1-2
Matthæus 25, 35-40
Matthæus 1, 1-12
Markus 1, 1-9
Johannes 1, 1-14

Andet materiale:
Isabelle Hazen, "Hvem er Jesus?", Kristeligt Dagblad 31-01-24
DR.dk 08. dec. 2015
Jørgen Carlsen, "Idéhistoriker: Næstekærlighed er ikke et spørgsmål om politik", dr.dk 08-12-25

Anslået samlet omfang 40 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tværfagligt forløb: Grønland

SAMFUNDSFAG:
Undervisningsbeskrivelse - Grønland og Arktis

Samfundsfag: Undervisningsbeskrivelse - Grønland og Arktis
Vi har betragtet Grønland og Arktis fra en international vinkel og fra en identitets-mæssig vinkel.
Først har vi fået en introduktion til de lande, som er aktive i Arktis: USA; Rusland, Kina, Danmark og Grønland. Hvad driver de forskellige aktører, og hvilken effekt får klimaforandringer på stabiliteten i Arktis. Hvad er Thulabasen? Vi har fået en introduktion til tre teorier i international politik: Realismen, liberalismen og konstruktivismen. Derefter har vi kort talt om spændinger mellem grønlændere og Danmark, og kort set på debatten om Grønlands selvstændighed. Vi har især brugt identitet til at forklare ønsket om selvstændighed: Identitetsdannelse, de fire niveauer af identitet og identitet i de grænlandske familier.

Samfundsfag: Nøglebegreber:
Aktører i Arktisk: USA; Rusland; Kina; Danmark, Grønland.
Illulisat-erklæringen
Økonomiske gevinster ved tilstedeværelse i Arktis
Militær gevinster ved tilstedeværelse i Arktis
Thule-basen
IP-teori: Realisme
IP-teori: Liberalisme
IP-teori: Konstruktivisme
Klimaforandringernes konsekvenser for stabiliteten i Arktis
Spændinger mellem Inuit-befolkning og danskere i Grønland
Identitetsdannelse i Grønland: Primær, sekundær og dobbelt socialisering
De fire niveauer af identitet
Familieformer i grønland: Denciks skema over familieformer

Samfundsfag: Pensum:
T. Brems Knudsen: International politikNU, Systime: Kapitel 1.6: Fire teoretiske traditioner
J. H. Rasmussen m.fl.: IP-bogen, Columbus, side 201-205
A. Forsby: Kinas strategiske fodfæste i Arktis smuldrer, Altinget, 15.12.2021
P. Nedergaard: Ilulissat-erklæringen, in Kampen om Arktis, Systime
P. Nedergaard: Rigsfællesskabets udfordringer, in Kampen om Arktis, Systime
P. Nedergaard: Ruslands prioriteter i Arktis, in Kampen om Arktis, Systime
P. Nedergaard: USAs prioriteter i Arktis, in Kampen om Arktis, Systime

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

---------------------------------------------------------

HISTORIE

I historie er fokus på Grønland som koloni fra 1700-tallet og frem, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark samt grønlandsk nationalidentitet og selvstændighed. Der arbejdes med centrale nedslag i den historiske udvikling i det politiske og sociale forhold mellem Grønland og Danmark fra Hans Egedes mission og Kongelige Grønlandske Handels betydning og fokus på bevarelse af inuitkulturen til moderniseringsprocessen med dansk fortegn efter 2. verdenskrig samt ændringerne i Grønlands status og politiske struktur fra forstanderskabet, styrelsesloven, amtsstatus, hjemmestyret til selvstyret samt arbejdet henimod grønlandsk selvstændighed, herunder betydningen af danskernes andel i den grønlandske arbejdsstyrke som et professionsrettet element i undervisningen. Der arbejdes løbende med emner, som er til debat bl.a. med udgangspunkt i, hvilken betydning relationen til Danmark har haft for Grønlands oprindelige kultur og identitet, hvad intentionerne har været, og hvorvidt Danmark bør undskylde og udbetale erstatninger i anerkendelse af fortidige hændelser, f.eks. eksperimentbørnene, Thulearbejderne, Godhavnsdrengene, spiralkampagnen, lukningen af Qullissat og de faderløse grønlændere. Der arbejdes med kildekritik, historiebrug og aktør/strukturforklaringer i forløbet. Klassen er på ekskursion til Nationalmuseet , hvor klassen deltager i forløbet "Et nyt Grønland?" og på byvandring, hvor de besøger otte steder, som han tilknytning til Danmark og Grønlands fælles historie.
Forløbet afsluttes med en eksamenslignende øvelse.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

I historie læses (ca. 50 sider):
- Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl, "Flere sider af KS - Grønland", side 30-33, 41-44, 46-47, 51-56.
- Opgør om Grønlands kolonifortid, Jyllandsposten, 2014: https://jyllands-posten.dk/indland/article6639267.ece
- Hvad er Grønlands selvstyre: https://faktalink.dk/gronland-faktalink-light/hvad-gronlands-selvstyre
- "Mette Frederiksen: Vi skulle have undskyldt til eksperimentbørn for længst", Berlingske, 22. marts 2022
- "Tre grunde til at Trump vil købe Grønland", Astrid Marie Wermus, Videnskab.dk, 23. januar 2025, "https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-grunde-til-at-trump-vil-koebe-groenland/
- ”Grønland hungrer efter akademikere”, Laura Brix, Djøfbladet, 9.3.2022, https://www.djoefbladet.dk/artikler/2022/03/groenland-hungrer-efter-akademikere (uddrag)
- "Hvor længe har du tænkt dig at blive?", Pelle Lundberg Jørgensen, Sygeplejersken, 2014 nr. 5, https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2014-5/ (uddrag)
- "Bliv lærer i Grønland", Jennifer Jensen, Folkeskolen.dk, 27. maj 2016, https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-10-2016-gronland-jobkarriere/bliv-laerer-i-gronland/396285

Film og tv:
- Historien om Danmark og Grønland, afsnit 1 og uddrag af afsnit 3
- Den sidste bombe fra Thule: https://www.youtube.com/watch?v=Bxpr095VIhs
- Friedberg, Louise, Eksperimentet, 2010
- Inuk, Silis Høegh, Sumé, 2014

Øvrigt:
- Sumés sange: "Nye tider" og "Qullissat"
- Imperiets børn: https://www.youtube.com/watch?v=XFSx9GYIvtk
- Jobopslag, lærer i Østgrønland: https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1559614/laerer-soeges-i-alle-skolefag-til-isortoq-skolen


RELIGION

Beskrivelse:

I religion er fokus på inuitreligion og mødet med kristendommen.
Vi undersøger elementer i inuitreligionen såsom "inua", "sila" og "angakkoq", introducerer begreberne ”shamanisme” og ”animisme” samt arbejder med et inuitisk overgangsritual ud fra Van Genneps model.

Senere kommer vi ind på, hvordan grønlændere i dag forsøger at forene arven fra inuitreligion med kristendom, arbejder med begrebet "synkretisme" og undersøger spøgelsestro i nutidens Grønland som en fortsættelse af det førkristne inuitiske verdensbillede.

Til allersidst i forløbet snakker vi om hvad, der karakteriserer religion i det senmoderne samfund. Derudover er klassen blevet introduceret til forskellen på religionsfænomenologiske og religionssociologiske problemstillinger.

Lærebogsstof/artikler:
Birgir Andersen (m.fl.), "Senmoderne religiøsitet i DK", Systime, s. 7-12
Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen: ”Flere sider af KS. Grønland”, Lindhardt & Ringhof, side 116-139
Anne Ringgaard, "Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland", videnskab.dk 03-08-2016

Tegneserie:
Nuka K. Godtfredsen, "Hermelinen", 2012. s. 8-9, 44-7

Film/dokumentar:
"Den 2. dimension", episode 1, DR2 2013
"Inuit Drum Dancer @ Kulusuk / Greenland", Tom Flieger, Youtube, 2013. https://www.youtube.com/watch?v=9GdMbTaHfEE

Kildetekster:
"Inuitisk ritual ved fødsel" fra Fra E-bogen Silamiut – Grønlands forhistorie. https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=242
"Knud Rasmussen om Havets Moder" fra Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen: ”Flere sider af KS. Grønland”, Lindhardt & Ringhof, side 143-5
"Ånder i hjemmestyret", Jens Attrup, Jyllands-Posten, 2003.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Asatro før og nu

Asatro før og nu

I dette enkeltfaglige forløb arbejder vi med religiøsitet i det senmoderne samfund og fokuserer på revitaliseringen af asatro og praksis i DK.
Vi begynder med at kigge på den historiske asatro: Hvad vi egentlig om dens tro og praksis? Vi sætter dette i relation til hvad, vi tidligere har lært om animisme og shamanisme.
Derpå sætter vi os ind i, hvad der menes med "senmoderne religiøsitet" og undersøger specifikt asatro- og asapraksis som eksempel på en senmoderne religiøsitet i Danmark i dag.


Litteratur:
Senmoderne religiøsitet i DK, Systime s. 5-27
Grundbogen til Religion C s. 11-12 og 15
Uddrag fra www.fornsidr.dk og fra www.blotgilde.dk
Interview med Loke Troldravn: "Kristendommen kom brasende og ødelagde det hele", Kristeligt dagblad, 2/7-2013

"Hvad er Asatro i dag?" fra Nationalmuseets hjemmeside https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/ besøgt 09-082023
"Vikingernes blót" fra Nationalmuseets hjemmeside:https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-blot/
"Vikingernes menneskeofringer til guderne" fra Nationalmuseets hjemmeside:https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/menneskeofringer/
"Vikingernes vølver - spådomsevner og sejd" fra Nationalmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-voelver/

Udsendelser fra DR:
"Hedning på høje hæle" fra 2014: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
"Univers om asatro" fra 2014: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
"Hedningen, heksen og hyldemor", DR2 2022,  episode 1-3: https://www.dr.dk/drtv/serie/hedningen-heksen-og-hyldemor_324103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Historie: Fra republik til totalitarisme

Forløbet er optakt til elevernes studietur til Rom med fagene historie og religion. Forløbet har tre nedslag; Romerriget, fascismen og Holocaust.

Først del af forløbet giver et kort indblik i udviklingen fra Den romerske republiks tid til Romerrigets fald. Der fokuseres på samfundsstruktur, magtforhold og det delvist demokratiske politiske system i republikken samt overgangen til kejserdømmet, hvor der lægges særlig vægt på Kejser Augustus' betydning og republikken som ideal i et forandret Romerrige, som bl.a. ses i Augustus' erindringer og Primaportastatuen. Der ses på Romerrigets kultur, herunder familielivet, religion, slavernes hierarki og gladiatorernes betydning. I den forbindelse arbejder vi med historiebrug og begrebet historiophoty med udgangspunkt i filmen Gladiator for at undersøge, hvordan Romerriget opfattes og afspejles i dag. Vi ser desuden på, hvordan Romerriget har inspireret senere arkitektur, styreformer og ideologier i Europa.

I forløbets anden del fokuseres der på Mussolinis vej til magten og hvordan Romerriget fungerede som et ideal, som det kom til udtryk i ideologien, målene, symbolerne og arkitekturen. I den forbindelse ses der også på, hvordan Hitler og den nazistiske ideologi drog inspiration fra den italienske fascisme og Mussolini og Tysklands forhold i mellemkrigstiden repeteres som forklaring på nazismens fremvækst i Tyskland.

I forløbets sidste del undersøges Holocaust. Der ses indledningsvist kort på forskellige årsagsforklaringer til, at det netop var den jødiske befolkningsgruppe i Europa, som blev lagt for had i perioden. Vejen til Endlösung inddeles i fire faser fra den sporadiske forfølgelse af jøder, til Nürnberglovenes indførsel, til Krystalnatten og frem mod Wannseekonferencen, hvor jødeforfølgelserne systematiseres helt.
Der arbejdes kort med Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet som én mulig forklaring på, hvordan Holocaust kunne ske. Der arbejdes desuden med Holocausts betydning i dag og erindringshistorie, herunder snublesten som bl.a. findes i Rom. Vi ser på, hvordan Italien ikke på samme måde har gjort op med deres fascistiske fortid som Tyskland har med nazismen, hvilket i nyere tid har affødt diskussioner om Italiens medansvar i forbindelse med bl.a. Holocaust og deportationen af italienske jøder.  

På selve  studieturen til Rom er klassen bl.a. på kvartersvandring i Trastevere med fokus på kristendom og Romerriget og på besøg i Colosseum og Forum Romanum og i EUR-byen, hvor der analyseres fascistisk arktekitur med fokus på inspirationen fra Romerriget. Klassen får desuden en rundvisning på Holocaustmuseum Fondazione Museo della Shoah i Roms jødiske kvarter. Op til studieturen undersøger og præsenterer eleverne de forskellige programpunkter for hinanden. Forløbet afsluttes med et enkeltfagligt eksamenslignende projekt.

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Materialer:

Fremstillingsmaterialer:
- Kristian Jepsen Steg, På sporet af Romerriget, Lindhart og Ringhof, 2015, side 29-33, 51-57, 81-87, 97-101 og 111-113.
- Peter Frederiksen, "Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse", Systime, 1998, side 75-78 og 109-111.
- Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914, Systime, 2012, side 94-95 og 100-103

Artikler:
- Kristian Lauritzen, Fascismens arkitektur var moderne som bygninger af Arne Jacobsen", Kristeligt Dagblad,  5. august 2019
- Hvad betyder Holocaust i dag? Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag

Film og TV:
- Ondskabens Ansigter - Benito Mussolini (CFU)
- Ridley Scott, Gladiator, 2000
- Skæbnefortællinger fra Auschwitz, afsnit 1 (CFU)

Øvrige kilder:
- Uddrag af Nürnberglovene, Karl Christian Lammers, "Vejen til Auschwitz", Gyldendal, 2000, side 57
- Antisemitiske propagandategninger
- Materialer fra prøvesæt:
Kilde 1: Uddrag af det italienske nationalleksikon, 1932 (0,2 normalside), Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914, s. 87                                                                          
Kilde 2: Billede af Palazzo della Civiltá Italiana (0,3 normalside)
Kilde 3: Shlomo Venezias erindring om Herreras mislykkede flugtforsøg  (0,3 normalside),  Kildebank til Jødiske stemmer fra Holocaust v. Danske universiteter og højskoler.                    
Kilde 4: Uddrag af Claus Brylds artikel, ”Historiker: I modsætning til Tyskland har Italien aldrig fået gjort op med fascismen”, Solidaritet.dk, 15. november 2022 (1,2 normalside),   https://solidaritet.dk/historiker-i-modsaetning-til-tyskland-har-italien-aldrig-faaet-gjort-op-med-fascismen/                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            
Supplerende materialer:
Full history of Italy: https://www.youtube.com/watch?v=TfZIRavtdV0
The Godfather opening scene: https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk
Romerriget - På sporet af historien: https://www.youtube.com/watch?v=Rfe7g-3Zoqw
Kejser Augustus: https://www.youtube.com/watch?v=1k-OzgLnj7I
- Derfor faldt Romerriget: https://www.youtube.com/watch?v=1pl1uB0bOMI
- Kristalnnacht - Remembering the night of broken glass: https://www.youtube.com/watch?v=_q_8sLOxJHM

Forløbet dækker ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Tværfagligt: På kanten af samfundet

SAMFUNDSFAG:

Vi har arbejdet med årsager til marginalisering og had mod flygtninge og indvandrere, især fra et økonomisk og sociologisk perspektiv.
Med udgangspunkt i forrige forløb om kritisk sociologi har først vi betragtet dynamikken med manglende anerkendelse, politisk og social mistillid og vrede mod samfundet.
Dernæst har vi kigget på socio-økonomisk ulighed med fokus på forskellen mellem vækst og velstand, som det fremgår af Lakner-Milanovic-grafen ("elefantgrafen").
Til slut har vi kiggeet på fænomenet populisme, med fokus på kravet om ene-repræsentation, populistiske dikotomier og konstruktionen af et symbolsk folk som modsætning til en idé om de "fremmede".

Nøglebegreber:

Populisme:
Kravet om ene-repræsentation
Populismens dikotomier (fjende-billeder)
Angreb på konventioner
Angreb på demokratiske institutioner

Uligheds-skabende politik:
Skattepolitik
Fordelings-politik

Økonomisk ulighed:
Globalisering: Jobs flyttes væk fra Vesten
Elefant-grafen
Manglende anerkendelse af almindelige menneskers problemer og behov

Mistillid:
Politisk mistillid
Social mistillid

Materialer:
Statistik om racisme, Folketinget. www.ft.dk/samling/20241/almdel/UUI/bilag/34/2950745.pdf
David Andersen: Demokrati i verdensklasse, Aarhus Universitet / Politiken, 4.8.25.
Jens Høyer Jensen : Demokratiet er under pres, lyder det. Zetland,12.6.23
Mikkel Thorup : I ’Angrynomics’ bliver det klart, hvorfor man ikke skal overlade for meget til økonomer, Dagbladet Information, 26.1.21.
M. Krogh, Mistillid til politikerne og demokratiet findes på begge fløje, Dagbladet Information, 17.2.23
C. Bennike: Fire forklaringer på populisme, Information, 11.2.17
J. C. Bindslev: Grafen, der kan forklare både Brexit og Trump, TV2 nyheder, 29.6.16

Undervisningsformer:
Tavleundervisning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, quizzer, video.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

-----------------------------

HISTORIE:

Forløbet fokuserer på marginalisering i nyere tid med udgangpunkt i udvalgte risikogrupper. Der ses på, hvilke befolkningsgrupper der historisk set har været marginaliserede og betydningen af rettigheder i den forbindelse. Som professionsrettet element fokuseres der på,  hvordan der er blevet arbejdet med udsatte børn og unge siden starten af 1900-tallet, hvor børns trivsel blev et statsligt ansvar, frem til perioden efter 2001, hvor der er kommet øget fokus på radikalisering. Der ses bl.a. på fængsler som radikaliserende miljøer og på hvordan SSP-konsulenter og andre arbejder med forebyggende indsatser mod radikalisering.
Der lægges særlig vægt på indvandring i forløbet, hvor der ses på udviklingen i forholdet mellem muslimske indvandrere og etniske danskere fra gæstearbejdernes ankomst i 1960'erne frem til i dag med vægt på perioden efter 11. september 2001 og terrorangreb i Europa i de efterfølgende år. Her ses der bl.a. på udfordringer med identitet og tilhørsforhold blandt unge indvandrere og risikoen for parallelsamfund, radikalisering og ekstremisme. Der ses desuden på forskellige diskurser om muslimer, herunder eksempler på polarisering og dem >< os retorik. Slutteligt undersøges den stigende højreradikalisering blandt unge med udgangspunkt i, hvilke faktorer der tiltrækker til højre-ekstreme miljøer set i forhold til tidligere.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materialer (ca. 45 sider i historie):

Baggrundsmaterialer:
- Niels Ebdrup, "Udsatte børn hjælpes efter 100 år gammel opskrift", Videnskab.dk, 6. september 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/udsatte-boern-hjaelpes-efter-100-aar-gammel-opskrift/
- Rikke Caroline Carlsen og Signe Bjerre, 8 indvandringer som formede Danmark, Dr.dk, https://www.dr.dk/historie/webfeature/folkevandringer
- Kjeld Mazanti Sørensen, Muslimske Imperier, Columbus 2009, side 150-152
- Sebastian Abrahamsen, "Nyt studie: Oplevelsen af at være udenfor fører til radikalisering blandt vestlige muslimer", Information, 15. marts 2019, https://www.information.dk/indland/2019/03/nyt-studie-oplevelsen-vaere-udenfor-foerer-radikalisering-blandt-vestlige-muslimer
- Podcast: Hitler på teenageværelset, Genstart, 22. marts 2023, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/hitler-paa-teenagevaerelset-11802350123

Video og dokumentarer:
- Grundlovsændringen i 1915: Historien om de syv f'er: https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig
- Et rigtigt hjem, Gekko medieproduktioner, 2014
- Gæsterne der blev, Indvandringens historie, afsnit 5, 2011
- Netværket, På sporet af den hellige krig 3, 2008

Kilder:
- Kritik af tugthusene, bearbejdet fra Rune Holst Scherg: ”Synd, Forbrydelser og Laster”. Forbryderen i 1800-tallets Danmark. 2005.
- Liban Mohammed, "Engang havde I ondt af os, i dag foragter I os", Information, 2. juni 2015, https://www.information.dk/debat/2015/06/engang-ondt-dag-foragter
Uddrag fra ”Anbragt i historien”:  1) Kim – anbragt i familiepleje 1955-1972, https://www.anbragtihistorien.dk/index.php/fortael/fortaellinger?view=storycontent&story_id=601
2) Knægten fra Norsgade, periodevis anbragt 1948-1954,
https://www.anbragtihistorien.dk/index.php/fortael/fortaellinger?view=storycontent&story_id=593
- Uddrag af George Bush Jr.s tale til nationen d. 11. september 2001
- Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, Systime 2011, side 185-189: "Cool islam", "Muslimgear - Believe in what you are" og "Fundamentalisme - den stærke muslim"
- Uddrag af indledningen til ”Flere hjem – færre hertil”, Danmarksdemokraternes 45 forslag til stramninger i udlændingepolitikken – https://danmarksdemokraterne.dk/forside/wp-content/uploads/2025/09/Flere-hjem-Faerre-hertil_low.pdf
- Emrah Tuncers Facebook-opslag d. 2. November 2025
- Cases fra "Forebyggelse af ekstremisme - en håndbogsserie", 2011, https://www.vive.dk/media/pure/7051/1927795: "SSP-samararbejdet tackler rekruttering til islamistisk gruppe i boligområde", "Forebyggende samtaler med ung mand med yderligtgående holdninger" og "mentor til ung fodboldfan med tilknytning til højreekstremistisk miljø".

Forløbet sluttes af med et eksamenslignende projekt med udgangspunkt i følgende tværfalglige materialer:
-Kronik af Jens Fisker, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiveren 1970 (uddrag)
- Statistikker over indvandring fra ”Befolkningen i 150 år”, Danmarks Statistik, maj 2000,  https://www.dst.dk/pukora/epub/upload/4576/bef150.pdf                                                                                               
- Tegning af Roald Als. Oprindeligt trykt i Politiken. Her gengivet i Kjeld Mazanti Sørensen, Muslimske Imperier, Columbus 2009, side 151.
-Sabrina Uldbæk Skjødt, ”Teologiprofessor efter massakre på homobar: Koranen fordømmer homoseksuelle” (uddrag), DR Nyheder, 14. juni 2016, https://www.dr.dk/nyheder/indland/teologiprofessor-efter-massakre-paa-homobar-koranen-fordoemmer-homoseksuelle
- Ritzaus Bureau og Christina Jul Nielsen, ”33.000 ufaglærte job vil være forsvundet om tre år”, TV2 East, 27. december 2019, https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/33000-ufaglaerte-job-vil-vaere-forsvundet-om-tre-aar
-Sebastian Gjerding ”Uligheden i Danmark slår rekord: De rigeste stikker af, mens børnefattigdommen stiger” (uddrag), Information, 27. november 2024, https://www.information.dk/indland/2024/11/uligheden-danmark-slaar-rekord-rigeste-stikker-mens-boernefattigdommen-stiger                       
-Udsnit af Rigspolitiets opgørelse over hadforbrydelser 2024, https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/aktuelt/statistik-og-udgivelser/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2024.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde